Fredag den 20. december

Tophistorier

Dronningen: ”Et hurtigt Brexit er topprioritet”
Flere aviser skriver, at som ventet lød budskabet fra Dronning Elisabeth i sin tale ved parlamentets åbning efter sidste uges valg, at briternes farvel til EU er topprioritet for den nye britiske regering. Traditionen tro blev parlamentet åbnet med en tale fra dronningen, hvor regeringen fremlægger sin plan for fremtiden. "Min regerings prioritet er at levere Storbritanniens udtræden af EU 31. januar. Mine ministre vil fremsætte lovgivningen til at sikre udgangen på den dato og at få mest ud af de muligheder, som dette vil bringe til hele det britiske folk," siger Dronning Elizabeth II i åbningstalen i det britiske parlament ifølge Børsen og Jyllands-Posten. Af torsdagens tale fremgik det blandt andet også, at regeringen vil give et stort milliardbidrag til det nationale sundhedssystem over de kommende år. Jyllands-Posten skriver, at fredag vil det nye britiske parlament godkende skilsmisseaftalen med EU og forude venter et års forhandling med EU. Margrethe Vestager, vil som øverste vogter af EU's regler for statsstøtte og konkurrencelovgivning indtage en nøglerolle i en central del af forhandlingerne om det fremtidige forhold. EU vil forsøge at sikre sig, at der gælder ens spilleregler og rammevilkår for erhvervslivet, og EU vil sikre sig imod, at Storbritannien dumper standarderne for at stille egne virksomheder bedre i konkurrencen. ”Det er en rigtig god tekst, som vi selvfølgelig vil sætte kød og muskler på. Det er derfor, at spørgsmål om statsstøtte og ens vilkår bliver meget vigtigt,” siger Margrethe Vestager, der skal samarbejde tæt med EU's chefforhandler, Michel Barnier, om på den ene side at beskytte europæiske virksomheder mod unfair konkurrence fra briterne, og på den anden side sikre fortsat stor adgang til det britiske marked. Johnson presser på, men Vestager ved ikke om det er realistisk at få lavet en aftale med Storbritannien i årets løb, hvilket så vil være den hurtigste handelsaftale nogensinde. ”Jeg ved det ikke. Der skal to til tango. Alt her er klart. Men det bliver meget, meget intenst. Alt afhænger af, hvilken tilgang man vælger. Vores tilgang bliver, at det skal være en handelsaftale, der vil rumme et meget tæt fremtidigt forhold, med alt hvad det kræver. Meget gods krydser kanalen. Det kræver en ret detaljeret aftale. Men vi ved naturligvis ikke endnu, hvad de forestiller sig på den anden side af kanalen,” siger Vestager. Børsen skriver, at i denne uge sagde EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i en tale i Europa-Parlamentet, at hun er klar til at få det bedste ud af den tid, der er til rådighed, selvom det bliver “ekstremt udfordrende.” “Idéen om fælles spilleregler kommer til at være vores ledetråd i den næste fase,” sagde EU-præsident Charles Michel, og til avisen The Guardian, sagde han, at det hele afhænger af den britiske tilgang: “Ønsker Storbritannien at distancere sig - og i så fald hvor langt fra vores model?” Jyllands-Posten skriver, at mens dronning Elizabeth holdte talte om fremtiden for et samlet kongerige, der blandt andet indbefatter Skotland, så havde den skotske førsteminister, Nicola Sturgeon, to timer tidligere holdt det, der blev kaldt en ”alternativ dronningetale«” i Edinburgh. ”Det må være op til Skotland og ikke regeringen i Westminster at tage den beslutning,” sagde Nicola Sturgeon og fortsatte: ”Jeg ved, at der er nogle, der har stemt på SNP ved valget, der ikke ønsker en løsrivelse. Det er helt i orden. Men vi skal i gang med at forhandle, så vi i det mindste har retten til selv at bestemme vores fremtid.” Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Johan Moesgaard Andersen, EU-chef Dansk Metal og Jacob K. Clasen, direktør for erhvervspolitik og analyse, Danske Rederier. De skriver blandt andet: ”Med en konservativ sejr ved det netop overståede valg styrer Storbritannien og EU nu i fællesskab imod et brexit inden udgangen af januar. Med et absolut flertal i det britiske parlament og en færdigforhandlet udtrædelsesaftale ser det ud til, at Storbritannien senest 31. januar forlader det europæiske fællesskab under ordnede forhold. […] Nu drejer fokus sig for danske virksomheder og lønmodtagere om rammerne for den fremtidige samhandel med Storbritannien. Det skal ske igennem en kommende handelsaftale mellem EU og Storbritannien, og det skal ske hurtigt. Den aftalte overgangsordning giver EU og Storbritannien 11 måneder til at nå frem til et resultat. […] Storbritannien er i dag søfartens tredjestørste marked, og med en eksport på 9,4 milliarder er der noget på spil for de danske rederier. Det gælder f.eks. for rederierne i offshore-vindsegmentet. En stor del af den fremtidige opsætning af vindmøller på havet skal ske i Storbritannien. Her har danske rederier i dag fri og lige adgang til at arbejde. Det vil vi gerne fortsætte med. For industriens ansatte er det samtidig helt afgørende, at lønmodtagerrettigheder og arbejdsmiljø ikke bliver svækket. Storbritannien må ikke kunne konkurrere på dårlige løn- og arbejdsvilkår. Forhandlerne i EU står altså over for en kæmpe opgave. De skal sørge for, at vi fortsat kan nyde godt af fri og lige adgang til det britiske marked - og samtidig sikre, at den danske konkurrenceevne ikke svækkes. De må med andre ord sørge for at ”parkere bussen”, så vi kan bevare den danske eksport og de 45.000 danske arbejdspladser, som i dag er bundet op på samhandel med Storbritannien.”
B.T., s. 8; Kristeligt Dagblad, s. 9; Børsen, s. 4, 24, 25; B.T. Metro, s. 8; Jyllands-Posten, s. 1, 14, 15, 27 (20.12.2019)

Prioritede historier

Nej, socialdemokraternes forslag om modtagecentre uden for EU løser ikke flygtningekrisen
Gerald Knaus, idémanden bag EU's kontroversielle flygtningeaftale med Tyrkiet, mener stadig, at det er den rette løsning, men manglende politisk vilje og solidaritet har fået den til at gå op i limningen. Han mener, at EU's flygtninge- og migrantpolitik tager sig ud som et gigantisk europæisk syndefald og kalder den både ”brutal”, ”umenneskelig” og ”voldelig”. ”Det, vi ser fra Kroatien til Grækenland og til Libyen, er konsekvenserne af, at man forsøger at kontrollere og stoppe migrationen ved at behandle folk umenneskeligt,” siger Knaus ifølge Information og fortsætter: ”Dette er i allerhøjeste grad EU's ansvar. Migranterne har allerede passeret igennem EU, og det, vi ser på grænsen mellem Kroatien og Bosnien, er en vedvarende overtrædelse af international lov og flygtningekonventionen. Vi er vidner til, at kroaterne presser folk tilbage, selv når de er dybt inde i Kroatien og vil søge om asyl. Det kroatiske politi agerer her på vegne af hele EU, og de udfører i praksis tanken om, at migranter skal skræmmes væk. Når det bliver til legitim politik, så vil det betyde flygtningekonventionens død.” Under et besøg i Danmark mandag 16. december afviste EU's nye flygtningekommissær, Ylva Johansson, Mette Frederiksens forslag om modtagecentre i tredjelande og både hende og Knaus mener, at Mette Frederiksens forslag om modtagecentre syd for Middelhavet er urealistisk. Berlingske bringer et debatindlæg af Anne Sofie Allarp, cand.jur., journalist og forfatter. Hun skriver blandt andet: "I mandags fik Danmarks udlændinge- og integrationsminister en blank afvisning I af den nytiltrådte svenske EU-flygtningekommissær, Ylva Johansson. "Ikke realistisk," lød dommen over regeringens tanker om reform af asylsystemet, som må formodes at basere sig på et 2018-udspil fra Socialdemokratiet, der ironisk nok bærer titlen "Retfærdig og realistisk". Den franske præsident og den tyske regering skulle have sagt noget tilsvarende til den danske regering. Men til trods for, at Johansson gentagne gange brugte vendingen "pragmatisk" om de løsninger, hun i stedet søgte, virkede det som om, at udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye blot blev mere opildnet af sin udveksling med kommissæren. [...] Den gennemgribende »reform« af asylsystemet i Europa, som regeringen på vegne af Danmark slår til lyd for internationalt, er en fabulerende afart af den bredt kritiserede og ekstremt dyre australske model. [...] De danske lejre skal ifølge det socialdemokratiske udspil etableres i et tredjeland, gerne afrikansk. Tanken er, at alene de, der allerede er rejst ulovligt ind i Europa, skal have adgang til de danske lejre. [...] Mere transparent ville det være, hvis regeringen bare meldte Danmark helt ud af Flygtningekonventionen. Det ville være noget nemmere at forklare ude i Europa, men selvfølgelig lidt af en pille at sluge for støttepartierne herhjemme, som ikke længere ville kunne ignorere, hvor ekstrem regeringens politik på dette område faktisk er."
Information, s. 1, 8, 9; Berlingske, s. 13 (20.12.2019)

Efter nummer to rapport: Regeringen vil stadig ikke tage stilling til dansk deltagelse i Bankunionen
Regeringen har afveget spørgsmålet om, hvorvidt Danmark bør være med i EU’s banksamarbejde, med forklaringen at de venter på den rapport, som Erhvervsministeriets arbejdsgruppe var ved at udarbejde om dansk deltagelse i Bankunionen. Det skriver Altinget og Børsen. Rapporten er nu blevet offentliggjort og dens samlede vurdering lyder på, at der er meget, der taler for, at Danmark bliver en del af banksamarbejdet. Men trods den vurdering vil regeringen stadig ikke tage endelig stilling til, hvorvidt den vil anbefale en dansk deltagelse i det europæiske samarbejde, der blandt andet vil indebære et fælles europæisk tilsyn med de største banker i Europa. "Det er regeringens holdning, at der er behov for større klarhed på flere områder, inden vi kan fastlægge en holdning til dansk deltagelse," udtaler erhvervsminister Simon Kollerup (S) i en pressemeddelelse ifølge Altinget og fortsætter: "Det er regeringens holdning, at hvis vi ender med at anbefale dansk deltagelse i banksamarbejdet, bør der afholdes folkeafstemning om spørgsmålet." De to største bekymringer fra dansk side har været, om man risikerer at betale for nødlidende sydeuropæiske banker, der fortsat slås med mange dårlige lån, og om det fælles tilsyn vil lægge pres på den danske realkreditmodel. Siden det fælles tilsyn blev etableret for fem år siden, har ECB været med til at afvikle flere banker indenfor bankunionen, uden at der er blevet tæret på afviklingsreserverne. Derudover nedtoner rapporten bekymringen for dansk realkredit, selvom der stadig er uafklarede forhold. “Det er samlet set vurderingen, at den danske realkreditmodel vil kunne bevares inden for banksamarbejdet, om end der på visse områder må forventes en anden tilsynspraksis,” står der i rapporten ifølge Børsen. I en kommentar i Børsen skriver Kommentator Helle Ib blandt andet: ”Ugens nedtur: Mette Frederiksen (S) Det kan godt være, at regeringen alligevel ender med holde fast i, at dansk deltagelse i bankunion ikke er et plus - eller at en folkeafstemning skal afgøre det - men med den nye rapport, som Erhvervsministeriet har offentliggjort, kan tanken jo melde sig, at Mette Frederiksen var vel hurtigt ude i november 2018, da hun i forbindelse med en EU-høring til TV2 gav udtryk for sin intuition. Dengang hældte S-lederen til, at det vil være “bedst for den demokratiske samtale, at det bliver afgjort med en folkeafstemning.” Nu konkluderer arbejdsgruppen, der blev nedsat i 2017, at det samlet set “er vurderingen, at der er mange forhold, der taler for dansk deltagelse i banksamarbejdet. Videre er det generelt vurderingen, at de udestående forhold, der blev rejst i 2015-rapporten, er blevet afklaret eller konkretiseret.” Det hedder endvidere, at “dansk deltagelse i banksamarbejdet vil, blandt andet som følge af tilførsel af international ekspertise og et bredere sammenligningsgrundlag, kunne medføre et stærkere tilsyn med de største danske kreditinstitutter, end hvad der er muligt med et rent nationalt tilsyn.” Fra erhvervsminister Simon Kollerup (S) kommer intet klart svar. Han er nødt til at afvente yderligere afklaring og i øvrigt henholde sig til chefens løfte, der har indskrænket spillerummet. Man kan selv gætte på, om en S-ledet regering, der har gjort de danske EU-forbehold til selve grundlaget for EU-politikken, kunne have held med at få et ja til det spørgsmål.”
Altinget; Børsen, s. 10, 22 (20.12.2019)

Arbejdsmarkedspolitik

DA til Niels Fuglsang: Der er ikke behov for et opgør med den fri bevægelighed
Altinget bringer en debat med Christiane Milbeck-Winberg, europapolitisk chef i Dansk Arbejdsgiverforening. Hun skriver blandt andet: "Det kan siges meget enkelt: Arbejdskraftens fri bevægelighed er til stor gavn for de enkelte borgere i Europa. Danmark er ingen undtagelse. 578.000 danske arbejdspladser er direkte knyttet til det indre marked, og en gennemsnitlig familie har 65.000 kroner mere at gøre godt med årligt på grund af det indre marked. Det betyder, at vores BNP er knap 100 milliarder højere, end hvis vi stod uden for EU's indre marked. Den fri bevægelighed er under pres Men den fri bevægelighed, som er en essentiel del af det indre marked, er under pres. [...] Som jeg indledningsvist nævnte, så er helt almindelige danske arbejdspladser knyttet op på det indre marked, og den gennemsnitlige familie bliver hvert år rigere, fordi vi er en del af det indre marked. Og særligt fra et dansk perspektiv er der absolut ingen grund til at være bekymret. Østeuropæerne fremhæves ofte som dem, der truer de danske løn- og arbejdsvilkår. Men sandheden er, at danskere og østeuropæere får samme løn for samme arbejde, og at der praktisk talt ingen forskel er på deres overenskomstdækning og danskernes."
Altinget (20.12.2019)

EL: Social dumping skal stoppes med ny EU-traktat
Nikolaj Villumsen (EL), medlem af EU-Parlamentet, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Arbejdskraftens frie bevægelighed bliver ofte beskrevet som en af EU's vigtigste bedrifter. At kunne rejse frit mellem EU-lande, arbejde uden for sine egne landegrænser og få udvidet sin horisont er da også en god ting, men virkeligheden er desværre langtfra så rosenrød. [...] Det er vigtigt at understrege, at vi i Enhedslisten ikke er imod, at man skal kunne rejse til andre EU-lande og søge arbejde, eller komme til Danmark fra EU- og EØS-lande. Vi mener blot, at det skal være under ordnede forhold, så vi undgår social dumping. Det kræver et opgør med EU-reglerne, som vi kender dem i dag. For selvfølgelig skal vi i Danmark byde nye, gode kollegaer fra andre europæiske lande velkommen, såvel som at vi selv skal kunne rejse ud og arbejde i andre europæiske lande. Men den frie bevægelighed skal også være fair, og det sker kun ved, at der arbejdes på samme løn- og arbejdsvilkår. Kyniske arbejdsgiveres import af underbetalt arbejdskraft skal standses. Vi skal have gjort op med EU's princip om, at den frie bevægelighed går forud for faglige og sociale rettigheder. [...] Politisk set skal vi knokle for at løfte de fattigste EU-lande op på bedre vilkår og bakke varmt op om den danske fagbevægelses indsats for at støtte kollegaerne i de fattige europæiske lande med at kæmpe for ordentlige løn- og arbejdsvilkår lokalt."
Altinget (20.12.2019)

Nej til europæisk mindsteløn
I dagens Information kan man læse et debatindlæg af Per Christensen, formand for 3F. Han skriver blandt andet: "I 3F er vi varme tilhængere af, at alle europæiske lønmodtagere skal have en ordentlig løn, som de kan leve af. Det kæmper vi for både i det lokale, nationale og internationale arbejde. Ingen må dog kaste regningen efter andre lønmodtagere for at hjælpe de lavestlønnede i Europa. Derfor har vi i 3F skåret det ud i pap i vores velkomsthilsen til den nyvalgte EU-Kommission: Hold fingrene fra lønforhold i Danmark. [...] Danske virksomheders flotte konkurrenceevne internationalt og vores anstændige danske løn- og arbejdsvilkår er helt enkelt opnået, fordi det er parterne selv, der lægger arm om overenskomsterne. Derfor er det et utvetydigt nej fra 3F til politisk indblanding i danske lønforhold. Det har 3F's ledelse også understreget på møder for nylig med beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit, danske medlemmer af Europa-Parlamentet og den danske EU-repræsentation. [... ] Bedre beskyttelse af lønmodtagerne skal også gennemføres på konkrete fagområder, eksempelvis for de europæiske chauffører, hvor cabotageregler og den nye vejpakke beskytter branchen bedre imod udnyttelse, social dumping og unfair konkurrence. Derimod er tankerne om en lovfastsat europæisk mindsteløn uacceptable. Det skal den danske kommissær, den danske EU-repræsentation og den danske regering holde fast i, når der kommer et udspil på området fra EU-Kommissionen på den anden side af nytåret."
Information, s. 14 (20.12.2019)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Kreds af investorer kaster 185 millioner kroner i fynske Onrobot
Onrobot rekser et trecifret millionbeløb for anden gang på under to år. Broderparten af millionerne kommer fra Vækstfonden og den Europæiske Investeringsbank (EIB). I november indgik de to parter et samarbejde, hvor de tilsammen vil investere op mod 1,1 milliard kroner i danske virksomheder. “Onrobot har allerede været på en flot vækstrejse, og med investeringen her kan virksomheden accelerere udviklingen betydeligt og bringe dansk robotteknologi endnu bredere ud,” siger Rolf Kjærgaard, administrerende direktør i Vækstfonden ifølge Børsen.
Børsen, s. 12 (20.12.2019)

Det digitale indre marked

Bluesky: Om fem år eksisterer Facebook ikke længere
Finansanalytiker Frank Hvid Petersen skriver i et debatindlæg i Politiken blandt andet: "For få dage siden blev et team på fem personer sendt afsted på en mission, der kan få større betydning for vores samtid og dagligdag end månelandingen i 1969 fik for sin eftertid. For hvis missionen lykkes, kan det gøre, at vores tids største og mest brugte sociale medie, Facebook med 2 mia. brugere, ikke eksisterer længere om 5 år. I stedet vil der eksistere mange forskellige udgaver af Facebook og dertil en lang række konkurrenter. Det er Jack Dorsey, topchef for Twitter, der har fået idéen til forskerteamet med navnet Bluesky. Hans drøm er, at teamet kan finde en måde, der gør det muligt for brugeren gnidningsløst at kommunikere på tværs af forskellige sociale medieplatforme. [...] Hvis det lykkes, får det ikke bare en kæmpeeffekt på hans eget selskab Twitter, der har lovet at bruge den løsning, Blueskyteamet kommer frem til ligegyldigt hvad, men potentielt på funktionen af hele det sociale medielandskab og problemet med platforms-monopoler som Facebook og Google. [...] Konkurrencemyndigheder over hele den vestlige verden har de seneste år efterhånden erkendt alvoren for samfundet af den manglende konkurrence på de store platformselskabers forretningsområder. EU og vores egen konkurrencekommissær Margrethe Vestager er gået forrest i kampen, der har bredt sig til USA og Australien."
Politiken, s. 13 (20.12.2019)

Finansielle anliggender

Renten kravlede op efter svensk rentestigning
Centralbanken Riksbanken hævede sin ledende rente fra minus 0,25 procent til 0,0 procent, hvilket var en ventet beslutning. Det trak alligevel opmærksomhed blandt handlerne, at den første centralbank nu har sløjfet minusset foran sin toneangivende rente. Den Europæiske Centralbank (ECB), Danmark, Schweiz, Japan og Ungarn har fortsat negative renter. Riksbankens træk er en ny udvikling, som måske kan påvirke andre centralbanker, som har negativ rente. ”Den succesfulde exit fra negative renter kan fortsat stimulere spekulationer i, om ECB overvejer en normalisering af pengepolitikken,” bemærker rentechef i Commerzbank Christoph Rieger ifølge Børsen.
Børsen, s. 33 (20.12.2019)

Skrøbelig amerikansk økonomi indleder præsidentår
Børsen bringer en kommentar af journalist og redaktør på Økonomisk Ugebrev, Joachim Kattrup. Han skriver blandt andet: ”2020 indledes med markante politiske begivenheder, der kan påvirke de globale aktiemarkeder. I januar giver meningsmålinger, før de første store amerikanske primærvalg, en pejling på, hvilken demokrat der skal udfordre Donald Trump. […] De finansielle markeder har endnu ikke hørt, hvilken linje den nye chef for Den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde, vil forfølge for at nærme sig centralbankens mål om en inflation i eurozonen tæt på 2 procent. Med en aktuel inflation under 1 procent er der er et stykke vej endnu. Flere analytikere vurderer, at Christine Lagarde er noget mere politisk anlagt end sin forgænger, Mario Draghi. Det kan betyde, at hun måske vil vende sig en anelse væk fra det tidligere meget fokuserede pengepolitiske omdrejningspunkt og presse mere på for finanspolitiske initiativer hos medlemslandene. Svaret får markederne måske 23. januar, hvor Lagarde holder sit andet rentemøde. Det er en uge før rentemødet i Bank of England. Her forventer analytikerne en rentenedsættelse i en spændende uge, hvor Storbritannien 31. januar længe har stået til at forlade EU.”
Børsen, s. 34-35 (20.12.2019)

Weiss har misforstået Lagarde-tale
Børsen bringer et debatindlæg af Kira Marie Peter-Hansen, MEP (SF). Hun skriver blandt andet: ”Noget tyder på, at Pernille Weiss, min konservative kollega i Europa-Parlamentet, har fået en nyligt afholdt tale fra ECB-chef Christine Lagarde godt og grundigt galt i halsen. Tillad mig derfor at hjælpe lidt med at opklare, hvad talen handler om. Lagardes budskab er ikke et skjult forsøg på at tilrane mere magt til ECB, som Weiss fejlagtigt antager i et indlæg her i avisen 11. december. Det var en i virkeligheden banal konstatering: EU's regeringer bør, ifølge Lagarde, være opmærksomme på, at centralbankens pengepolitiske værktøjskasse ikke er et overflødighedshorn af handlemuligheder, og at den “bazooka”, som Lagardes forgænger, Mario Draghi, blev kendt for at sætte i værk, også har sine begrænsninger. […] Det giver derfor rigtig god mening, at Lagarde minder regeringerne i EU om deres mulighed for at bruge finanspolitiske tiltag til at påvirke økonomien. Vi har alle et ansvar for at gøre vores og i fællesskab sikre stabile og stærke økonomier i Europa. Det er i bund og grund det, Lagarde siger. Beskeden er klar og ligger i øvrigt fint i forlængelse af, hvad Draghi sagde i sin sidste tale som ECB-chef.”
Børsen, s. 2 (20.12.2019)

Handel

Erhvervsfolk lægger luft til USA-ambassadørs Kina-kritik
Carla Sands, den amerikanske ambassadør i Danmark, har i lang tid advaret mod den kinesiske tech-gigant Huawei. Denne uge blev striden dog personlig, da hun sagde, at virksomhedens direktør i norden, Kenneth Frederiksen, "arbejder for de kinesiske kommunister". Bredsiden er det seneste eksempel på, at handelskrigen mellem USA og Kina for alvor er kommet til Danmark. Professor i international politik ved Københavns Universitet, Ole Wæver, ser et nybrud bag de skarpe udmeldinger om virksomheder, der "arbejder for kommunisterne." "Det, som er anderledes i dag, er, at man i mange år har bevæget sig bort fra denne situation. Man har skabt et fælles spilleområde, som er en verdensøkonomi, man har optaget Kina i WTO, skabt fælles spilleregler og dybest set forsøgt at signalere, at frihandel er til gavn for alle," siger han. Det er imidlertid svært at gøre fælles sag med et USA, der nu også er involveret i en handelskonflikt med EU-landene om stål, aluminium og potentielt også biler. Det mener Michael Bremerskov fra Dansk Erhverv. "Vi har argumenteret for, at man gør alt, hvad man kan, for at opbygge en alliance med USA i forhold til Kina. Problemet er her, at USA også har en handelskonflikt med Europa, og det er svært at indgå en alliance, hvis den ene part fører tofrontskrig," siger han.
Berlingske, s. 4 (20.12.2019)

Toldkontrol i lufthavnen finder alt fra kopisko til kastestjerner
I Københavns Lufthavn udvælger toldmyndighederne hver uge mellem 15.0000 og 35.000 pakker, for at tjekke om de overtræder danske regler. "Vi laver flere og flere aktioner med ekstra, massiv kontrol i nogle dage. Formålet er at foretage en indsats på et område, hvor vi ved, at der er problemer, og at få viden om, hvad der kommer imod os fra udlandet," siger Toldstyrelsens kontroldirektør, Preben Buchholtz. EU kræver, at medlemslandene fjerner deres momsbagatelgrænser i 2021. Toldstyrelsen skal finde ud af, hvordan den kontrolopgave skal fungere i fremtiden. Til det siger Preben Buchholtz: "Jo mere firkantede reglerne er, desto lettere er de at administrere. Det kan sammenlignes med narkotika, som er dejligt nemt at kontrollere. Det er ikke et spørgsmål om, at der er en grænse på, at man kan få to gram ind. Det er bare et totalt no go." De nye momsregler fra EU, der skal træde i kraft den 1. januar, betyder, at momsen på en vare fra en EU-virksomhed skal betales efter den momssats, der er i det land, hvor varen sendes hen. Altså skal der betales 25 procent i moms på alt, der sendes ind i Danmark, og det betyder, at danske netbutikker kommer til at konkurrere på mere lige vilkår. Samtidig bliver momsbagatelgrænsen, som i Danmark lyder på 280.000 kroner, ensartet i alle EU-lande. Den vil i fremtiden lande på 10.000 Euro, hvilket svarer til omtrent 75.000 kroner.
Berlingske, s. 11 (20.12.2019)

Institutionelle anliggender

Buldrende, begavede Boris
Weekendavisen bringer et portræt af den nyligt genvalgte premierminister i Storbritannien Boris Johnson. Han har efter kun fire måneder som premierminister noteret sig en betydelig sejr i et parlamentsvalg, som han selv har udskrevet. Han har i dette spil fået hjælp fra det britiske valgsystem, hvor "vinderen tager det hele" og den upopulære labour-leder, Jeremy Corbyn, samt en splittet opposition. Johnson bemærkede de nye populistiske strømninger i 2010'erne før de fleste andre førende politikere og forstod også, at Brexit kunne blive en vej til politisk magt. Han erkendte samtidig, hvor vigtigt det var ikke at lade sig opsluge af den rå, fremmedfjendske kraft. Som liberal Tory gennem mange år var han ikke sen til at opdage, hvor upopulær hans partis traditionelle økonomiske nedskæringspolitik var. Derfor gik han i gang med at udforme en ny form for konservatisme, der kunne få tilslutning hos de "arbejdende fattige" og den opadstræbende middelklasse. Parallellerne med Donald Trump er umiddelbart svære at afvise: to velhavende jokere med mærkelige frisurer, som begge spiller populistisk violin. Toryerne har under Johnsons ledelse formået at holde det ekstreme højre i ave og går nu ind for skattelettelser til de mindrebemidlede, et stærkt program mod klimaforandringerne og et forslag om en australsk-inspireret indvandringspolitik, der kan tage brodden af panikken. Det, som Boris tilbyder, er et Tory-styret socialdemokrati, rodfæstet i national stolthed og præsenteret med en god portion humor og vid.
Weekendavisen, s. 10-11 (20.12.2019)

Fornuftens skrøbelige vilkår i verden, en vaklende union og et udmarvet parti
Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg skrevet af Jørgen Carlsen, tidligere højskoleforstander. Han skriver blandt andet: "Oven på den overbevisende valgsejr for det konservative parti, bliver det nu premierminister Boris Johnsons opgave at overvinde de dybtgående politiske uoverensstemmelser og samle hele Storbritannien i en fælles fremtid under Brexit. Det sker blandt andet ved at genopvarme Benjamin Disraelis tanker om ”One Nation”, altså en socialkonservativ politik, der favner bredt på tværs af et klasseopdelt samfund. I Information gør den politiske analytiker Jakob Illeborg opmærksom på, at ”ud over 'Get Brexit Done' er 'One Nation' faktisk noget af det, premierminister Johnson har sagt mest de sidste dage”. [...] I Berlingske fokuserer den nationalkonservative debattør Kasper Støvring på Johnsons mobilisering af One Nationideologien og tilføjer: ”Boris Johnson kan meget vel være den første europæiske politiker, der har brudt koden og konsolideret en egentlig nationalkonservativ bevægelse.”
Kristeligt Dagblad, s. 10 (20.12.2019)

Hvilken elite?
Journalist Georg Metz skriver i et debatindlæg i Information blandt andet: "Den ikkevalgte Venstrefolketingskandidat debattør Anna Libak fik i Berlingske udlagt det britiske valg forleden til folkets sejr over eliten. Et standpunkt, kan man mene, al den stund Boris Johnson og hans håndgangne repræsenterer elite i bogstaveligste forstand, elite af selvbevidst højkastearrogance, der næppe kendes mere udpræget entydigt i noget andet land, end ikke i Frankrig. [...] Man kan med større rimelighed og kendsgerningerne på rette hylde hævde, at det nyligt overståede valg i den splittede nation kan tolkes som den stokkonservative nationalistiske britiske elites sejr over folket. Hvilke gruppers interesse, udmarchen af Europa tilgodeser, må tiden vise, om end det står temmelig klart, at almindelige lønmodtagere og forbrugere ikke gavnes af bruddet med EU. [...] EU har som for (de fleste) andre landes vedkommende været et velsignelsesrigt korrektiv både til medlemslandenes nationalegoisme og til alt for hidsige flertals trampen hen over mindretal. De sundeste demokratiske partier og demokratier i Unionen er dem, der indser fællesskabets modererende gevinster på en lang række politiske områder. Klimaet som det snart afgørende, men ellers forekommer standarder, miljø- og fødevarekontrol samt retspolitikken indlysende."
Information, s. 13 (20.12.2019)

Klima

Danmark kan ikke gå alene i klimakrig
Børsen bringer et debatindlæg af Flemming Besenbacher, professor og bestyrelsesformand, Carlsbergfondet. Han skriver blandt andet: ”Danmark går forrest i klimakampen, men vi kan ikke udrette nok alene. Derfor skal vi sørge for at få stormagterne med på vognen. […] Desværre må vi konstatere, at Danmark nok er et af de få lande, der ser de globale klimaforandringer og bekæmpelsen af dem som en mulighed for at skabe job, vækst og velstand. Derfor skal vi dels insistere på at levere på regeringens 70-procentsmålsætning, men samtidig skal vi bruge lige så mange kræfter på at overbevise ligesindede lande og især stormagterne om, at det er det rigtige, både for klimaet og for økonomien. Det hjælper ikke, at danske virksomheder og dansk landbrug for eksempel flytter ud af landet for at producere under mindre bæredygtige forhold. Det vil ikke hjælpe på klodens klimaregnskab og vil samtidig resultere i mindre vækst og velstand i Danmark. Vi skal gå forrest, men vi skal gøre det for at få de andre med. Det gjorde vi forud for EU's fælles klimaudspil. Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen satte en høj standard, da hun præsenterede sin European Green Deal, der fortjener ros - i modsætning til COP25-sammenbruddet i Madrid, som jeg begræder. Det kan og skal gøres bedre næste gang, både for klimaets og for Danmarks egen skyld.”
Børsen, s. 4 (20.12.2019)

Grønt benspænd
Andrey Kazankov, journalist på Weekendavisen, skriver i et debatindlæg blandt andet: "Et slag om gasrørledningen Nord Stream 2 er tabt, men krigen er ikke slut. Sådan har man tilsyneladende tænkt i den polske ngo Polsk Økologisk Klub (Polski Klub Ekologiczny), der er den største og ældste af sin slags i Polen. De grønne polske aktivister har nemlig sendt en klage til Energiklagenævnet i Danmark. De er utilfredse med Energistyrelsens afgørelse om at tillade Nord Stream 2-selskabets etablering af gasrørledninger sydøst for Bornholm. [...] Nord Stream 2 er blevet kritiseret af en række danske politikere, og især Jeppe Kofod har peget på, at gasrørledningen splitter Europa og øger EUs afhængighed af russisk gas. Dog har Kofod været så godt som tavs om sagen, siden han er blevet medlem af regeringen og Danmarks udenrigsminister."
Weekendavisen, s. 2 (20.12.2019)

Håb for COP26
Information bringer et debatindlæg af klima- energi og forsyningsminister Dan Jørgensen (S). Han skriver blandt andet: "Da maratonforhandlingerne i Madrid i søndags kulminerede efter to ugers frustrerende forhandlinger, var det officielt det længste klimatopmøde nogensinde. Det er allerede blevet beskrevet som en fiasko af mange. [...] Men historien om COP25 har også en mere positiv dimension. Når vi eksempelvis ikke endte med en aftale om handel med CO2-kvoter, så skyldes det ikke kun, at en lille hård kerne af lande blokerede. Det skyldes i lige så høj grad, at gruppen af lande, der ikke længere vil finde sig i dårlige kompromisser, er vokset markant. [...] Vi så stor beslutsomhed fra alt fra små østater til vækstøkonomier i Sydamerika og mindre afrikanske lande. Det giver håb. Det er den gryende ambitionsalliance, vi skal bygge videre på i 2020, når det store slag skal stå. Det er nemlig næste år, at landene skal genbesøge deres nuværende klimamål. Danmark arbejder benhårdt på, at EU går forrest med et markant forbedret klimamål, så det grønne momentum driver andre lande ud af busken."
Information, s. 14 (20.12.2019)

Klimaaktivister: Sådan laver vi klimaafgifter uden social slagside
Maya Bjerrum Trinkjær, Armin Vauk, Kurt Othendal Nielsen, Stig Lindén-Søndersø, Søren Knudsen og Majken Bilslev-Jensen, alle aktive i Citizens Climate Lobby Denmark, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Tillykke til os alle sammen med den nye klimalov. Det er et stort skridt at have sat et ambitiøst klimamål, hvor Danmark leverer sin del af Parisaftalen. [...] Der findes mange måder at reducere danske udledninger af drivhusgasser på. Vi kunne lade statskassen stå for hele regningen. [...] Vi kunne i princippet også lukke ned for de mest klimaskadelige dele af dansk erhvervsliv og lade dem flytte til udlandet. Da import ikke tæller med i de danske reduktionsmål, ville vi lynhurtigt kunne bryste os med at have klaret 70 procent reduktion i Danmark. Men hverken klimaet eller dansk økonomi vinder på den løsning. [...] Indtil vi ser EU-kommissionens plan om klimatold på EU's grænser gjort til virkelighed, kan Danmark dog gøre følgende: Indføre forhøjet bundfradrag for klimaafgifter til særligt konkurrenceudsat erhverv og bruge en mindre del af afgiftspuljen til grønne tiltag i disse erhverv. En blanding af fradrag og tilskud, som sørger for at danske udledninger ikke flytter til udlandet som følge af en strammere klimapolitik."
Altinget (20.12.2019)

Rådet for Grøn Omstilling: Besparelser er helt ude af trit med ny klimalov
Christian Jarby, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Målet med 70 procents reduktion af drivhusgasser i 2030 er bestemt ambitiøst og kan forhåbentligt inspirere andre lande til at følge trop. Nu skal der så handling bag ordene, og det hårde arbejde med at reducere Danmarks CO2-udledning skal i gang. Det skal ske over hele linjen, og her bliver det afgørende, at vi sætter forbruget af energi ned. Vi kan ikke blot sætte vindmølle på vindmølle op på land og til havs og samtidig puste energi ind i utætte bygninger og ineffektive processer. Det svarer til at hælde vand i en spand, der er fyldt med huller, i stedet for først at lukke hullerne til. Ude af trit med klimaambitioner Nye tal fra en analyse udført af EA-Energianalyse for alliancen Grøn Logik viser, at hvis vi ensidigt fokuserer på at fremme udbygningen af vedvarende energi frem for at satse langt mere på energieffektivisering, bliver den grønne omstilling samlet set 120-160 milliarder kroner dyrere frem mod 2050. [...] Det handler om at kunne nå EU's mål om at øge energieffektiviteten med 32,5 procent i 2030 og i det hele taget leve op til målene fra Paris-aftalen. Ifølge EU's Energieffektiviseringsdirektiv (EED) skal Danmark gennemføre energibesparelser svarende til 0,8 procent af energiforbruget per år i perioden 2021 til 2030. Ændringerne i det nye lovforslag rejser efter vores vurdering tvivl om, hvorvidt Danmark vil være i stand til at leve op til disse energisparemål. [...] Hvis vi vitterligt skal finde vejen mod målet på 70 procents CO2-reduktion, som verden i øjeblikket roser os for, så skal regeringen satse på at få det samlede energiforbrug ned. Det duer ikke at spare på energieffektivirisering netop nu, hvor Danmark har forpligtet sig med en ambitiøs klimalov."
Altinget (20.12.2019)

Migration

Farvel til fair løsning
Weekendavisen bringer en debat af boligminister Kaare Dybvad (S), hvor han blandt andet skriver: "Så længe de europæiske venstrefløjspartier ignorerer problemerne med indvandring, vil deres nedtur fortsætte. Det årti, vi snart bevæger os ud af, har vist sig skæbnesvanger for en lang række af de socialdemokratiske partier, der i Vesteuropa har været dominerende igennem flere generationer. [...] Ifølge logikken er arbejdervælgerne blevet blå i en kombination af venstrefløjens nedladenhed og socialdemokratiernes manglende evne til økonomisk omfordeling. Når det er tilbuddet fra rød side, accepterer vælgerne borgerlig politik, fordi højrefløjens politikere bedre forstår dem. Ifølge Marsdal kan de røde partier vinde folk tilbage, hvis man lover langt større økonomisk omfordeling. Hvis man først lykkes med det, vil temaer som centralisering, udlændingepolitik og livsstil langsomt glide ud af den politiske dagsorden. [... ] Logikken mangler den grundlæggende erkendelse, at diskussioner om værdipolitik, livsstil, centralisering og særligt udlændinge- og integrationspolitik ikke er en flue, der skal viftes væk. Det er en del af den politiske debat, som Socialdemokratiet og venstrefløjen skal kunne være komfortabel i på en måde, der er i samklang med de arbejder- og middelklassevælgere, som altid har været vores udgangspunkt. [...] Det gælder i integrationsspørgsmål, hvor religiøse hensyn må udvise ubetinget vigepligt for folkestyrets hensyn, fordi det er den eneste måde at give den enkelte borger frihed. Og det gælder i spørgsmålet om indvandring, hvor overvejelserne må bygge på den præmis, at det er de ringest lønnede, der i deres boligområder og på deres arbejdspladser først og hårdest mærker konsekvenserne af en liberal indvandringspolitik."
Weekendavisen, s. 15 (20.12.2019)

Retlige anliggender

EU-dom åbner dør på klem for Puigdemont
Det er af EU-domstolen blevet slået fast, at en fængslet catalansk leder skal have lov til at indtage sin plads i EU-Parlamentet. Det drejer sig om Oriol Junqueras, som er leder af det catalanske venstrefløjsparti ERC. "Det er en god nyhed, som viser, at EU-Domstolen tager demokratiet alvorligt," mener Cataloniens udenrigsminister Alfred Bosch. Junqueras blev i 2017 varetægtsfængslet og anklaget for blandt andet folkeopildnelse, da han som Cataloniens vicepremierminister var med til at organisere folkeafstemningen om Cataloniens uafhængighed. Det fik han i oktober 2019 en dom for. Men i maj 2019, da han blev valgt til EU-Parlamentet, var han varetægtsfængslet. Han fik ikke lov til at tage til Strasbourg for at indtage sin plads, hvilket han klagede over. Det resulterede i, at han torsdag fik medhold fra EU-Domstolen. Cataloniens løsrivelsespartier glæder sig over dommen, som de mener kan få betydning for Cataloniens tidligere præsident Carles Puigdemont, som valgte at flygte til Bruxelles."
Jyllands-Posten, s. 16 (20.12.2019)

Penge for spildt kaffe
EU-Domstolen har afgjort, at et flyselskab er erstatningspligtig i en sag, hvor en ung pige har brændt sig på en kop kaffe under en flyvning. Det er underordnet om kaffen blev spildt på grund af turbulens. Pigen i den konkrete sag har via sin far krævet erstatning på 8500 euro. Den dengang seksårige pige rejste i august 2015 med sin far fra Spanien til Østrig med det nu konkursramte flyselskab Niki Luftfahrt.
B.T., s. 16, B.T. Metro, s. 20 (20.12.2019)

Pres Polen tilbage på sporet
I Informations leder, kan man i dag blandt andet læse: "I dag er den polske retsstat heldigvis stadig langt fra dette dystopiske endemål. Men med PiS-regeringens konfrontation med retsstaten bevæger vores store naboland sig i disse uger i den helt forkerte retning. Onsdag aften fik det atter titusindvis af polakker til at gå på gaden i mere end 150 byer med polske flag, EU-flag og såmænd også et par regnbueflag under sloganet: "Frie domstole!" [...] I november dømte EU-Domstolen, at europæisk ret går forud for national ret, når det for eksempel handler om retsstaten og magtens tredeling. Overholdelsen er derimod et nationalt anliggende. I begyndelsen af december tog den polske højesteret det som anledning til at erklære, at både det såkaldte Disciplinærkammer og Landsjustitsrådet er retsstridige, fordi de i høj grad er politisk styret af PiS-regeringen. [...] Kampen om justitsreformerne passer i billedet af et stadig mere autokratisk Polen på evig kant med EU for eksempel i klimaspørgsmålet, i kampen mod den "antipolske LGBT-ideologi" eller i den historiske revisionisme. Disse spørgsmål er til forhandling og under opbrud i det polske samfund. Et angreb på magtens tredeling og retsstaten er derimod et angreb på den polske forfatning og på hele EU's fundament. [...] Derfor bør EU-Kommissionen og regeringerne i alle EU-medlemslandene lægge stærkere politisk pres på Polen. Men ord rækker næppe. Som største nettomodtager i EU vil selv den polske befolkning forstå alvoren, hvis udviklingsprogrammerne og midlerne i det gigantiske flerårige rammebudget fra 2021 til 2027 knyttes til overholdelsen af de grundlæggende retsstatslige principper."
Information, s. 16 (20.12.2019)

Sikkerhedspolitik

Enhedslisten: Udvid forsvarsforbeholdet
Søren Søndergaard (EL) og Tobias Clausen (EL), henholdsvis folketingsmedlem og EU-politisk rådgiver, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "En forskergruppe fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) fremlagde for nylig en ventet rapport om konsekvenserne af Danmarks forsvarsforbehold. Rapporten blev lavet på bestilling af den foregående regering med henblik på at starte en kampagne for at afskaffe forsvarsforbeholdet. Forskernes konklusion var langt hen af vejen, som man kunne forvente: I takt med at den militære dimension i EU udbygges får forsvarsforbeholdet større og større betydning. [...] EU-Kommissionen taler for eksempel om at udbygge en egentlig forsvarsunion inden 2025 og har senest fremlagt et forslag til EU's budget for 2021-2027, som indebærer en stigning på næsten 3.000 procent til militærudgifter sammenlignet med den nuværende budgetperiode. Læg dertil, at en række af regeringsledere og topfolk i EU-systemet nu åbent taler om oprettelsen af hvad de kalder en "ægte EU-hær". [...] I Enhedslisten mener vi, at det er en helt forkert brug af skatteborgernes penge. Vi skal ikke opbygge et magtfuldt militær-industrielt kompleks, sådan som den tidligere amerikanske præsident og øverstbefalende for de allierede styrker i Europa under Anden Verdenskrig, Dwight D. Eisenhower advarede om i sin afskedstale. Derfor bør forsvarsforbeholdet udvides til også at omfatte økonomisk støtte til europæiske våbenproducenter via EU-budgettet. Vi skal ikke bidrage til at opbygge en stor militær-industri i EU, som både er skadelig og hamrende dyr."
Altinget (20.12.2019)

Få nu ro på Tyrkiet i Nato
Anders Jerichow, udenrigspolitisk kommentator på Politiken, skriver i et debatindlæg blandt andet: "Tyrkiet og Nato er ved at glide fra hinanden. Det duer ikke. Erdogan, Tyrkiets præsident, truer ligefrem med at smide USA ud af Incirlik-basen i det sydlige Tyrkiet. Og med også at forvise amerikanere fra et radaranlæg ovre i det østlige Tyrkiet. Tyrkere og amerikanere skal ellers forestille at være allierede i Nato - altså også med Danmark. Ircirlik er en kæmpe base, som også huser et stort antal amerikanske a-våben. Basen og våbnene tjener til at beskytte både Tyrkiet og resten af Nato. Hvis Tyrkiet smider amerikanerne ud, nærmer Nato og Tyrkiet sig den dag, hvor det kan blive nødvendigt at tale om selve Tyrkiets medlemskab af sikkerhedsalliancen. [...] Landet har tjent som yderste bastion imod Mellemøstens krige og imod Rusland og før det Sovjetunionen i Kaukasus. Det har bidraget til stabilitet mellem Øst og Vest - til gavn for både tyrkere, europæere, amerikanere ... og russere. [... ] Det er selvfølgelig uacceptabelt at trække teknologi og teknikere fra Rusland - Nato's hovedmodstander - ind i et Nato-land. Sådan behandler allierede ikke hinanden. Militært fungerer samarbejdet nogenlunde. Politisk er forholdet til rotterne. Trump er næppe den forsonende leder, som kan bringe samarbejdet i orden. Er der virkelig ikke et par ledere i Europa, som kan reparere venskabet? Hverken Tyrkiet, dets kurdiske mindretal eller dets trængte demokratiske strukturer vil være tjent med, at Nato lader Tyrkiet fare."
Politiken, s. 7 (20.12.2019)

Udenrigspolitik

EU-fredspris til fængslet uighur preller af på Kina
Det ser ikke ud til, at Kina har ændret holdning til de muslimske uighurer, selvom der er kommet kritik fra mange sider. Et af de seneste eksempler er Europa-Parlamentets fredspris, Sakharov-prisen, som blev givet til den fængslede uighur-aktivist og tidligere underviser i økonomi på Minzu-universitet i Beijing, Ilham Tohti. Casper Wichmann, koordinator på ThinkChina, der er en Kina-tænketank på Københavns Universitet, mener slet ikke, at det er nok til af få Kina til at ændre kurs. "Det skal være større end Europa-Parlamentet, for de har ikke noget at gøre med den officielle EU-udenrigspolitik," siger han. Han tror også, at det er for svært for EU at lave en samlet udtalelse, for landene er for uenige internt. Om det siger han: "Mange af østlandene har et godt forhold til Kina, og Tyskland er egentlig også lidt splittet, som set i forhold til Huawei."
Politiken, s. 15 (20.12.2019)

Fuld fart ned af rangstien
Børsen bringer en analyse skrevet af udenrigsredaktør Hakon Redder. Han skriver blandt andet: ”Nu skal udenrigsminister Jeppe Kofod (S) tænke de strategiske tanker i forhold til EU og Nato, pleje bilaterale forhold til for eksempel USA og Kina samt stå bag eksportstrategi og handelsfremstød på mindre markeder. Det sidste har vi ikke hørt så meget til. Derimod er der lanceret et handelspolitisk forum, der skal “forholde sig til en række store spørgsmål og dilemmaer i handelspolitikken.” Det handler blandt andet om, at den regelbaserede handelspolitik er i opløsning. Hvert land skal ganske enkelt kæmpe mere for sig selv. For både indflydelse og eksportfremme. Det har Jeppe Kofods folk fået sværere ved. […] I ambassadør Peter Taksøe-Jensens store rapport om fremtidens udenrigs- og sikkerhedspolitik fra 2016 peger han på, at i årene 2000-2019 vil “udenrigstjenesten være beskåret med en tredjedel.” Nyeste tal fra ministeriet lyder på 25 procent. Erhvervsorganisationer har løbende opfordret til at vende udviklingen. Ikke bare for eksportfremme, men også for det klassiske diplomati, der, ifølge blandt andet professor Martin Marcussen, Københavns Universitet, lider. Groft sagt er det den løbende kontaktpleje, der gør, at døren bliver åbnet, den dag man banker på, fordi lokummet brænder. Men den politiske forståelse har været stærkt begrænset.”
Børsen, s. 25 (20.12.2019)