Fredag den 20. november

Dagens EU-tophistorie

Institutionelle anliggender: EU-ledere forbigår åben konflikt med Polen og Ungarn i tavshed ved topmøde
Under en videokonference i aftes er EU's stats- og regeringschefer ikke nået nærmere en aftale om unionens næste syvårsbudget, hvilket var ventet, skriver B.T. Blokaden betyder, at man næppe kan nå at få budgettet klar til 1. januar som planlagt. Allerede inden mødet stod det klart, at der var et stærkt ønske fra formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, til de øvrige EU-ledere om ikke at bruge lejligheden til at tale med store bogstaver over for de to lande, skriver Altinget. "Det magiske ved EU er, at der kan findes løsninger, selv når det synes umuligt," sagde Michel. Den hollandske premierminister, Mark Rutte, var dog noget mere konfrontatorisk efter mødet. "Hvis I spørger mig, ville jeg sige: Spørg de to, hvordan de vil løse det," sagde Rutte til hollandsk presse. På størstedelen af mødet blev der drøftet covid-situationen og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, fortalte sidste nyt ind om godkendelsen af de to p.t. mest lovende vaccinekandidater fra selskaberne BioNTech/Pfizer og Moderna. Ifølge von der Leyen er meldingen fra Det Europæiske Lægemiddelagentur, at hvis alt går godt, så kan vaccinerne være godkendt allerede i anden halvdel af december. Derudover orienterede Von der Leyen også lederne om de igangværende forhandlinger med briterne om det fremtidige forhold, som der er et vist håb om kan afsluttes i næste uge, selv om masser af store knaster udestår.

Berlingske bringer en kommentar af Morten Helveg Petersen, MEP for Radikale Venstre. Han skriver blandt andet: ”Ungarn og Polen sad tavse, da EUs flerårige budget- og genopretningsplan skulle godkendes - og dermed er der nedlagt veto. Nu står millioner på tværs af kontinentet til at kigge langt efter den økonomiske håndsrækning, genopretningsplanen skulle have givet. Europa er taget som gidsel af to skruppelløse magthavere, Ungarns Viktor Orban og Polens Jarosław Kaczyński. […] Men i Europa-Parlamentet har der været stigende pres for at få indført en retsstatsmekanisme, der ret beset betyder, at hvis du ikke vil sikre en demokratisk retsstat, trækker vi dig i EU-støtte. Det gælder også, hvis EU-penge bliver brugt til korruption. Det er i øvrigt på høje tid. […] Jeg kan sige det helt klart: Hvis man sikrer retsstaten, kan man ikke have et problem med den her mekanisme. Men det må Polen og Ungarn være fuldt ud klar over, at de ikke gør. Nu er EU kastet direkte tilbage i en politisk krise, og vejen ud er uklar. Så hvad er plan B så nu? […] En ting står klart: Vi må ikke give os på retsstatsmekanismen. Den er altafgørende for at sikre, at EU er baseret på fælles værdier. Vi må holde fast, uanset hvilke bøllemetoder Viktor Orban og hans korrupte kumpaner bruger.”

Med overskriften ”EU må bygge retsstater”, skriver Kristeligt Dagblad blandt andet i sin leder: ”Det har bragt EU i en svær situation, at Polen og Ungarn ikke vil anerkende den nye retsstatsmekanisme, som man skal leve op til for at få penge udbetalt fra EU's genopretningsfond. Man kan lige nu ikke gennemføre loven, der skal hjælpe dele af Europa gennem coronakrisen. Og der er god grund til, at der strides om det retsstatslige. Situationen er bekymrende. […] Skal EU gå styrket ud af konflikten, må man også se på de mønstre i sagen, som vil melde sig igen som udfordringer. For det første har man haft svært ved at definere, hvad man forstår ved retsstatslighed. Kriterierne kritiseres for at være luftige. […] For det andet bør europæerne passe på med den tankegang, der ligger bag talen om ”vetoret”, når afvigere udfordrer flertallets linje. Det samme skete, da Danmark og andre lande var skeptiske over for at skulle betale mange milliarder til genopretningsfonden. Her talte man både om ”veto” og ”afpresning”. Men holdningen bag den slags udtryk er demokratisk tvivlsom. […] For det tredje viser striden, hvorfor der er pres på de langsomme beslutningsprocesser i EU, hvor 27 lande skal blive enige. Det diskuteres i Tyskland og Frankrig, om EU skal have flere flertalsbeslutninger, så et enkelt land ikke kan stoppe en politisk proces. EU vil uden tvivl kunne handle hurtigere og mere effektivt i for eksempel udenrigspolitik med sådan en ændring. […] Men for Danmark og andre små lande er det en delikat balance at røre ved. Det er unikt i Europas historie, at småstater har noget at skulle have sagt på store politikområder.”

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Søren Gade, MEP (V) og blogger, som blandt andet skriver: ”Inden året rinder ud, skal Europa-Parlamentet stemme om EU's budget for de næste syv år. Længe har flere lande krævet, at budgettet skal stige de kommende år. Allerede nu kan jeg slå fast, at det bliver uden min stemme. […] For det første klinger fælles gæld og højere skatter ret dårligt i mine ører. For den såkaldte genopretningsfond, som er tæt forbundet med EU's budget, skal de 360 mia. euro af de samlede 750 mia. euro findes ved, at EU-landene i fællesskab skal hæfte for lån gennem såkaldte euro-obligationer. […] Misforstå mig ikke, det er ikke, fordi jeg ikke mener, at vi hører hjemme i EU. For vi er bedst tjent med at sikre vækst og arbejdspladser i hele Europa. Danmark er afhængig af landene omkring os. Vi er blevet rige og mere trygge på grund af EU - ikke på trods. Men omvendt skal vi også passe på Danmark. Vi skal ikke være til grin for vores egne penge. Derfor trækker jeg en streg i sandet og siger nej tak til en pengeregn og mere føderalisme over EU.”

Politiken bringer et læserbrev af Jan Sørensen fra Vallensbæk, som skriver: ”Nu må Danmark og resten af EU nedlægge veto, hvis Ungarn og Polen får held med deres afpresning mod budgettet og fonden, som med milliarder skal få EU ud af coronakrisen. Polen og Ungarn ønsker ikke demokrati; de siger nej til uafhængige domstole og kontrol med EU-pengene og nej til princippet om en retsstat. Men de vil gerne have EU's penge: Polen og Ungarn er suverænt de to lande, der får flest penge fra EU. EU har sendt over 700 milliarder euro til Polen alene. Danmark og resten af EU må stå fast over for afpresningen fra Polen og Ungarn! Ellers frygter jeg for EU's fremtid.”
Kilder: B.T., s. 8; Berlingske, s. 35; Jyllands-Posten, s. 30; Kristeligt Dagblad, s. 10; Politiken, s. 6; Altinget

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Konkurrence: Vestager har ry for at være for hård. Men hun giver mest små bøder
EU's revisionsret er udkommet med en rapport, som ser på EU-Kommissionens effektivitet i forhold til konkurrencepolitikken, skriver Politiken. Manden bag beretningen er Alex Brenninkmeijer, og i bedømmelsen lyder det: ”Kommissionen er yderst effektiv i konkurrencepolitikken. De har haft et stort antal succesfulde sager.” Rapportens statistikker viser, at bødeniveauet er gået markant op siden 2015, da Vestager kom til, men spørgsmålet er, om det er nok. Et af kritikpunkterne er, om bødeniveauet har nået en størrelse, så det rent faktisk er afskrækkende. ”Bøderne skal sættes i forhold til profitten og risikoen for at blive afsløret. Vi peger på, at de finansielle incitamenter er ekstremt store, når vi taler om selskaber som Google, Amazon osv.,” siger Alex Brenninkmeijer og fortsætter: ”Vi savner en rationel analyse af, om bødeniveauet er tilstrækkeligt. Bøder er ikke et mål i sig selv, det et middel til at nå et mål” (om at opnå fair konkurrence, red.). Derudover mener Alex Brenninkmeijer, at kommissionen med fordel kunne behandle sagerne noget hurtigere, da en del af de sager, revisionen har undersøgt, tog 8 år at få afgjort. Specielt på det digitale marked, der både er hans og Vestagers fokus, er virkeligheden en helt anden, når afgørelsen endelig falder, men fra EU-Kommissionen lyder det i sit svar på kritikken, at han ikke kan få begge dele. At formalisere det regnestykke om bødernes størrelse vil kræve betydelige ressourcer og sandsynligvis forlænge de mange undersøgelser betydeligt. ”Et mønster af meget langvarige undersøgelser vil i sig selv være til skade for den afskrækkende virkning,” skriver EU-Kommissionen.

Berlingske bringer en analyse af techkorrespondent Simon Kruse. Han skriver blandt andet: ”Hun er blevet hyldet som redningskvinde af Facebooks skarpeste kritikere, og hun har lagt ryg til den amerikanske præsident Donald Trumps vrede beskyldningerne om, at hun skulle ”hade USA”. Men visse steder i Bruxelles er synet på den danske kommissær Margrethe Vestager væsentligt mindre bombastisk. For hvor bliver resultaterne af? Det spørgsmål forsøger en ny rapport fra EUs økonomiske vagthund at svare på, og den korte udgave af svaret er, at resultaterne hos Vestagers konkurrencemyndighed er for få og for famlende. Det er nemlig på ingen måde lykkedes at tæmme de amerikanske techgiganter, viser rapporten fra EUs såkaldte revisionsret. […] Ifølge rapporten er EU-systemet slet ikke gearet til at håndtere digitale giganter som Amazon, der både er vareproducent og markedsplads. Techgiganternes halsbrækkende vækst udløser ”konkurrence om et marked i stedet for i et marked, hvilket fører til, at vinderen tager det hele”. […] Vestagers støtter vil modsat hævde, at det vigtigste først nu er på trapperne. I de kommende måneder ventes tunge lovforslag, der vil definere EUs kurs over for techgiganterne. En såkaldt digital servicelov ventes at tvinge virksomheder som Facebook og Google til at dele brugerdata og forpligte dem på særlige public service-krav. De årelange bødesager gør det i hvert fald ikke alene, lyder det i rapporten.”
Kilder: Politiken, s. 11; Berlingske, s. 20

Klima: EU vil have flere vindmøller på havet
Hvis et udspil fra EU-Kommissionen bliver til virkelighed, betyder det, at både antallet af havvindmøller og deres kapacitet vil vokse dramatisk i de kommende årtier, skriver flere aviser. Niveauet er i øjeblikket på 12 gigawatt, men EU-Kommissionen ønsker at øge det til 300 gigawatt i 2050 - altså 25 gange mere end i dag. ”Strategien vil være en win-win for miljøet og økonomien. Vi gør vores energiforsyning grøn, og vi støtter europæiske virksomheder. Vi skaber job, beskytter biodiversitet og reducerer forurening,” siger ledende næstformand i EU-Kommissionen og klimakommissær Frans Timmermans ifølge Politiken. Børsen skriver, at vindindustrien jubler over EU’s havvindplaner. EU-Kommissionen lancerede torsdag en ny strategi med mål om en storstilet udbygning af havvind i Europa og fra administrerende direktør i Wind Denmark, Jan Hylleberg, lyder det, at den nye EU-strategi “udgør et kæmpe potentiale og en stor, stor mulighed.” “Vi ved jo, at for hver kW, der installeres, skaber det job i Danmark,” siger Hylleberg ifølge Børsen. Fra Anders Stouge, viceadministrerende direktør i Dansk Energi, lyder det: ”Vi havde frygtet, at de ville lande på et lavere mål om 40 GW i 2030. Det er supergodt, at de har lyttet til vores og andres argumenter om, at der er potentiale til mere. Man bliver faktisk blæst lidt bagover af de ambitioner.” Han mener, at det er vigtigt, at Danmark nu “kridter skoene” og selv bidrager til at skabe banen for nye hybridprojekter som f.eks. energiøer kombineret med brintproduktion og nye klimavenlige brændsler, det såkaldte power-to-x. “Vi er i en position, hvor vi vil kunne levere klare svar på EU's strategi simpelthen. Men det kræver, at vi kommer hurtigt frem, og at der er politisk handlekraft til at omfavne EU-planerne og få lavet vores egen strategi,” fortsætter han.
Kilder: Politiken, s. 11; Jyllands-Posten, s. 17; Børsen, s. 1, 32

Interne anliggender: Minimal ministerrokade er et forsøg på at dæmpe dramaet for S-regeringen
Statsminister Mette Frederiksen forsøger at nedtone dramaet om ulovligheder i centraladministrationen og udpeger trofaste partisoldater til de ledige ministerposter efter fødevareminister Mogens Jensens afgang, skriver Information. Opsplitningen af Miljø- og Fødevareministeriet er det mest kontroversielle i ministerrokaden, hvor den hidtidige departementschef Henrik Studsgaard - som er under kritik for sin rolle i minkskandalen - flyttes over i et nyt Miljøministerium med Lea Wermelin (S) som solominister. Den nye fødevareminister bliver den 47-årige Rasmus Prehn (S), som har bestridt posten som udviklingsminister siden sidste sommer og han kan bestemt ikke siges at have stor erfaring som forligsmager på Christiansborg. Så det er lidt af en satsning fra statsministeren, da den nye fødevareminister skal forsøge at gennemføre venstrefløjens politik sammen med højrefløjen og ydermere stå i spidsen for de mindst lige så komplicerede forhandlinger om fiskekvoter i Nordsøen i forbindelse med Storbritanniens udtræden af EU-samarbejdet. ”Nu er det vigtigt, at vi får ro på og får lavet politiske løsninger, og det er derfor, at jeg er minister på det her område. Det er min målsætning, og det bliver svært, men jeg har tænkt mig at gøre mit ypperste,” sagde Rasmus Prehn, da han havde fået overdraget posten, ifølge Jyllands-Posten.

Socialdemokratiets trofaste gruppeformand, Flemming Møller Mortensen, bliver den nye minister for udviklingssamarbejde og minister for nordisk samarbejde og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) kommer til at tage sig af ligestillingsområdet. Et implementeringsudvalg med deltagelse af arbejdsmarkedets parter er nu ved at afklare, hvordan EU-direktivet kan gennemføres i Danmark og Peter Hummelgaard tøver ikke med at beskrive øremærket fædrebarsel som det største ligestillingspolitiske stykke lovgivning i mange år. "I dag tager den gennemsnitlige mand 31,9 dages barsel ud af de knap 12 måneder, som familier samlet har til rådighed. Det kan og skal vi gøre bedre for mændenes, mødrenes og ikke mindst børnenes skyld. Det er vigtigt, at vi finder en god løsning, der fungerer både for familierne og familiernes økonomi, men som også sikrer, at fædrene reelt tager en større del af barsel," siger han ifølge Altinget.
Kilder: Information, s. 1, 6; Jyllands-Posten, s. 4; Altinget

Andre EU-historier

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Dansk Metal: Større klimafokus vil redde arbejdspladser i EU fra at havne i Kina
Altinget bringer et debatindlæg af Johan Moesgaard og Astrid Bisgaard Schmidt, EU-chef og EU-konsulent, Dansk Metal. De skriver blandt andet: ”Kapløbet om klima og arbejdspladser er i gang. Det er et løb, hvor hastighed, investeringer og nye idéer afgør, hvem der vinder. De konkurrerende er stormagterne Europa, USA og Kina. De kæmper blandt andet om at udvikle fremtidens CO2-absorberende teknologi og de mest energieffektive produktionsmåder. […] Den kinesiske plan er, at Kina skal være CO2-neutral i 2060. Det skaber en kamp om de arbejdspladser, der er i den grønne omstilling. For selvom det er ti år senere end EU's målsætning om klimaneutralitet i 2050, så har EU et problem. For Kina accelererede sine investeringer i forskning og udvikling i slutningen af 00'erne. Fra at ligge et godt stykke over Kina er det på blot seks til syv år endt med, at Kina investerer en større andel af samfundskagen i forskning og udvikling end EU. Desværre er det måske det, der gør, at Kina knækker koden til klimaløsninger før EU. […] I dag har vi et mål om, at tre procent af BNP i EU-landene skal gå til forskning. I Dansk Metal mener vi godt, vi kan hæve ambitionerne til fire procent. Det er nødvendigt for, at EU kan tage lederskab i konkurrencen om fremtidens teknologi. Taber EU kampen om at komme først til klimaløsningerne, taber vi også grønne europæiske arbejdspladser. Den grønne omstilling skal være made in Europe.”
Kilde: Altinget

Retlige anliggender: Borgerforening klager over Kammeradvokaten for løgn i retten
Borgerforeningen ”Foreningen imod Ulovlig Logning” har indbragt Kammeradvokaten for Advokatnævnet for at bryde god advokatskik og give retten urigtige oplysninger, skriver Berlingske. ”Han hev han en kanin op af hatten og påstod at have insiderviden om en EU-dom,” siger talsmand. Foreningen imod Ulovlig Logning har stævnet staten, fordi staten stadig overvåger borgernes mobiltelefoner til trods for, at flere EU-domme har afgjort, at det er ulovligt. ”Vi ved, at den danske logning er ulovlig, for det sagde Justitsministeriet allerede i 2017. Derfor anlagde vi sagen, og derfor har Kammeradvokaten på ministeriets vegne ikke haft andre anbringender i retssagen end anmodninger om udsættelse,” siger foreningens talsmand, Rasmus Malver. Kammeradvokaten afviser beskyldningerne og mener, at klagen er helt grundløs. ”Vi har på ingen måde videregivet urigtige oplysninger mod bedre vidende eller forsøgt at forhindre, at sagen blev fremmet. Tværtimod har både vi og Justitsministeriet på retsmødet og i øvrigt medvirket til at fremme sagen bedst muligt under hensyntagen til den verserende EU-retssag,” skriver han.
Kilde: Berlingske, s. 12-13

Udenrigspolitik: Fredsprisvinderen fra Etiopien er selv blevet krigsherre
Information bringer en analyse af korrespondent Andreas Bauman, som blandt andet skriver: ”I weekenden blev der for første gang i 20 år sendt missiler mellem de to gamle ærkefjender Etiopien og Eritrea. […] Dermed har Etiopiens borgerkrig - der blev indledt den 4. november som en kortvarig 'lov og orden'-operation af de føderale myndigheder i hovedstaden Addis Ababa mod de nordlige regionale magthavere Tigray People's Liberation Front (TPLF) - for alvor vokset sig ud over landets grænse. Mindst 25.000 personer er allerede flygtet til Sudan, meddeler FN. […] Regionen er i forvejen et af verdens mest militariserede, og den er en af de største afsendere af migranter og flygtninge, så perspektiverne for en ny storkonflikt på Afrikas Horn burde få alarmklokkerne til at ringe på EU's regeringskontorer. Europæiske lande har over årene investeret enorme summer i stabilisering, demokratiopbygning og indsatser i nærområder, men det kan alt sammen blive slået årtier tilbage, hvis der ikke snart findes en løsning på den væbnede konflikt. De hidtidige lidt sporadiske appeller om fredsmægling fra blandt andet FN, den Afrikanske Union, paven, EU og Norge er stort set alle blevet afvist af Etiopiens premierminister og vinder af sidste års Nobels fredspris, Abiy Ahmed. Han henviser til nødvendigheden af at genskabe lov og orden i ”et internt nationalt anliggende”, og han mener, at modparten i TPLF er en flok slyngler og terrorister uden legitimitet.”
Kilde: Information, s. 9-11

Udenrigspolitik: Mike Pompeo besøgte Golan og Vestbredden
Under en tur i Israel besøgte USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, både de israelsk annekterede Golanhøjder og israelske bosættelser på Vestbredden, skriver Jyllands-Posten. Ingen repræsentanter for en amerikansk regering har tidligere har besøgt disse områder og dermed brød han med tidligere amerikansk praksis. Israels annektering af Golanhøjderne er aldrig blevet internationalt anerkendt, men i 2019 anerkendte USA's præsident, Donald Trump dog Israels suverænitet over Golanhøjderne, hvilket blev mødt med kritik fra bl.a. EU.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 17

Migration: EU: Græsk ordre om afvisning af migranter
Græske myndigheder har hidtil afvist at have handlet i strid med international lovgivning, da Grækenland i marts blev mødt med en bølge af migranter, som Tyrkiet valgte at sende afsted mod EU, men nu sætter en e-mail, som EU's grænseagentur, Frontex, har udleveret til mediet EU Observer, spørgsmålstegn ved den officielle græske forklaring. Det skriver Jyllands-Posten. I mailen, som er dateret den 6. marts, fremgår det, at forbindelsesofficeren fra den græske kystvagt ”informerede et medlem af besætningen om en ordre fra hans myndighed om at flytte migranterne tilbage til gummibåden og eskortere/transportere dem ind i tyrkisk territorialfarvand”. Samtidig kritiseres Grækenland hårdt i en rapport fra Europarådets torturkomite, der gennemførte en inspektion i Grækenland i de hektiske dage i marts. ”Komiteen fandt, at de vilkår, migranterne blev holdt under i Evrosregionen og på øen Samos, kan svare til inhuman og nedværdigende behandling,” hedder det i rapporten. Det har ikke været muligt for Jyllands-Posten at få en reaktion fra det græske ministerium for migration og asyl.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14

Handel: Ny frihandelszone giver store muligheder
Jyllands-Posten bringer en risikokommentar af Peter Lundgreen, Lundgreen’s Capital. Han skriver blandt andet: ”Den sidste dag på Aseanlandenes årlige konference skete det så endelig, at en af verdens største frihandelsaftaler nogensinde blev underskrevet. Det fulde navn på aftalen er Regional Comprehensive Economic Partnership, så RCEP er fint i daglig tale. Det har taget næsten 10 år at forhandle aftalen på plads, der omfatter de 10 Asean-lande samt Kina, Japan, Sydkorea, Australien og New Zealand. […] Det er absolut en mulighed, at de store økonomiske og politiske forskelle inden for RCEP kan føre til friktioner og ændringer i sammensætningen af RCEP-grupperingen. Men uagtet alle disse mulige sten på vejen, så er mit bedste bud, at udviklingen af RCEP først lige er begyndt, og frihandelszonen kommer til at cementere den fjernøstlige økonomiske vækstmaskine. Trods processen med de nationale ratificeringer er min forventning, at aftalen vil bidrage til yderligere optimisme blandt mange produktionsvirksomheder, når hele verden begynder at bevæge sig fremad igen efter den globale covid-19-krise.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Udenrigspolitik: Afrikas sidste koloni
Politiken bringer et debatindlæg af Mads Thunestvedt, aktivist i global aktion, som blandt andet skriver: ”Fredag 3. november blev ulykkens dag for det besatte land i Vestsahara. Besætterstaten Marokko åbnede ild mod de lokale saharawier og brød dermed en våbenhvile mellem landene, som har holdt i 29 år. Alligevel står verdenssamfundet tavse som statuer. EU er tavse. Den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod, er tavs, og medierne er tavse. […] Men modsat EU og Kofod har FN været klare i mælet: Saharawierne har retten til deres land. Og derfor er udenrigsministerens tavshed et skred i den danske tro på diplomatiet. Et skred i forhold til at håndhæve de rettigheder, vi som land hævder at følge, og et skred i vores troværdighed, når vi taler om menneskerettigheder. Måske EU og udenrigsministeren bør overveje, om tavsheden i det lange løb er tavsheden værd.”
Kilde: Politiken, s. 5

Arbejdsmarkedspolitik: Danmark går imod global tendens for nye jobs
Politiken bringer en finansanalyse af finansanalytiker Frank Hvid Jensen, som blandt andet skriver: ”I mange lande sker der en stor polarisering på arbejdsmarkedet, hvor nye jobs enten er meget højlønnede eller med en ussel løn. Den tendens har vi undgået herhjemme. […] Især i USA og Italien og i noget mindre grad i Tyskland, Frankrig og Spanien er der tendens til polarisering af arbejdsmarkedet. I USA har der været en dobbelt så høj vækst i antallet af lavt- og højtlønnede jobs som i den brede midterkategori. Samtidig er lønspredningen i USA dobbelt så stor som i Danmark og de andre nordiske lande. Det samme gør sig gældende i Storbritannien. […] Flere ledige kan komme til fra andre brancher, der ikke kan holde ud længere, og så er der også Brexit. På den længere bane er der hele den enorme omstilling af erhvervslivet til en mere bæredygtig fremtid tilsat endnu en bølge af automatisering og digitalisering. […] Endelig stikker Italien igen ud som EU's syge patient. Her er polariseringen på jobmarkedet meget tydelig, for Italien er det eneste undersøgte land, hvor jobfremgangen er større blandt lavtlønsjobs end blandt højtlønnede jobs. Trods EU's enorme hjælpepakke tyder meget derfor på, at vi ikke har hørt det sidste til Italien og risikoen for, at landet på sigt glider ud af EU.”
Kilde: Politiken, s. 17

Institutionelle anliggender: Nyt system giver 232 rejsevejledninger
Udenrigsministeriet vil fra december gå over til regionsopdelte rejsevejledninger for landene i EU/Schengen og Storbritannien, skriver flere aviser. Den danske rejsebranche har længe efterlyst regionale opdelinger og derfor er de glade for ændringen. Det er godt en måned siden, at EU's udenrigsministre blev enige om et oplæg til en ny model for rejsevejledninger, som blandt andet indeholdt regionale opdelinger, og dele af de nye danske regionale rejsevejledninger vil være baseret på EU's oplæg. ”Definition af, om en region er højrisiko eller ej, tager vi fra EU's henstilling. Vi kommer også til at bruge alle ECDC's (Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og Sygdomskontrol, red.) data i stedet for Statens Serum Instituts. Men vi bruger ikke ECDC's kort, da vi holder fast i vores egne grænseværdier. Vi laver altså ikke grundmodellen om. Den har fungeret i fire måneder nu, folk kender den, og den fungerer for os,” siger Erik Brøgger Rasmussen ifølge Politiken og advarer samtidig danskerne: ”Det her bliver helt sikkert ikke nemmere for os eller for rejsende at forstå. Der er nu 232 regioner i Europa, som vi alle skal forholde os til hver uge.”
Kilder: Politiken, s. 14; Børsen, s. 26; Jyllands-Posten, s. 10

Institutionelle anliggender: Grøn, grønnere, Boris Johnson
Weekendavisen bringer en analyse af korrespondent Mette Rodgers. Hun skriver blandt andet: ”Den britiske premierminister, Boris Johnson, annoncerede onsdag en ”grøn industriel revolution”, der gennem en ambitiøs tipunktsplan - fra afvikling af benzin- og diesel-biler fra 2030 over store investeringer i vind- og atomenergi til en udfasning af gasopvarmede hjem - skal sikre, at landet når sine lovfæstede klimamål. At talen kommer få dage efter, at en dramatisk magtkamp i hjertet af den britiske regering endte med at koste Johnsons toprådgiver Dominic Cummings og hans kommunikationschef Lee Cain jobbet, er næppe tilfældigt. […] Så hvad kan briterne - ud over en større klimaindsats - forvente af Boris Johnsons regering 2.0? Forlydender fra den britiske Brexit-chefforhandler David Frost om, at en frihandelsaftale med EU er inden for rækkevidde, kan være et tegn på, at den nye administration vil være mere kompromissøgende. Et af stridspunkterne i forhandlingerne er nemlig de såkaldte statsstøtteregler, hvor EU kræver garantier for, at Storbritannien ikke i fremtiden skævvrider støtten til virksomheder, der har europæiske konkurrenter. Kravet menes at være motiveret af Cummings' ønske om at opbygge britiske tech-giganter, der er konkurrencedygtige på globalt plan. Men med Cummings' afgang er det muligt, at Johnson føler sig fri til at indgå et kompromis på dette punkt.”
Kilde: Weekendavisen, s. 11

Finansielle anliggender: Renten faldt oven på løfte fra Lagarde
Flere af dagens aviser skriver om renteudviklingen i EU samt om udviklingen på aktiemarkederne. I Børsen og Jyllands-Posten kan man læse, at renterne i går faldt efter Christine Lagarde, chef i Den Europæiske Centralbank (ECB), fortalte, at ECB står klar i kulissen med yderlige stimuli, hvis det bliver nødvendigt. Ifølge Lagarde er der stadig brug for økonomisk støtte til den europæiske økonomi. "Vi reagerede prompte og kraftfuldt i forbindelse med den første bølge af coronavirus, som ramte eurozonens økonomier. Vi vil fortsat adressere krisen med samme kraft og beslutsomhed," sagde hun under en tale i Europa-Parlamentet. I Jyllands-Posten og Berlingske kan man læse, at især tre store danske aktier, Rockwool, Vestas og Ørsted, torsdag satte et grønt aftryk på det danske aktiemarked, som steg en smule på trods af en ellers trykket stemning i resten af Europa. "EU-Kommissionen har været ude med nyt om sin offshore vindstrategi, og det er det, der sender Vestas og Ørsted op," siger chefhandler i Danske Bank, Mads Zink.
Kilder: Børsen, s. 41; Jyllands-Posten, s. 24; Berlingske, s. 16

Det digitale indre marked: Velkommen til Biden - og en global aftale om tech-skat
Kira Marie Peter-Hansen (SF), MEP og næstforkvinde i skattesnydsudvalget og Lisbeth Bech-Nielsen (SF), finans-, erhvervs- og it-ordfører, skriver i et debatindlæg i Børsen blandt andet: "Under coronakrisen har flere techgiganter meldt om store overskud - og det er nok ikke så mærkeligt. Coronaisolation har tvunget mennesker over hele kloden til at bruge mere tid på onlinemøder og streamingtjenester, og det betyder flere penge i tech-giganternes lommer. Problemet er bare, at stort set alle techgiganterne betaler ingenting eller meget lidt i skat. [...] Derfor skal skattesystemerne ændres. Men da det pr. definition er et globalt problem, skal der globale løsninger til. Og dem har OECD længe kæmpet for at finde. Desværre stak Trump en kæmpe kæp i hjulet for nogen aftale, da han i juni endegyldigt trak USA, hjemsted for mange af verdens tech-giganter, helt ud af forhandlingerne. [...] Derfor kan Joe Biden stadig nå at tænde lyset i forhandlingslokalerne igen - hvis han vil. Vi ved, han er mere åben overfor internationale aftaler, og at han har talt for højere selskabsskatter i USA. Men han bliver en amerikansk præsident og derfor pr. definition skeptisk overfor digital skat. Vi er altså nødt til at kæmpe for at holde ham på samarbejdssporet. Derfor skal EU's ledere og Mette Frederiksen sætte det på Bidens dagsorden."
Kilde: Børsen, s. 2

Sundhed: Danmark med i EU-aftale om vaccine
Børsen skriver, at Danmark, ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke (S), har besluttet at tiltræde en forhåndsaftale om indkøb af vaccine mod coronavirus, som EU har indgået med Pfizer og Biontech. Den 11. november underskrev EU aftalen med de to medicinalselskaber, som omfatter køb af 200 millioner doser. Berlingske skriver, at det bliver Mærsk, der skal fragte vaccinerne rundt i verden. Mærsk er ved at indgå flere aftaler om at fragte vaccinen, som i første omgang bliver til Europa og USA. "Vi er i dialog med Pfizer og andre. Vi vil gøre, hvad vi kan, for at få de her vacciner distribueret så hurtigt som overhovedet muligt. Det vil være godt for verden, men dermed også for os," siger Søren Skou, topchef i Mærsk.
Kilder: Børsen, s. 6; Berlingske, s. 4

Institutionelle anliggender: Fish and chips
Weekendavisen skriver, at nye aftaler om fisk mellem Storbritannien, Grønland og Færøerne har fået en rolle i Brexit-dramaet, som i disse dage udspiller sig mellem London og Bruxelles. London udnytter, at hverken Færøerne, Island eller Norge er EU-medlemmer, og Storbritanniens held til at lande fiskeaftaler i Nordatlanten fremstilles i London som tegn på britisk styrke, som bør få Bruxelles til at bøje sig i forhandlingerne. Briterne og EU strides især om fremtidens fiskeri i de britiske farvande og eksporten af fisk på tværs af den engelske kanal. Grønland og Færøerne kan frit drive handelspolitik og indgå aftaler om fisk og andet kommercielt med andre nationer, men de kan ikke føre selvstændig udenrigspolitik uden om København. Færøernes aftale med Storbritannien er fra 2019 og blev stort set kopieret fra en eksisterende handelsaftale med EU. Grønland har ingen sådan aftale, der kan kopieres, og desuden er flere danske myndigheder involveret, fordi Grønland ikke selv har overtaget veterinærkontrol, skibsregister og andre myndighedsopgaver. De ting skal på plads, inden en aftale med Storbritannien kan underskrives.
Kilde: Weekendavisen, s. 12

Institutionelle anliggender: Fortællingen om det svage EU er falsk
Altinget bringer et interview med finsk-amerikanske Columbia-professor Anu Bradford, der leder Columbia University's Center for European Legal Studies. Hun har skrevet bogen ”The Brussels Effect: How the European Union Rules the World”, hvor hun præsenterer en radikal anden fortælling om Europas udvikling. "EU's svagheder er tydelige, men debatten er fikseret på svaghederne og ser udelukkende EU i det perspektiv. Men EU har reel magt. Den del af historien mangler i den offentlige debat, så den ønsker jeg at udbrede for at give folk et mere præcist og komplet billede af EU," siger hun og fortsætter: "EU's magt er vokset på områder som GDPR og den generelle digitale økonomi. De områder viser, hvor Bruxelles-effekten har udvidet sig. På andre områder som fødevaresikkerhed har EU længe bygget lovgivningskapacitet. Med øget globalisering, flere transaktioner mellem multinationale virksomheder og mere handel på tværs af det globale marked vokser EU's magt. Bruxelles-effekten har på mange måder været der fra begyndelsen, men den tiltager i intensitet og omfang."
Kilde: Altinget

Klima: Mattias Söderberg: Det kan vi forvente af FN’s klimadialog
Altinget bringer en kommentar af Mattias Söderberg, klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp og er formand for klimaarbejdet i ACT Alliance. Han skriver blandt andet: ”I næste uge mødes verdens lande igen til klimatopmøde. Det er dog ikke helt som det plejer. Den traditionelle COP er skubbet til næste år. Dermed mangler der en mulighed for at samle verdens lande i FN-regi. Herved risikerer den globale klimaagenda at blive nedprioriteret. FN har dog besluttet, at klimadagsorden ikke må gå i stå. Derfor har FN igangsat en klimadialog, der forgår fra 23. november til 4. december. Det skal fungere som opvarmning til COP26 næste år. […] EU forventer først at præsentere et nyt klimamål i december, og USA hører vi nok først fra en gang i løbet af 2021, når Joe Biden har indtaget Det Hvide Hus. Vi kan derfor desværre ikke forvente de helt store resultater fra den virtuelle klimadialog i de kommende uger. Men mødet er stadigvæk vigtigt, og håbet er, at landene bruger muligheden for at komme lidt tættere på hinandens positioner, så vejen hen mod næste års topmøde kan få lidt færre bump. Verden og klimaet har brug for dialogen, medmenneskelighed og øget ambitioner for fremtiden.
Kilde: Altinget