Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
  • Supplerende information
  • 21. april 2017
  • Repræsentationen i Danmark
  • 8 min læsetid

Fredag den 21. april

EU i dagens aviser

Fredag den 21. april 2017

Dagens EU-tophistorier

Interne anliggender: Valg i Frankrig følges med spænding
I Berlingske står der, at valget i Frankrig følges nøje af de resterende EU-lande. Det franske valg er også et valg om landets status i EU, og om medlemskabet, som den højrenationale leder af Le Front Nationale, Marine Le Pen, vil ud af. Lederen af den rødgrønne koalition, La France insoumise, Jean-Luc Mélenchon, kræver en total genforhandling af EU-traktatgrundlaget. EU´s handelskommissær, Cecilia Malmström, der kæmper for mere frihandel, ser en skæv fordeling af globaliseringens goder som en væsentlig årsag til protestpolitikernes succes, skriver Berlingske. Børsens lederskribent fortæller, at uendeligt meget er på spil for Frankrig og dets økonomiske fremtid. Industriproduktionen er faldet med 10 procent, siden Euroen blev introduceret i 1999. I Tyskland er den steget med 32 procent. Frankrigs sidste overskud på de offentlige budgetter var i 1974. Børsen skriver ligeledes, at Emmanuel Macron om godt to uger kan blive Frankrigs hidtil yngste præsident, og det vil gavne landets finanser. ”En sejr til Emmanuel Macron vil ikke være en overraskelse, men det vil være en lettelse," kommenterer Philip Dicken, europæisk aktiechef i Columbia Threadneedle. Information lægger vægt på, at valgkampen foregår under en voldsom og konstant terrortrussel, og det har givet Le Front Nationales Marine Le Pen vind i sejlene. Jyllands-Posten kan fortælle, at Le Front Nationale er Frankrigs største ungdomsparti. De franske meningsmålinger spår en valggyser, skriver Jyllands-Posten. ”Forskellen i meningsmålingerne mellem de fire kandidater er snævret ind i løbet af de seneste to uger. Særligt er den stærkt venstreorienterede Jean-Luc Mélenchon gået massivt frem. Det mest sandsynlige er dog fortsat, at det bliver den EU-venlige og midtsøgende Emmanuel Macron og den højrenationalistiske Marine Le Pen, der får flest stemmer og dermed går videre til anden valgrunde. Bliver det tilfældet, så peger målingerne på en overbevisende sejr til Macron i anden valgrunde,” skriver cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, Signe Roed-Frederiksen, i Information. Det franske valg får også stor betydning for Danmark, og danske virksomheder er bekymrede, skriver Jyllands-Posten. ”Ender det franske præsidentvalg med en sejr til en af de yderligtgående kandidater, kan det ende med at presse den danske krone og derigennem få Nationalbanken til at skulle forsvare landets valuta nok en gang,” vurderer Jan Størup Nielsen, der er chefanalytiker hos Nordea Markets.
Kilder: Berlingske, s. 8, 9; Børsen, s. 28; Information, s. 8-9; Jyllands-Posten, s. 2, 12-13;

Institutionelle anliggender: Brexit-forhandlinger er hårde for Storbritannien
EU-Kommissionen er ifølge Asger Aamund i Berlingske inspireret af Versailles Traktatens opgør med Tyskland efter Den Første Verdenskrig. ”Dette tragiske handlingsforløb har sikkert inspireret Jean-Claude Juncker og hans hævngerrige stormtropper i EU-Kommissionen, der efter Brexit har pålagt Storbritannien en uspecificeret dummebøde på 450 milliarder kroner i udmeldelsesgebyr,” skriver Aamund. I Børsen og MetroXpress forlyder det, at premierminister, Theresa May formelt vil fremsætte et valgløfte om, at hun vil stoppe den frie bevægelighed for mennesker ind i Storbritannien. Danmark vil kæmpe for sine fiskerettigheder, skriver Jyllands-Posten. Efter Brexit vil briterne have kontrol over egne farvande igen. Men det bliver ikke uden en kamp med Danmark, som vil forsøge at holde Storbritannien fast på gamle aftaler om historiske fiskerettigheder. Information bringer et tilbageblik til 1990, hvor 37 lande mødtes for at samle Europa efter Murens fald. ”Drømmen om nationalstater har eksisteret længe og er stærk. Man er gennem tiden gået langt uden at inddrage befolkningerne. Det er blevet et elitært projekt. Befolkningen lever i en anden verden,” siger Harris Nielsen om EU´s krise, der var en af de danske repræsentanter under forhandlingerne i 1990.
Kilder: Berlingske, s. 32-33, 36; Børsen, s. 26; Information, s. 8-9; Jyllands-Posten, s. 10; MetroXpress, s. 3;

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Administration: Rikke Karlsson har rod i EU-reglerne
Rikke Karlsson, der meldte sig ud af Dansk Folkeparti i protest mod Morten Messerschmidts opførsel, må nu selv undskylde, at hun har haft fingrene nede i kassen. Det skriver BT. Det drejer sig om to konsulentopgaver, hvor der er udbetalt i alt 30.000 kroner for en fotoopgave og et website. Modtageren af pengene er Rikke Karlssons søn. Hun fortæller til BT, at hun handlede i god tro, og at hun havde clearet med Europa-Parlamentet og sin revisor. ”Jeg talte med revisoren i går, og der står ikke noget om, at man ikke må lave en enkeltstående opgave med familiemedlemmer. Jeg var i fuldstændig god tro om, at det måtte jeg godt,” siger hun. Dog mener flere eksperter, at hun burde have vidst bedre. ”Det siger sig selv, at man ikke aflønner sin søn. Og hun har ikke fulgt de gældende regler,” siger Bent Greve, professor på Roskilde Universitet. Reglerne er meget klare på området, forklarer både Bent Greve og Wouter Wolfs, lektor på universitetet i belgiske Leuven. Ekstra Bladet siger, at Karlsson selv har brugt 60.000 EU-kroner i strid med reglerne.
Kilder: BT, s. 6-7; Ekstra Bladet, s. 7;

Migration: Grækenland har brugt EU-milliarder forgæves
70 procent af de midler, der er bevilget af EU til nødhjælp til de strandede flygtninge i Grækenland, kan være givet ud forgæves. Det fortæller Information. Siden 2015 er der flydt over 5,5 milliarder kroner i EU-tilskud til både den græske stat og en række internationale hjælpeorganisationer til især driften af de mange nye græske flygtningecentre, der opstod i 2016. Det har dog ikke sikret ordentlige forhold, og mange flygtninge har i vinter levet under primitive forhold. ”Forholdene i Moria på Lesbos afspejler den administrative forvirring og manglende koordination,” skriver Daniel Howden fra Refugees Deeply, der i en analyse i den græske avis Ekathemerini peger på, at det græske integrationsministerium ikke har levet op sit ansvar. Myndighedernes svigt står i skarp kontrast til den hjælp, som en række frivillige organisationer har stablet på benene.
Kilde: Information, s. 10-11;

Konkurrence: Hotel-bookingportaler gransket for manglende konkurrence
En stor undersøgelse, som EU-Kommissionen har fået foretaget i ti lande, viser at 79 procent af hotellerne har de samme værelsespriser på alle prisportaler, selv om det her er tilladt at differentiere. Samtidig viser undersøgelsen, at kun hvert andet hotel er klar over, at de faktisk godt må have forskellige priser på forskellige portaler. I Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen glæder man sig over, at der i lidt højere grad kan konstateres prisforskelle på hotelværelser mellem portaler, efter at konkurrencemyndighederne i Europa for to år siden greb ind over for bookingportalerne. ”Med afsæt i undersøgelsen og vores vurdering af situationen på det danske marked har vi sammen med de øvrige konkurrencemyndigheder truffet en beslutning om fortsat at holde øje med udviklingen og revurdere konkurrencesituationen, når hoteller og portaler har fået bedre tid til at benytte sig af de muligheder, der allerede er skabt,” siger direktør Jakob Hald, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 6-7;

Andre EU-historier

Konkurrence: Vestager blandt verdens 100 mest indflydelsesrige
Berlingske bringer nyheden om, at den danske EU- kommissær, Margrethe Vestager, er med på nyhedsmagasinet Time Magazines liste over verden 100 mest indflydelsesrige personer. Først og fremmest skyldes æren Vestagers opgør med amerikanske techgiganter som Apple, Google og Facebook. Allerede i 2015 pegede det amerikanske tidsskrift Wired på Vestager som en de 100 mest indflydelsesrige spillere.
Kilde: Berlingske, s. 6;

Institutionelle anliggender: Tusk 60 års fødselsdag

Børsen bringer et portræt af EU's præsident for Ministerrådet, polske Donald Tusk, i anledning af dennes 60-års fødselsdag. Trods modvind har Donald Tusk ufortrødent kæmpet for at samle Europa og holde på medlemmerne. ”I forhold til Brexit, så er alle 27 EU-nationer, enige om, at der ikke vil være nogen forhandlinger overhovedet, før Storbritannien formelt meddeler sin intention om at forlade EU. Adgang til Det Indre Marked betyder, at man skal acceptere alle fire friheder. Der eksisterer ikke et indre marked a la carte," sagde Tusk ifølge The Telegraph i forbindelse med Brexit, og da premierminister Theresa May formelt aktiverede artikel 50, understregede han, at man allerede savner Storbritannien.

Kilde: Børsen, s. 39;

Retlige anliggender: Fælles lovgivning på energiområdet efterlyses
Jesper Daugaard, marketingdirektør i virksomheden Kamstrup, skriver på Altinget, at han ønsker en fælles lovgivning fjernvarmemålinger. ”For vand- og varmeforsyninger mangler imidlertid lovgivning, der efter maj 2018 sikrer, at der kan indsamles data på timebasis uden først at have fået forbrugerens samtykke. I EU er det ved lov besluttet, at intelligente elmålere skal installeres hos alle forbrugere, og at data kan hjemtages hvert kvarter eller på timebasis. Vi bruger i dag langt mere energi på opvarmning, end vi forbruger el, og vi ved, at den mest effektive form for lagring af overskuds-el er at opvarme vand. I en fremtid med en høj grad af grøn i energi bør vi derfor ikke kun have godt styr på vores elnet, men i særdeleshed også vores fjernvarmenet,” skriver han.

Kilde: Altinget fredag;

Institutionelle anliggender: København sætter alle sejl for at vinde prestige agenturer
Altinget skriver, at der er massiv opbakning bag Københavns kandidatur til EU's Lægemiddelagentur, EMA, der skal have et nyt hjem, når briterne forlader EU. I et brev til formændene for henholdsvis EU-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd, søger man at påvirke flytningen i dansk retning. EU's stats- og regeringschefer mødes den 29. april i Bruxelles for at diskutere, hvordan de skal håndtere skilsmisseforhandlingerne med briterne - herunder hvad der skal ske med landets to EU-agenturer, EMA og den Europæiske Bankmyndighed (EBA).
Kilde: Altinget, fredag;

Detaljer

Publikationsdato
21. april 2017
Forfatter
Repræsentationen i Danmark