Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information21. september 2018Repræsentationen i Danmark

Fredag den 21. september

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Frygten for Brexit er gift for britisk økonomi
Berlingske skriver, at deadline for Brexit nærmer sig, og at det får frygten til at ramme den britiske økonomi, der er gået ned i tempo. Således kører briterne i øjeblikket med en årlig vækst på 1,3 procent, hvilket er 0,4 procentpoint mindre, end da briterne sagde ja til Brexit tilbage i juni 2016. Professor i økonomi på Aarhus Universitet Philipp Schröder mener, at faldet er bemærkelsesværdigt: “Tallene for den britiske økonomi viser det helt klassiske, at usikkerhed er ren gift for en økonomi. Kommer der en aftale om Brexit, eller gør der ikke, og hvor dramatisk bliver det? Den usikkerhed rammer virksomhedernes lyst til at investere og forbrugernes lyst til at bruge penge,” siger Philipp Schröder. Ifølge Berlingske er der fire mulige scenarier for Brexit, hvoraf det bedste er, at EU og Storbritannien bliver enige om en aftale for briternes udtræden af EU og efterfølgende også en mere permanent aftale for samhandelen, mens det værste er ingen aftale, hvilket betyder, at de tre elementer i det indre marked i form af helt fri bevægelighed for arbejdskraft, kapital, varer og tjenesteydelser ikke længere gælder fra marts næste år i forhold til briterne. Ifølge BT lægger EU op til, at Brexit-forhandlingerne afsluttes til oktober i Bruxelles. Politiken skriver, at EU’s Brexit-forhandler, Michel Barnier, og den britiske premierminister, Theresa May, har stået stejlt over for hinanden i det nordirske spørgsmål: “Begge vil have en blød grænse, så irere fra både Irland og Nordirland kan passere frit. Men hun vil holde Nordirland som en fundamental del af Det Forenede Kongerige, mens EU ikke vil give Storbritannien en bagdør til EU gennem netop den irske grænse. Derfor taler EU om en grænse ude i Det Irske Hav. Nej, siger May,” skriver Politiken. Jyllands-Posten bringer en analyse af de vanskelige forhandlinger: “Grænsestriden er den afgørende knast og handler om Irland i EU og britiske Nordirland. Af hensyn til fredsaftalen fra 1998 vil ingen acceptere en ‘hård’ grænse her. Men EU vil heller ikke acceptere, at der er en ureguleret og ukontrolleret vej ind i fællesmarkedet fra Nordirland til Irland. ‘Man kan ikke både være gravid og ikke-gravid. Man kan ikke både være med i det indre marked og ikke være det,’ som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) udtrykte det. Hvis ikke den knude kan løses, har parterne allerede aftalt den såkaldte ‘nødbremse’, der betyder, at Nordirland forbliver del af det indre marked. Det vil flytte grænsen ud i Det Irske Hav. Og føre til en grænse ned gennem Storbritannien, frygter May,” skriver avisen. Børsen skriver, at den britiske regering ifølge Theresa May agter at fremlægge en ny plan, der skal sikre, at grænsen mellem Irland og Nordirland holdes åben efter Brexit. Kristeligt Dagblad og BT Metro skriver, at parterne også mangler at blive enige om en politisk erklæring om, hvordan forholdet mellem Storbritannien og EU skal se ud i fremtiden, og at både EU-præsident Donald Tusk og den danske statsminister indtil videre forkaster Mays oplæg til dette: “Storbritannien kan ikke både forlade toldunionen og forbeholde sig ret til at lave aftaler med andre uden om EU - og så i virkeligheden være med i EU's indre marked via en bagdør i Irland. Det kan ikke lade sig gøre,” siger Lars Løkke Rasmussen (V). Weekendavisen skriver, at den nye britiske Brexit-minister, Dominic Raab, mener, at det er EU’s tur til at vise fleksibilitet og gå på kompromis. “Vi ønsker en win-win-situation, som kommer både EU og Storbritannien til gode. På begge sider bør vi sætte vores borgere og vores virksomheder over politiske hensyn. Hvis vi gør det, tror jeg, vi har en reel mulighed for at indgå en positiv aftale. Men EU må møde os på halvvejen,” siger han, uden at gå i detaljer med, hvor præcis han mener, at EU bør give sig.
Kilder: Berlingske, s. 10-11, 19; BT, s. 9; Jyllands-Posten, s. 11; Kristeligt Dagblad, s. 7; Politiken, s. 10; BT Metro, s. 4; Børsen, s. 24; Weekendavisen, s. 9; Altinget

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Migration: Lande kan slippe for at tage imod flygtninge
Berlingske skriver, at EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker har meddelt, at tiden er inde til et kursskifte i EU’s håndtering af flygtningeområdet. Den hidtidige politik har været, at alle EU-lande skal tage imod et bestemt antal flygtninge i en fælles omfordelingsmodel, men nu åbner formanden for, at lande også kan bidrage ved at betale sig fra at tage imod flygtninge. “Nogle tager imod flygtninge. Andre, som ikke vil eller kan, må bevæge sig i spørgsmålet om solidaritet på anden vis ... Vi har brug for solidaritet i Europa. Det er ikke et tomt ord,” siger Juncker, som bakkes op af Frankrigs præsident Emmanuel Macron. Kursskiftet modtages mere skeptisk af Luxembourgs regeringschef, Xavier Bettel og den tyske kansler, Angela Merkel. Politiken skriver, at idéen om regionale opsamlingsplatforme for migranter i Nordafrika indtil videre ikke har båret frugt. Der forhandles hele tiden med de relevante lande, men det går langsomt. Frankrig taler med de gamle kolonier i Tunesien og Algeriet. Italien taler med Libyen, mens Spanien hidtil har haft succes med at samarbejde med Marokko. På søndag mødes EU og Egypten i New York, hvor budskabet er, at EU er klar til at hjælpe Egypten med penge til uddannelse, hvis Egypten vil holde sine grænser lukket og sørge for kommunikation med Libyen. Altinget bringer et debatindlæg af Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke. Han skriver blandt andet: “I EU-Kommissionens netop fremlagte budgetforslaget for 2021-27 er der kun en beskeden stigning i det langsigtede udviklingsbudget til Afrika. Omvendt er der afsat 31 milliarder euro til grænsekontrol ved EU's grænser for at håndtere migrationskrisen. […] Samlet set vil EU for første gang investere mere i grænsekontrol end i at løse de langsigtede udfordringer, der driver migration og flygtninge.”
Kilder: Berlingske, s. 18-19; Politiken, s. 10; Altinget

Institutionelle anliggender: Danske ministre udebliver i stor stil fra EU-møder
Berlingske og Altinget skriver, at danske ministre stadig oftere melder afbud til vigtige møder i EU. Siden regeringsskiftet i 2015 er Kristian Jensen og Anders Samuelsen således kun mødt op til fire af ti møder i det centrale koordinerende ministerråd, hvorimod den svenske minister i samme periode deltog i 62 procent af møderne, den finske i 79 procent og den tyske i 71 procent. “Prioritering er altså nøgleordet her: Jeg skal hele tiden vurdere, hvor min tilstedeværelse giver størst værdi for Danmark. Når der har været GAC-møder, hvor der ikke har været ministerdeltagelse, skyldes det blandt andet, at jeg som et eksempel i stedet har valgt at prioritere formandskabet for Europarådet, hvor Regeringen havde en vigtig prioritet om at reformere fortolkningen af konventionen. Eller at jeg som et andet eksempel kort tid efter min tiltrædelse blev inviteret til Berlin af min tyske kollega,” skriver udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) i en kommentar. Set i lyset af at der i øjeblikket foregår en diskussion om, hvorvidt Danmark er dygtig nok til at skabe sig nye alliancepartnere efter Brexit, undrer EU-professor Marlene Wind fra Københavns Universitet sig imidlertid over udenrigsministrenes lave fremmøde: “Det er problematisk for Danmark, at man prioriterer EU-møderne så lavt. Det ser ikke godt ud. Man burde efter den britiske afstemning have set en stigning i mødeaktiviteten,” siger hun.
Kilde: Berlingske, s. 4-5; Altinget

Andre EU-historier

Naboskabspolitik: Etnisk deling af Kosovo genopliver gamle spøgelser på Balkan
Berlingske skriver, at de politiske ledere af Kosovo og Serbien ønsker at dele Kosovo langs etniske skillelinjer og dermed håber at kunne bilægge de ulmende stridigheder mellem de to lande, hvilket måske kan være et skridt i retning af et EU-medlemskab for begge parter. Tyskland og andre lande i EU advarer dog om, at en revision af grænsedragningen er en leg med ilden, og der er er da heller ingen tegn på, at de to parter er nået til enighed. “Vi er ikke tæt på en aftale,” sagde den serbiske præsident Aleksandar Vucic således til serberne under et besøg i det nordlige Kosovo tidligere på måneden. “Vi har ikke støtte fra Den Europæiske Union, så stillingen er uafklaret for serberne syd for Ibar-floden.”
Kilde: Berlingske, s. 16

Det digitale indre marked: EU truer Facebook med nye bøder
Berlingske og Børsen skriver, at EU’s juridiske kommissær, Věra Jourová, torsdag morgen truede Facebook med bøder for at få virksomheden til at rette op på forholdene, så de følger EU’s opstramning af forbrugerbeskyttelsen, som blandt andet sikrer mulighed for at kunne frafalde et onlinekøb og sætter mere forbrugervenlige regler for sociale mediers juridiske ansvar, når deres tjenester fungerer dårligt. “Min tålmodighed er nået bristepunktet. Facebook har forsikret mig om, at man endelig vil ændre på udestående, misvisende brugerbetingelser i december. Dette har stået på alt for længe. Nu er det tid til handling og ikke til flere løfter. Hvis ændringerne ikke er fuldt indført ved årets udgang, vil jeg bede forbrugermyndighederne om at handle prompte og give bøder til selskabet,” siger hun.
Kilde: Berlingske, s. 2, Børsen, s. 30

Naboskabspolitik: En lille selvbevidst nation i klemme mellem stormagterne
Information rapporterer fra Makedonien, hvor en aftale med Grækenland om formelt at ændre Makedoniens navn til “Nordmakedonien” skulle have haft en stabiliserende effekt for hele Balkan, men i stedet har skabt splid i landets befolkning, hvoraf cirka 25 procent udgøres af albanere. EU-kommissær for udvidelse Johannes Hahn og udenrigschef Federica Mogherini var med ved underskrivelsen af aftalen mellem Makedonien og Grækenland tilbage i juni og hilste begejstret aftalen velkommen som en sjælden “stabiliserende faktor” for Balkan. De seneste uger har en række vestlige politikere og embedsmænd været i Skopje for at støtte et ja ved afstemningen, herunder Tysklands Angela Merkel, Østrigs Sebastian Kurz og NATO’s Jens Stoltenberg. Mandag sagde USA’s forsvarsminister på vej til Makedonien, at Rusland prøver at få folkeafstemningen til at mislykkes.
Kilde: Information, s. 8-9

Institutionelle anliggender: Lobbyister bør ikke øve indflydelse i det skjulte
Information bringer et debatindlæg af Wiebke Marie Junk, Ph.d. ved Institut for Statskundskab på København Universitet. Hun skriver blandt andet: Et sundt demokratisk system kræver en transparent måde at oplyse om, hvem der har en stemme i politiske beslutninger. Det kan ske ved at oprette et register over lobbyister og deres aktiviteter. Initiativer på EU-niveau viser, at det er muligt at gøre, hvis viljen er til stede. På EU-niveau findes der et Transparency Register, som registrerer informationer om lobbyister og deres ressourcer i Bruxelles. Derudover har EU-Kommissionen siden december 2014 offentliggjort informationer om deres møder med lobbyister. I modsætning hertil er de fleste nationale regeringer stadig sky, når det kommer til at oplyse, hvem de snakker med og om hvilke emner. Forskellen skyldes sandsynligvis, at der er meget mindre tillid til EU end til de nationale regeringer. EU-registret kan dermed ses som et middel til at afhjælpe det ofte kritiserede demokratiske underskud i EU. Og omvendt sker der så ikke særlig meget i lande, hvor demokratiske processer bliver taget for givet.”
Kilde: Information, s. 12-13

Det digitale indre marked: Memes i fare
Europa-Parlamentet har for nylig stemt en ny lov om digitale ophavsrettigheder igennem, og nu frygter nogle, at den vil gå udover de såkaldte ‘memes’ på internettet. Europa-Kommissionen afviser dog, at loven vil have indflydelse på memes, da de er beskyttet af en 17 år gammel ‘parodilov’. Der skal stemmes om loven til januar.
Kilde: Information, s. 3

Handel: Handelskrige er svære at vinde
Information skriver, at USA’s præsident, Donald Trump, i denne uge gjorde alvor af sine trusler og indførte told på flere end 6.000 kinesiske varer til en værdi af 200 milliarder dollar. Kina har svaret igen med at straffe amerikanske produkter for 60 milliarder dollar, hvilket har fået Trump til at true med nye afgifter på varer for hele 267 milliarder dollar. Det vil betyde, at der er afgifter på stort set alt, hvad USA køber i Kina, og der er allerede nu tale om en konfrontation, hvis lige verden ikke har set i nyere tid.
Kilde: Information, s. 10-11

Handel: Ungarn og Polen rummer gode eksportmuligheder trods tvist med EU
Jyllands-Posten bringer en risikoanalyse af Lynge Gørtz Smestad, senioranalytiker, EKF Danmarks Eksportkredit. Han skriver blandt andet: “Procedurerne mod Ungarn og Polen er udtryk for den splittelse, der præger EU, hvor de centraleuropæiske medlemsstater er mere nationalistiske og har en anden tilgang til retsstatens indretning end de vesteuropæiske. Finten er, at det at ekskludere en EU-medlemsstat fra stemmeret kræver enstemmighed i EU, og Polen og Ungarn har indgået en pagt om at nedlægge veto mod sanktioner mod den anden part. Gnidningerne mellem EU, Polen og Ungarn er overraskende, fordi de to lande har store økonomiske fordele af EU-samarbejde. Mens vi i Danmark betaler mere for vores EU-medlemskab, end vi modtager direkte retur, så forholder det sig omvendt i Centraleuropa.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 15

Interne anliggender: Belønning udstiller samspilsramt tysk regering
Kristeligt Dagblad skriver, at mange tyskere mener, at forbundskansler Angela Merkels koalitionsregering ikke har straffet, men snarere belønnet den omdiskuterede chef for den tyske indlandsefterretningstjeneste Verfassungsschutz, Hans-Georg Maassen, som mister jobbet som efterretningschef, men samtidig forfremmes til vellønnet viceminister med ansvar for indre sikkerhed. Efterretningschefen vakte bestyrtelse, da han for 14 dage siden såede tvivl om, hvorvidt medierapporter om højreekstrem vold i den østtyske by Chemnitz var pålidelige.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 7

Konkurrence: Tålmodigheden med politikernes indspisthed er brugt op
Kristeligt Dagblad bringer et interview med Margrethe Vestager, konkurrencekommissær i EU. Hun siger blandt andet: “Jeg har aldrig følt mig mere dansk, end efter at jeg er begyndt at arbejde i Bruxelles. Men jeg har heller aldrig følt mig så europæisk som nu. Jeg synes, at globalisering er for bred en pensel at male med. Som et konkret eksempel har vi lige lavet en stor frihandelsaftale med Japan. Det handler også om at skabe relationer mellem landene. For hvis vi har tillid til hinanden, kan vi også sikre bedre forhold for arbejdstagere, sikre menneskerettighederne og dyrerettigheder.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 10

Det digitale indre marked: EU-sag truer både Google og aviserne
Politiken skriver, at det irske datatilsyn skal tage stilling til, hvorvidt ad-tech branchen misbruger folks personlige oplysninger, hvilket i givet fald vil være i strid med EU’s regler om databeskyttelse. “Klagen rejser helt fundamentale spørgsmål, der går ind i kernen af den forretningsmodel, der driver mange virksomheder på den gratis del af internettet,” siger chefen for det irske datatilsyn, Dale Sunderland.
Kilde: Politiken, s. 5

Finansielle anliggender: Hvidvask for viderekomne
Weekendavisen skriver, at EU-Kommissionen i kølvandet på Danske Bank-skandalen anerkender, at hvidvaskkontrollen ikke har været god nok. “Selvom EU allerede har stærke antihvidvaskregler, har de seneste sager om hvidvask i nogle EU-banker rejst bekymringer om, at disse regler ikke altid overvåges og håndhæves effektivt i hele EU,” udtaler Christian Wigand, talsperson for EU-Kommissionen. EU-Kommissionen ønsker derfor at styrke den europæiske banktilsynsmyndighed EBA, så den kan træffe foranstaltninger, når en medlemsstat ikke lever op til sine forpligtelser. “Dette forslag vil styrke og forbedre koordinationen af bankernes overvågning af hvidvaskrisici,” vurderer Christian Wigand.
Kilde: Weekendavisen, s. 4

Udvidelse: En besat tidslomme
Weekendavisen rapporterer fra Hviderusland, hvor avisen har interviewet Yauhen Afnagel, stifter af sammenslutningen Europæisk Hviderusland, der ønsker at få landet optaget i EU. Han siger blandt andet: “Lukasjenko overlever først og fremmest på grund af støtte fra Rusland. Men i de seneste år har han også fået en del midler fra EU. Efter min overbevisning er det meget vigtigt, at EU kun indlader sig med Lukasjenko, hvis han kan leve op til visse uomgængelige krav: ingen politiske fanger i Hviderusland og ingen politisk undertrykkelse! De uafhængige medier skal ikke blokeres, og uafhængige journalister skal ikke bankes. Hvis man truede med den mindste lillebitte sanktion eller med at nægte visum til Lukasjenkos funktionærer, ville Lukasjenko omgående stoppe undertrykkelsen.”
Kilde: Weekendavisen, s. 10

Det digitale indre marked: GDPR sætter grænser for den digitale valgkamp
Altinget bringer et debatindlæg af Jesper Lund, formand, IT-Politisk Forening. Han skriver blandt andet: “Behandling af personoplysninger i forbindelse med politiske kampagner har fået en del opmærksomhed af europæiske datatilsynsmyndigheder. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) udgav i marts 2018 en udtalelse om manipulation af online- og persondata med særligt fokus på politiske kampagner. EDPS-udtalelsen omtaler konkrete retningslinjer fra datatilsynsmyndighederne i Italien, Frankrig og Storbritannien vedrørende behandlingen af personoplysninger i politiske kampagner. Datatilsynet har desværre ikke planer om at udarbejde lignende vejledninger med retningslinjer til de danske partier.”
Kilde: Altinget

Handel: Gælder reguleringen af det indre marked ikke i Sverige?
Altinget bringer et debatindlæg af Christian Kjær, direktør i Danmarks Vindmølleforening. Han skriver blandt andet: “Svenska Kraftnät argumenterer 12. september i Altinget for, at de stadigt stigende begrænsninger på elforbindelserne mellem Danmark og Sverige er et udtryk for, at man ikke kan sætte elmarkedet over fysikken i transmissionsnettet. […] Pointen om, at begrænsningerne er stadigt stigende i omfang er helt udeladt af SvK's argumentation, og man påpeger, at det er interne netbegrænsninger i Sverige, som gør, at man af tekniske årsager er nødt til at lukke for import af billig dansk vindmøllestrøm. Interne netbegrænsninger, som man havde lovet EU-Kommissionen, ville være væk allerede i 2011. I øjeblikket er EU-Kommissionen, Ministerrådet og EU-Parlamentet ved at lægge sidste hånd på en lovpakke, hvor det i øjeblikket diskuteres, om der skal indføres et mindstekrav for, hvor meget kapacitet på en udlandsforbindelse, som skal stilles til rådighed for det indre marked.”
Kilde: Altinget

Klima: Folketinget lader luftforurenerne køre på frihjul
Altinget bringer et debatindlæg af Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver, Det Økologiske Råd. Han skriver blandt andet: “Grænseoverskridende luftforurening fra international skibsfart og udlandet er den dominerende kilde til fine partikler i Danmark. Ligesom Danmark også eksporterer størstedelen af vores forurening til udlandet. I FN har Danmark arbejdet aktivt for at nedbringe forureningen fra international skibsfart. I al hemmelighed har regeringen til gengæld målrettet forsøgt at spolere EU's mål om at reducere den grænseoverskridende luftforurening, der hvert år koster flere tusinde danske dødsfald.”
Kilde: Altinget

Sikkerhedspolitik: Præsident Macrons farlige drøm om fælles EU-forsvar
Børsen bringer et debatindlæg af Peter Skaarup (DF), gruppeformand. Han skriver blandt andet: “En Europa-hær (under fransk ledelse?) dur ikke. EU vil i så fald blot gøre Danmark til en vasalstat, som kan sælges til højestbydende i en krisesituation. Frankrigs atomvåben - force de frappe - vil i sidste ende kun blive brugt i franske interesser, ikke danske eller f.eks. lettiske. Der er jo evidens for, at Frankrig netop ikke i årtier ønskede at tage helt og fuldt del i NATO-samarbejdet. Det siger alt. Hvorimod NATO har 29 lande, som anført af USA rummer stærk deltagelse af både Frankrig, Storbritannien og flere østog centraleuropæiske lande. Med al respekt for Frankrig, som er blandt verdens ni atommagter - så er jeg sikker på, at enhver fremmed magt - Putin for eksempel - har større respekt for NATO og USA end for EU og Frankrig.”
Kilde: Børsen, s. 2
Det digitale indre marked: Airbnb retter ind efter pres fra EU
Børsen skriver, at udlejningstjenesten Airbnb forpligter sig til at sørge for, at tjenestens hjemmesider på de forskellige sprog i EU lever op til EU’s forbrugerregler inden udgangen af 2018. Det oplyser EU-Kommissionen. Airbnb skal fremover vise bookingers totale pris, inklusiv ekstra omkostninger såsom service- og rengøringstakster, og hvis det ikke er muligt, skal Airbnb tydeligt informere kunderne om, at der kan forekomme ekstra omkostninger. Airbnb skal også fremover gøre det klart, om udlejeren er privat eller professionel, da det har indvirkning på, hvilke forbrugerregler, der gælder.
Kilde: Børsen, s. 22

Det digitale indre marked: Den digitale infrastruktur er afgørende for vores vækst og velstand
Altinget bringer et debatindlæg af Malthe Munkøe og Lasse Hamilton Heidemann, henholdsvis analysechef og EU-chef i Dansk Erhverv. De skriver blandt andet: “Det er helt klart fornuftigt set med danske virksomheders øjne, at EU-systemet har teten på meget af den digitale regulering. Den digitale økonomi er kendetegnet ved en stor markedskoncentration hos et mindre antal kolossale aktører, der opererer på tværs af landegrænser. Det er svært at se, at de store tech-giganter ville være særlig beredvillige til at ændre praksisser alene fordi Danmark - trods alt et meget lille marked for en global tech-kæmpe - vedtager ny lovgivning, og sanktionsmulighederne overfor de globale digitale kæmper, som opererer i en international og digital verden snarere end med markant fysisk tilstedeværelse i de lande, de sælger ydelser til, er sjældent så stærke.”
Kilde: Altinget

Detaljer

Publikationsdato
21. september 2018
Forfatter
Repræsentationen i Danmark