Fredag den 22. februar

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Ikke siden kornlovene i 1846 har De Konservative vovet at splitte op
I en analyse i Information skriver journalist Jeppe Matzen blandt andet: ”Brexit har i den forløbne uge gjort indhug i rækkerne hos Storbritanniens to store traditionelle partier. Først forlod otte parlamentsmedlemmer over to dage Labour og dannede Den Uafhængige Parlamentsgruppe. Onsdag kom turen så til De Konservative. Her deserterede de tre hardline-remainere Anna Soubry, Heidi Allen og Sarah Wollaston til den nydannede gruppe, der nu tæller 11 uafhængige parlamentsmedlemmer. Motivet for de tre konservative afhoppere er dyb frustration over den måde, partiet under Theresa Mays ledelse har tacklet Brexit på. Med den afskedssalut leverede 'The Three Amigos', som de kalder sig, ikke bare en bredside imod Theresa May. Angrebet var først og fremmest rettet imod de hårde brexiteers i ERG. De er i afhoppernes optik uansvarlige ekstremister, der med deres afvisning af Theresa Mays Brexit-aftale har sendt Storbritannien på katastrofekurs mod en no deal, en skilsmisse fra EU uden nogen form for aftale om, hvordan boet skal deles. Weekendavisen bringer en artikel om Brexit og den store politiske omgruppering. Avisen skriver, at det er første gang i knap 40 år, at en sådan omgruppering af britisk politik finder sted. Sidste gang var i 1981, da fire højtstående Labourpolitikere brød med partiet og dannede the Social Democratic Party (SDP), der sidenhen - i 1988 - slog sig sammen med Det Liberale Parti og blev til De Liberale Demokrater. Dengang fulgte dog kun en enkelt konservativ med 28 Labour-parlamentarikere over i det nye parti. Ifølge Tim Bale, professor i britisk politik ved Queen Mary University of London, er det endnu ”for tidligt at sige,” hvor omfattende denne omgruppering vil blive, når støvet har lagt sig. ”Det vil tage et par uger eller måneder eller måske indtil efter Brexit - hvis Brexit sker - før vi vil vide, om det bliver en fodnote i historien, eller om det bliver til noget stort,” siger han til Weekendavisen. Men han vurderer, at ”potentialet er der.”

Weekendavisen bringer ligeledes et interview med Labours Brexit-ordfører, Keir Starmer. Forventningen er, at Theresa May på onsdag igen vil bede Underhuset om mere tid og dermed endnu en gang udskyde den endelige afstemning om en revideret Brexit-aftale. Men hvis det står til Keir Starmer, er onsdag imidlertid dagen, hvor legen stopper. Og han tror på, at det denne gang vil være muligt at samle flertal for et ændringsforslag, der tvinger regeringen til at udskyde Brexit. “Der er en voksende frustration blandt parlamentarikerne over, at premierministeren kommer tilbage hver anden uge og beder om en ny udskydelse. Følelsen af, at vi ikke kan fortsætte på denne måde, er voksende i Underhuset,” siger han i interviewet. Han er ikke alene om den analyse, og frygten for, at det hele ender med, at landet forlader EU uden en aftale, er vokset markant i de seneste uger. Det er dog et scenario, han lover, at Labour vil gøre alt for at forhindre. “Vi vil forhindre, at det ender med et valg mellem Mays aftale eller ingen aftale, og vil i stedet gøre alt for at tvinge premierministeren til at søge om en forlængelse af Artikel 50-processen. Jeg tror på, at vi kan undgå no deal,” siger Starmer. Hvis det ender med en ny folkeafstemning, mener han, at valget “bør stå mellem en ægte Leave-mulighed og at forblive i EU”.

Jyllands-Postens leder skriver blandt andet om Brexit: ”Briterne har malet sig selv op i et hjørne. Det er ikke så meget, at de med Brexit har stemt sig selv ud af EU. Det er sørgeligt set fra resten af Europa, for vi deler historisk, kulturelt og politisk mange værdier. Men det er jo op til dem selv. Det er mere, at de har truffet deres beslutning uden den fjerneste forestilling om, hvad der så skal ske. […] Nu har knap et par håndfulde medlemmer af Underhuset forladt deres hidtidige partier - otte fra Labour lagde for, tre fra De Konservative fulgte. Især for sidstnævnte gælder, at de er lede og kede af brexit-fantasterne, som de mener har vundet; det synes de er en katastrofe ikke blot for partiet, men også for landet. For de, der forlader Labour, tæller navnlig antisemitismen og Corbyns lurepasseri, når det gælder en klar holdning til Brexit. [...] De, der nu forlader skuden, er knapt så tunge, men opmuntrende er det, at de tilsyneladende fravælger populismen i modsætning til den almindelige udvikling i verden. Flere er på vej. Det er ikke nok til at redde Storbritannien ud af suppedasen, men et lille lys i mørket er det.”

Altinget skriver, at når der i næste uge er under en måned til, at Storbritannien forlader EU, ser danske virksomheder bekymret til. På en række punkter kan deres forretning nemlig komme i klemme - heriblandt udveksling af persondata. Uden en aftale vil Storbritannien nemlig i første omgang blive kategoriseret som usikkert tredjeland. Dermed vil det være op til virksomheder at sikre, at den nødvendige sikkerhed er på plads, hvis de overfører lønoplysninger til en britisk softwareleverandør, har en cloudløsning i England, udveksler oplysninger om deres kunder og meget andet. Christian Hannibal, digitaliseringspolitisk chef i Dansk Industri, håber, at EU-Kommissionen hurtigt vil give dem status af sikkert tredjeland. Det samme gør den britiske regering, der har forsøgt at sætte den proces i gang på forhånd. Det har EU's forhandlere afvist. Først når vilkårene for Brexit ligger fast, kan der blive tale om at forhandle om det fremtidige forhold, lyder det generelle svar. I fraværet af godkendelse fra EU-Kommissionen kan man ty til persondataforordningen GDPR. Artikel 46-47 rummer en række foranstaltninger, der kan gøre det muligt at overføre persondata. Børsen skriver, at det britiske pund blev svækket en smule torsdag, efter fornyet usikkerhed om der er en Brexitaftale lige på trapperne. Senere rettede valutaen sig dog igen. Håb om at premierminister Theresa May kan sikre ændringer til Brexitaftalen i Bruxelles og derefter få aftalen gennem parlamentet, har påvirket pund den seneste tid. May vil holde bilaterale møder med EU-ledere i weekenden.
Kilder: Altinget; Jyllands-Posten, s. 22; Information, s. 7; Weekendavisen, s. 11; Børsen, s. 36

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Handel: Eksport til Tyskland presses af Trump
Flere af dagens aviser skriver om handelskrigen. Børsen skriver, at mens forhandlingerne mellem USA og Kina tilsyneladende går godt, ser det straks mere trægt ud for bedre handelsvilkår mellem EU og USA. Mens parterne forsøger at nå til enighed om bedre handelsvilkår, gentog den amerikanske præsident, Donald Trump, onsdag aften sin trussel om at hæve importtolden. EU har åbnet op for helt at fjerne den pågældende told samt for at reducere en række øvrige handelsbarrierer, men amerikanerne ønsker at udvide aftalen til også at indeholde landbrugs- og fødevareområdet. Det afviste den svenske handelskommissær, Cecilia Malmström, senest i et interview med Børsen 28. januar med henvisning til, at der ikke vil kunne opnås enighed om en bredere aftale. EU understreger desuden, at man er klar til at gengælde eventuel told fra amerikansk side. Børsen bringer ligeledes en analyse af EU-korrespondent Morten Buttler. Han skriver blandt andet: ”Mens forhandlingerne skrider frem med Kina, går de i mellemtiden noget langsommere med EU. Det træge tempo skyldes primært, at parterne ikke kan enes om, hvad aftalen rent faktisk skal indeholde. I søndags modtog Donald Trump så den rapport, der giver ham mulighed for at hæve biltolden af sikkerhedsmæssige årsager. Men der går formentlig noget tid, før angrebet sættes ind. Fornemmelsen i Bruxelles blandt folk med indsigt i forløbet er, at Trump har svært ved at forhandle på flere fronter ad gangen. Hidtil har dialogen med EU båret præg af, at Trump har haft travlt med Kina. Så det er formentlig meget godt for EU, hvis Trump og Kina udskyder deadline og fortsætter forhandlingerne nogle måneder endnu.”

I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Peter Toft, chefanalytiker i EKF, Danmarks Eksportkredit, blandt andet: ”Truslen om at afbryde våbenhvilen i handelskrigen mellem verdens to største økonomier, USA og Kina, har deadline den 1. marts. Indtil videre vides det ikke, om de to lande forhandler sig frem til en fredelig afslutning, eller om de ruller de økonomiske langdistancemissiler i stilling. […] På trods af økonomisk afmatning, en verserende handelskrig og store udfordringer forude er Kina stadig et marked med voksende potentiale for danske eksportører. Kina er nu Danmarks sjette største eksportmarked, og selv om økonomien går lidt ned i tempo til 5-6 pct. vækst om året, svarer det stadig til en ny mellemstor europæisk økonomi hvert år. […] Derudover kan man forestille sig, at handelskrigen vil få Kina til at lempe på importrestriktionerne i forhold til EU, så det bliver lettere at sælge sine varer på det kinesiske marked.”
Kilder: Børsen, s. 1, 29; Jyllands-Posten, s. 11

Sikkerhedspolitik: Kinesisk verdensorden: Kina først
I en international analyse i Politiken skriver Michael Jarlner, international redaktør, om tre sager, som tester Kinas erklærede støtte til internationalt samarbejde herunder våbenaftaler. Han skriver blandt andet: “Vi begynder ved sidste uges internationale sikkerhedskonference i München, hvor et af hovedtemaerne var frygten for et nyt atomkapløb i Europa. […] I et forsøg på at afværge et nyt våbenkapløb i Europa foreslog Tysklands kansler Merkel i München, at man i stedet for et nyt våbenkapløb enedes om en ny INF-aftale, der ud over USA og Rusland omfatter Kina. “Nedrustning er noget, der optager os alle, og det ville naturligvis vække glæde hos os, hvis sådanne forhandlinger ikke kun blev ført mellem USA, Europa og Rusland, men også med Kina”. Merkels håb var lige så klart som den kinesiske afvisning: “Kina udvikler sine kapaciteter i nøje overensstemmelse med sine defensive behov og udgør ikke nogen trussel mod nogen som helst andre,” erklærede en af Kinas højst placerede udenrigspolitiske topfolk, Yang Jiechi, der også er medlem af det magtfulde politbureau i Kinas kommunistiske parti.”

Weekendavisen bringer ligeledes en artikel om sikkerhedskonferencen i München i sidste weekend. Avisen skriver blandt andet, at konferencens dramatiske højdepunkt var en iskold konfrontation mellem kansler Angela Merkel og USA's præsident Mike Pence. Merkel indledte med en usædvanlig retorisk stærk tale, der påpegede nødvendigheden af et multilateralt aftalesystem i verden. Hun talte især varmt om de transatlantiske bånd. ”Vi har brug for NATO som et værdifællesskab og som et stabiliserende anker i stormfulde tider,” fastslog hun. Merkel understregede, at selv om Tyskland ikke har nået NATO-målet om et forsvarsbudget på 2,0 procent af BNP, så øges det tyske forsvarsbudget betydeligt for tiden, og landet løfter nu en af de tungeste økonomiske og mandskabsmæssige byrder i NATO. Hun kritiserede, at USA og Rusland har kuldkastet den INF-aftale fra 1987, som forbyder landene at udvikle landbaserede mellemdistanceraketter. Mike Pence kritiserede med et stramt ansigt europæerne for ikke at betale nok til NATO og dadlede især tyskerne for gassamarbejdet med Putins Rusland: ”Vi kan ikke garantere forsvaret af Vesten, hvis vores allierede gør sig afhængige af Østen,” lød det med henvisning til den planlagte gasrørledning gennem Østersøen, Nord Stream 2 - et projekt, som Merkel få minutter forinden udtrykkeligt havde forsvaret.
Kilde: Politiken, s. 2; Weekendavisen, s. 10

Andre EU-historier

Finansielle anliggender: ECB skal drøfte afmatning i marts
Til marts vil Den Europæiske Centralbank (ECB) drøfte, om den igangværende afmatning er vedholdende nok til at ændre udsigterne for inflationen og væksten på mellemlangt sigt. Det skriver Bloomberg News ifølge Børsen. ECB har desuden bedt om en hurtig analyse af behovet for at give ,bankerne mulighed for at optage nye lån til lav rente under det såkaldte TLTRO-program (Targeted longterm refinancing operation, red.).
Kilde: Børsen, s. 28

Konkurrence: Vestager trodsede Macron og Merkel. Nu vil de stække hende
Kansler Angela Merkel og præsident Macron i Frankrig er blevet så vrede på den danske kommissær Margrethe Vestager, efter hendes beslutning om at forbyde en fransk-tysk fusion af de dominerende togfabrikker, tyske Siemens og franske Alstom. Det skriver Politiken. De foreslår nu markant reform af de europæiske konkurrenceregler, som blandt andet skal gøre det muligt for regeringerne at omgøre Kommissionens beslutninger. De to landes regeringer mener, at Vestager har spoleret muligheden for at etablere en europæisk gigant, der kan tage kampen op med Kinas CRRC, der stormer frem på verdensmarkedet. Derfor har Tyskland og Frankrig fremlagt et fælles 'manifest' om, hvordan Europa kan fastholde positionen som industrielt kraftcenter. Trods kritikken fra EU's to stærkeste magter og truslen om at stække Kommissionen fastholder Vestager, at hendes beslutning var den rigtige. Guntram Wolff, direktør for EU-tænketanken Breugel, er imponeret af, at Vestager har formået at stå fast over for det enorme pres fra Tyskland og Frankrig. “Vestager har sendt et meget stærkt signal om, at hun bestrider embedet med stor styrke og uafhængighed. Hun har fulgt reglerne og gjort, hvad hun skulle, selv i en meget kompliceret sag med meget store indsatser på spil,” siger Guntram Wolff.
Kilde: Politiken, s. 6

Retlige anliggender: Rederier går til domstole for at stoppe statslån til Femern
Scandlines og Stena Line har stævnet Finansministeriet for at få stoppet lån og statsgarantier til Femern A/S, der står for at opføre Femern-forbindelsen. Det oplyser Sund & Bælt i en meddelelse via CVR.dk ifølge Jyllands-Posten. Stævningen kommer efter en afgørelse i EU-regi, der trak en tidligere godkendelse af statsstøtten til Femern-forbindelsen tilbage. Sagen kører igen i EU-regi. I december afgjorde EU-Domstolen, at EU-Kommissionens tidligere godkendelse af støtten til Femern-forbindelsen, en planlagt 19 kilometer lang sænketunnel mellem Rødby på Lolland og øen Femern i Tyskland, var sket med retlige fejl og urigtige skøn.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 5

Retlige anliggender: EU's lægemiddelagentur taber retssag om milliarder
Jyllands-Posten skriver, at EU's lægemiddelagentur EMA håbede, at Brexit var en stærk og juridisk begrundelse for at bryde sin 20-årige huslejekontrakt i London. Men de engelske udlejere i London, Canary Wharf, har netop vundet en retssag ved landsretten i England, hvor en dommer forkastede EMA's argument om, at Brexit tvang de europæiske myndigheder ud af England og dermed også deres ellers ubrydelige lejekontrakt til ca. 18 mio. euro om året. Lægemiddelmyndighederne er ellers ved at bygge et nyt hovedkvarter i Amsterdam, og de flytter allerede til byen om bare en uges tid den 1. marts. EMA, der har ansvaret for at evaluere effekten af og godkende medicin i EU, har allerede været nødsaget til at udsætte og aflyse en række aktiviteter som konsekvens af flytningen fra London til Amsterdam.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 11

Grundlæggende rettigheder: Trump vil gøre homoseksualitet lovligt i hele verden - mødes af anklager om hykleri
Trump-regeringen har, efter at Iran har hængt en homoseksuel mand, annonceret, at den vil kæmpe for, at homoseksualitet skal blive lovligt i hele verden. Og det kan blive et stridspunkt mellem USA og landets tætteste allierede i Mellemøsten. Det skriver Berlingske. Ifølge NBC vil USA derfor nu igangsætte et samarbejde med FN og EU om at presse udenlandske regeringer til legalisere homoseksualitet. I USA får den nye kampagne allerede massiv kritik af LGBT-aktivister og menneskerettighedsorganisationer.
Kilde: Berlingske, s. 14

Migration: Hjælpeorganisationer tillægger omdiskuteret migrationserklæring stor betydning
I november og december var det helt store diskussionsemne blandt Folketingets politikere FN-erklæringen om migration, Global Compact for Safe And Orderly Migration. Den skulle sikre bedre muligheder for hjemsendelse af afviste asylansøgere. Men den indeholdt flere passager, som gjorde, at Dansk Folkeparti og de Konservatives Naser Khader frygtede, at andre lande ville “slå Danmark oven i hovedet” med erklæringen, såfremt vi eksempelvis afviste at modtage flere migranter. I kølvandet på diskussionen rejste statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i december til Marrakesh for at underskrive aftalen. Hans pen blev sat til papiret, efter at både udlændingeminister Inger Støjberg (V) og udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) havde afvist at møde op for Danmark, ligesom USA, Australien og flere andre EU-lande helt nægtede at underskrive erklæringen. Siden døde debatten hen, men torsdag var der konference om erklæringen på Christiansborg, og i den forbindelse siger flere organisationer nu, at erklæringen har fået stor betydning. En af dem er Folkekirkens Nødhjælp og her peger generalsekretær i organisationen, Birgitte Qvist-Sørensen, på, at mange afrikanere ønsker at søge arbejde og migrere til Europa, fordi de mangler job og fremtidsmuligheder i hjemlandet. “Så kan vi med udgangspunkt i erklæringen se på, hvordan vi skaber vækst i hjemlandet, og laver en dansk plan og en europæisk plan for en greencard-ordning,” siger hun.
Kilde: Berlingske, s. 15

Sikkerhedspolitik: Tyskere og hollændere har taget det første skridt mod en europæisk hær
Berlingske skriver, at Tyskland og Holland er gået sammen om at danne en bataljon, som er Europas første enhed med soldater fra to forskellige lande. Den udgør et vigtigt skrift i retning af et tættere militært samarbejde i Europa. Tanken om en Europa-hær - mere korrekt Det Europæiske Forsvarsfællesskab - blev undfanget lige efter Anden Verdenskrig, og den er dermed lige så gammel som Den Europæiske Union selv, selv om den endnu har til gode at blive til virkelighed. Nu har den imidlertid fået ny aktualitet som følge af Trump-regeringens trusler om at trække sikkerhedsgarantien tilbage, hvis ikke kontinentet selv bruger flere penge på forsvar. På sikkerhedskonferencen i München for en uge siden blev bruddet mellem USA og Europa helt tydeligt, og det har fået mange europæere til at føle sig overladt til sig selv. Skal der ske fremskridt, er analytikerne enige om, at Tyskland – Europas største og rigeste land - skal gøre mere. Først og fremmest skal landet overvinde den modvilje mod at føre an i strategiske spørgsmål, som har eksisteret siden Anden Verdenskrig. Bataljon 414 viser nødvendigheden af europæisk samarbejde: Tyskland har for få soldater, hollænderne mangler et kampvognsprogram. Men sammen kan de opstille en bataljon.
Kilde: Berlingske, s. 12

Klima: 16-årig vil IKKE tale med Juncker
B.T. og B.T. Metro skriver om den 16-årige svenske klimaaktivist Greta Thunberg, der holdte en skarp tale under et møde i EU's økonomiske og sociale udvalg (EØSU) i Bruxelles i går. Her langer hun blandt andet ud efter EU's klimamål, hvor hun kræver, at det skal være dobbelt så ambitiøst. ”Det er ikke tilstrækkeligt til at sikre fremtiden for de børn, som vokser op nu. I kan ikke bare sidde her og håbe. Så opfører I jer som forkælede børn,” siger Thunberg.
Kilder: B.T., s. 9; B.T. Metro, s. 20

Retlige anliggender: Kirke tabte sag om tysk læges ægteskab
Kristeligt Dagblad skriver, at katolske hospitaler må ikke stille større krav til en katolsk læges privatliv end til en protestantisk eller ikke-troende. I hvert fald var der tale om uretmæssig diskrimination, da det katolske St. Vinzenz Hospital i Düsseldorf i 2009 fyrede en katolsk fraskilt cheflæge, fordi han havde indgået nyt ægteskab ved en borgerlig vielse. Det fastslår Tysklands øverste arbejdsdomstol, Forbundsarbejdsretten i Erfurt, ifølge Der Spiegel. Til grund for fyringen lå, at kirken anklagede lægen for loyalitetsbrud. Den tyske arbejdsdomstol har tidligere bedt EU-Domstolen om at vurdere sagen, og sidste år fastslog EU's øverste domstol, at lægen muligvis har mistet sit job på baggrund af "skjult diskrimination". Sagen er blot det seneste af en række eksempler på, at de europæiske kirkers religiøse traditioner kolliderer med domstoles krav om ligebehandling.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Arbejdsmarkedspolitik: Morten Løkkegaard: S-forslag mod social dumping er et slag i luften
Morten Løkkegaard (V), medlem af Europa-Parlamentet, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: ”Socialdemokratiets Jeppe Kofod er fremkommet med et forslag om nye tiltag mod social dumping. Anledningen er til at forstå: Den grove udnyttelse af filippinsk arbejdskraft i Padborg-sagen er decideret svineri. Det er nederdrægtigt at udnytte mennesker på den måde. Den form for udnyttelse af mennesker skal stoppes, og de kriminelle skal straffes! Men Socialdemokratiets svar på den slags sager skyder helt ved siden af målet. Partiets lancering af tre forslag mod social dumping er overfladiske og betyder forringelser for Danmarks erhvervsliv. […] Mens Jeppe Kofod ihærdigt prøver at problematisere et velfungerende arbejdsmarked, der holder gang i danske virksomheder og velfærden, ja, så undgår han behændigt at tage fat om de reelle problemer. For eksempel burde Kofod have kæmpet for den danske model i stedet for at dolke den i ryggen ved at stemme for den Europæiske Søjle for Sociale Rettigheder, da den blev behandlet i Europa-Parlamentet. Søjlen undergraver aftaleretten i Danmark og har blandt andet ført til øremærket barsel for mænd. Alt, vi kan sige om Socialdemokratiets forslag, er, at det i bedste fald er et slag i luften.
Kilde: Altinget

Klima: Organisationer finder ny havstrategi hovedrystende uansvarlig
Seks grønne organisationer, WWF Verdensnaturfonden, Øresundsakvariet, Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace, Danmarks Sportsfiskerforbund og Oceana, mener, at regeringen udviser total mangel på ansvarlighed, når det kommet til fremtidens havmiljø. Det skriver Altinget. Havstrategien implementerer EU's havstrategidirektiv, hvis overordnede formål er at opnå eller opretholde god miljøtilstand i havmiljøet inden 2020. Af regeringens havstrategi fremgår det klart, at der er langt til det mål for de danske havområders vedkommende. Problemet består særligt i, at regeringen godt nok har sat nogle mål, men ikke kvantitative og målbare mål, som EU's direktiv ellers kræver, og som man også kunne finde i den første havstrategi fra 2012, forklarer Nicolaj Lindeborgh, seniorrådgiver på det marine område i WWF Verdensnaturfonden. I 2017 kom EU-Kommissionen da også med en afgørelse, der gav nye retningslinjer for, hvordan miljømålene skal udformes. Her blev der lagt højere vægt på at finde frem til fælles miljømål på tværs af medlemslandene.
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Riskær vil styrke EU
Tirsdag lancerede den tidligere erhvervsmand og nyslåede folketingskandidat Klaus Riskær Pedersen hovedlinjerne i sit nye politiske projekt, skriver Altinget. I sit partiprogram skriver han, at Danmarks deltagelse i EU "ligger fast", men at EU-samarbejdet er udfordret. "Jeg har mine bange anelser, om vi kan komme langt nok med det her EU-projekt, hvis ikke vi begynder at tage os sammen. Jeg ser nogle ubehagelige fejlkonstruktioner. For eksempel når vi er ved at miste englænderne," siger han og fortsætter: "Og så ser vi en stor antipati mod EU i mange af de sydeuropæiske lande på grund af en fejlslagen løsning af statsgældskrisen. Vi har nogle meget store problemer." Som løsning peger Klaus Riskær Pedersen på, at EU i fremtiden bør overveje at rykke mere magt fra de nationale regeringer til de folkevalgte EU-parlamentarikere. Derudover foreslår han at indføre en fælle skat på finansielle transaktioner i alle EU-landene.
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Ny prognose for EU-valget er "på grænsen til at være direkte ubrugelig"
Altinget skriver, at mandag i denne uge offentliggjorde Europa-Parlamentet et bud på udfaldet af europaparlamentsvalget, der finder sted i maj måned i år. Prognosen spår et stærkt valg til Socialdemokratiet med fem pladser i Europa-Parlamentet. Rapporten forsøger at forudsige udfaldet af det kommende valg til Europa-Parlamentet ved at bruge målinger af, hvad danskerne vil stemme til folketingsvalget. Men den fremgangsmåde duer ikke, lyder det fra Rune Stubager, professor i statskundskab på Aarhus Universitet. "Nej, det kan man ikke. Det er det korte svar. Jeg er noget overrasket over, at Europa-Parlamentet vil lægge papir til sådan en prognose og åbenbart har betalt penge for det," siger Rune Stubager. Han bakkes op af Erik Gahner Larsen, der er politolog ved University of Kent og forsker i statistik og meningsmålinger."Man kan ikke kigge på de nationale målinger og deraf udlede, hvordan partierne vil klare sig til europaparlamentsvalget," lyder hans dom over prognosen.
Kilde: Altinget

Interne anliggender: New Zealand er tæt på at sige nej til kinesisk telegigant og mærker vreden - det samme kan ske for Danmark
Flere eksperter advarer om, at Kina lægger Danmark på is, hvis Danmark vælger at udelukke den spionagemistænkte kinesiske telegigant, Huawei, fra opbygningen af et nyt, dansk 5G-mobilnetværk. Det skriver Jyllands-Posten. Advarslen kommer efter at New Zealand er kommet under pres fra styret i Kina, fordi landet af frygt for kinesisk spionage har varslet en udelukkelse af Huawei fra 5G-netværket. Andre af Danmarks tætte allierede som USA og Australien har allerede udelukket Huawei. Det samme overvejer bl.a. Storbritannien, Canada og Norge. Selv om både Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) har udtrykt en klar bekymring over Huawei, har ministeren indtil videre optrådt forholdsvis tilbageholdende i sagen. “Jeg tror, at regeringen håber, at større lande eller et samlet EU, sådan som Polen har efterspurgt, kan tage skraldet. Dermed kan Danmark skubbe andre foran sig og sige, at man så følger dem. Det er lidt den samme strategi som med Nord Stream 2, hvor den danske regering også har prøvet at få EU eller andre mere magtfulde lande til at håndtere sagen om en ny russisk gasledning gennem dansk territorialfarvand,” siger André Ken Jakobsson, forsker på Nordisk Institut for Asien Studier på Københavns Universitet.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 6-7

Konkurrence: Manifest: Europa kommer først
Politiken skriver, at Europa er ved at blive kørt over af både kinesiske og amerikanske giganter, der med deres regeringer i ryggen behandler de europæiske konkurrenter unfair. I et manifest vil Tyskland og Frankrig lægge den naive tro på den multilaterale orden lidt på hylden og sætte Europa først. Og i EU-Kommissionen har man gjort sig helt enslydende tanker, fortæller den danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager. “Vi ser en mulighed for, at Europa kan være lidt mere hård i filten. Både bedre til at beskytte os selv og bedre til at få noget godt ud af de aktiver, vi sidder på,” siger Margrethe Vestager, der på et pressemøde i København præsenterede en pakke af nye tiltag, der skal fremme europæiske virksomheder på den globale scene. Næsten samtidig præsenterede Tyskland og Frankrig deres fælles manifest, der er stort set enslydende med Kommissionens planer. Blandt de offensive våben er en stor pose penge, der skal gå til udvikling af mikroelektronik og en ny generation af batterier - et strategisk vigtigt område i den grønne omstilling. Blandt de defensive er et krav om, at kinesiske selskaber ikke kan få adgang til offentlige udbud i Europa, medmindre europæiske selskaber får samme muligheder i Kina.
Kilde: Politiken, s. 6

Institutionelle anliggender: Briter opgiver at nå aftaler med Japan og Tyrkiet inden Brexit
Torsdag oplyste det britiske ministerium for international handel, at den britiske regering nu erkender, at det ikke længere vil være muligt at nå at få handelsaftaler på plads med de vigtige markeder Japan og Tyrkiet inden Brexit, hvis no dealscenariet bliver til virkelighed. Det skriver Børsen. Ifølge opdateringen fra handelsministeriet mangler det stadig at få styr på aftaler med lande, der står for 75 pct. af den del af den britiske handel, som i dag er omfattet af EU’s handelsaftaler. "Mange af de andre handelsaftaler er på et fremskredent stadie, og den britiske regering vil underskrive flere i de kommende dage og uger," skriver ministeriet, der stadig forhandler med 27 lande og handelsblokke – inkl. Canada og Sydkorea – om at få lov at fortsætte samhandlen på uændrede vilkår.
Kilde: Børsen, s. 28