Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information22. januar 2021Repræsentationen i Danmark

Fredag den 22. januar

Tophistorier

Haster: Det handler om liv og død. Om timer og dage
Flere aviser skriver, at Danmark og flere andre EU-lande lige nu skriger på flere vacciner, der skal bremse coronapandemiens hærgen. I EU er stemningen dalet, da Pfizer/BioNTech ikke kan levere det, de tidligere har lovet, idet de skal udbygge deres produktionsapparat med blandt andet en ny fabrik i Tyskland og en større fabrik i Belgien. Derudover venter EU fortsat på, at Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) skal godkende vaccinen fra AstraZeneca og Oxford Universitet. Statsminister Mette Frederiksen (S) mødtes torsdag aften med EU's øvrige stats- og regeringschefer til endnu et virtuelt corona-topmøde. "Jeg vil have en helt anden stemning af urgency (bydende nødvendighed) end den, jeg synes kendetegner vaccineindsatsen i Europa lige nu", sagde hun til Politiken før møde," sagde statsministeren til Politiken inden mødet. På nuværende tidspunkt er blot halvanden procent af EU's befolkning blevet vaccineret.

Ifølge Berlingske kan hjælpen dog være lige på trapperne, da op mod 700.000 doser af Oxford-vaccinen kan ankomme til Danmark i februar. Det kræver dog, at AstraZeneca, som er selskabet bag vaccinen, får en hurtig godkendelse af EUs lægemiddelagentur. Flere aviser skriver, at EMA den 29. januar vil tage stilling til ansøgningen fra AstraZeneca, og ifølge kilder ventes det, at EMA vil sige ja til vaccinen. Foreløbig har EU bestilt vacciner fra seks forskellige producenter: Pfizer/BioNTech, Moderna, AstraZeneca, Johnson & Johnson, Curevac og Sanofi. Storbritannien, der sidste år forlod EU, godkendte som det første land Pfizer/BioNTechs vaccine til nødbrug. EU kritiserede den hurtige godkendelse, og fulgte selv den faste godkendelsesprocedure i EMA. Storbritannien har ligeledes godkendt vaccinen fra AstraZeneca. Ifølge Storbritanniens sundhedsminister, Matt Hancock, er vaccinen, der er udviklet af selskaberne BioNTech og Pfizer, 89 procent effektiv mod virusset efter blot en enkelt dose, skriver B.T.

Weekendavisen bringer en kommentar af journalist Søren Villemoes, der blandt andet skriver: "For et par uger siden kom jeg til at rode mig ud i en Twitter-debat med professor i statskundskab Marlene Wind. Det var ikke en god idé. Wind er kendt i offentligheden for sin store viden om EU, men også for sin enorme begejstring for samme. [...] Professor Wind delte en artikel fra Berlingske om EUs vaccineprogram med følgende ord (og egen tegnsætning): "Grundig artikel i Berlingske om processen bag EU Kommissionens vaccineindkøb og hvor kritikerne af den, ikke har gjort deres hjemmearbejde." På Twitter bemærkede jeg, at de gode nyheder, der fremgik af artiklen, skyldtes, at EU havde indkøbt flere vacciner, efter at de var blevet kritiseret i ugevis for at have købt for få. Og at det derfor var lidt svært at forstå, hvad hun mente med, at kritikerne ikke havde gjort deres hjemmearbejde. Jeg fik ikke noget svar, ud over at Marlene Wind gav medlemslandene skylden for miseren. Altså for, at EU halter bagefter lande som Storbritannien og USA i vaccinekapløbet, og at Danmark konstant løber tør for vacciner. [...] For EU-entusiaster som Marlene Wind sker der altid det samme, når EU har en rigtig dårlig sag. Unionen opløses og reduceres til blot at bestå af summen af medlemslandene og deres viljer. EU forbliver rent og uden ansvar for problemerne, mens medlemslandene derimod får hele skylden. Problemet er landene. Løsningen er EU. Sådan er det hver gang. [...] Den sidste måned har EUs indkøb af vacciner affødt en gigantisk debat i Tyskland, hvor man bestemt ikke har lagt fingre imellem i kritikken af EUs vaccinationspolitik. Men ingen har mig bekendt beskyldt denne kritik for at være udtryk for "EU-modstand". Det ville anses for åbenlyst fjollet."
Politiken, s. 7; Berlingske, s. 8; Weekendavisen, s. 3, 4; B.T., s. 18 (22.01.2021)

Prioritede historier

Ungarn går uden om EU og godkender vacciner
Flere af fredagens aviser skriver, at Ungarn går uden om EU og giver en foreløbig godkendelse af vacciner fra svensk-britiske AstraZeneca og Rusland. Det fortæller premierminister Viktor Orbáns kabinetchef ifølge Reuters. Det ventes, at Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) på et møde i næste uge vil tage stilling til en godkendelse af coronavaccinen fra AstraZeneca, hvilket Ungarn tilsyneladende ikke vil vente på.
Jyllands-Posten, s. 14; Berlingske, s. 8; B.T., s. 6; Ekstra Bladet, s. 9 (22.01.2021)

Legoland-debat truer EU's covid-19-pas
I en analyse i Jyllands-Posten, skrevet af korrespondent Martin Kaae, kan man blandt andet læse: "EU-Kommissionen og flere lande presser på for EU-enighed om et covid-19-pas. Men risikoen lurer for en opdeling i A- og B-borgere, og passet kan ende med at styrke antivax-bevægelsen. [...] På EU-niveau er forslaget ført frem af den græske premierminister, Kyriakos Mitsotakis, for "at sikre den fri bevægelse for personer, der er blevet vaccineret mod covid-19." Portugal og Malta har bakket op, mens Frankrig er skeptisk. Spørgsmålet drøftes torsdag aften på et videotopmøde mellem EU's stats- og regeringschefer. Blandt andet de praktiske udfordringer er, hvad de egentlig taler om. "Ingen hos os bruger ordet "pas". Det er udformet af medierne. Og det afsporer diskussionen lidt. Vi bruger konsekvent termen "certifikat"," forsøgte EU-kommissær Margaritis Schinas sig tidligere på ugen. [....] Uanset hvad man kalder dyret, er grundkernen at give de vaccinerede adgang til noget, som ikke-vaccinerede er afskåret fra. Der er et praktisk, sundhedsfagligt element i, at borgerne med et ”certifikat” kan dokumentere, at de har fået vaccinen, og at sundhedspersoner kan se præcise oplysninger om det. Mere politisk følsomt er spørgsmålet om, hvad man ellers kan bruge passet til. Grækenland har understreget, at landet ikke vil gøre vaccinationer obligatoriske for indrejse. Men på den anden side "bør personer, der er blevet vaccineret, være frie til at rejse", lød det i et brev fra Mitsotakis til EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen i sidste uge. Uanset om det gælder flyrejser, restauranter, koncerter eller tivoliparker. I det øjeblik, man åbner for nogle, men ikke for andre, bliver det svært at forklare, at covid-passet ikke giver fordele til nogle, som andre ikke har. [...] EU-lederne kan vælge at sige "pyt, det må de selv om". Det er ligefrem et argument, at passene i sig selv vil kunne få flere til at blive vaccineret. På den anden side er bekymringen for ”antivax”-bevægelserne (vaccinenægterne) reel, især i lande som Tyskland og Frankrig, hvor modviljen mod vacciner er større end i f.eks. Danmark. [...] Von der Leyen - og EU-formad Charles Michel - er begge tilhængere af et EU-covid-19-pas. Men som mange regeringschefer er de samtidig betænkelige. Foreløbig er løsningen derfor at vente lidt."
Jyllands-Posten, s. 14 (22.01.2021)

Arbejdsmarkedspolitik

Kvinder vil gerne gå hjemme med deres nyfødte børn
I Kristeligt Dagblad kan man læse et debatindlæg af Lone Nørgaard, cand.mag., og Kåre Fog, biolog. De skriver blandt andet: "Hvis vores samfundsform skal overleve, så er forudsætningen, at der fødes børn nok til at erstatte de gamle, der dør. På det punkt har alle lande i Europa et problem. Selv i Island er fødselstallene faldet voldsomt - ellers det eneste sted i Europa, hvor der længe blev født børn nok. [...] Her kommer vores bud: om der fødes børn, afhænger mest af kvindens lyst til at føde børn, og her bliver betydningen af samfundsforhold overtrumfet af biologien. Vi ved nemlig, at hvis mand og kvinde står meget lige i alle henseender, så forsvinder lysten til sex. [...] De feministiske kræfter tænker og agerer globalt og har fået igennem i EU, at alle lande i EU skal have mindst to måneders øremærket barsel til mænd fra 2022. Den beslutning er taget. Den er både imod nærhedsprincippet og dybt udemokratisk, besluttet manipulerende hen over hovedet på befolkningen. Flertallet af befolkningen ønsker ikke at underlægge sig direktivet. Den danske regering tøver længst muligt med at implementere beslutningen, men fra 2022 er den nødt til det. Stik mod al sund fornuft. Hvis det går som i de øvrige nordiske lande, vil fødselstallene i Danmark og resten af EU blive endnu lavere, og så kan der for alvor blive sat turbo på afviklingen af den europæiske civilisation."
Kristeligt Dagblad, s. 9 (22.01.2021)

Tak, Birgitte Davids
Korrespondent Thomas Andreasen skriver i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad blandt andet: "Nu skulle man jo tro, at Belgien som hjemland for Nato og store dele af EU-administrationen var vant til tilflyttende udlændinge. Det virker bare ikke sådan. Jeg er nemlig fortsat på en slags tålt ophold, mens processen med at blive registreret som bosiddende i Belgien med dertil hørende sociale rettigheder og et belgisk id-kort indtil videre har involveret 11 instanser, og hvor hverken Danmark eller Belgien har gjort noget for at fremstå fremkommelige. Eller der er ét enkelt lyspunkt. Derfor overskriften, som gentages her: Tak, Birgitte Davids. Jeg ved ikke andet om Birgitte Davids, end at hun er ansat i en belgisk sygekasse, og at hun som den eneste person indtil nu faktisk har gjort en indsats for at få tingene til at fungere. [...] Nu skal jeg ikke trætte læserne med tekniske detaljer omkring S1-formularer, EU-borgeres rettigheder og E-104-afslag. Den korte version lyder, at de danske myndigheder mener, at jeg ikke er dækket af dansk social sikring, da jeg fysisk udfører mit arbejde i udlandet. Belgien derimod mener, at jeg er dækket af dansk social sikring, da min arbejdsgiver er dansk."
Kristeligt Dagblad, s. 3 (22.01.2021)

Finansielle anliggender

Lagarde advarer om ny recession i eurozonen - men ændrer intet
Flere aviser skriver, at Den Europæiske Centralbank, ECB, og ECB-chefen, Christine Lagarde, fastholder både refinansierings- og indskudsrenten. Sådan lød det efter rentemødet torsdag, selvom nye restriktioner i mange EU-lande trækker tænder ud af den europæiske økonomi. "Udviklingen er helt klart blandet, fordi pandemien rammer lande og sektorer forskelligt. Men det er positivt, at vaccinationerne er begyndt, at vi har to godkendte vacciner, og at en tredje er på vej," lyder det fra Christine Lagarde, der håber på hjælp til økonomien fra vaccinerne. Søren V. Kristensen, cheføkonom i Sydbank, vurderer, at 2021 meget vel kan byde på en ny runde af lempelser fra ECB, da coronakrisen langtfra har sluppet sit tag i europæisk økonomi.
Børsen, s. 27, 35; Jyllands-Posten, s. 13, 20 (22.01.2021)

Måling: 45 procent af danskerne ønsker ens selskabsskat i EU
En meningsmåling foretaget af Epinion for Altinget viser, at knap hveranden dansker mener, at EU skal indføre ens selskabsskat i alle landene. Det skriver Altinget. Socialdemokratiet foretrækker en fælles bundgrænse, men hos Dansk Industri advarer man mod at fjerne den europæiske konkurrence på selskabsskatten.
Altinget (22.01.2021)

Handel

Brexit får skylden for tomme hylder
Den irske udenrigsminister, Simon Coveney, giver brexit skylden for tomme hylder i supermarkederne i Nordirland, skriver flere aviser. "Supermarkedernes hylder var fyldte før jul, og nu har vi problemer med forsyningskæden, så det er tydeligvis et brexit-problem," udtaler han til mediet ITV. Det er blevet afvist af flere britiske ministre. "Vi har nogle udfordringer i Nordirland. De er ikke relateret til EU, men skyldes covid," siger Storbritanniens minister for nordirske anliggender, Brandon Lewis.
Jyllands-Posten, s. 20; Berlingske, s. 8; B.T., s. 18 (22.01.2021)

Grænser for udenlandske investeringer
I Børsen kan man læse et debatindlæg af Jacob K. Clasen, viceadm. direktør i Danske Rederier, Peter Thagesen, underdirektør, Dansk Industri, Lasse Hamilton Heidemann, EU og international chef, Dansk Erhverv, Kenneth Lindharth Madsen, chef for Handel og Marked, Landbrug & Fødevarer. De skriver blandt andet: "For første gang i nyere tid er grænsebommene ved at lukke for udenlandske investeringer i Danmark. Ikke på grund af covid-19, men derimod en øget politisk bevidsthed om, at kritisk infrastruktur og virksomheder, der producerer kritiske teknologier, kan være i fare for at falde i uønskede udenlandske hænder, hvis ikke man begrænser mulighederne for at investere i Danmark. Døren smækkes naturligvis ikke i overfor udenlandske investeringer generelt, men langt de fleste udenlandske investeringer vil nu skulle igennem en dansk myndighedsvurdering med et nyt lovforslag fra regeringen. [...] Vi kan ikke risikere at miste kontrollen over f.eks. kommunikationsinfrastruktur, morgendagens teknologier eller havne til statsejede udenlandske aktører, der investerer efter strategiske geopolitiske interesser. Derfor bakker vi op om en screeningsordning for udenlandske investeringer. [...] Hvis Danmark begynder at sætte urimelige barrierer for international handel - samt handel i det indre marked - risikerer vi at puste til de protektionistiske tendenser, vi allerede ser andre steder i Europa. Det er klart, at åbenhed inden for EU skal gå hånd i hånd med muligheden for at kontrollere, at virksomheder og investorer spiller efter reglerne. Men redskabet skal være effektivt samarbejde medlemsstaterne imellem - ikke nationale tilladelsesordninger, der skaber barrierer for danske virksomheder."
Børsen, s. 43 (22.01.2021)

Institutionelle anliggender

Britisk finansredaktør: Brexit bliver godt for Storbritannien
I Kristeligt Dagblad kan man læse et debatinterview med den markante finansredaktør Alex Brummer fra avisen Daily Mail, om hvordan Storbritannien efter Brexit går en ny storhed i møde. Debatinterviewet er skrevet af journalist Bjarne Nørum. Alex Brummer er bevist om, at Brexit vil være til fordel for Storbritannien og britisk erhvervsliv, hvilket han beskriver i sin netop udgivne bog "The Great British Reboot" (Den store britiske genstart). Til spørgsmålet om hvad Storbritannien kan gøre bedre uden for EU, svarer Brummer: "Jeg tror, vi som land kan vokse ud af vores 50 år lange neurotiske besættelse af Europa. Vi kom relativt sent ind i fællesskabet, og vi følte, at vi skulle følge EU-regler og strukturer, og det på en nærmest fanatisk vis. Vi har været så fokuseret på det, at vi har mistet fokus på resten af verden. Samtidig er euroen blevet centralt i EU, og det har været skadeligt og har ramt lande som Spanien, Italien og Grækenland, for hvad der har været godt for nordeuropæiske lande, er ikke altid godt de sydeuropæiske lande. [...] Der har været talt om, at det er bedre at være en stor stemme indenfor, end at stå udenfor. Men jeg følte, at EU var blevet en svag organisation. Vi kan bare se, hvor lang tid det har taget for EU at godkende vacciner. Det er alt sammen gode grunde til at sige, at det nu er en god tid at forlade EU i. Hertil kommer, at mine forældre flygtede fra holocaust. Jeg er alarmeret over tendensen med stigende antisemitisme i Europa i lande som Ungarn, Polen, Femstjerne-bevægelsen i Italien og tilsvarende bevægelser i Frankrig. Det viser, at vi med vores tilstedeværelse i EU ikke har været i stand til at ændre EU."
Kristeligt Dagblad, s. 1 (22.01.2021)

Italien gør det svært for sig selv
I Jyllands-Postens leder kan man blandt andet læse: "De allerede hårdt prøvede italienere må bide ekstra hårdt i mundbindet, holde vejret og håbe på, at det kaos, som for tiden udspiller sig i parlamentet i Rom, hurtigt får en ende. [...] Italiens premierminister, Giuseppe Conte, sidder på et meget spinkelt mandat, men har her som under den tidligere regeringskrise vist sig som en behændig aktør, når han går på indkøb i en politisk basar med forskellige interesser for at undgå et nederlag. [...] Man kan trække på smilebåndet af italienerne, som befinder sig bedre i kaos end med orden og stabilitet, men italiensk politik er ikke kun et anliggende for dem selv. Italien er en af EU's grundlæggernationer, dybt afhængig af det europæiske samarbejde og ikke mindst den fælles mønt euroen, hvis værdi langt overstiger de lire med mange nuller, som italienerne tidligere jonglerede med. Italien er det land, som skal modtage flest penge fra den milliardstore coronahjælpepakke, som udbetales af EU. Næsten en tredjedel af hele fonden på 750 mia. euro er beregnet til Italien. Ikke uden grund har det parlamentariske kaos tændt alarmlamperne i Bruxelles. Udenrigsminister Luigi Di Maio sammenligner pengene med Marshall-hjælpen og håber på, at pakken kan blive det trækdyr, som kan sammentømre et mere permanent flertal, men også her gives og trækkes der med stor risiko for, at Italien også forpasser denne lejlighed for at tage fat på grundlæggende og nødvendige reformer. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har noteret, at mens de andre EU-lande har indsendt udførlige planer for, hvad pengene skal gå til, så er Italiens fortsat kendetegnet af mere eller mindre løse forslag. Får Giuseppe Conte ikke et veletableret flertal, kan det få dramatiske konsekvenser ikke alene for Italien, men også for Europa."
Jyllands-Posten, s. 28 (22.01.2021)

Kina i Ungarn
Financial Times skrev tirsdag, at det Shanghai-baserede universitet Fudan vil åbne en filial i Budapest i 2024 efter aftale med den ungarske regering. Det skriver Weekendavisen. Flere europæiske universiteter samarbejder med kinesiske, men det bliver første gang, at et kinesisk universitet etablerer sig fysisk i et EU-land.
Weekendavisen, s. 11 (22.01.2021)

Michael Aastrup til Messerschmidt: Her er fordelene ved vores EU-medlemskab
I Altinget kan man læse et debatindlæg af udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen (V), der blandt andet skriver: "Udenrigsordfører Morten Messerschmidt (DF) står meget fast på, at Storbritannien vinder i Brexit. Det, synes jeg selv, er meget svært at se, da Storbritannien har lidt massive økonomiske tab i forbindelse med Brexit. Bloomberg Economics vurderer, at alene mellem 2017 og 2019 har Storbritannien lidt et tab på 170 milliarder pund. [...] EU skaber et talerør for Danmark politisk, økonomisk og værdimæssigt. Vi kan præge den politiske dagsorden på europæisk plan, skabe større vækst og handel mellem landene igennem det indre marked, og ikke mindst fremme danske værdier. EU er helt fundamentalt bygget på liberale og demokratiske værdier, som Danmark deler, repræsenterer og er stolte af. [...] Vi står i en udenrigspolitisk situation, hvor vi har manglet det amerikanske lederskab i verdensordenen de seneste år. Dertil kommer, at Kina og Rusland bliver en øget trussel på alle parametre; det økonomiske, diplomatiske, værdipolitisk og ikke mindst militært. Danmark, grundet vores størrelse, har ingen chancer mod lande som dem. Sammen med EU står vi stærkere, om det så handler om at sanktionere Rusland for at overtræde menneskerettigheder, eller fordi vi har behov en handelsaftale med Kina. De ting ville ikke være muligt, hvis vi ikke havde EU. [...] Vi kan meget som land, men vi kan endnu mere som en del af Unionen. Ovenstående er et klart bevis på nogle af de fordele, Danmark har i kraft af vores medlemskab til EU. Det er derfor også vigtigt, at vi forbliver medlem fremadrettet."
Altinget (22.01.2021)

Skamfuldt selvmål
Hvideruslands præsident, Aleksandr Lukasjenko, har været på overarbejde med at forfølge og undertrykke befolkningen, lige siden hans genvalg sidste år førte til de mest omfattende protester i Hvideruslands moderne historie, skriver Weekendavisen. EU anerkender ikke resultatet af valget i Hviderusland og forsøger at hjælpe oppositionslederen Svetlana Tikhanovskaja, der forlod sit hjemland efter trusler fra magthaverne. I de seneste måneder har man diskuteret det kommende verdensmesterskab i ishockey, der efter planen skulle afholdes den 21. maj-6. juni i Hviderusland og Letland. For kan man sende landshold fra store og små demokratiske ishockeynationer til den hviderussiske hovedstad, Minsk, hvor prodemokratiske demonstranter kæmper en kamp mod en diktator. Præsidenten for Det Internationale Ishockeyforbund (IIHF), schweiziske René Fasel, har længe holdt fast i, at turneringen skal gennemføres på hviderussisk grund, hvilket har mødt forsigtig modstand fra forbundets nordeuropæiske medlemmer. Ishockeypræsidenten tog i sidste uge til Minsk for at tale med Aleksandr Lukasjenko, også kaldt Europas sidste diktator. Efter en varm omfavnelse forsikrede Hvideruslands præsident Fasel om, at det, der foregår i landet, er "en normal demokratisk udvikling". Fasel rejste til Minsk med det mål at skabe ro omkring det kommende VM, men han endte med at opnå den modsatte effekt. Han er blevet kritiseret sønder og sammen af en række europæiske politikere og medier, og derudover har det fremprovokeret en tsunamibølge på sociale medier, hvor hviderusserne begyndte at appellere direkte til mesterskabets sponsorer, men uden stor succes. IIHF har nu droppet Hviderusland som medvært for VM, som en direkte konsekvens af Fasels pinlige opførsel.
Weekendavisen, s. 10 (22.01.2021)

The City er ikke spor død
Da Storbritannien indgik en samarbejds- og frihandelsaftale med EU, kunne britisk erhvervsliv ånde lettet op, da den told- og kvotefri adgang til EUs indre marked ville fortsætte. Storbritanniens finanssektor er ikke dækket af landets frihandelsaftale med EU, men eksperter spår, at London vil forblive et globalt finanscentrum, skriver Weekendavisen. Catherine McGuinness, leder af den politiske afdeling i City of London Corporation, der er bydelens lokale myndighed, har i de seneste år kæmpet en stort set forgæves kamp for at få regeringen til at prioritere Londons finansdistrikt, The City, i forhandlingerne med EU. Op til EU-afstemningen i 2016 forudså en række rapporter, at Londons finansdistrikt kunne miste helt op til 75.000 arbejdspladser, som følge af Brexit. Regeringen mente ifølge Daily Mails City-redaktør, Alex Brummer, at The City var robust nok til selv at klare omstillingen, hvorfor finanssektoren, der udgør omkring 10 procent af landets BNP, blev overskygget af fiskerisektoren, der ellers kun tæller 0,1 procent af BNP. En opgørelse fra oktober viser, at virksomhederne i The City kun har flyttet 7500 job fra London til Paris, Dublin eller Frankfurt. Ifølge Catherine McGuinness er det glædeligt at spådommen om en mass exodus fra området ikke er gået i opfyldelse. "Det er en skam, at vi taber markedsandele, men det ændrer ikke ved The Citys position som et globalt finanscenter," udtaler hun. Den britiske premierminister Boris Johnson erkender, at samarbejds- og handelsaftalen med EU ikke går så langt, som han kunne ønske sig i forhold til finanssektoren. Det lyder dog også, at man ikke er færdig med at forhandle. Storbritannien og EU genoptog i denne uge forhandlingerne om hvordan man fremover kan koordinere reguleringen af sektoren. EU overvejer samtidig om The City skal gives adgang til det europæiske marked gennem en såkaldt "unilateral ækvivalensaftale", der dog kan ophæves med 30 dages varsel, hvis de britiske regler ikke længere flugter med EUs. "Det vil være i EUs interesse at indgå en aftale, for Paris og Frankfurt er slet ikke i samme vægtklasse som London, når det handler om at rejse kapital. Og EU vil ønske at have adgang til den ekspertise, der findes i London," lyder det fra den canadiske ekspert Jason Langrish.
Weekendavisen, s. 11 (22.01.2021)

Interne anliggender

Mark Rutte overlever alt
I fredags måtte den hollandske premierminister Mark Rutte konstatere, at hans tredje regeringsperiode var forbi, skriver Weekendavisen. Den hollandske regering blev væltet grundet en årelang strid om den forrige regerings administration af børnepengesystemet, der kort før jul blev genstand for kritik fra en officiel undersøgelseskommission. Over 10.000 familier er ifølge kommissionen fejlagtigt blevet anklaget for svindel og er uretmæssigt blevet tvunget til at tilbagebetale store beløb til staten. Den hollandske premierminister Mark Rutte og hans parti vil dog efter alt at dømme alligevel genvinde regeringsmagten, skriver avisen. Baggrunden for skandalen går helt tilbage til 2013, da en hollandsk tv-kanal afslørede en fortrolig politirapport, som dokumenterede omfattende og organiseret svindel med udbetalingen af sociale ydelser. Rapporten viste, at en bulgarsk bande fundet en metode til systematisk bedrageri med midlerne, så de kunne modtage hollandske velfærdsydelser, selvom de boede i Bulgarien. Myndighederne og den ansvarlige minister, socialdemokraten Lodewijk Asscher, var blevet advaret om forholdet allerede et år før skandalen eksploderede i medierne. Udfordringen for regeringen var, hvordan man forhindrede, at svindlen fortsatte. Myndighederne kunne ifølge EU-reglerne ikke udelukke bulgarske statsborgere fra sociale ydelser, såfremt de boede og arbejdede i Holland, hvorfor den daværende regering igangsatte et kontrolsystem, som skulle tjekke modtagernes oplysninger og ret til støtte. Ifølge kommussionen var opstramningen målrettet vandrende arbejdstagere fra EU, udlændinge og borgere med dobbelt statsborgerskab, hvilket fik den hollandske venstrefløj til at beskylde regeringen for "strukturel racisme".
Weekendavisen, s. 10 (22.01.2021)

Klima

Dan Jørgensen: Bedre kontrol med grøn markedsføring er en vigtig prioritet for os
På Altinget kan man i dag læse, at SF's klimaordfører Signe Munk i et samråd onsdag havde indkaldt erhvervsministeren til at svare på, hvad regeringen agter at foretage sig for at sikre bedre kontrol med grøn markedsføring. Fungerende erhvervsminister Dan Jørgensen (S) har understreget, at han tror SF og regeringen på dette område delte holdninger. "Rigtig meget af det her er klart EU-spørgsmål, og heldigvis har Europa-Kommissionen også et nyt udspil i støbeskeen, som skal styrke forbrugernes rolle i den grønne omstilling. Her har vi fra dansk side meldt ind, at netop spørgsmålet om, hvordan vi kommer greenwashing til livs, skal spille en så stor rolle som muligt," sagde Dan Jørgensen. På samrådet spurgte Munk, om erhvervsministeren ville lægge op til økonomisk at styrke Forbrugerombudsmanden, der i Danmark fører tilsyn med, om selskaber holder, hvad de lover i deres markedsføring. Ministeren svarede, at der på nuværende tidspunkt ikke var planer om det, men at regeringen er klar til at lytte til forslag fra SF. "Men altså, jeg vil godt understrege, at det her er en vigtig prioritet for os. Og når jeg nævner EU-sporet, handler det jo ikke om at skubbe noget ansvar væk, tværtimod, så handler det om at påpege en mulighed, fordi det her må nødvendigvis, når vi er en del af det indre marked, være noget, vi skal gøre europæisk," lød det desuden fra ministeren.
Altinget (22.01.2021)

Store danske forventninger til Joe Bidens klimapolitik
Joe Biden har underskrevet et dekret, der igen melder USA ind i klimaaftalen fra Paris fra 2015, skriver flere aviser. Det ventes at få stor betydning for den globale indsats i fremtiden, og politikere, forskere og græsrødder har nu store forventninger til USA på den globale klimascene. I sin valgkamp præsenterede Biden en ambitiøs klimaplan til knap 13.000 milliarder kroner, hvilket er godt nyt for danske virksomheder. "Biden har jo lovet svimlende summer til energirenovering, udbygning med vindmøller og grønne teknologier, som er mange danske virksomheders speciale," udtaler klima- og energiminister Dan Jørgensen (S). Bjørn Lomborg, direktør i Copenhagen Consensus og adjungeret docent på Hoover Institution, Stanford University, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten blandt andet: "Joe Biden tilslutter igen USA Paris-aftalen, fordi klimaforandringer ifølge Biden er "en eksistentiel trussel mod vores samfund, økonomi, nationale sikkerhed og miljø. " For at bekæmpe den vil Biden bruge 500 milliarder dollars om året på klimapolitikker, dvs. 1500 dollars for hver borger i USA. Lad os være realistiske. Klimaforandringerne er menneskeskabte. Men Bidens klimapanik er stort set malplaceret. Det er ikke holdbart at bede folk om at bruge 1500 dollars om året, når meningsmålinger viser, at flertallet ikke er villige til at bruge så lidt som 24 dollars om året på klimaet. [...] Biden, EU og andre rige lande lover nu at gøre deres økonomier kulstofneutrale inden 2050. Der er kun ét land, der har foretaget et uafhængigt skøn over omkostninger forbundet med nettonul, nemlig New Zealand. De fandt, at gennemsnitsomkostningerne i bedste fald er 16 pct. af bnp. Det svarer til over 5000 milliarder dollars om året i midten af århundredet for USA og tilsvarende uhyrlige omkostninger for andre lande. Sådanne omkostninger gør disse politikker uholdbare på lang sigt. [...] Heldigvis er der en fornuftigere fremgangsmåde: meget større investering i forskning i og udvikling af grøn energi. [...] Omkostningerne ville være meget lavere, der ville være større chance for, at politikkerne ville blive implementeret - og det er heldigvis et af de løfter, Biden har afgivet. Faktisk var der parallelt med klimatopmødet i Paris over 20 lande - herunder Danmark - der lovede at fordoble deres investering i forskning og udvikling af ren energi til 2020. De fleste lande har ikke holdt, hvad de lovede, men for både USA og Danmark ville det være en meget mere effektiv, billig og holdbar strategi at gøre det."
Berlingske, s. 8; Børsen, s. 26; Jyllands-Posten, s. 29 (22.01.2021)

Migration

Rekordlavt antal asylansøgere
Udlændinge- og Integrationsministeriet skriver i en pressemeddelelse, at der sidste år blev registreret 1547 asylansøgere i Danmark, hvilket er det laveste antal siden 1998, hvor tallene begyndte at blive opgjort på den nuværende måde. Det skriver B.T. Ifølge udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) skal en del af forklaringen findes i situationen med coronavirus. "Men jeg tror også, at vi kan takke vores stramme udlændingepolitik," siger han. Statsminister Mette Frederiksen præsenterede i 2018 et forslag om at oprette modtagecentre for asylansøgere uden for Europa, hvilket EU-Kommissionen har afvist.
B.T., s. 10 (22.01.2021)

Retlige anliggende

Kviklån: Bilimportører gør klar til sag mod staten
Totalforbuddet mod reklamer for blandt andre banker og leasingselskaber får nu De Danske Bilimportører til at gøre klar til retlige skridt mod staten, skriver Børsen. "Vi afventer en second opinion fra Kammeradvokaten med spænding. Sideløbende overvejer vi selvfølgelig vores muligheder. Vi mener, at man har lovgivet i strid med EU-retten, og vi overvejer enten en erstatningssag eller at bede EU-Kommissionen behandle sagen," lyder det fra Mads Rørvig, adm. direktør, De Danske Bilimportører. Ifølge et juridisk notat udarbejdet for brancheorganisationen af Liga Advokater er forbuddet mod reklamer fra banker og leasingselskaber i strid med EU-direktivet om urimelig handelspraksis. "Hvis der er usikkerhed om EU-lovgivningen, så skal det undersøges. Det bakker vi fuldt ud op om," skriver direktør i brancheorganisationen Kjeld Gosvig Jensen i en mail. Sagen kan prøves på to måder, mener Søren Sandfeld Jakobsen, professor i markedsføringsret ved CBS. Enten kan en brancheorganisation - eller flere i fællesskab - bede EU-Kommissionen undersøge det påståede brud på EU-retten og det mulige danske traktatbrud. Det kan resultere i en åbningsskrivelse mod Danmark, hvorefter EU-Kommissionen afgør, om den vil rejse sag mod Danmark ved EU-Domstolen. Derudover kan en erstatningssag blive anlagt ved danske domstole, som bringer det EU-retlige element for EU-Domstolen. Det kræver en præcis tabsopgørelse og vil tage adskillige år. "En erstatningssag kan vi ikke løfte, men vi deltager meget gerne i en klage til EU-Kommissionen," siger direktør for Kreativitet & Kommunikation, reklame- og kommunikationsbureauernes brancheforening, Tine Aurvig Huggenberger.
Børsen, s. 4 (22.01.2021)

Retlige anliggender

DIF kritiserer spilselskaber, men vil ikke reagere på opsigtsvækkende bettingsag
Danmarks Idrætsforbunds jurister har gennemgået det nuværende matchfixingregulativ efter en aktuel sag med den engelske landsholdsspiller Kieran Trippier i centrum, skriver Jyllands-Posten. Trippier havde skrevet til sine venner, at de sagtens kunne "spille på" hans skifte til Atlético Madrid i sommeren 2019. Vennerne benyttede den viden og vandt store pengesummer, hvilket er ulovligt i henhold til FA's regler mod matchfixing. Det kan dog fortsat ske straffrit i Danmark, da DIF ikke vil tilpasse regulativet. DIF ønsker i stedet at skatteministeren og kulturministeren skal tage emnet op i EU, så der kan laves en fælles europæisk tilgang til kampen mod matchfixing.
Jyllands-Posten, s. 40 (22.01.2021)

Sundhed

Myndighederne brændemærkede lyntests, og nu slikker Danmark sårene
I løbet af efteråret anbefalede først WHO og siden EU-Kommissionen brugen af de hurtige antigentests, skriver Politiken. I Danmark har myndighederne talt kviktests ned, men ifølge eksperter, har deres skepsis hvilet på et fejlagtigt grundlag og forårsaget unødvendige tab. "Myndighedernes tilgang til lyntests har været så katastrofal, at det nærmest burde være kriminelt," fortæller lektor i medicinalbiologi ved Roskilde Universitet og tidligere forskningsleder på Rigshospitalet, Peter Kamp Busk. Lektoren peger på, at der allerede i oktober og november forelå en række resultater om værdien af antigentests som værktøj til at screene populationer for smitsomme personer. International forskning viste, at kviktestene giver præcise svar i cirka 8 af 10 tilfælde, mens myndighederne meddelte, at lyntestene kun gav korrekte svar i hvert andet tilfælde.
Politiken, s. 6 (22.01.2021)

Udenrigspolitik

Amerika og Europa
I lederen i Weekendavisen kan man blandt andet læse: "Nu har amerikanerne gudskelov fået en ny præsident. Onsdag blev præsident Joe Biden indsat og svor, at han vil forsvare den amerikanske forfatning. [...] EU og de europæiske NATO-lande vil hurtigt opdage, at de mange politiske områder, der kræver fælles, vestlig indsats og koordinering, primært er tynget af europæisk tøven og inkonsistens. For hvad er overhovedet europæisk udenrigspolitik i disse år? Hvad er prioriteterne? Hvad er de grundlæggende værdier? [...] Unionen har indgået en investeringsaftale med Kina, der måske gavner Europa på kort sigt, men som har givet kineserne en sejr ved ikke at sikre en fælles europæisk-amerikansk Kina-politik. Det passer udmærket ind i mønsteret: EU mener intet væsentligt om hverken Hongkong eller den systematiske undertrykkelse af kinesiske mindretal. Amerika fører, ligesom Storbritannien, allerede en mere konsekvent linje i disse spørgsmål. [... ] Joseph Biden vil også skulle spejde efter en klar europæisk politik over for Rusland. Den er helt lammet af de store EU-landes forskellige prioriteter, hvorfor EU i spørgsmål, der involverer russisk magtanvendelse i Mellemøsten eller Centralasien, ikke mener et kvæk om noget som helst. På Joe Biden kunne man i en kort sætning i indsættelsestalen forstå, at han vil "reparere" USAs afgørende alliancer efter årene med Trump. Herligt! Men hvordan vil de europæiske lande bidrage til værktøjskassen? Tyrkiet, der er medlem af NATO, opfører sig stadig mere absurd, men her defineres EUs politik nærmest alene af frygten for, at Tyrkiet vil lade asylansøgere passere gennem landet til Europa. Ingen strategisk tænkning. Ingen klare politiske principper. Ny vestlig demokratisk styrke kræver først og fremmest noget af Europa. Og det sker ikke, før europæiske politikere beslutter sig for at bruge den position, som EUs størrelse og økonomi burde give i udenrigs- og sikkerhedspolitikken."
Weekendavisen, s. 14 (22.01.2021)

Biden er i fuld gang: Skal stoppe covid-19-pandemi
Som ny præsident i USA vil Joe Biden først og fremmest blive bedømt på sin indsats for at bekæmpe og inddæmme covid-19-pandemien, skriver Børsen. Ifølge John Authers, førende markedskommentator på Bloomberg, kan en succes "booste økonomien og markederne i USA og i resten af verden. Fejler han, bliver han en lame duck i løbet af få måneder." Joe Biden kan i bedste fald sikre, at alle stater i USA har vaccineret og immuniseret 80 procent af sin befolkning i begyndelsen af november - et par måneder efter Storbritannien og lidt hurtigere end EU-landene, der er kommet sent i gang.
Børsen, s. 26 (22.01.2021)

Kina: Ingen klare signaler fra Biden
Europa hilser Bidens tale efter indsættelsen velkommen, men i hovedstæder som Moskva, Beijing og Teheran har reaktionerne været mere kølige, skriver Jyllands-Posten. "Den gav ingen klare signaler om, eller hvordan den nye amerikanske regering vil forsøge at reparere forholdet mellem Kina og USA, der nåede et historisk lavpunkt under Trump," skriver kommunistpartiets engelsksprogede talerør, Global Times, i Beijing. Ursula von der Leyen, formanden for EU-Kommissionen, har på Twitter budt Biden og Harris velkommen med ordene: "Efter fire lange år har Europa igen en ven i Det Hvide Hus," og tilføjede: "USA er tilbage, og Europa er parat til at genopbygge forbindelserne med en gammel betroet partner, til at puste nyt liv i vores nære alliance." Statsminister Mette Frederiksen har ligeledes lykønsket Joe Biden, skriver Ekstra Bladet. "Det er mit håb, at præsident Biden bliver en samlende kraft efter den uro og splittelse, vi desværre har set vokse i det amerikanske samfund. Vores to lande er tæt knyttet og nære allierede. Og vi vil forsætte med at styrke vores samarbejde på vigtige områder," siger Frederiksen.
Jyllands-Posten, s. 17; Ekstra Bladet, s. 23 (22.01.2021)

Operation Novitjok
Den prisbelønnede journalist Christo Grozev og hans kolleger afslørede Kremls mordforsøg på oppositionslederen Aleksej Navalnyj, der vente tilbage til en fængselsdom i Rusland i denne uge. Det skriver Weekendavisen. Der har i EU været enighed om at straffe de russiske magthavere for attentatet mod Navalnyj, og europæiske sanktioner er blevet indført mod en række ledende embedsmænd og et enkelt russisk institut, hvor man tidligere udviklede Novitjok. "I Europa er der stadigvæk mange, der mener, at man skal passe på med at rokke båden og forværre vores forhold til Rusland yderligere. Men måske er det på tide, at det går op for vores ledere, at vi har at gøre med et giftigt system," siger journalist Grozev og fortsætter: "Når det er sagt, så er jeg mere interesseret i at appellere til den russiske elite end til europæiske politikere. For i sidste ende er det de folk, der kan påvirke udviklingen i Rusland. Vi er lige på trapperne med vores næste journalistiske efterforskning, og jeg tror, at den faktisk kan gøre en forskel, fordi vi har undersøgt, hvad disse FSB-typer ellers har foretaget sig, og det har vist sig, at de ikke kun har forsøgt at dræbe oppositionspolitikeren Navalnyj, men også journalister og kunstnere. Måske får vores kommende afsløring flere russere til at sætte spørgsmålstegn ved et system, hvor man opererer med den slags dødslister." Grozev har opdaget, at agenter fra den russiske sikkerhedstjeneste, FSB, har skygget Aleksej Navalnyj overalt i Rusland siden mindst 2017.
Weekendavisen, s. 8 (22.01.2021)

Økonomi

Forsker: Ubegrundet frygt for statsgæld hører fortiden til
Altinget bringer et debatindlæg af Asker Voldsgaard, ph.d.-studerende ved University College London, Institute for Innovation and Public Purpose. Han skriver blandt andet: "Den store udstedelse af statsgæld i forbindelse med støtten til virksomheder og husholdninger i den danske samfundsøkonomi har givet anledning til stor bekymring, om den nye statsgæld udgør en 'regning' for danskerne. Det er en grundlæggende husholdningsøkonomisk tankegang, at et underskud i nutiden udgør en regning for eftertiden, som skal modsvares af fremtidige overskud. [...] Selvom det er tydeligt, at centralbankerne er i fuld kontrol over renteniveauet, indvender Svarer og Andersen, at "der vil nødvendigvis komme en tilpasning på et tidspunkt. Opkøbsprogrammerne kan ikke fortsætte i det uendelige." For en ugle, er dette mere en politisk end en økonomisk betragtning. Den finansielle virkelighed viser, at centralbankerne i udviklede lande politisk kan sætte nøjagtigt den rente, man ønsker. Svarer og Andersens argument om, at "renteniveauet afhænger af gælden" med henvisning til gældskrisen i sydeuropæiske eurolande forekommer for ugler som en tvivlsom sammenligning, eftersom eurolande ikke har egen valuta og Den Europæiske Centralbank (ECB) siden har sikret Grækenland, Italien, Spanien og Portugal statsrenter mellem nul og en procent. [...] Hvis danske politikere tænker som finanspolitiske ugler, øges det økonomiske mulighedsrum for at skabe privat velstand og hurtigere grøn omstilling. om de internationale finansmarkeder vil være et ekko fra en fortid, hvor man ikke vidste bedre."
Altinget (22.01.2021)

Detaljer

Publikationsdato
22. januar 2021
Forfatter
Repræsentationen i Danmark