Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
  • Supplerende information
  • 22. juni 2018
  • Repræsentationen i Danmark
  • 22 min læsetid

Fredag den 22. juni

Tophistorier

Flertal i EU: To måneders tvungen barsel til mænd
Et flertal af EU-landene har på EU's social- og beskæftigelsesministermøde i Luxembourg i går, torsdag, vedtaget, at indføre øremærket barsel til mænd. Halvanden måned skal være betalt, en halv måned kan være ubetalt. Men medlemslandene kan selv vælge at udbetale ydelser i hele perioden. Lovforslaget skal nu forhandles på plads med Europa-Parlamentet, før det er endeligt vedtaget. Det skriver flere aviser i dag. Politiken skriver, at der var støtte fra Holland, Tyskland, Belgien, Luxembourg, Malta og Cypern, mens lande som Frankrig, Spanien og Slovakiet igen og igen slog på, at de nye regler handler om solidaritet. At det handler om, at EU-borgere skal kunne bevæge sig rundt i unionen og få samme sociale ydelser overalt. EU's ligestillingskommissær, Vera Jourova, mener, at det er en god dag for europæiske familier. Mens beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), kalder det en dårlig dag for Danmark. Det skriver Altinget og BT. Forud for mødet sagde Troels Lund Poulsen: “Jeg er lodret modstander af øremærket barsel, for det er ikke et EU-anliggende. Det er op til de enkelte EU-lande selv at bestemme deres barselsregler.” Politiken skriver, at det dog ikke bliver noget økonomisk problem for Danmark, for i Danmark er barselsorloven i forvejen længere end mange andre steder. Men det er et ideologisk problem for regeringen, og det blev et bøvlet problem for den tidligere S-SF-R-regering, som selv både foreslog og afviste det. Troels Lund Poulsen sagde til sine ministerkolleger: ”Jeg kan ikke forklare den danske befolkning, at vi skal lave vores regler om for at støtte nye regler på EU-plan.” Altinget skriver yderligere, at administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, Jacob Holbraad, siger: ”Helt principielt er det ikke noget, som EU skal blande sig i.” Men anderledes positive toner lyder fra en række fagforeninger. I Danmark har blandt andre Magisterforeningen, HK/privat og FTF støttet op om forslaget. BT skriver, at meldingen fra to danske fagforeninger efter vedtagelsen, lyder: ”Når nu de danske politikere ikke har vist vilje til at etablere øremærket barsel for mænd, er det godt, at de andre medlemslande i EU kunne bane vejen. De mener ligeledes, at det styrker ligestillingen.” Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening, siger: ”Det er et vigtigt redskab til at opnå reel ligestilling på arbejdsmarkedet, og det gælder også i familielivet. For mig at se, handler det om at give nogle rettigheder til partneren til den gravide. Vi ser, at rigtigt mange gerne vil holde barsel med deres lille barn, men ikke får lov. Derfor er det så vigtigt, at de får nogle rettigheder.” I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad argumenter Henriette Laursen, jurist og direktør i Kvinfo, for, hvorfor mænd skal tvinges på barsel, mens Heidi Rose, autoriseret psykolog, specialist i klinisk børnepsykologi og psykoterapi, argumenterer imod. I Perspektiv i Børsen skriver Steen Bocian, cheføkonomi: ”Hvis øremærket barsel øger kvindernes arbejdsudbud og mindsker mændenes, så vil det med stor sikkerhed også påvirke løndannelsen. Man kan forvente, at en lidt lavere indkomstforskel mellem mænd og kvinder bliver en afledt konsekvens.” Børsen skriver, at EU's beslutning om at øremærke barsel til mænd vil føre til faldende arbejdsudbud blandt mænd i det private erhvervsliv. Det vurderer Torben Tranæs, vismand og forskningsdirektør i Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Tranæs siger: “Der er en vis usikkerhed om, hvad øremærket barsel vil betyde for arbejdsudbuddet, for det afhænger af, hvad man finder ud af i den enkelte familie, men samlet set må vi forvente, at arbejdsudbuddet vil stige. Til gengæld vil arbejdsudbuddet falde for mænd i den private sektor. Det er ret sikkert, og det vil især være i bygge- og anlægsbranchen, og det er uheldigt i den nuværende konjunktursituation.” Liberal Alliances beskæftigelsesordfører Laura Lindahl er helt på linje med Torben Tranæs, når det kommer til, og hvilke konsekvenser øremærket barsel får i Danmark. Hos Dansk Folkeparti mener beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted, at Danmark skal forsøge at stritte så meget imod, som det er muligt. Bøgsted pointerer, at han er klar til at gå hele vejen i EU-systemet for at undgå øremærket barsel. “Så må vi tage en sag for EU-Domstolen,” siger han. Men Bjarke Møller, direktør i Tænketanken Europa, mener ikke, man skal regne med, at der kommer det helt store ud af det. Møller siger: ”Gør man en sag ud af det, så får Danmark EU-Kommissionen på nakken, og derefter ender det hos domstolene, hvor der kommer en kendelse, der går imod Danmark. Jeg vurderer ikke, der er noget at komme efter.”
Altinget; Berlingske, s. 11; BT, s. 14; Børsen, s. 18-19; Information, s. 5; Jyllands-Posten, s. 2; Kristeligt Dagblad, s. 10; Ekstra Bladet, s. 25; Politiken, s. 11; B.T.Metro, s. 4 (22.06.2018)

Ønsker asylcentre uden for EU
Flere dagblade skriver i dag om migrationskrisen i EU. Weekendavisen skriver, at uenighed om asylpolitikken i sidste uge kastede den tyske kansler Angela Merkel ud i sin hidtil største politiske krise i en strid med søsterpartiet CSU. Horst Seehofer - formanden for Merkels konservative bayerske søsterparti CSU, vil blandt andet sætte EUs såkaldte ”Dublinforordning” i kraft igen og begynde at afvise mange asylsøgere ved grænsen. Seehofer henviser til, at Merkel allerede har arbejdet på en solidarisk EU-aftale i tre år - uden held. Det betyder, at de fleste af EUs asylsøgere fortsat rejser mod det rige Tyskland, og derfor vil Seehofer nu have en særskilt tysk løsning, der bremser tilstrømningen. I Lederen i Weekendavisen skrives der: ”EU befinder sig i en skæbnestund. Det har man nok hørt før, men det er virkelig svært ikke at blive oprigtigt bekymret i disse dage. De to vigtigste diskussioner handler om det mest fundamentale princip i samarbejdet: den fri bevægelighed, at EUs borgere kan bevæge sig frit hen over grænserne. Når det gælder spørgsmålet om flygtninge og indvandrere, har dette princip lagt Unionen i en permanent krise, der nu kulminerer i Bruxelles og er ved at vælte kansler Merkel i Berlin.” Information skriver, at Gerald Knaus, arkitekten bag EU's flygtningeaftale med Tyrkiet, mener, at Danmark deltager i et ræs mod bunden om at behandle asylansøgere så dårligt som muligt for at få dem til at søge andre steder hen. Det er ikke et udtryk for realisme, men for fornægtelse, der blot skubber problemet rundt i Europa. Knaus holder selv fast i, at flertallet i Europa stadig ønsker humane løsninger, der på én gang dæmmer op for masseindvandring og opretholder retten til asyl. I Knaus' øjne ligger splittelsen især mellem de europæiske regeringer, der helt vil afskaffe asylretten, og dem, som vil opretholde asylretten og samtidig reducere den illegale migration markant. Berlingske skriver, at stadig flere EU-lande bakker op om at eksportere behandlingen af asylsager ud af EU. Men Dansk Folkeparti frygter, at centrenes fysiske nærhed vil få langt flere til at søge asyl. Europaparlamentariker Anders Vistisen (DF), siger: ”Det vil være en ren asylmagnet mod Europa.” Dansk Folkeparti er ikke imod ideen om centrene, hvis blot flygtningene bliver i det pågældende land og ikke kommer til hverken Danmark eller Europa, hvor der er fri bevægelighed over landegrænser. Generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp Christian Friis Bach kan godt forestille sig, at sådanne EU-centre kan tiltrække flere asylansøgere. Sagen er højaktuel forud for et topmøde mellem EUs stats- og regeringsledere, der har migration på dagsordenen i næste uge. Lækkede dokumenter før det kommende topmøde viser, at Det Europæiske Råd omtaler en løsning, der skal ske i samarbejde med FN og kaldes ”regionale landgangsplatforme”. Her vil man ved hjælp af hurtig sagsbehandling kunne ”skelne mellem økonomiske migranter og dem, der har behov for international beskyttelse”. Det skal gøre ”incitamentet for at begive sig ud på den farlige rejse mindre.” Ungarns premierminister, Victor Orban, siger ifølge Reuters, at de fire Visegrad-lande, som består af Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn, er enige om sammen med Østrig, at EU's ydre grænser skal styrkes. Det skriver Information og B.T. Metro. Altinget, Ekstra Bladet og Børsen skriver, at den danske statsminister, Lars Løkke Rasmussen, i næste uger tager til hasteindkaldt møde i EU om netop migration og asyl i EU: Det er kommissionsformand Jean-Claude Juncker, der har taget initiativ til mødet, hvor også Frankrig og Tyskland deltager. Altinget skriver, at en række europæiske ledere allerede på søndag mødes til en slags for-topmøde, men de har meget svært ved at blive enige om især obligatoriske flygtningekvoter for alle medlemslande. I en kommentar i Berlingske skriver Uffe Ellemann-Jensen: ”Næste uge samles de europæiske ledere til et af de vigtigste møder i EUs historie. Da skal det nemlig vise sig, om de magter at demonstrere sammenhold og modenhed til at håndtere det store problem, som truer med at undergrave EU. […] Hvis ikke der findes fælles europæiske løsninger, lukker landene deres grænser, et efter et. Og dermed overlades den tungeste byrde til de lande, der ligger nærmest de steder, flygtninge og migranter kommer fra - først og fremmest Balkan-landene, Italien og Spanien. Og en ”fælles europæisk løsning” betyder ikke, at man bare fordeler placeringen af de mennesker, der finder vej til Europa. Det lader sig ikke gøre. Den fælles løsning må gå på, hvordan man styrker det fælles forsvar af de ydre grænser, letter de økonomiske byrder for de hårdest ramte lande - og helt grundlæggende foretager en revision af de regler, der hidtil er arbejdet efter: Asylbegrebet, Dublin-aftalen.” Altinget skriver yderligere, at Italiens indenrigsminister Matteo Salvini er utilfreds med, at man ifølge et notat, vil fokusere på at begrænse asylansøgeres bevægelsesfrihed indenfor EU ved at begrænse deres adgang til ydelser i landet, hvor de har søgt asyl. Ifølge ham lægger aftalen op til at tackle Tysklands asylproblemer frem for Italiens. Han opfordrer derfor Italiens premierminister Giuseppe Conte til at blive hjemme. Kristeligt Dagblad skriver, at forklaringen på Italiens nej til migranter og vrede mod EU kan findes i Terni, en gammel rød industriby, hvor folk har fået nok af forfald og uduelige ledere, og en by der er hårdt ramt af arbejdsløshed. Her er der stor opbakning til den nye indenrigsminister Matteo Salvini, og samtidig stor modstand til EU.
Altinget; Berlingske, s. 1, 6; Børsen, s. 18; Information, s. 5, 8-9; Kristeligt Dagblad, 1, 6; B.T. Metro, s. 20; Ekstra Bladet, s. 12; Weekendavisen, s. 8, 14 (22.06.2018)

Prioritede historier

Danmark kalder til klimakrig mod EU's bilindustri
Energi- og klimaminister Hans Christian Lilleholt (V) siger til Politiken, at han på mandag på et ministerrådsmøde i Bruxelles vil kræve, at EU i 2030 skal have sænket udledningen af drivhusgasser, især CO2 fra person- og varebiler, med mindst 40 procent. Det skal ske ved at stille ambitiøse krav til bilfirmaerne. Det er et markant hårdere mål, end EU-Kommissionen og de fleste andre EU-lande lægger op til. Kommissionens forslag er, at drivhusgasser fra transporten skal skæres med 30 procent. Lars Christian Lilleholt siger: ”Med det her sætter vi et massivt pres på bilindustrien i forhold til at komme med biler, der har en lavere CO2-udledning end det, vi ser nu. Transportsektoren står for næsten 20 procent af EU's samlede CO2-udledninger, og derfor er det nødvendigt, at der skal findes reduktioner. Den mest direkte måde at gøre det på er at stille krav til bilproducenterne.” Flere rapporter har anslået, at i Europa kan elbiler stå for alt fra 10 procent til over 50 procent af nye salg i 2030. Og til den tid kan Kina sidde solidt på verdensmarkedet, mener Julia Poliscanova fra T&E. Det skriver Politiken. I øjeblikket arbejder omtrent 1,8 millioner mennesker i EU's bilproduktion, så der er mange europæiske jobs på spil fremadrettet. Her bliver det afgørende, hvor stor en del af bilerne Europa er nødt til at importere. T&E skriver i analysen: ”Risikoen for, at EU er nødt til at importere elbiler, betyder langt mere for jobskabelsen i bilsektoren, end selve elektrificeringen gør.” Derfor er Julia Poliscanova fra T&E meget nysgerrig efter at se, hvad der vil ske på mandag, når EU's ministerråd mødes for at diskutere, om der skal indføres nye CO2-krav i transportsektoren.
Politiken, s. 12 (22.06.2018)

Theresas valg
I en analyse i Weekendavisen skrives der om den britiske premierminister Theresa May. ”Når den britiske premierminister, Theresa May, møder op til EU-topmøde i Bruxelles på torsdag, vil det være med friske, blødende sår efter det seneste slag internt i Det Konservative Parti over Brexit. Onsdag måtte premierministeren for anden uge i træk give indrømmelser til Remain-tilhængerne i partiet, som har krævet en såkaldt ”meningsfuld afstemning” i parlamentet i det tilfælde, at regeringen ikke formår at forhandle en Brexit-aftale på plads med EU eller kommer tilbage med en uacceptabel aftale. […] Når Remain-fløjen i Underhuset - ikke kun blandt De Konservative - har insisteret på, at det er parlamentet, der bør have det sidste ord, er det, fordi uret tikker, og uden fremskridt i forhandlingerne om en fremtidig aftale med EU vokser risikoen for, at der ikke er tid nok til at forhandle en acceptabel aftale på plads. […] Man skulle derfor tro, at det hastede at komme i gang med at tale om især handelsrelationerne efter Brexit, men ikke desto mindre meddelte May i forrige uge, at hun alligevel ikke vil offentliggøre et såkaldt white paper med regeringens forhandlingsudspil før topmødet,” skrives der. I Weekendavisen tegnes der i dag også et portræt af Jacob Rees-Mogg, en kompromisløs Brexit-tilhænger, der om nogen er skyld i mange af Theresa Mays problemer med at nå til et kompromis i egne rækker om Storbritanniens udspil til en aftale med EU. Som formand for den magtfulde European Research Group bestående af op til 60 ærke-brexiterer i Underhuset er Rees-Mogg blevet landets mest prominente og kompromisløse fortaler for det hårdeste og reneste form for brud med EU. Et krav, han ofte følger op med en trussel om at afsætte Theresa May som leder, hvis ikke hun adlyder ”folkets stemme”. Rees-Mogg siger: ”Europa er fortiden. Det er en tilbagestående protektionistisk institution baseret på en økonomisk model fra sidste del af det 20. århundrede.” Han tilføjer yderligere, at Storbritannien efter Brexit bør arbejde på at ”maksimere frihandel”. Rees-Moogs råd til Theresa May, når hun møder sine EU-kolleger i Bruxelles i næste uge, er at skrue bissen på, for det vil langt fra - i hans øjne - være en katastrofe, hvis landet forlader EU uden en aftale og ender med at handle med Europa efter WTO-regler.
Weekendavisen, s. 11 (22.06.2018)

Administration

I andre EU-lande ville Brian Mikkelsen få karantæne
Berlingske skriver, at det har haglet med kritik af Brian Mikkelsen (K) på de sociale medier, siden han onsdag annoncerede, at han stopper som erhvervsminister for i stedet at blive direktør for Danmarks største erhvervsorganisation, Dansk Erhverv. Herhjemme er der ingen lovgivning, der forbyder det, men i adskillige andre EU-lande får lovgivere en afkølingsperiode på et år til tre år, inden de må arbejde for lobbyorganisationer. I Storbritannien, Tyskland, Norge og Sverige er afkølingsperioden for afgående ministre, som søger mod lobbyorganisationer, på et-to år, mens den i Frankrig er helt op til tre år. I EU skal kommissærer i 18 måneder efter slutningen på deres valgperiode søge om tilladelse hos Kommissionen, ligegyldigt hvilket job de søger. Også Lederen i Information adresserer problematikken og kalder det kasketforvirring. ”Også i EU-regi findes lignende regler - og her er karensperioden endda i år blevet udvidet fra de nuværende 18 måneder til to år for tidligere kommissærer. Karensperioderne er baseret på en præmis om, at det er tidsrummet mellem to ansættelser, der er udslagsgivende for styrken af interessekonflikten,” skrives der.
Berlingske, s. 6-7; Information, s. 16 (22.06.2018)

Arbejdsmarkedspolitik

Gør op med søtransportens administrative byrder
I et debatindlæg på Altinget skriver Henrik Beck, Jakob Svane, Jesper Sebbelin, Jørn-Henrik Carstens, Ove Holm, Rune Noack, Tine K. Pedersen, Jacob K. Clasen, henholdsvis politik- og kommunikationschef, Danske Speditører, konsulent, Danske Havnevirksomheder, sekretariatschef, Danmarks Skibsmæglerforening, politisk chefkonsulent, ITD, underdirektør, DTL, seniorchefkonsulent, DI Transport, direktør, Danske Havne, direktør, Danske Rederier: ”Danmark skal have en markant stemme i de politiske forhandlinger om meldepligtsdirektivet og være med til at løfte ambitionsniveauet. Det er nødvendigt for, at vi får et opgør med de administrative byrder ved havneanløb i EU. Alt andet vil gå stik imod de ellers rigtige ambitioner fra EU-Kommissionen og den danske regering om at gøre søgodstransport til et mere attraktivt alternativ over lange afstande. EU-kommissionen er netop kommet med sit forslag til revision af meldepligtsdirektivet, som sætter rammerne for meldepligt, når skibe anløber havne i EU. […] Det er vigtigt, at meldepligten ved havneanløb i EU bliver forenklet markant. Det vil gøre søgodstransporten til en reel valgmulighed, når gods skal transporteres inden for eksempelvis Europa.”
Altinget (22.06.2018)

Lille land - hvad nu?
Importen af arbejdskraft fra det øvrige EU har øget arbejdsstyrken i Danmark betragteligt. Men den tegner til at aftage. Og det kan bremse opsvinget. Det skriver Weekendavisen. Baggrunden for bevægelserne fra syd mod nord er ikke mindst, at flere af de europæiske lande ved Middelhavet fortsat døjer med at komme ud af krisen. Det rammer især unge, som spejder forgæves efter job. Ifølge Eurostat er ungdomsarbejdsløsheden i de sydeuropæiske lande den højeste i EU. Udsigten til at få et arbejde i Østeuropa er også øget de senere år. For eksempel er ledigheden i Polen og Rumænien i dag lavere end i langt de fleste EU-lande, herunder Danmark.
Weekendavisen, s. 6 (22.06.2018)

Finansielle anliggender

Centralbankchef advarer om “markedsoprør” og investeringsfald
I toppen af Den Europæiske Centralbank spreder frygten for konsekvenserne af en global handelskrig sig nu for alvor. Det skriver Børsen. I Paris siger François Villeroy de Galhau, chef for Banque de France, den franske centralbank: ”Usikkerhed er nu den største fjende for vækst og finansiel stabilitet. Den globale og den europæiske økonomi står over for to mulige chok fra beslutningstagere, handel og finanspolitik.” Det sidste er en henvisning til den nye italienske regerings planer om at overskride de budgetmål, der er fastsat i EU.
Børsen, 24-25 (22.06.2018)

Grundlæggende rettigheder

Trosfrihed forringes i Danmark
En ny rapport fra det amerikanske analyseinstitut Pew Research Center, der hvert år siden 2007 har gransket trosfrihedens generelle tilstand i 198 lande verden over, viser, at et voksende antal mennesker verden over lever i lande, hvor religiøse grupper chikaneres på grund af deres gudstro. Det skriver Kristeligt Dagblad. Rapporten viser generelt, at der i Europa er en voksende tilbøjelighed til, at politikere eller politiske partier bruger nationalistisk retorik til at rette sigtet mod religiøse grupper i deres pågældende lande. I cirka en tredjedel af de europæiske lande, heriblandt Danmark, kom nationalistiske partier i 2016 ifølge undersøgelsen med verbale angreb på religiøse minoriteter.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (22.06.2018)

Institutionelle anliggender

Alternativet tænker kun på størrelsen
I et debatindlæg på Altinget skriver Troels Stru Schmidt, Ph.d. i udviklingspolitik og kandidat til Europa-Parlamentet for SF: ”Med den ene hånd giver Danmark og resten af EU udviklingsbistand, og med den anden hånd forhindrer vores ydre toldmure udviklingslande i at eksportere nærmest alt andet end råstoffer til Europa. Hvor er sammenhængen? […] Vores fælles, europæiske udviklingsprogrammer sigter på at udvikle landbruget i Afrika, samtidig med at vores EU-landbrugsstøtte gør det umuligt at skabe en afrikansk landbrugssektor, som kan eksportere til Europa. Hvor er sammenhængen? [...] Vi må se sammenhængen mellem dansk og europæiske udvikling. Mens Danmark lige akkurat ligger over FN’s dumpegrænse og bruger 0,7 procent af vores nationalindkomst på udvikling, gælder det kun for tre EU-lande. Derfor må vi i langt højere grad arbejde for en ambitiøs indsats på europæisk plan. Vi skal også se på sammenhængen mellem politik-områderne og tænke global udvikling i al EU-politik: skattepolitik, handelspolitik og sikkerhedspolitik.”
Altinget (22.06.2018)

Danmark i Europa - eller uden for
I ”Eftertanken” i Kristeligt Dagblad skrives der: ”Demokratiets overlevelse er på spil. Men danske politikere vil hellere fordrive tiden med twitterbeskeder end med seriøse drøftelser af nationens og Europas fremtid. […] Et modeksempel kunne være den forhenværende græske finansminister Yanis Varoufakis, som fyldte EU-Kommissionens telt ved det netop overståede folkemøde på Bornholm. Varoufakis har meget ondt at sige om EU, og han har gjort sine bitre erfaringer med EU, dog især med Tysklands egennyttige politik i finanskrisen. Men det gør ham ikke til modstander af EU som sådan, det gør ham til forkæmper for et andet EU. […] Hvis man er utilfreds med EU, som det er, må man arbejde for, at EU bliver bedre, og ikke tro, at man selv vil få det bedre ved ikke at være med eller ved at tage alle mulige forbehold. Men forståelsen af, hvad EU overhovedet er, synes ikke udbredt.”
Kristeligt Dagblad, s. 8 (22.06.2018)

Meget mere Europa
Tysklands Angela Merkel og Frankrigs Emmanuel Macron forsøger i disse dage at komme tæt på hinanden, efter at deres forhold har været igennem et langt forspil. Det skriver Weekendavisen. Der tegner sig nu på flere forskellige områder et fælles fodslag mellem Merkel og Macron. De er enige på følgende områder: Gennemføre en dybere integration af økonomi- og eurosamarbejdet, der skal kul på EUs fælles udenrigs- og forsvarspolitik, og også asylsystemet skal europæiseres. Og netop asylpolitikken bliver et centralt punkt på topmødet, men man skal ikke forvente, at Merkel fremover vil fokusere mere på det end på spørgsmålet om euroens fremtid. Det siger en af de forskere, der kender tysk politik bedst, den fremtrædende politologiprofessor Werner Weidenfeld, som Weekendavisen besøger på hans direktørkontor på Center for Anvendt Politisk Videnskab ved Ludwig-Maximilians-Universität.
Weekendavisen, s. 8 (22.06.2018)

Interne anliggender

Ny udenrigsminister søges
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Christian Juhl, medlem af Folketinget, udviklingsordfører (EL): ”Anders Samuelsens leflen for Israel er en skandale. […] Han var forleden i samråd i Udenrigsudvalget om Israels angreb på demonstranter i Gaza og Israels plan om at tvangsflytte en landsby uden for Jerusalem. […] Han mener ikke, at Danmark kan tage selvstændige initiativer henimod fred - som for eksempel Norge har gjort. Vi skal følge EU. Han vil ikke opfordre EU til at udelukke Israel fra landets privilegerede adgang til EU's indre marked. Der ville uden tvivl kun gå få timer, før Israel ville erklære sig klar til forhandling, da EU's indre marked er afgørende for landets økonomi. Ministeren gav endnu en gang udtryk for, at han faktisk gør det godt som minister.”
Jyllands-Posten, s. 25 (22.06.2018)

Klima

Regeringen er medskaber af naturens nedtur
I en klumme på Altinget skriver Steen Gade, miljøklummeskribent, tidligere mangeårig SF-miljøpolitiker og tidligere direktør i Miljøstyrelsen: ”For at få det hele til at glide ned påstår regeringen, at man kan kystsikre for eksempel landbrugsjord med henvisning til offentlig sikkerhed! En løsning, der desværre kun kan forstås som en måde at komme uden om de fælles EU-regler, der ellers skal følges. For hvis det er "offentlig sikkerhed", skal EU-Kommissionen ikke spørges, som det ellers kræves, men blot orienteres. Vi må ikke håbe, at EU-Kommissionen kan lade det passere.”
Altinget (22.06.2018)

Uvejr i Bruxelles og Washington truer grøn eksport
I et debatindlæg på Altinget skriver Jan Hylleberg, administrerende direktør for Vindmølleindustrien: ”Derfor vil jeg i stedet fokusere på de mørke skyer, der kommer fra Bruxelles og Washington. Sidstnævnte har for nylig indført told på stål og aluminium, hvilket rammer en række af de aktører i vindbranchen, der eksporterer varer til USA. I Bruxelles har man i en årrække sanktioneret stål importeret fra Kina til EU for at beskytte den europæiske stålindustri. […] Jeg er derfor også enig i den fordømmelse, der er kommet af USA's protektionistiske politik, men jeg savner, at der kommer fokus på dette emne også inden for EU, da vores protektionisme rammer os selv og risikerer at drive job ud af Danmark.”
Altinget (22.06.2018)

Vi mangler stabile rammer for energirenovering
I et debatindlæg på Altinget skriver Christian Niepoort, CEO for PKA's energifond, SustainSolutions, at der i Danmark mangler stabile rammer for energirenovering. ”I EU har politikerne, med Bendt Bendtsen i spidsen, stillet anderledes skarpt på behovet for gennemgribende energioptimering af bygninger. Det er derfor foreslået, at energieffektiviteten i EU øges med minimum 35 procent inden 2030. Danmark skal dele EU's momentum og ikke abstrahere unyttigt fra denne positive politiske udvikling,” skriver Niepoort.
Altinget (22.06.2018)

Konkurrence

Margrethe og monopolerne
I et interview i Weekendavisen fortæller EU-Kommissionens konkurrencekommissær Margrethe Vestager, at efter hendes kamp mod tech-giganternes skatteunddragelse og oppustede egoer ulmer nu et større opgør: Fremtiden for internettet. Der er en risiko for, at Margrethe Vestagers hårde linje vil bidrage til at splitte internettet op i flere afdelinger. Hvis EU og regeringer rundt om i verden bliver ved med at svinge hammeren, får vi måske med tiden et balkaniseret "splinternet" med så forskellige spilleregler, at europæere, amerikanere og kinesere sjældent vil mødes derude. Vestager siger: ”Vi er begyndt at diskutere, hvem der ejer den digitale infrastruktur. I den fysiske verden har vi kloakker, elnet og veje, og der siger vi jo ikke til dem, der leverer elektricitet til os, at de er nødt til at sætte deres eget elnet op, for så ved vi godt, at det ikke kommer til at ske. Vi siger: I har adgang til det her net, og I må bruge det på de her betingelser.” Vestagers dagsorden lader nu til at have flere tilhængere i nogle EU-lande end i andre lande.
Weekendavisen, s. 9 (22.06.2018)

Detaljer

Publikationsdato
22. juni 2018
Forfatter
Repræsentationen i Danmark