Fredag den 22. maj

Tophistorier

Er EU-hjælpepakken hjælp til tysk selvhjælp
Hele Sydeuropa har stået med hatten i hånden, men Tyskland har med den borgerlige kansler, Angela Merkel (CDU) i spidsen, hidtil nægtet at udstede både euro- og senest coronaobligationer. Når Tyskland siger nej til den slags, bliver det ikke til noget i EU, skriver Jyllands-Posten, fredag. Men mandag kom der endelig et ja - Merkel i Berlin og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har side om side foreslået, at EU laver en genopretningsfond. EU-Kommissionen skal låne 3.700 mia. kr. og sende pengene ud i den stærkt coronaramte europæiske økonomi. I Tyskland er der forskellige fortolkninger af, om genopretningsfonden er en ”her og nu ting”, der udelukkende skal hele skaderne oven på coronakrisen, eller om den er første skridt i retning af et nyt EU, der rykker tættere sammen. Merkels socialdemokratiske finansminister, Olaf Scholz, har udtalt sig for det sidste scenario, men Merkel selv har ikke kommenteret sagen. Robin Alexander, der er politisk reporter for avisen Die Welt og forfatter til ”Die Getriebenen”, noterer timingen. ”Merkel overtager snart formandskabet for EU (den 1. juli, red.). Det vil hun ikke begynde med store uafklarede spørgsmål. Hvis denne pakke vedtages før da, er det et godt udgangspunkt for formandskabet,” vurderer reporteren.

Både Information, Berlingske og Jyllands-Posten har valgt at skrive om emnet i avisernes leder fredag. Information skriver blandt andet: ”Macron kæmper - til alles overraskelse - med Merkel for en 500 milliarder euro tung genopretningsfond til de mest kriseramte lande. Baseret på et europæisk tabu vil det fordoble de kommende tre års EU-budget: fælles EU-gæld og overførsel af midlerne uden krav om tilbagebetaling. Det er en tysk kovending - af gode grunde. Coronakrisen har bragt EU ud i en livstruende krise, udstillet konstruktionsfejlene i euroen og blotlagt gabet mellem EU-landenes konkurrenceevne og gældsbetingelser. Det er blevet tydeligt, at de kriseramte lande ikke hjælpes, hvis de fortsat optager kreditter, som knyttes til sparekrav og øger gældsbyrden. […] I en økonomisk krise uden fortilfælde i fredstid bør Danmark og de tre øvrige lande i 'sparebanden' derfor opgive deres principielle modstand mod 'Mercrons' projekt. Men ikke uden sværdslag: EU skal stille langt stærkere krav om, at de sydeuropæiske lande får styr på den udprægede korruption og ikke skåner de rigeste skatteteknisk. […] Endelig skal vi tage den politiske kamp langt mere ærligt. EU har længe levet på en lille fælles løgn, hvor vi har ignoreret de uafklarede spørgsmål om EU's og nationalstaternes kompetencer og om langsigtede løsninger på økonomiske skævheder. Nu tvinger krisen os til det, og med ’Mercrons’ forslag står EU ved en første skillevej.”

Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder fredag: ”Solidaritet er vel et af de mest misbrugte ord i verden. Det bruges særligt tit i EU-sammenhæng, og hér betyder det som regel, at Tyskland bedes betale. På den måde er der ikke meget, der har ændret sig med det nye tysk-franske forslag til en genopretningspakke efter coronakrisen. Måske med den undtagelse, at det nu er hele det nordlige Europa med relativt styr på sine finanser, der bedes udvise solidaritet med de sydeuropæiske lande, som bestemt ikke har styr på deres økonomi. Det nye er endvidere, at Tyskland faktisk har flyttet sig - i den europæiske solidaritets navn. Presset blev for stort. Til gengæld har de øvrige nordeuropæiske lande, herunder Danmark, ikke tænkt sig bare at ofre sund økonomi for selv nok så tung en symbolik. Det er den gode melding. […] Især Frankrig har længe forsøgt at få Tyskland med om bord til at finansiere de store franske underskud. Længe handlede det om de såkaldte euroobligationer, hvor EU-landene skulle hæfte i fællesskab for hinanden. Det bliver næppe til noget. Men det nye tysk-franske udspil smager af det samme og søges ligeledes solgt under overskriften ”solidaritet”. Solidaritet er vitterlig mange ting. Er det solidarisk, at nordeuropæiske skatteydere, der selv har været gennem store reformer - herhjemme f.eks. efterlønsreformen - skal betale regningen for, at sydeuropæiske skatteydere ikke har været udsat for samme hestekure? Det kan i det mindste diskuteres. At et næsten enigt Folketing erkender disse sammenhænge, kan kun glæde.”

Berlingske skriver blandt andet i sin leder fredag: ”Det er højdramatiske tider i EU. Ikke alene er medlemslandene blevet taget på sengen af coronavirussen og deres økonomier sendt til tælling - tidligere på måneden afsagde den tyske forfatningsdomstol i Karlsruhe også en højst opsigtsvækkende dom, som har potentiale til at rive hele det europæiske samarbejde fra hinanden. Samtidig foreslog den tyske kansler Angela Merkel og den franske præsident Emmanuel Macron i mandags at etablere en gigantisk fond på 500 milliarder euro for at hjælpe de værst ramte lande og sektorer i EU. Midt under dette kaos har vi så den danske regering, som tilsyneladende kun i begrænset omfang finder udviklingen værd at beskæftige sig med. […] Lige nu er der stor rationalitet i intern EU-solidaritet, fordi det vil holde hånden under den europæiske økonomi. Desuden er det moralsk rigtigt: De sydeuropæiske lande, som er hårdest ramt, er ikke selv skyld i miseren som under tidligere kriser. På grund af den tidsmæssige forskydning har lande som Danmark tilmed draget fordel af at lære af især italienernes triste erfaringer. Den danske passivitet skyldes delvist, at ”the frugal four” højst sandsynligt ender med at bøje principperne og rette ind efter de store EU-lande, og det gør det naturligvis ufordelagtigt med bombastiske udmeldinger her og nu. Men samtidig passer passiviteten også ind i et efterhånden velkendt mønster af manglende interesse for EU. Det er tilsyneladende Mette Frederiksens kalkule, at der ikke er vælgere i EU-politik, og at der derfor ikke er grund til at bruge så meget krudt på det. Det er naivt. I sidste ende handler det her nemlig også om Danmarks evner til at komme godt ud af den økonomiske krise, for vi er helt afhængige af europæisk økonomi og et velfungerende EU-samarbejde. Og danske vælgere går bestemt op i dansk økonomi.”
Jyllands-Posten, fredag, s. 14, 26; information, fredag, s. 2; Berlingske, fredag, s. 2 (22.05.2020)

Prioritede historier

Kommissionen vedtager fødevarestrategi med nye mål for 2030
EU-Kommissionen har vedtaget en fødevarestrategi med nye mål, og ifølge Landbrug & Fødevarer kan den "få markant betydning for landbrugets rammevilkår i EU". Strategien indeholder blandt andet, at inden 2030 skal 25 procent af landbrugsarealerne dyrkes økologisk, og at brugen af farlige pesticider skal halveres. "Dette vil være til gavn for vores borgeres sundhed, vores samfund og miljøet. Herved får vi mulighed for at forene vores fødevaresystemer og vores planets sundhed for at opnå fødevaresikkerhed og opfylde europæernes ønske om sunde, retfærdige og miljøvenlige fødevarer," udtaler kommissær Stella Kyriakides i en pressemeddelelse ifølge Altinget torsdag. Landbrug & Fødevarer mener dog, at der mangler fokus på konkurrenceevne. "Det er fint, at EU sætter fokus på, at der skal leveres fødevarer af høj kvalitet og at der skal være fokus på at producere bæredygtigt og omkostningseffektivt. Men vi har svært ved at se, at det er et vækstudspil. Hvis kommissionens oplæg gennemføres linje for linje, så vil det helt sikkert betyde tilbagegang i stedet for vækst i den europæiske fødevaresektor," siger formand Martin Merrild i en pressemeddelelse. Ekstra Bladet skriver torsdag, at fødevareminister Mogens Jensen (S) mener, at der mangler konkrete initiativer til at sikre dyrs velbefindende i den europæiske fødevareproduktion. ”Det handler om dyrs velbefindende, og jeg ser ingen grund til at vente et par år med at forbedre dyrevelfærden i hele EU. Det bør EU-Kommissionen sætte i gang med det samme,” siger han i en skriftlig kommentar.
Altinget, torsdag, Ekstra Bladet, torsdag, s. 15 (22.05.2020)

Nu ejer kineserne en ottendedel af Norwegian
Den kinesiske stat har via et leasingselskab købt 13 procent af aktierne i det kriseramte selskab Norwegian. ”Kineserne er jo kendte for at ville have indflydelse for pengene. På den baggrund er det da interessant at se, hvilken vej Norwegian vælger herfra,” siger luftfartseksperten Hans Christian Stigaard, chefkonsulent i konsulentfirmaet Realise ifølge Politiken torsdag. I april advarede Margrethe Vestager, konkurrencekommissær og næstformand for EU-Kommissionen, mod kinesiske - og andre internationale investorers - opkøb af aktier i europæiske virksomheder. ”Det er meget vigtigt, at man er klar over, at der er en virkelig risiko forbundet med, at virksomheder, som er sårbare, kan blive udsat for en overtagelse,” sagde Margrethe Vestager i et interview med erhvervsmediet Financial Times. Finansanalytiker Frank Hvid Pedersen kan sagtens se risikoen ved, at kineserne nu kommer ind i ejerkredsen omkring skandinavisk luftfart: ”For ligegyldigt hvad de siger, så står staten altid bag - i sidste ende er det Kommunistpartiet, som nu ejer en del af Norwegian.”

Berlingske skriver fredag, at en ny rapport fra den konservative tænketank ”Henry Jackson Society ”viser, at Kina spiller en afgørende rolle i kritisk infrastruktur i vestlige lande. Konklusionen er, at de fem lande (USA, Australien, New Zealand, Storbritannien og Canada) er strategisk afhængige af import fra Kina i 831 kategorier af varer og 260 af de varer hører hjemme i kategorien kritisk national infrastruktur. Debatten om kritisk infrastruktur er også kommet i søgelyset på grund af coronakrisen. I sidste uge kaldte statsminister Mette Frederiksen (S) for første gang telekommunikation for kritisk infrastruktur. Camilla Nørup Sørensen, som er lektor ved Forsvarsakademiet, læser rapporten ind i den tilspidsede rivalisering, der er mellem Kina og USA. ”I USA bliver alt set som del af en stormagtskonkurrence med Kina, og man hverken kan eller skal forhandle med kineserne,” siger hun.

I ’Indsigt’ i Børsen fredag skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: ” I Kina indledes Folkekongressen fredag. Det sker, mens den udenlandske kritik af riget i midten for coronasmitte er tiltagende. […] Kinas pris for coronakrisen er ukendt. Regningen er knap nok blevet udskrevet. I USA, i Europa og i andre lande og regioner overvejer politiske ledere og erhvervslivets chefer stadig, hvilke poster, der skal udfaktureres. I USA lufter Donald Trump en idé om at “afskære hele forholdet” til Kina. […] I de europæiske hovedstæder er man mindre højrøstede, men tonen er skærpet. Restriktioner på kinesisk overtagelse af europæiske virksomheder er undervejs. Statsminister Mette Frederiksen (S) er blevet en Kina-høg efter udmeldinger i Berlingske om beskyttelse af Danmarks 5G-net mod “nogen”, der kun kan opfattes som Kina og Huawei. En tysk ekspert siger til avisen, at Danmark politisk nu er tættere på USA og Australien, begge i handelskrig med Kina, end andre lande i Europa.”
Politiken, torsdag, s. 9; Berlingske, fredag, s. 10, Børsen, fredag, s. 23 (22.05.2020)

Minister fik næse i sag om udstyr til Italien
Flere aviser skriver torsdag, at et flertal i Folketinget har givet udenrigsminister Jeppe Kofod en politisk næse i sagen om, at Danmark tilbød ældre og ubrugelige respiratorer til Italien i forbindelse med coronakrisen. Onsdag var Kofod kaldt i samråd om sagen og han endte altså med officielt at få tildelt en næse. ”Vi stod i en helt ekstraordinær situation, hvor der var stor usikkerhed om epidemiens udvikling. Jeg ville ønske, at jeg havde vidst, at respiratorerne ikke var covid-19-egnede, for så havde jeg udtrykt mig anderledes,” sagde Jeppe Kofod på samrådet ifølge Jyllands-Posten og B.T. Italien havde allerede den 28. februar bedt om hjælp til at håndtere coronavirus i EU-regi, men de europæiske kollegaer var tavse. I marts havde EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, talt om, at alle i Europa i dette øjeblik var italienere, og hun måtte derfor senere beklage den manglende assistance over for italienerne. ”De europæiske lande havde manglet en erkendelse af, at vi kun kan bekæmpe denne pandemi i fællesskab som en union. Det var skadeligt og kunne have været undgået,” skrev hun i en italiensk avis 2. april ifølge Berlingske. Den 8. april proklamerede Kofod, at Danmark ville udlåne 15-20 respiratorer og et ubemandet felthospital til Italien, men Italien takkede nej til respiratorgaven, da de påtænkte respiratorer ikke kan bruges til covid-19-patienter. Kofod nævnte flere gange på samrådet, at han ikke var klar over, at respiratorerne ikke kunne bruges til covid-19-patienter. De Radikales politiske ordfører, Sofie Carsten Nielsen, mener ikke, at Kofod har svaret ordentligt på alle spørgsmål om sagen og derfor bliver sundhedsminister Magnus Heunicke (S) også indkaldt til et samråd i sagen.
Jyllands-Posten, torsdag, s. 10; Berlingske, torsdag, s. 6-7; B.T., torsdag, s. 9 (22.05.2020)

Institutionelle anliggender

Coronavalget: Forny eller bevar?
Politiken bringer fredag en analyse af international redaktør Michael Jarlner. Han skriver blandt andet: ”På tre områder peger coronaen mod en fornyelse af det eksisterende. Men ikke mindst den danske regering tøver. Indtil videre har håndteringen af coronakrisen fokuseret på at redde det bestående: Redningspakker for fantasillioner er blevet kastet ud over både sunde og usunde foretagender, for første del af opgaven var at hindre social og økonomisk nedsmeltning. […] Lige nu er den største forandring måske, at Tyskland har skiftet EU-kurs og nu sammen med Frankrig har sat sig i spidsen for et initiativ, hvor EU i flok og med en ny type obligationer kan hjælpe de regioner og brancher, der er blevet hårdest ramt af coronakrisen. Sammen med tre andre EU-lande tøver Danmark med at følge trop: Også i den sammenhæng er der større dansk fokus på det eksisterende end det fornyende.”
Politiken, fredag, s. 2 (22.05.2020)

En solidarisk europæisk genopretningsfond skal på plads – men der skal stilles krav
Berlingske bringer fredag en klumme af Halime Oguz, MF, (SF), som blandt andet skriver: ”I denne uge skete der noget vigtigt i EU. For første gang i mange år fandt Tyskland og Frankrig sammen om at sætte en tydelig retning for EU-samarbejdet. Macron og Merkel er sammen kommet med et vidtgående forslag til en omfattende genopretningsplan for Europa efter coronakrisen, således at de EU-lande, der er hårdest ramt, kan få tiltrængt hjælp. […] Dansk økonomi er afhængig af et velfungerende indre marked og vil fortsat være det. Mere end 60 procent af den danske eksport går i dag til EUs indre marked, og mere end hver femte private fuldtidsjob i Danmark er knyttet til eksport af varer og tjenester til landene i det indre marked. Det vil altså blive rigtigt dyrt for Danmark, hvis landene i Sydeuropa ikke kommer på fode. […] EU skal derfor sikre en model, der giver mulighed for billige lån til de trængte lande - f.eks. gennem nationale garantier i EU-budgettet, hvor man stiller EUs gode kreditvurdering til rådighed og sikrer, at de hårdest ramte lande kan låne til en rimelig rente og uden rigide krav om nedskæringer, som vi så det under finanskrisen. […] De kommende uger bliver historiske i EU. Danmark har givet tilsagn om betydelig hjælp gennem forskellige EU-programmer mod arbejdsløshed, lån til virksomheder og mange andre gode initiativer. Nu skal vi have en solidarisk europæisk genopretningsfond på plads - med respekt for de enkelte landes finanspolitik, naturligvis.”
Berlingske, fredag, s. 26 (22.05.2020)

Merkel og Macron banana
Ekstra Bladet bringer fredag et læserbrev af Lone Nørgaard, cand.mag. fra Frederiksberg, som blandt andet skriver: ”Er Merkel og Macron gået bananas? De er i hvert fald blevet enige om, at 'det rige Nordeuropa' skal overføre mere velstand til syden i form af en redningsfond med over 3700 mia. kr. […] Formålet sælges ædelt som en 'genopretningsplan for Europa', men EU er ikke Europa. EU står for Europas Undergang via grænsenedbrydende, grum globalisering. Den skjulte dagsorden er, at EU-magthaverne skal have midler til at fortsætte deres imperieprojekt via smadring af suveræne nationalstater. […] Vil Merkel monstro gå over i historien som den kansler, der gjorde Hitler rangen stridig om på mest kyniske vis at sælge det tyske folk?”
Ekstra Bladet, fredag, s. 20 (22.05.2020)

Regeringen vil åbne hurtigere end de europæiske retningslinjer anbefaler
EU har i en ”fælles europæisk køreplan” anbefalet, at EU-landene bør åbne i trin, hvor der bør være en måned mellem hvert trin i genåbningen, da smitten tager tid at registrere og aflæse i indlæggelsestallene. Danmark holder et langt højere tempo og en ekspert kalder hvert skridt et eksperiment. Det skriver Jyllands-Posten. ”Hver gang vi åbner noget, er det et eksperiment. Hvis vi skulle spille det 100 pct. sikkert, ville den rigtige metode være at vente måske to uger for hvert trin, men så ville vi komme ud i en meget langvarig proces. Så længe vi ikke ser data, der tyder på, at tingene går i den forkerte retning, synes jeg, at tempoet ser fornuftigt ud. Men vi skal følge det tæt og være klar til at handle, hvis smitten begynder at sprede sig igen,” siger Christian Wejse, lektor på Aarhus Universitet og afdelingslæge på Aarhus Universitetshospital.
Jyllands-Posten, torsdag, s. 4 (22.05.2020)

Solidariteten strækker sig kun til grænsen
Politiken bringer fredag et debatindlæg af Stine Bosse, formand for Europabevægelsen. Hun skriver blandt andet: ”Det var historisk, da Macron og Merkel for nylig gav (virtuel) hånd på en fælles genopretningsplan. De bredeste skuldre skal bære det tungeste læs, og dem i nød er vi barmhjertige samaritanere for. Det er bundlinjen. […] Men den plan siger Mette Frederiksen nej til. Danmark er en del af en sparebande. En gnierbande. De fedtede fire. Holland, Østrig, Danmark og sandsynligvis Sverige. Socialdemokraterne siger nej til, at de bredeste skuldre skal bære det tungeste læs. Nej til solidaritet. I hvert fald over grænsen. […] Hvis ikke norden viser solidaritet med syden, risikerer vi, at EU falder sammen. Og det er bare kort tid efter 70-året for Schuman-erklæringen og starten på Kulog Stålunionen, som senere blev EU og 70 år med fred, frihed og velstand (den 9. maj 2020). Der er desværre en reel mulighed for, at Danmark vil være katalysator for dén katastrofe, hvis Socialdemokraterne får stoppet Macron og Merkels keynesianske plan. Det er - gak gak.”
Politiken, fredag, s. 6 (22.05.2020)

Klima

EU: Vi skal spise færre bøffer og plante flere træer
Ledende næstformand Frans Timmermans præsenterede onsdag de sidste skud på EU-Kommissionens store klimaplan, Green Deal, der skal gøre EU klimaneutralt i 2050. ”Vi skal ikke fortælle folk, hvad de skal gøre, men vi skal fortælle dem, hvordan de vælger bedre. Vi skal give dem bedre informationer,” lød det fra Timmermans ifølge Politiken torsdag. Greenpeace har dog skrevet til både Timmermans og kommissionsformand Ursula von der Leyen, at netop når det kommer til kødet og mejeriprodukterne, burde de tage den restriktive strategi frem og lade henstillingerne ligge. Efter at have set udspillet var Greenpeace både glad og utilfreds. ”Kommissionen åbner langt om længe for erkendelsen af det kødtunge landbrugs skadevirkninger på klimaet og naturen, men lider fortsat af berøringsangst over for grundlæggende at forandre prioriteterne på de europæiske marker. Der er hårdt brug for at sænke presset fra den industrielle produktion af kød- og mejerivarer, så der må sættes fælles mål om at reducere dette for at bremse klimakrisen,” siger organisationens klimarådgiver, Tarjei Haaland.
Politiken, torsdag, s. 7 (22.05.2020)

Energiøer til tiden
Politiken skriver blandt andet i sin leder fredag: ”Man kan sagtens begræde alt det, der ikke er med i regeringens klimahandlingsplan. Hvorfor ikke øge afgifterne på CO2-udledning, så de, der forurener, også er dem, der betaler. Hvorfor ikke forbyde kul- og oliefyr allerede fra 2025? Kritikernes spørgsmål er velanbragte, men det sender ikke regeringens svar ved siden af skiven. Regeringen skal først og fremmest roses for sit mod til at tage et ekstremt ambitiøst opgør med 40 års tradition for affaldsforbrænding med sin milliardstore plan for genanvendelse. […] Netop med regeringens nye plan kan det undre, at Danmark i denne uge blankt afviste det tysk-franske forslag om en EU-genopretningspulje på 3.700 mia. kr. Den historiske plan skal redde Europa igennem den økonomiske coronakrise ved at skrue massivt op for lige præcis grønne investeringer. Med Danmark som en lille åben økonomi med en stor eksport ikke mindst af klima- og miljøteknologi kan det undre, hvorfor Mette Frederiksen ikke kan se potentialet. Både for klimaet og for dansk økonomi.”
Politiken, fredag, s. 1 (22.05.2020)

Grøn energi er ikke gratis
I Kronikken i Politiken torsdag skriver Peter Birch Sørensen, professor i økonomi ved Københavns Universitet, Christian Ibsen, direktør i Concito og Claus Ekman, direktør i Rådet for Grøn Omstilling, blandt andet: ”Det er en udbredt misforståelse, at vi uden bekymringer kan bruge løs af energien, fordi den snart er helt grøn. En afgørende del af klimaomstillingen er at udnytte energien mere effektivt. Energieffektiviseringer bør derfor være et centralt indsatsområde i den grønne omstilling. […] I EU lægges princippet om 'efficiency first' til grund for den fælles energipolitik, og der er fastsat bindende mål for medlemslandene om, at energiforbruget skal mindskes med 0,8 pct. per år fra 2020 frem til 2030. Dette går igen i kommissionens udspil om en ny 'European Green Deal', der igen understreger, at energieffektivisering spiller en vigtig rolle for opnåelsen af klimamålene. […] Så der skal herfra lyde en opfordring til regeringen og Folketingets partier til at kombinere et fremstød for energibesparelser med genopretningspolitikken og også på længere sigt prioritere energieffektivisering højt, så vi hurtigt og billigst muligt får gjort vores samfund CO2-neutralt.”
Politiken, torsdag, s. 7 (22.05.2020)

Nummer sjok i naturbeskyttelse
Når det gælder omfanget af beskyttede naturområder, ligger Danmark på en sidsteplads på europæisk plan. I går lagde EU-Kommissionen op til, at ti procent af EU's areal skal være 'strengt beskyttede naturområder', hvilket lægger yderligere pres på de danske beslutningstagere. ”Vi kan ikke kræve af andre dele af verden, at de skal redde deres urskov, hvis vi stadig ødelægger de få, vi har tilbage i Europa,” siger EU's miljøkommissær, Virginijus Sinkevicius, på et pressemøde ifølge Ekstra Bladet torsdag. Professor Carsten Rahbek, som forsker i biodiversitet ved blandt andet Københavns Universitet, mener, at det vil få store konsekvenser for EU - og især for Danmark. ”Det er en ny verden, vi vågner op til. Vi vil blive udfordret på den danske selvforståelse om, at vi er førende. Jeg plejer at sige, at vi sidder bagerst i bussen. Det vil virkelig sætte Danmark under tryk. Man ved godt i Europa, at Danmark er bagstræberisk på det her,” siger Carsten Rahbek. Miljøorganisationer er begejstrede for EU’s Naturplan. ”Denne strategi vil være et kvantespring for naturbeskyttelsen i EU. Ikke mindst for Danmark, som på alle parametre sakker bagud,” siger Maria Reumert Gjerding, DN's præsident ifølge Berlingske.
Ekstra Bladet, torsdag, s. 4; Berlingske, torsdag, s. 16 (22.05.2020)

Retlige anliggender

Nord Stream afvist af EU-Domstolen
I en kendelse onsdag afviste EU-Domstolen anlagte sager af de to schweiziske selskaber bag gasledningerne Nord Stream I og Nord Stream II. De ønskede en ændring af EU's gasdirektiv, som sætter nye begrænsninger, annulleret.
Politiken, s. 2 (22.05.2020)

Skattely og hjælpepakker: Regeringen har valgt ”den dovne løsning”
Andre EU-lande går længere end Danmark for at hindre hjælpepakkepenge til virksomheder, som bruger skattely. ”Vi går her så langt, som vi kan inden for EU-retten i forhold til at afskære virksomheder i skattely fra at modtage kompensation under hjælpepakkerne. Med det mener jeg, at betingelserne i vores hjælpepakker naturligvis skal fortolkes i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EU-retten. Det blev også udtrykkeligt nævnt i den politiske aftale fra den 18. april,” lyder det i et skriftligt svar til Politiken fra skatteminister Morten Bødskov. Der er dog delte meninger om, hvad EU-retten dikterer, viser en oversigt, som Christian Hallum, skattespecialist i Oxfam Ibis, har samlet. ”Det viser, at kravet kan gennemføres på mange måder, tilsyneladende også inden for EU,” siger Christian Hallum. Der var seks afgørelser ved EU-Domstolen i februar i fjor, de såkaldte beneficial owner-domme, hvor EU-Domstolen mente, at mellemselskaberne i Cypern og Luxembourg var rene gennemstrømningsselskaber, som alene havde til formål at benytte EU-reglerne til at føre penge fra Danmark til den reelle ejer i skattely, uden at betale skat. ”Dommene siger, at man ikke skal se på, hvem den legale ejer er, men hvem den reelle ejer er, og det kan man formentlig også gøre, når det gælder hjælpepakkerne,” siger skatteadvokat Eduardo Vistisen.
Politiken, fredag, s. 10 (22.05.2020)

Sikkerhedspolitik

Libyen ramt af krig mellem landets to regeringer
Krigen i Libyen bliver stadig mere domineret af fjerne magter, specielt Tyrkiet og de Forenede Arabiske Emirater, skriver Politiken torsdag. Den tyrkiskstøttede FN-anerkendte regering vinder frem og den rivaliserende regering under oprørsgeneralen Khalifa Haftar er slået tilbage og har nu mistet den enorme al-Watiya-base i ørkenen 140 km sydvest for hovedstaden. Krigen og Libyen er vigtig for både den arabiske verden og for EU. For Europa er konflikten blandt andet vigtig, fordi libyske havne og strande har været anvendt til at sende migranter og flygtninge fra arabiske samfund syd for Sahara mod nord. EU er med til at støtte den libyske kystvagt - under den FN-anerkendte regering i Tripoli - for at standse flygtningetrafikken. Trods en officiel FN-våbenembargo skorter det hverken på soldater, våben eller ammunition og generalsekretær Jens Stoltenberg opfordrer til nye forhandlinger efter, at de tidligere FN-forhandlinger er brudt sammen.
Politiken, torsdag, s. 10 (22.05.2020)

Sundhed

EU advarer om for få sundhedsansatte
I en rapport skriver EU-Kommissionen, at den igangværende coronakrise har understreget behovet for, at Danmark bliver ved med at arbejde for et stærkt sundhedssystem. Politiken og Jyllands-Posten skriver torsdag, at Kommissionen er særligt bekymret for mangel på medarbejdere i sundhedssektoren, samt mangel på specialiserede læger og sygeplejersker inden for intensivbehandling. På kort sigt anbefaler kommissionen i rapporten, at Danmark arbejder for at sikre kritiske produkter til brug i sundhedssektoren.
Politiken, torsdag, s. 9; Jyllands-Posten, torsdag, s. 12 (22.05.2020)

Økonomi

Bundlinjen: Venstre vil give statsgaranti til krisefond, som skal hjælpe virksomhederne
Politiken bringer torsdag en kommentar af erhvervskommentator Leif Beck Fallesen, som blandt andet skriver: ”Coronakrisen er så truende for eksistensgrundlaget for mange virksomheder, at alle ideologiske hæmninger er sat på hold indtil videre. Det gælder senest i det forslag om en coronakrisefond, som er kommet fra Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen. Det er eksportvirksomhederne, som i givet fald skal hjælpes med den ny krisefond. Detaljerne er endnu ikke lagt frem, men det er tanken, at private og institutionelle investorer skal skyde penge ind i fonden. Virksomhederne kan så med statsgaranti kan låne penge til eller hjælpe investorer med at købe op i selskaber, som mangler likviditet. […] Dansk erhvervsliv har en meget stor interesse i, at de europæiske økonomier får en saltvandsindsprøjtning. Desværre er det højest usikkert, om den danske regering vil støtte det fransk-tyske forslag, selv om det gavner danske virksomheder og arbejdspladser. […] Dansk erhvervsliv har stor interesse i en mere aktivistisk EU-politik, som kan dæmme op for konkurrenceforvridning og protektionisme. Men flere penge til EU er ikke just en politisk prioritet på Christiansborg. Solidaritet med Sydeuropa, er det slet ikke. […] Bundlinjen er, at det er udmærket at hjælpe danske eksportvirksomheder med bedre lånemuligheder. Men virksomhederne har måske et større behov for en europæisk genopretningspakke, som kan give flere kunder i butikken.”
Politiken, torsdag, s. 2 (22.05.2020)

Hvorfor skal vi betale regningen for Sydeuropas dårlige beslutninger?
Berlingske bringer fredag et læserbrev af Filippa Gottlieb fra Allerød, som blandt andet skriver: ”Det er interessant, at Mette Frederiksen nu formentlig presses til at være med til - gennem EU - at hjælpe Sydeuropa med pengeoverførsler (gavecheck) fremfor lån. Det sker i så fald inden, der er fundet en løsning for, hvordan Arne kan komme tidligt på pension. […] EU og den danske regering inkl. støtter, er gennemsyret af et socialistisk mindset, der altid handler om, at det er ”de andre”, som skal betale regningen. […] Husk, at Sydeuropas økonomi var stærkt belastet længe inden coronakrisen, de kunne have ført en anden og ansvarlig økonomisk politik, så havde deres krise været væsentlig mindre. Husk også at glædes over, at Danmark ikke er med i euroen.”
Berlingske, fredag, s. 27 (22.05.2020)

Status for coronakrisen
EU-Kommissionen har indtil videre godkendt 161 nationale statsstøtte-tiltag på ca. 14.625 mia. kroner, skriver Børsen fredag. Tyskland er umiddelbart det land, der har fået godkendt det største beløb i coronarelateret statsstøtte til virksomheder, men ifølge EU-Kommissionen skal tallene tages med forbehold, da der er tale om estimater. Derudover er den økonomiske effekt forskellig, da statsstøtte både kan gives som lån og direkte bevilling.
Børsen, fredag, s. 40 (22.05.2020)