Fredag den 22. marts

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Vestager udpeget som europæisk stjerne
Flere af dagens aviser skriver, at EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager er udpeget som favorit af hendes europæiske parti ALDE. I går kom det frem, at partiet anser hende som et af deres stærkeste kort. Vestager har sagt, at hun helst vil fortsætte som konkurrencekommissær. Til spørgsmålet fra Berlingske på, om det har ændret sig, svarer hun: "Ingenting. Vi er midt i noget her, og det vil jeg virkelig, virkelig gerne fortsætte med." Den liberale hollandske premierminister Mark Rutte giver Vestager rosende ord med på vejen. "Hun er en ledende skikkelse i den liberale europæiske familie, i Kommissionen, hun er respekteret i hele verden, og hun er et eksempel på en principfast politiker," sagde han. Det skriver Berlingske. Også i B.T kan man læse, at Vestager styrer mod en toppost i EU, efter hun i går meldte sig som kandidat til en toppost - deriblandt jobbet som formand for EU-Kommissionen efter Jean-Claude Juncker. "Hun er velrespekteret, seriøs, synlig, aktiv og et stærkt kort for Alde. Personligt mener jeg, at hun ville blive en fremragende formand for kommissionen," sagde seniorforsker Rem Korteweg ved tænketanken Clingendael - det Hollandske Institut for Internationale Relationer, til Politiken.

I Børsen kan man læse, at Vestager afviser, at hun er kandidat til posten som kommissionsformand i EU, selvom hun officielt er trådt ind i den proces, som Europa-Parlamentet bruger til at udvælge deres bud på ny formand. Det slår hun fast over for Børsen i et interview efter en travl dag, hvor hun blev præsenteret som et af den liberale gruppe ALDE's trumfkort. På spørgsmålet fra Børsen om, hvorvidt hun ser sig selv som kandidat, svarer hun: "Det er slet ikke et spørgsmål, jeg har stillet mig selv. Jeg er medlem af et team, der skal diskutere substans. Jeg er ikke spidskandidat, og dermed ikke kandidat."

I Informations leder kan man blandt andet læse: "Kip med Dannebrog! Torsdag meldte den danske EU-kommissær, Margrethe Vestager, sig som kandidat til posten som formand for EU-Kommissionen. Den skal besættes til juni efter valget til EU-Parlamentet. Margrethe Vestager er højt kvalificeret, hun har bestyret sin hidtidige EU-post særdeles kompetent, hun er kendt og populær viden om i EU-landene og respekteret uden for EU. Hvad dælen er der at nøle efter? Vælg hende! [...] Hvis Vestager europæisk skulle ende med at fremstå som oplagt kommissionsformand, vil den nationale prestige tilsige, at en hvilken som helst dansk regering støtter hende. Hvis det derimod drejer sig om en post som 'menig' kommissær - som Vestager gerne påtager sig igen - kan man frygte, at både en V- og en S-regering småligt vil følge partipolitiske instinkter og foretage en bekvem Bruxelles-parkering af et partikoryfæ. Det vil svække Danmark i EU-samarbejdet."
Kilder: Berlingske, s. 22; Politiken, s. 6; B.T., s. 11; Børsen, s. 1, 28; Information, s. 2; B.T.metro, s. 4; Kristeligt Dagblad, s. 11; Altinget

Institutionelle anliggender: Brexit udviklede sig til desperat kalendergymnastik
Flere af dagens aviser skriver om den britiske premierministers forsøg på at få lov til at udsætte Brexit-datoen fra fredag i næste uge til den 30. juni. EU-lederne ville dog ikke gå så langt, da valget til Europa-Parlamentet begynder den 23. maj. De er skrækslagne for at stå i en situation, hvor Storbritannien stadig er medlem af EU til sommer, men ikke har deltaget i valget, hvilket vil betyde, at parlamentet derfor ikke er retmæssigt sammensat. Frygten er, at hele det juridiske fundament for EU's lovgivningsproces kan skride, og at EU dermed kan blive trukket for sin egen domstol af alle og enhver. Ved redaktionens slutning cirkulerede to mulige datoer for briternes eventuelt nye Brexit-dato. Den ene var 22. maj - dagen før europaparlamentsvalget skydes i gang. Den anden var 7. maj, der ligger, dagen før stats- og regeringslederne alligevel skal mødes i Rumænien og tale om EU's fremtid. Det skriver Berlingske.

Børsen skriver, at EU's stats- og regeringschefer torsdag samlet gjorde front over for Storbritannien og krævede, at Underhuset godkender udtrædelsesaftalen for Brexit i starten af næste uge. Sker det ikke, får briterne ikke lov at udskyde Brexit. Theresa May havde ellers forud for mødet officielt bedt EU om en udskydelse til 30. juni, efter at Underhuset nu har afvist Brexit-aftalen to gange. Mens Macron lagde op til et automatisk no deal-scenarie, luftede formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, muligheden for, at EU's stats- og regeringschefer kan blive indkaldt til et nyt topmøde allerede næste uge.

Politiken skriver, at tonen i Brexit-debatten i Storbritannien de seneste dage er blevet mere og mere uforsonlig. Onsdag aften talte Theresa May dog til befolkningen som landsmoderen, der skældte de uvorne parlamentarikere ud. "I har fået nok. I er trætte af interne magtkampe. I er trætte af de politiske spil og af de mystiske proceduremæssige skænderier. I ønsker at denne del af Brexit-processen skal overstås. Jeg er enig. Jeg er på jeres side. Det er nu på tide, at parlamentsmedlemmerne træffer en beslutning," sagde hun i en tale onsdag. Torsdag rejste hun til Bruxelles for at bede om udsættelse af Brexit indtil den 30. juni. Det endte med, at blive afvist. "Jeg må indrømme, at jeg var overrasket over at høre hende. Hvis hendes plan er at få sin aftale vedtaget, er det ikke blevet lettere. Det var sikkert et forsøg på at lægge pres på medlemmerne af parlamentet, men det er tydeligvis ikke lykkedes," siger lektor i britisk politik fra CBS, Ole Helmersen, om Mays besøg i Bruxelles.

B.T. skriver, at Jeremy Corbyn, lederen af det britiske Labour-parti, i går tog til Bruxelles for at diskutere en "alternativ" Brexit-plan. Han skulle mødes med topfolk fra EU, blandt andre Brexit-forhandler Michel Barnier. Corbyn skal ifølge Reuters også møde EU-Kommissionens generalsekretær, Martin Selmayr, og regeringschefer fra syv lande.

Kristeligt Dagblad skriver, at briterne har taget det ilde op, at EU-præsident Donald Tusk og de 27 regeringschefer fra de øvrige EU-lande ikke uden videre er klar til at forlænge fristen for briternes udmeldelse af EU. Skæringsdagen for Brexit er ved midnat næste fredag. "Tusk prøvede jo at hjælpe Theresa May ved at sige, at briterne kun får en forlængelse, hvis de stemmer den eksisterende aftale igennem. Det var en måde at hjælpe hende strategisk og styrke hendes position, så hun kunne overtale den hårde kerne af brexiteers i hendes parti, fordi det langt værre alternativ for dem vil være, at Brexit ikke finder sted," siger Sara Hobolt, professor ved Europa Instituttet på London School of Economics, til Kristeligt Dagblad.

I en analyse på Altinget, skriver Thomas Lauritzen blandt andet: "Indtil for nylig virkede det åbenlyst, at Merkel, Macron, Lars Løkke og de andre ledere fra de 27 tilbageværende EU-lande ville være parate til at forlænge forhandlingerne om Brexit - ganske enkelt fordi alternativet er blevet betragtet som endnu værre. Ingen ønsker at blive udpeget som den, der har ansvaret for, at Storbritannien tumler ud af EU natten mellem 29. og 30. marts uden nogen som helst aftaler om overgangsordninger, budgetter, regler, borgerrettigheder eller grænsen i Nordirland. [...] Nu har premierminister Theresa May bedt om en udskydelse indtil 30. juni for at give tid til endnu et forsøg på at få sin udtrædelsesaftale gennem House of Commons - Underhuset i det britiske parlament. Det er ikke usandsynligt, at lederne fra de 27 andre medlemslande modstræbende siger ja."
Kilder: Berlingske, s. 22; Børsen, s. 29; B.T. Metro, s. 14; Politiken, s. 6; B.T., s. 13; Jyllands-Posten, s. 10; Kristeligt Dagblad, s. 7; Weekendavisen, s. 9; Altinget

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Hed affære mellem Kina og Italien fordømmes
Berlingske skriver om Kinas præsident Xi Jinpings besøg i Italien, hvor man vil blåstemple hans internationale mærkesag om at genrejse den historiske silkevej. Det huer ikke USA og EU. Italiens premierminister, Giuseppe Conte, planlægger at underskrive en symbolsk aftale om silkevejsinitiativet med præsident Xi under hans besøg, der begyndte i går og varer til lørdag. Det er første gang, at en af de fire største økonomier i EU blåstempler Xis gigantiske infrastrukturprojekt. "Xi Jinping er under pres fra handelskrigen med USA, og han vil gerne have venner. Derfor er det rart at komme til et europæisk land, det første G7-land, hvor han får en aftale om den nye silkevej. Det vil skabe en flanke i EU," siger Jonas Parello-Plesner, programdirektør ved tænketanken The Alliance of Democracies Foundation. Mens italienerne skruer op for charmen, skærper EU-toppen tonen over for Kina. I sidste uge udpegede EU-kommissionen Kina som en "rival" og kom med ti punkter for en Kina-strategi, som EU's stats- og regeringschefer diskuterer på deres topmøde torsdag og fredag. Partierne bag den italienske regering er stærkt optaget af at styrke brandet "Made in Italy" og dermed landets traditionelt vigtige eksporterhverv. Og det er præcis det, aftalen handler om, hævder Femstjernebevægelsens leder, Luigi Di Maio, der som minister for økonomisk udvikling har stået for forhandlingerne. "Aftalen vil gøre det muligt for vores virksomheder at eksportere mere i Kina. Og ligesom jeg forstår Trump, når han siger America First, må han acceptere, når det nu er mig, som siger Italia First," sagde Di Maio forleden til avisen La Stampa. Weekendavisen skriver, at Xi sætter foden på europæisk jord som leder af et land, Europa nu officielt anser for at være sin "systemiske rival". Det er det ordvalg, som EU-Kommissionen benytter sig af i et netop udsendt strategisk policy-dokument, og det er første gang nogen sinde, at vendingen bruges. "Det er ikke nogen hemmelighed for nogen, at Kina, EU og de europæiske lande har forskellige politiske systemer," sagde EU's topdiplomat Federica Mogherini ved en pressekonference i begyndelsen af ugen i Bruxelles. Den hårdere europæiske kurs kommer også til udtryk på andre felter. EU planlægger nye strammere regler for offentlige udbud, som skal gøre det obligatorisk at tage højde for standarder for arbejde og miljø, når nye projekter fordeles.
Kilder: Berlingske, s.18-19; Weekendavisen, s. 12

Økonomi: Kaotisk Brexit-situation giver dybe panderynker hos danske topchefer
Tidligere var det usikkerheden om manglen på kvalificeret arbejdskraft, der var den største hæmsko for danske virksomheders vækst. Nu er det usikkerheden om det snart forestående Brexit, som tynger de danske topchefers humør mest. Det viser en rundspørge, som Berlingske har foretaget. En af de topchefer, der har et årligt millionsalg på spil og derfor følger forhandlingerne om Brexit nøje i disse dage, er Knud Erik Hansen, som står i spidsen for Carl Hansen & Søn, der fremstiller møbler. "Det er umuligt for os at sige, hvad der sker efter Brexit. Men hvis der bliver lagt told på vores varer, er der ingen tvivl om, at det vil gå ud over vores salg i Storbritannien, i hvert fald til en vis grad," siger han. I Dansk Erhverv nikker chef for analyse og samfundsøkonomi, Katrine Ellersgaard Nielsen, genkendende til problemet. "Vi ved ikke, hvad der kommer til at ske, men vi ved, at der kommer til at ske noget. Og uanset om det går galt, eller om det går meget galt, så er der en risiko, og risikoen i sig selv koster," siger hun. I Børsen kan man læse, at den danske vareeksport til Storbritannien, siden den første brexit-afstemning i sommeren 2016, er vokset. "Det er rigtig pæne tal, og umiddelbart er det overraskende, at Brexit ikke har haft en negativ effekt på dansk vareeksport,” siger cheføkonom i Nordea Helge J. Pedersen og tilføjer, at det især er overraskende i betragtning af, at det britiske pund styrtdykkede og faldt til det laveste niveau over for dollaren i 30 år og dermed i perioder øgede prisen på danske varer helt op til 25 procent. I en analyse i Børsen skrevet af Kenneth Praefke, økonomisk redaktør, kan man blandt andet læse: "Det er snart tre år siden, at Storbritannien en torsdag i juni besluttede, at de ville ud af EU. Siden da har iagttagere forsøgt at spå om, hvordan skilsmissen kommer til at se ud, og hvem der får lov at tage hvilke møbler med fra huset. Svaret på det spørgsmål er tæt på at være lige så uklart i dag som dengang. Regnestykket for, hvem beslutningen foreløbig har kostet mest, ser derimod mere entydigt ud. Den britiske regering har skåret sit vækstskøn for i år ned til 1,2 procent., blandt andet som følge af den ‘sky af usikkerhed’, som Brexit har skabt. Usikkerheden kan aflæses i erhvervsinvesteringerne, der er faldet fire kvartaler i træk. Det lægger ikke kun en dæmper på økonomien her og nu, men kan også koste briterne vækst på den lange bane. [...] Da Nationalbanken onsdag præsenterede deres nye prognose for dansk økonomi, lød vurderingen fra nationalbankdirektør Lars Rohde, at selv med et hårdt Brexit er konsekvenserne for den samlede danske økonomi “af relativ overskuelig karakter”. Der er brancher som landbruget, der isoleret set bliver hårdt ramt. Men samlet set skal man ikke frygte et eksportkollaps."
Kilder: Berlingske, s. 10-11; Børsen, s. 24-25

Interne anliggender: DF-profil anklager i bog til 240.000 husstande medier og journalister for "EU-bedrag"
Dansk Folkepartis gruppeformand i Europa-Parlamentet, Anders Vistisen, langer ud efter danske medier og flere navngivne journalister, som han beskylder for bedrag og fordrejninger. Det gør han i en bog, som næsten en kvart million husstande får ind ad brevsprækken. Kritikken lyder, at det er bekymrende for den offentlige debat og for demokratiet. Bogen hedder "Det store EU-bedrag - mediernes fortielser og fordrejninger," og den er finansieret af EU-midler og dermed skattekroner. Retorikprofessor emeritus Christian Kock ved Københavns Universitet, kalder Vistisens brug af kaldenavne for "et skråplan" i en dansk kontekst. "Vi kender det jo fra Donald Trump, som systematisk har kaldt modstandere for "Lyin' Ted" og lignende. Det fører til en polarisering og forgrovelse af samtalen, som ingen kan være tjent med," siger han. Vistisen erkender, at bogen er et utraditionelt indspark, men udtaler: " Jeg tror nu, der er folk, som har sagt grimme ting om journalister før. Det er måske første gang, det sker i det her format i en debatbog. Jeg synes bare, det er den eneste fair måde at gøre det på - at kalde en spade for en spade." Tom Kristensen, chefredaktør på Berlingske, skriver om sagen: "Vi lever i et demokrati med ytringsfrihed. Den gælder også de politiske partier, og den kan de forvalte som de vil. Også når kritikken rettes mod medierne. Politisk pres mod medierne er ikke noget nyt fænomen. Det ville være historieløst at påstå det. For eksempel var DRs gamle Radioråd en regulær politisk slagmark, og enhver dagbladsredaktør kender det også fra sin egen virkelighed. [...] Det er et frit land. DF må udgive, hvad de ønsker. Vi har som medier så friheden til at sætte fokus på, hvordan partiet agerer. Herunder at man hænger navngivne journalister ud i en husstandsomdelt bog finansieret af EU-midler. Og dermed skatteyderpenge. [...] Vi har set det i USA, hvor for mange medier og reportere desværre er gået i fælden og har placeret sig i rollen som enten præsident Trumps indædte modstandere eller tro venner i en informationsskyttegravskrig, medier gør klogt i at holde sig ude af. Man ser det herhjemme, hvor blandt andre fremtrædende socialdemokrater har været ude i voldsomme, generaliserede angreb på medierne og betegnet dem som et ‘tyranni’ fuld af løgne, der skal straffes (Henrik Sass Larsen i sin bog ‘Exodus’ i fjor), samtidig med at Socialdemokratiet i lighed med DF er i gang med at opbygge sin egen, logrende partipresse, der promoveres heftigt. Og nu ser vi det så med DFs nye EU-bog, hvor du, kære læser, som skatteborger er med til at finansiere forsøget på at starte en krig mod medier og navngivne journalister. Den takker vi nej til at deltage i; for vi ønsker ikke et mediebillede som i USA."
Kilde: Berlingske, s. 1, 10-11, 12

Institutionelle anliggender: En halv Orbán-løsning er ingen løsning
Flere af dagens aviser skriver, at ungarske Victor Orbán og hans regeringsparti Fidesz er blevet suspenderet fra EPP. I Informations leder kan man blandt andet læse: "Ved første klik så det onsdag aften ud til, at en ungarsk smædekampagne mod EU-kommissionsformand Jean-Claude Junckerog milliardæren George Soros var dråben, der havde fået bægeret til at flyde over for EPP - altså den konservative og kristendemokratiske partigruppe i Europa-Parlamentet, som ikke bare Juncker, men også ungarske Orbán og hans parti Fidesz selv sidder med i. Også tyske Manfred Webers tålmodighed så umiddelbart ud til at være flydt over - altså EPP-gruppens farveløse leder og EU-kommissionspræsident in spe, der personligt var fløjet til Ungarn for at advare Orbán mod de antieuropæiske udskejelser. Men glæden over de hurtige meldinger varede kort. For Orbán og hans kumpaner er kun midlertidigt suspenderet fra partigruppen, og det endda med Orbáns egen velsignelse. Dermed har de 12 Fidesz-mandater godt nok hverken stemmeret eller ret til at deltage i EPP-partimøder. Men der er kun tale om en midlertidig suspension, som ekspertkommissionen i EPP og Fidesz nu skal tage stilling til - vel at mærke efter valget til Europa-Parlamentet i maj. Dermed er konflikten ikke løst, men kun udsat. Måske trækker Orbáns parti i sidste ende selv stikket, men indtil videre ligner det præcis det, som EPP ville og burde gøre op med: et taktisk og gennemskueligt spil om mandater. Det blev bekræftet, da Orbán og Weber samstemmende udtalte, at der nu endelig er ro på og tid til valgkamp. Det er synd og skam. For det er på højeste tid for EPP at sige helt farvel til Fidesz. Smædekampagnen mod Juncker er kun et symbol for Orbáns større angreb på retsstaten, på domstolenes uafhængighed og på mediers og ngo'ers frihed. Det er ikke nyt. Hvad EPP's ekspertkommission skal undersøge, er derfor en gåde. I en klumme i Berlingske skriver Kasper Støvring, forfatter og foredragsholder, blandt andet: "Det ungarske regeringsparti, Fidesz, der ledes af den udskældte Viktor Orbán, er blevet suspenderet af den store EPP-gruppe i Europa-Parlamentet. Det er skidt, for man bør tolerere Europas mangfoldighed af politiske kulturer, og man bør anerkende den beslutsomhed, hvormed Ungarns regering værner om den nationale suverænitet og sikrer Europas grænser. De liberale er uenige, for Ungarn forbryder sig mod værdier som ytringsfrihed og pluralisme i medier, politik og uddannelser. De liberale har delvis ret, men tager grundlæggende fejl." Weekendavisen skriver også, at EPPs politiske forsamling onsdag vedtog at suspendere Fidesz' medlemskab. Vedtagelsen er et kompromis mellem de især nordeuropæiske partier, der gik ind for at smide Fidesz helt ud, og de især sydeuropæiske, som hidtil har holdt hånden over ungarerne. Efter hvad det forlyder forhandlet igennem af den nye tyske CDU-leder, Annegret Kramp-Karrenbauer. I Berlingske kan man læse, at det ikke kun er EPP-gruppen, der har omstridte partier med på holdet. Det er primært tre partier i den socialdemokratiske gruppe i Europa-Parlamentet, der har tiltrukket sig negative overskrifter. Tilsammen står de for 21 af den socialdemokratiske gruppes 186 mandater. Til sammenligning har Fidesz 12 mandater. Også socialdemokratiet i Bulgarien, BSP, er omgivet af korruptionssager. Den tidligere premierminister Sergej Stanisjev er formand for Europas socialdemokrater, og i hans tid som premierminister var korruptionen så omfattende, at EU i en periode stoppede økonomisk støtte til Bulgarien.
Kilder: Information, s. 16; Berlingske, s. 23, 34; Weekendavisen, s. 12

Andre EU-historier

Klima: K: Det er altid os, der trækker i en grønnere retning
I den syvende artikel af Informations serie om de danske partiers klimapolitik forud for folketingsvalget er det De Konservatives tur til at udtale sig. Her udtaler Mette Abildgaard, De Konservatives politiske ordfører, blandt andet: "Jeg er dødtræt af, at klimakampen er en skyttegravskrig og en konkurrence om at være mest grøn frem for, hvordan vi når længst sammen. Som med alt andet i denne verden skal man lægge en plan, hvis man vil opnå noget som helst, og der er CO2-budgetter virksomme. Jeg kan sagtens se for mig, at vi kommer til at samarbejde med en eventuel rød regering om klimapolitikken. For os er det ikke afgørende, hvem vi samarbejder med. Så længe det sker med vores konservative balancesynspunkt i behold. Derfor var vi også som eneste borgerlige parti en del af klimaloven fra 2014. Men det kræver, at vi tager rustning og sværd i brug, for det gør os til skydeskive blandt de andre borgerlige partier." Om stigningen i EU-luftfartens belastning på klimaet og andre lande, der har indført nationale passagerafgifter, siger hun: "Det går vi ikke ind for. Grundlæggende skal det ikke være dyrere at være dansker, hvad end det er afgifter på biler, flyrejser eller indkøb. Det er fair at forvente, at vi politikere prioriterer de midler, der skal til for at adressere den grønne omstilling, inden for det budget, vi har."
Kilde: Information, s. 6-7

Klima: Arbejderklassen skal ikke stå med regningen for klimakampen
I et debatindlæg på Altinget skriver Niels Fuglsang, Ph.d.-stipendiat hos Cevea og kandidat til Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet, blandt andet: "Det koster penge at begrænse klimaforandringerne. Men det koster mange flere at se passivt til. Og i begge tilfælde er det de svageste grupper i samfundet, der står for skud. Derfor er det afgørende, at klimakampen føres på en måde, der først og fremmest lader dem, som har ressourcerne, betale regningen. [...] Men hvordan sikrer vi en socialt retfærdig grøn omstilling i USA, EU og Danmark? Vi har set, hvordan den direkte anledning til De Gule Vestes protester i Frankrig var de øgede afgifter på benzin, som kombineret med ringere velfærd og forværrede leveforhold for den arbejdende befolkning satte ild i Champs-Élysées. Uligheden stiger i stort set alle OECD-lande, og de klimatiltag, der er i politikernes værktøjskasse, såsom benzinafgifter, flyafgifter og kødafgifter, vender ofte den tunge ende nedad. [...] For det første skal klimaindsatsen kombineres med progressiv beskatning. Præsident Macrons tilgang med at indføre benzinafgifter, der rammer bunden, samtidig med at der gives skattelettelser til toppen, er socialt uretfærdig. Snarere bør man se på, hvordan man kan beskatte stor arv, aktieindkomster og selskaber som Google, Apple og Facebook og lade disse betale for indsatsen. For det andet skal afgifter og incitamenter i så høj grad som muligt ramme selskaberne frem for forbrugerne. I forhold til fly vil det sige, at flysektoren skal inkluderes i EU's kvotehandelssystem og have så få CO2-kvoter, at sektoren enten må udvikle og anvende grønt brændstof eller betale for afgifterne. I forhold til landbrug vil det sige, at EU's landbrugsstøtte udelukkende skal gå til landbrug, der aktivt nedbringer deres udledning af CO2 via for eksempel at pløje mindre, plante mere grønt og udnytte gylle til biogas."
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Ungarns ambassadør: EU risikerer at gå ud over sine beføjelser
I et debatindlæg på Altinget skriver Kristóf Altusz, Ungarns ambassadør i Danmark, blandt andet: "Efter at Ungarn blev optaget i Den Europæiske Union i 2004, har vi oplevet, at hver gang det flerårige rammebudget forhandles, så tager debatten om EU-midler til i styrke. Ikke desto mindre er det vigtigt at gøre en ting klart: EU-midler er ikke en venlig gestus, men det er midler, der fordeles, som traktaterne foreskriver. Derfor må den opfattelse, at EU-midler er en slags humanitær bistand eller velgørenhed fra Vesten, helt oplagt forkastes fra et ungarsk synspunkt. Eftersom Europa-Kommissionen er forpligtet på at beskytte de grundlæggende værdier, som Den Europæiske Union er baseret på, er Ungarn helt indforstået med de skridt, som EU har taget for at beskytte sine økonomiske interesser mod medlemslande, der bryder med retsstatsprincipperne. Men Europa-Kommissionens forslag, der blev fremlagt i maj 2018, giver udtryk for betingelser, som vil række ud over EU-traktaten, og som risikerer at skabe parallelle mekanismer til artikel 7. [...] Den institutionelle konflikt har kun vokset sig større, idet Europa-Parlamentet blandede sig og stemte for forslaget. Ikke desto mindre værdsætter Ungarn EU's forfatningsmæssige forankring og har stærk tiltro til, at beslutninger vedrørende formodet overtrædelse af retsstatsprincipper skal træffes inden for rammerne af Rådet. [...] Som medlem af FN's Menneskerettighedsråd tror Ungarn på, at implementering af retsstatsprincipper udført af nationale regeringer er essentielt for at fremme og beskytte menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder."
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Orbáns forsøg på at gøre valget til en folkeafstemning om indvandring vil ikke lykkes
I en analyse skrevet af lvan Krastev, politolog og formand for Center for Liberale Strategier i Sofia, Bulgarien, kan man blandt andet læse: "Højrepopulister forestiller sig, at de europæiske vælgere er langt mere besatte af frygt for indvandringsstrømme, end tilfældet er - men de politiske fronter har forskudt sig til andre temaer siden 2015 Demokratisk politik kræver dramatik. Valghandlinger kan ses som terapisessioner, hvor vælgere konfronteres med deres værste skrækscenarier - en ny krig, demografisk kollaps, økonomisk krise og miljøkatastrofer - men ovebevises om, at de i stemmeboksen får magt til at afværge disse scenarier. [...] Lige nu har politikerneovebevist et flertal i befolkningerne om, at Europa vakler på randen af en katastrofe. De har endnu til gode også at overbevise borgerne om, at de har magten til at forhindre dette. De Gule Vestes karateristiske vrede vækker genklang i en del andre EU-lande, men det kommende europaparlamentsvalg vil ikke blive nogen gentagelse af Brexit- afstemningen, af den simple grund at intet stort populistparti, hverken til højre eller venstre, i dag åbent advokerer for udmeldelse af hverken unionen eller eurozonen. [...] Der er blandt proeuropæere udbredt frygt for, at den aktuelle polarisering af europæisk politik vil blive til højrepopulismens fordel, og at Ungarns premierminister, Viktor Orbán, vil få held til at gøre europaparlamentsvalget til en folkeafstemning om Bruxelles' utilstrækkelige indsats for at få bugt med indvandringsstrømme. [...] Den største udfordring for østvest-relatonerne inden for EU er derfor denne: Hvordan forhindrer vi mobiliteten i Europa i at være en ensrettet gade fra øst til vest, og hvordan de centraleuropæiske lande kan kompenseres for at uddanne egne statsborgere, som bryder op for at slå sig ned i Tyskland eller Frankrig. Endnu er dette ikke et problem, som det falder højrepopulisterne ind at bringe på bane."
Kilde: Information, s. 10-11

Det digitale indre marked: Dansk Wikipedia gik i sort
Flere af dagens aviser skriver, at den danske, og flere andre landes, udgave af Wikipedia gik i sort i 24 timer i protest mod et nyt regelsæt om digital ophavsret, som EU-Parlamentet stemmer om i næste uge. Reglerne skal sikre, at for eksempel musikere og nyhedsmedier lettere kan tjene penge, når artikler eller musiknumre deles på platforme som YouTube og Facebook. Wikipedia er uenig i dele af forslaget og frygter, at det vil medvirke til at blokere for indhold, der gerne må deles.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 2; Berlingske, s. 13; Ekstra-Bladet, s. 18; Jyllands-Posten, s. 2; politiken, s. 2; B.T. metro, s. 6

Institutionelle anliggender: I virkeligheden
I Weekendavisens leder kan blandt andet læse: "De håbede måske selv, at ingen helt opdagede det, folkene i Enhedslisten, da de i sidste uge afleverede denne historiske besked til offentligheden: Partiet synes ikke længere, at Danmark skal melde sig ud af EU. "Vi stiller ikke op med et krav om en folkeafstemning. Vi stiller i stedet op for at ændre EU indefra," lød det fra partiets politiske ordfører, Pernille Skipper. [...] EU-modstanderes argumenter findes stadig i partiprogrammet, hvis man har brug for at blive mindet om den fantasi, der hidtil har rådet: Her lyder det, at en dansk udtræden af EU vil bidrage til at "skabe opbrud i hele EU-systemet og svække EU". Målet, lyder det, er ‘en total opløsning af EU’. Det er ikke så svært at se, hvorfor partiet har skiftet mening: Udfoldet i virkeligheden kan enhver konstatere, at partiets politik ikke har skabt opbrud i EU, men sammenbrud i Storbritannien. [...] Retræte blæser man, når man indser, at slaget er tabt. Samme fornuft har endnu ikke ramt Folkebevægelsen mod EU. Til gengæld falder EU-modstanden i befolkningen dramatisk, som en ny meningsmåling netop viste torsdag. Den europæiske EU-modstand er næsten forsvundet fra venstrefløjen, og den sidste illusion vil forsvinde, hvis briterne ryger ud af EU med et brag. Så kan de britiske lønmodtagere nemlig ‘trække indflydelsen tilbage’ og stå helt uden de standarder for miljø og arbejdsforhold, der gælder i resten af Europa."
Kilde: Weekendavisen, s. 14

Klima: Maria R. Gjerding: Ny havstrategi er en kæmpe maveplasker
Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Næsten lige meget hvor i landet, vi danskere er, har vi havet som en stor ukontrolleret og fascinerende nabo. Jeg er sikker på, at vi alle har nydt en solnedgang, en buldrende storm eller en varm sommerdag ved havet. Men også under havets glitrende overflade findes en stor, skøn og vild natur. Her hersker søanemoner, makreller, søpindsvin, boblerev og marsvin og alle de andre af havets sære skabninger. Det er den største og mest uregulerede natur, vi har i Danmark. Alligevel får den aldrig rigtigt den store politiske bevågenhed, andet end når der er iltsvind, bliver forhandlet fiskekvoter, eller hvis fiskerne synes, at sælerne æder for mange fisk. Konsekvensen er enkel: Havene omkring os har det skidt, og ikke et eneste dansk havområde vil kunne leve op til EU's mål om god økologisk tilstand i 2020. Det skal der gøres noget alvorligt ved, synes vi i Danmarks Naturfredningsforening. Og nu er det rigtige tidspunkt. EU-landene skal nemlig i år følge op på Havstrategidirektivet fra 2008, og Danmark har sendt en Havstrategi II i høring. [...] Det er ikke første gang, Danmark forsøger at slippe for at beskytte havet. EU-Kommissionen sendte i 2015 en åbningsskrivelse, fordi Danmark også dengang forsøgte at sno sig uden om forpligtelserne i EU's havstrategidirektiv. [...] Regeringen medgiver da også, at ambitionsniveauet alene rækker til lige med det yderste af neglene at nå EU's krav - eller med regeringens egne ord: Strategien skal minimumsimplementeres, og det må ikke have nogen erhvervsøkonomiske eller væsentlige administrative konsekvenser. Hvis det ikke må koste noget for nogen at genoprette vores havmiljø, så når vi aldrig i mål."
Kilde: Altinget

Handel: På trods af Trump: Den transatlantiske økonomi er større end nogensinde
Ifølge præsident Trump er der ikke noget at tage fejl af: USA har et stort underskud på samhandelen med EU. I 2018 nærmere betegnet et minus på 169,3 milliarder dollars, men der er alene tale om et underskud på varehandelen. Den netop offentliggjorte rapport Transatlantic Economy 2019 udarbejdet af School of Advanced International Studies ved Johns Hopkins University i Baltimore viser, at billedet af den transatlantiske økonomi er langt mere nuanceret, og at USA faktisk har overskud på det totale økonomiske samkvem med Europa. ”Desværre er der opstået mange misforståelser om den transatlantiske økonomi og de styrker, som den repræsenterer. Eksempelvis er de færreste amerikanere klar over, at USA's største eksportør af biler er den tyskejede BMW-fabrik i Spartanburg i South Carolina. Omvendt er det lykkedes præsident Donald Trump at få plantet budskabet om, at USA har et stort underskud på samhandelen med EU. Når det gælder varehandelen, er det korrekt, men det hører med, at USA har en stor eksport af tjenesteydelser og i særdeleshed henter store indtægter hjem fra amerikanske virksomheders aktiviteter i Europa,” fortæller professor Daniel S. Hamilton, der blandt andet står bag rapporten. Jyllands-Posten skriver, at siden EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, i juli i fjor mødtes med præsident Trump i Det Hvide Hus, har USA og EU været på det forberedende stadium af de handelsforhandlinger, der er udløst af Trump-regeringens trusler om at øge importtolden på biler fra Europa. EU har erklæret sig parat til at drøfte handlen med industrivarer. Fra amerikansk side er der dog et krav om at inddrage landbrugs- og fødevarer, hvilket handelspolitisk er det mest betændte emne for EU. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har på forhånd meddelt, at han vil nedlægge veto mod at inddrage landbruget i forhandlingerne. Flere end 50 amerikanske landbrugsorganisationer har også skrevet til Lighthizer med krav om at inddrage landbruget i handelsforhandlingerne med EU. Jyllands-Posten oplyser at EU's handelskommissær Cecilia Malmström endnu ikke har fået et forhandlingsmandat fra ministerrådet, og foreløbig har den amerikanske regering været optaget af handelsforhandlinger med Kina og har derfor ikke presset på, for at få gang i forhandlingerne med EU.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 13

Institutionelle anliggender: Hvornår, hvornår, hvornår?
I en politisk analyse i Kristeligt Dagblad skriver politisk redaktør Henrik Hoffmann-Hansen blandt andet: ”Hvornår kommer valget? Det er uden sammenligning det spørgsmål, man som politisk journalist oftest bliver stillet i disse uger. Svaret er som altid, at det ved kun statsministeren. Derfor bør man heller ikke gætte på det, men pyt - lad os da tage et kig i kaffegrumset. For reelt er der nu kun ganske få muligheder tilbage for statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) - et lynvalg, et europavalg og et sommervalg. Hvad taler for og imod hver af de tre muligheder? […] Et dobbeltvalg, hvor man den 26. maj både stemmer til Europa-Parlamentet og Folketinget, udskrevet sidst i april eller først i maj, ligner en stadig mere sandsynlig udgang. Det vil give regeringen mere tid til at agitere for sin sundhedsaftale. Udenrigspolitik spiller som regel ikke nogen rolle for udfaldet af danske valg, men det vil Brexit-kaosset måske ændre på denne gang. I Venstre er vurderingen i hvert fald, at Lars Løkke Rasmussen vil kunne slå Mette Frederiksen (S) i debatter om EU og internationalt samarbejde.”
Kristeligt Dagblad, s. 1, 3

Konkurrence: Skattely skal stoppes – EU-kassen lukkes i
Susan Kronborg, folketingskandidat for Radikale Venstre i Østjylland, skriver i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad følgende: ”Hovedparten af de skatteindtægter, som de europæiske statskasser går glip af på anslået 370 milliarder kroner, havner ikke på Bahamas. De multinationale selskabers foretrukne skattely er andre EU-lande som Holland, Irland og Luxembourg. Jeg vil sætte turbo på EU's bestræbelser for at stoppe de muligheder for skatteundvigelse. Når Margrethe Vestager i EU kæmper for, at gigantvirksomhederne bidrager mere til statskasser med de nye tanker om en digital skat - så hilser jeg det velkommen. Ligesom penge skal i kassen, skal vi sørge for, at midlerne ikke siver ud igen. Kassen skal lukkes i. Straks.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 8

Handel: EU-straftold slår til: Lussing til eksporten af amerikansk whisky
I sommers indførte USAs præsident Donald Trump told på stål og aluminium fra EU, Canada og Mexico hvilket resulterede i en toldkrig, hvor Kina, Canada, Mexico og EU smækkede importafgifterne op fra ti procent til 25 procent på blandt andet amerikansk whisky og bourbon sidste år. Berlingske skriver, at en rapport fra Destilled Spirits Council viser, at de hævede toldafgifter har resulteret i et fald på amerikansk whiskyeksport på 11 procent i anden halvdel af 2018. Den samlede eksport til EU faldt med 13,4 procent i anden halvdel af 2018 efter at have steget 33 procent i løbet af de første seks måneder. Den Europæiske Union er det største marked for spiritus og står for næsten 60 procent af den samlede eksport.
Kilde: Berlingske, s. 2

Handel: Kontroller Kina-pakker eller luk adgangen totalt
I et debatindlæg i Børsen skriver Annette Falberg, branchedirektør i DI Handel, følgende: ”Et par tryk på telefonen og så har danske forbrugere i dag adgang til hele verden. Med det store udbud er det ikke underligt, at flere og flere lægger deres indkøbskroner i webshops - uden nødvendigvis at skele til, om webshoppen ligger i Danmark, i et EU-land eller et sted i Østen. Men i praksis har det betydning - og ikke kun for statskassens momsindtægter, som Børsen skrev om i mandags. Vi hilser Karsten Lauritzens (V) udmelding i Børsen om flere kontroller velkommen. Det er for let at snyde i dag, og vi skylder de danske virksomheder, at konkurrencen sker på lige vilkår. Ultimativt må vi se på mulighederne for at lukke adgangen til webshops, der snyder. Konkurrenceforvridning sker imidlertid ikke kun med momsen. Nej, hvad værre er, så risikerer danske forbrugere at bestille varer hjem, der ikke er sikre. Blandt andet er handlen med kopiprodukter ifølge OECD stor og stærkt stigende. Der er tale om varer, som kan indeholde kemikalier, vi for længst har forbudt i EU. […] Vi må sætte forebyggende ind på flere fronter. For det første skal forbrugerne kende de mulige konsekvenser af at importere varer, der ikke lever op til EU's krav til produktsikkerhed, og vide, at det er 100 procent på egen risiko. Det bør i sig selv nedsætte lysten. For det andet skal vi indgå bilaterale aftaler med de store platforme og webshops, som målretter sig europæiske forbrugere. Dels for at de opkræver den lovpligtige moms og dels for, at de tager ansvar for, at deres produkter lever op til EU's regler. Endelig skal spørgsmålet om international e-handel løftes i WTO-regi, hvor landene forpligter hinanden på et sæt internationale spilleregler for global e-handel."
Kilde: Børsen, s. 2