Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information23. april 2021Repræsentationen i Danmark

Fredag den 23. april

Tophistorier

Joe Biden blæser til klimakamp
USA's præsident, Joe Biden, har inviteret 39 statsledere samt EU til at deltage i det virtuelle klimatopmøde, Leaders Summit on Climate. På det virtuelle klimatopmøde torsdag meddelte den amerikanske præsident, Joe Biden, at USA skruer op for ambitionerne på klimaområdet. Det skriver flere aviser. USA er verdens næststørste forurener efter Kina og nu håber USA's regering, at den med et ambitiøst mål kan få andre lande til at følge med i samme retning. Kinas præsident, Xi Jinping gentog torsdag Kinas mål om CO2-neutralitet i 2060, hvorimod Japan annoncerede noget nær en fordobling af sit tidligere reduktionsmål. EU forpligtede sig til ved udgangen af dette årti at skære mindst 55 procent ned på udledningerne i forhold til 1990. ”Dette er årtiet, hvor vi skal tage beslutninger, der vil afværge de værste konsekvenser af klimakrisen,” sagde præsidenten ved det virtuelle topmødes indledning ifølge Kristeligt Dagblad. I USA bliver det blandt andet kulkraftværker og biler, der skal indfri en stor del af Bidens løfte og Bidens store infrastrukturplan til 2300 milliarder dollar indeholder flere grønne tiltag, der kan veje tungt i det amerikanske klimaregnskab. Planen skal dog vedtages i Kongressen og mange republikanske politikere frygter, at planen vil koste job og skade økonomien. Ifølge en ny rapport fra EU's klimatjeneste, Copernicus, blev 2020 det varmeste år, der nogensinde er målt i Europa og FN's generalsekretær, Antonio Guterres, mindede på klimatopmødet om, at tiden er ved at løbe ud, hvis verden skal nå at bremse udviklingen. ”Moder Natur venter ikke på os. Vi står på kanten af afgrunden. Vi må sikre os, at det næste skridt er i den rigtige retning,” sagde Guterres.

Jyllands-Posten skriver, at Greenpeace ikke mener, at det er nok, at Biden vil halvere USA’s udledning. Kritikken går blandt andet på, at 2005 bliver referenceår, hvilket er året, hvor USA’s egen CO2-udledning kulminerede. Stort set resten af verden bruger 1990 som målestok for reduktionsmål. EU-landene har til sammenligning aftalt at reducere CO2-udledningen med 55 pct. i 2030 - men det er målt i forhold til udledningen i 1990 og hvis man overfører USA's målsætning til samme skala, så svarer Joe Bidens nye mål ifølge Greenpeace blot til en reduktion på omkring 43 pct. ”Det er selvfølgelig bedre toner end under Trump, og det er enormt vigtigt og positivt, at USA melder sig på banen, genindtræder i klimakampen og sætter gang i en proces for at få hævet verdens ambitioner. Men vi ved, at hvis vi skal nå Paris-aftalens mål om at begrænse verdens temperaturstigning, så skal USA reducere sin udledning med 70 pct. i 2030. I det lys er det nye mål for lavt,” siger Helene Hagel, klimapolitisk leder hos Greenpeace i Danmark.

Klimatopmødet fortsætter fredag, hvor Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), skal tale som repræsentant for et land, der ved lov har vedtaget et af verdens mest ambitiøse reduktionsmål på 70 procent i 2030 målt i forhold til 1990, skriver Jyllands-Posten og Politiken. Inden mødet erklærede hun sig optimistisk. ”Jeg synes, vi har fået en fantastisk præsident i USA, som bruger den mulighed, han har fået, fordi han er blevet præsident, til virkelig at sætte gang i forandringer, både indenlands i USA med en kæmpestor investeringsplan på vej ud af krisen og så meget aktivt på klimaområdet. Så nej, jeg kan ikke se nogen som helst troværdighedsproblemer,” sagde Mette Frederiksen ifølge Politiken. Deltagerlisten viser, at det er den helt store scene Mette Frederiksen træder ind på og hun har tænkt sig at udnytte muligheden fuldt ud. ”Jeg kommer til at brande dansk teknologi fuldstændig ublu. De danske virksomheder har jo svaret på det, de andre lande leder efter. Så jeg kommer til at holde en tale i morgen (fredag, red.), hvor dansk erhvervsliv er skubbet helt frem. Det kommer til at handle om havvind, elektrificering, energiøer og det maritime område. Derudover kan vi en masse på f.eks. vand, energieffektiviseringer og fødevarer, som jeg tror vil komme meget højere op på den grønne eksportdagsorden,” siger Mette Frederiksen ifølge Jyllands-Posten.

Berlingske skriver, at en længe ventet aftale i EU tidligere på ugen understregede, at der formentlig er behov for amerikansk lederskab. Den hollandske klimakommissær, Frans Timmermans, kaldte aftalen for en ”milepæl” onsdag og EU-Kommissionsformanden Ursula von der Leyen, stemte i og kaldte loven for et ”bindende løfte til vores børn og børnebørn”. Anderledes skeptiske var både grønne organisationer og den yderste venstrefløj. ”EU svigter med denne aftale klimakampen og lukker ørerne for det klare budskab fra klimavidenskaben. Det er en katastrofe for klimaet. Vi har brug for mindst 65 procents reduktion i 2030. Nattens aftale er milevidt fra den nødvendige reduktion. Det er dybt skuffende,” mener Nikolaj Villumsen, Enhedslisten europaparlamentariker. Joe Biden ventes at bruge det virtuelle klimatopmøde, der finder sted et halvt år før det næste store globale klimatopmøde, COP26 i Glasgow, til at melde USA tilbage i denne grønne førertrøje efter fire års fravær.

Information bringer en analyse af journalist Jørgen Steen Nielsen, som blandt andet skriver: ”Stats- og regeringschefer på stribe bekræftede deres klimaambitioner på førstedagen af USA's virtuelle klimatopmøde for verdens ledere. Men det var mere luftige løfter end faste forpligtelser - og er dermed afsæt for en ny offensiv fra de globale klimaaktivister. […] Ord er taknemmelige, og torsdag var der mange af dem. Men selv om mange af de officielle budskaber var præget af varm luft og fugle på taget, så binder ord også. Løfterne og advarslerne sætter sig spor i den kollektive bevidsthed og vender tilbage til afsenderne fra civilsamfundets aktivister. I bedste fald som påmindelser om, hvad der skal leveres, i værste fald som anklager om svigt og hykleri.”
Kristeligt Dagblad, s. 7, 11; B.T., s. 13; Politiken, s. 6; Jyllands-Posten, s. 10-11, 17; Berlingske, s. 15 (23.04.2021)

Prioriterede historier

Anholdelse, chikane og afpresning kan vente hjemvendte syrier
European Asylum Support Office (EASO) påpeger, at der er store risici forbundet med at rejse hjem til Syrien som flygtning og alligevel kan syriske flygtninge ikke længere opnå opholdstilladelse i Danmark på baggrund af de generelle forhold i Damaskus-området. I en EASO-rapport fremgår det, at ”hjemvendte møder manglende retssikkerhed, udbredte overtrædelser af menneskerettigheder og ringe økonomiske udsigter”. Ifølge Udlændingestyrelsen kan 505 syriske flygtninge fra Damaskus-området alligevel stå til at få inddraget eller nægtet forlængelse af opholdstilladelse og Danmark går i den forstand enegang, hvilket giver stor international opmærksomhed. Ekstra Bladet skriver blandt andet i sin leder: ”Det er såmænd ikke kun herhjemme, at regeringen ved bedre end alle andre. Det gælder også i Syrien. For eksempel er både udenrigsminister Jeppe Kofod og udvisningsminister Mattias Tesfaye bedre informeret om forholdene i Damaskus og omegn end alle andre i denne verden. Derfor har regeringen besluttet at udvise 97 syriske flygtninge, herunder 20 børn, til området omkring den syriske hovedstad. […] Danmark er stort set det eneste land i verden, der mener, at det er sikkert at sende flygtningene hjem. Den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, sagde forleden i FN, at det ikke er sikkert at sende flygtninge hjem. Heller ikke til de områder, som regimet har kontrol over. Hans konklusion er, at flygtningene risikerer at blive tortureret og dræbt. […] Jeppe Kofod var åbenbart heller ikke til stede den dag i marts, da EU's udenrigsministre i en ellers fælles erklæring blev enige om, at volden er vendt tilbage i Syrien, og vi citerer: 'Betingelserne for en sikker, frivillig, værdig og varig tilbagevenden i overensstemmelse med folkeretten er ikke til stede.' Desuden sagde EU-Kommissionens vicepræsident og de facto udenrigsminister, Josep Borrell, så sent som 30. marts, at regimet i Damaskus lige nu ikke tilbyder en fremtid for det syriske folk. Meget kan man sige om regeringen, men når det handler om Syrien, lader den sig ikke påvirke af kendsgerninger.”
Berlingske, s. 12-13; Ekstra Bladet, s. 32 (23.04.2021)

EU forbereder sag mod Astrazeneca
Børsen og Kristeligt Dagblad skriver, at kilder i EU-diplomatiet oplyser, at EU-Kommissionen er i gang med at forberede sig på en retssag mod den svensk-britiske medicinalvirksomhed Astrazeneca for at have svigtet aftaler om leveringer af covid-19-vaccinedoser. Spørgsmålet om et sagsanlæg i sagen blev onsdag taget op blandt EU-landenes ambassadører i Bruxelles og her var der et flertal, som støttede beslutningen om en retssag, siger kilderne. B.T. skriver dog, at Irlands sundhedsminister, Stephen Donnelly, allerede torsdag i landets parlament bekræftede, at EU-Kommissionen har anlagt sag mod AstraZeneca. Han tilføjer, at Irland på hans foranledning tidligere i denne uge blev part i sagen på EU-Kommissionens side. Kristeligt Dagblad skriver, at svensk-britisk vaccine er på vej ud af den europæiske vaccinationsplan som følge af skepsis og søgsmål. EU har allerede indkøbt 100 millioner ekstra doser af Pfizer-Biontech-vaccinen, og ifølge Wall Street Journal har EU til hensigt at købe yderligere 1,8 milliarder Pfizer-Biontech-vacciner over de næste to år. Professor Antoine Flahault fra institut for global sundhed ved universitetet i Genève mener, at det kan indvarsle en omrokering af vaccinationsstrategierne i verden. ”Der tegner sig en vaccinationsstrategi i de rige lande, der vil vaccinere næsten udelukkende med Pfizer-Biontechs og Modernas vacciner, som hviler på en anden teknik end Astrazeneca og Johnson & Johnsons traditionelle vacciner,” siger Antoine Flahault. Ifølge Reuters har EU bekræftet, at Kommissionen ikke vil benytte sig af sin mulighed for at købe 100 millioner ekstra doser af coronavaccinen fra Astrazeneca.
Børsen, s. 6; B.T., s. 14; Kristeligt Dagblad, s. 7 (23.04.2021)

Vestager vil slå hårdt ned på uacceptabel brug af kunstig intelligens
EU-Kommissionen fremlagde onsdag en længe ventet lovgivning, som skal sætte faste rammer for, hvad ny teknologi fremover kan og må bruges til, uanset om det handler om kritisk infrastruktur, optagelse på uddannelser eller låneansøgninger, skriver Berlingske. Her fastslog kommissionen, at enhver ”uacceptabel” brug af teknologien, hvor computere efter at være blevet fodret med materiale finder mønstre og foreslår løsninger og svar ud fra deres viden, vil blive forbudt i Europa fremover. ”Når det kommer til kunstig intelligens, er tillid altafgørende. Det er ikke blot noget, der er rart at have,” sagde EU-Kommissionens næstformand, den danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager, ved fremlæggelsen, hvor hun slog fast, at EU dermed fastsætter ”nye globale normer” for kunstig intelligens. ”Vi mener, at dette haster. Vi er de første på kloden, der foreslår sådan en lovgivning,” tilføjede hun. I erhvervslivet modtages opstramningerne positivt og der er ros til EU for at tage fat om problemerne. Men samtidig advares der mod at spænde buen for hårdt. ”Vi må ikke ende i en situation, hvor reguleringen afskrækker brugen af kunstig intelligens, før vi overhovedet er kommet i gang. For den rummer store muligheder for at gøre vores samfund endnu bedre inden for blandt andet sundhed, klima og produktion. EU har en stor rolle i at skubbe på den udvikling og skabe større efterspørgsel efter værdibaseret kunstig intelligens, hvor danske og europæiske virksomheder kan se en klar konkurrencemæssig fordel ved at udvikle kunstig intelligens med mennesket i fokus,” siger Natasha Friis Saxberg, administrerende direktør for Danmarks største brancheorganisation for it-virksomheder, IT-Branchen.
Berlingske, s. 9 (23.04.2021)

Det digitale indre marked

Må regnekraften være med os
Weekendavisen bringer en kommentar af journalist Louise Fogh Hansen, som blandt andet skriver: ”Kunstig intelligens arbejder for øjeblikket på at løse nogle af samfundets allerstørste problemer: Én algoritme holder øje med, hvor den næste coronavirus kan opstå, mens en anden optrevler hvidvask for danske banker. Kunstig intelligens skal også revolutionere sundhedsvæsenet og redde rovfugle fra at flyve ind i roterende vindmøllevinger. Der er noget fuldstændig genialt ved den nye teknologi, og derfor er det en svær balanceakt, EU forsøger at mestre, når man nu begynder at lave regler for området. Udspillet blev præsenteret af Margrethe Vestager i denne uge og lanceres som »verdens første« forsøg på at tøjle kræfterne i den kunstige intelligens (AI). Man vil sikre innovation, men samtidig beskytte borgere mod at blive ramt af vilkårlige beslutninger, truffet af en algoritme. […] Ved at opdele AI-systemer efter risiko forsøger EU at opnå de praktiske og økonomiske fordele ved de teknologiske landvindinger uden at sætte borgerrettigheder over styr. Unionen vil direkte forbyde regeringer at bruge AI til sociale pointsystemer, ligesom de heller ikke må anvendes til manipulation af menneskers adfærd for at omgå deres frie vilje. […] Spørgsmålet er bare, om det vil virke i praksis. Udspillet kritiseres for vage definitioner og smuthuller, så man risikerer at blåstemple problematiske AI-systemer i stedet for at begrænse dem.”
Weekendavisen, s. 2 (23.04.2021)

Finansielle anliggender

ECB holder fast i rekordlav rente
I forlængelse af sit rentemøde torsdag oplyser Den Europæiske Centralbank (ECB), at den holder fast i sin nuværende pengepolitik, som omfatter en rekordlav rente og et stort opkøbsprogram af obligationer. Det skriver flere aviser. ECB-chef Christine Lagarde slog fast på mødet, at en nedtrapning af pandemiopkøbsprogrammet (PEPP) endnu ikke har været på dagsordenen, for ifølge Lagarde ville snak om igen at skrue ned for programmet endnu være ”for tidligt”. Renten i ECB er fortsat på minus 0,50 pct. efter torsdagens rentemøde, hvilket er rekordlavt.
Børsen, s. 34, 39, 42; Berlingske, s. 12, 13; B.T, s. 14; Jyllands-Posten, s. 20 (23.04.2021)

Nu skal grønne investeringer blåstemples
EU markerer sig som en global frontløber og gør finanssektoren til drivkraft for den grønne omstilling, skriver Børsen. “EU vil bruge den finansielle sektor til at være drivkraft for den grønne omstilling. Det giver os en fælles målestok for, hvad der er bæredygtigt og grønt, når investorerne skal træffe deres valg, og det er positivt at få det fælles sprog. Vi er i finanssektoren godt i gang med at bidrage til den bæredygtige omstilling. Det er et fokus, vi har haft i en del år, og de nye regler fra EU er et længe efterspurgt værktøj,” lyder det fra Birgitte Søgaard Holm, direktør for Investering og Opsparing i Finans Danmark. Hun håber, at resten af verden bliver påvirket af EU til at gå i retningen mod globale esg-regler. “Mit nirvana er, at vi har globale regler. Klimakrisen er global, vi investerer globalt i virksomheder over hele verden. EU er helt klart en frontløber, og optimalt set vil det føre til globale standarder, hvilket også vil gøre det meget nemmere,” siger hun.
Børsen, s. 36-39 (23.04.2021)

Rentehjælp til en sønderbombet sektor
Stigende renter vil betyde en klar bedring af de nordiske bankers indtægter og aktieanalytiker Tue Simonsen, fra investeringsselskabet Investering & Tryghed, spår et afkast på 30 pct. de kommende år, når mellemregningerne er gjort op, skriver Børsen. “Det er højaktuelt med stigende renter, og de skaber bekymring generelt for aktiekurserne. Især for de dyreste vækstaktier. Særligt hvis de korte renter begynder at stige, vil det være fornuftigt at søge ly i finansielle aktier,” siger han og fortsætter: “Bankernes vigtigste indtjeningspost er renteindtægterne, og de har længe været udfordret samtidig med, at sektoren på andre måder har været ramt. Stigende renter vil være en hjælpende hånd til en sønderbombet sektor, og de gør sektoren interessant, hvis man tror på det scenarie.” I 2021 mener han, at vi går mod mere normale tider i økonomisk forstand, og det er også en retning, der vil komme bankerne til gode. “EU-Kommissionen og ECB forventer en bnp-vækst i EU i underkanten af 4 pct. Når forbrugerne bliver sluppet fri, vil der være mange penge på sidelinjen, der kan sætte sig i øget forbrug. Virksomheder skal ud at investere igen, og det giver øget aktivitet i bankerne. Det vil ske samtidig med, at staten i Danmark ikke længere agerer bank ved at give rentefri kreditter til erhvervslivet i form af udskudt skat og moms, så den aktivitet vil komme tilbage, når hjælpepakkerne udløber,” lyder det fra Tue Simonsen.
Børsen, s. 30-33 (23.04.2021)

Institutionelle anliggender

Dansk idræt og danske atleter skal ikke føre udenrigspolitik
Politiken bringer et debatindlæg af Niels Nygaard, formand for Danmarks Idrætsforbund. Han skriver blandt andet: ”Debatten om næste års VM i fodbold i Qatar kører med fuld fart i øjeblikket. Fra forskellige sider opfordres der til, at herrelandsholdet skal boykotte mesterskabet. DIF's holdning til deltagelse i internationale arrangementer i 'tvivlsomme' lande er klar: Så længe det officielle Danmark ikke - alene eller i samarbejde med EU eller FN - har besluttet en totalboykot af et givet land, deltager vi i de internationale mesterskaber, vi måtte være kvalificeret til. […] Det er utopi at forestille sig, at alle mesterskaber fremover afholdes i vestlige demokratier, der deler vores værdier, for disse lande udgør en minoritet i verdenssamfundet. Ud af klodens godt 200 lande deler maksimalt en tredjedel de værdier og de demokratiske traditioner, vi hylder. Alene i EU er der en række lande, hvor pressefrihed, minoriteters rettigheder og demokrati er under voldsomt pres. Derfor er det ikke nemt for Danmark og ligesindede lande at lave ændringer, men vi skal presse på. Også i forhold til at få større fokus på bæredygtighed i budprocessen. […] Jo flere der deler og udtaler kritik, jo større effekt vil den have. Det tror jeg vil være den bedste måde at gøre en forskel på, hvorimod jeg ikke tror, at vi ændrer noget, hvis nu og fremover tvinger danske atleter til at blive hjemme.”
Politiken, s. 6 (23.04.2021)

Erhvervsstyrelsen advarer Bestseller: Stop, eller I bliver ramt af EU-sanktioner
Erhvervsstyrelsen advarer tøjgiganten Bestseller med nye EU-sanktioner, hvis virksomheden fortsætter med at få produceret tøj på fabrikker i Myanmar, som ifølge en FN-rapport giver penge til militæret, skriver Politiken. Marlene Wind, der er professor på Københavns Universitet og leder af Center for Europæisk Politik, husker ikke, at en dansk myndighed nogensinde tidligere er kommet med en sådan advarsel til en virksomhed. ”Det er meget dramatisk og udtryk for, at den danske regering tager denne sag virkelig alvorligt,” siger hun. EU vedtog i mandags nye sanktioner, som betyder, at virksomheder i EU ikke må stille penge til rådighed for konglomeratet Myanmar Economic Holdings Public Company Limited (Mehl), hvis ejere er militæret i Myanmar. ”Hvis der er danske virksomheder, som ikke har forstået budskabet om, at man ikke må give penge til militæret i Myanmar, så bliver det pinligt for Danmark, fordi det internationalt så vil fremstå, som om Danmark ikke kan finde ud af at overholde sanktionerne. Hele EU's tilgang til Myanmar står og falder med, at medlemslandene har styr på deres virksomheder,” siger Marlene Wind. Bestseller indikerer, at virksomheden tager truslen om sanktioner afslappet. ”Vi har fået en venlig mail fra Erhvervsstyrelsen med praktisk information vedrørende de offentliggjorte sanktioner. Vi ser frem til, at Erhvervsstyrelsen senest 10. maj får indsigt i den lovede redegørelse, der beskriver omfanget af vores arbejde og indsats i Myanmar,” skriver kommunikationschefen for Bestseller, Morten Norlyk, i en mail til Politiken og tilføjer, at Bestseller ikke har yderligere kommentarer.
Politiken, s. 10 (23.04.2021)

Europæiske journalister oplever øgede trusler
Ny rapport viser, at corona gør det vanskeligere for europæiske journalister at udføre deres arbejde og flere EU-lande er faldet på indeks for pressefrihed. Den frie presse oplever et voksende pres i EU-lande som Tyskland, Polen, Grækenland, Ungarn og Bulgarien, hvis grad af pressefrihed alle er faldet siden 2020, konkluderer organisationen Journalister uden Grænser (RSF) i sit årlige World Press Freedom Index, der i 179 lande kortlægger graden af pressefrihed. ”Mange stater har misbrugt deres nødretsmuligheder under pandemien. Ungarn og Polen var allerede på vej ned ad den vej før nedlukningerne, men det er bekymrende, hvor mange andre europæiske lande der også er gået meget langt i forhold til at regulere pressefriheden,” siger Christian Bjørnskov, professor ved institut for økonomi på Aarhus Universitet.
Kristeligt Dagblad, s. 11 (23.04.2021)

Sex og splittelse truer skotske drømme
Uafhængighedsbevægelsen er splittet få uger før det skelsættende valg til selvstyreparlamentet Holyrood og efter anklager om sexovergreb falder tilslutningen. Spørgsmålet er nu, om en splittelse af uafhængighedsbevægelsen i sidste ende vil fremme drømmen om selvstændighed, eller om bevægelsen er godt i gang med at ødelægge sin måske bedste chance for at få en ny afstemning. ”Der er stor frustration inden for den nationalistiske bevægelse over, at der ikke er sket fremskridt, og at muligheder ikke er blevet udnyttet. Nicola Sturgeon kunne have forhandlet med Theresa May, da den britiske regering var svag og havde behov for støtte, men der er ikke sket en pind,” siger Kenny MacAskill, som er en af to Westminster-parlamentarikere, der har forladt SNP og nu i stedet repræsenterer Alba. Han en garvet politiker og han mener, at Brexit har skabt en kaotisk situation, som uafhængighedsbevægelsen bør udnytte. ”Ved afstemningen i 2014 var det en risiko at blive et uafhængigt land. Vi risikerede at miste vores medlemskab af EU, at miste pundet og ikke at nyde godt af Storbritanniens prestige. Nu er vi blevet hevet ud af EU imod vores vilje, pundet er ikke, hvad det var, og andre lande ser enten med foragt på Storbritannien eller finder landet latterligt. Så lige nu er det en større risiko at forblive i Storbritannien,” siger MacAskill og tilføjer: ”På et tidspunkt vil kaosset omkring Brexit falde til ro, og folk vil sige: Vi har lige overstået Brexit, kan vi overskue at gå igennem det en gang til?”
Weekendavisen, s. 11 (23.04.2021)

USA udfordrer Kina til kamp om grøn teknologi
I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: ”Verden bør være glad på klimaets vegne. Kampen mellem USA og Kina om det globale teknologisk-økonomiske herredømme er blevet grøn. […] I sin nye rolle som klimarepræsentant har fhv. udenrigsminister John Kerry stået for optakten til topmødet med rejser og møder i bl.a. Kina, Sydkorea og Japan. Med sig hjem fik han løfter fra flere lande om, at de fra de hjemlige skærme kaster glans over Washingtontopmødet med nye klimamål. Men måske mest sigende for USA's egen determination er, at Antony Blinken, den nye udenrigsminister, gør klima og grøn teknologi til benchmark for, hvordan USA teknologisk vil stå sig i opgøret med først og fremmest Kina. “Det er svært at forestille sig, at USA kan vinde den langsigtede strategiske konkurrence med Kina, hvis vi ikke kan føre an i den grønne energirevolution,” siger Blinken, der erkender, at USA allerede er faldet bagud. Han henviser til, at Kina har en tredjedel af alle globale patenter i vedvarende energi og er verdens største producent og eksportør af solpaner, vindmøller, batterier og elbiler. Hvis ikke USA indhenter efterslæbet, så “mister vi muligheden for at skabe verdens klimafremtid, på en måde der afspejler vore interesser og værdier, og vi vil miste utallige job for det amerikanske folk”, siger udenrigsministeren. Så Biden-administrationen synes fuldt ud rede til at gå i klimakamp. Hvor man ser Kina som den førende konkurrent på teknologiudvikling og ikke nævner EU. Endsige Danmark, hvilket i forhold til den danske regerings selvforståelse som global spydspids må skuffe i København.”
Børsen, s. 32 (23.04.2021)

Landbrug

Greenpeace: Regeringen og EU bør stoppe støtten til kød-kampagner
Altinget bringer et debatindlæg af Helene Hagel, klima- og miljøpolitisk leder, Greenpeace. Hun skriver blandt andet: ”Stadig flere danskere og europæere skærer heldigvis ned for forbruget af klimaskadelige produkter som kød og mælk. Det er en trend, der bekymrer de virksomheder, hvis forretningsmodel er bygget op på at sælge disse produkter. Derfor har deres interesseorganisationer de seneste år sendt en lind strøm af ansøgninger til EU-Kommissionen for at få offentlige støttepenge til at vinde forbrugerne tilbage i frikadellefolden. Kommissionen har i den grad imødekommet deres ønsker. Det fremgår af en ny rapport fra Greenpeace, Marketing Meat, der dokumenterer, at EU-kommissionen har udbetalt 1,9 milliarder danske kroner i støtte til reklamer for kød og mejeriprodukter i perioden 2016-2021. Tilskudsmodtagerne er europæiske interesseorganisationer for landbruget såsom Landbrug & Fødevarer. […] Sandheden er, at industrien vil gå meget langt for at vækste deres i forvejen store, klimaskadelige produktion, alt imens de prøver at bilde politikerne, offentligheden og forbrugerne ind, at de er godt på vej mod at blive CO2-neutrale. […] Vi skal omstille vores samfund, vores kødproduktion- og forbrug. Vi skal ikke finansiere markedsføring, der bevarer status quo. Regeringen bør derfor stoppe med at udbetale en eneste krone til kampagner af denne karakter og arbejde for, at EU-Kommissionen gør det samme.”
Altinget (23.04.2021)

Migration

Hamza blev i al hemmelighed udvist til Somalia. Nu er han væk
I marts blev en 31-årig somalier tvangsudsendt efter en aftale mellem Danmark og Somalia, der mørklægger mandens garantier for sikkerhed og nu er han forsvundet, skriver Politiken. Hverken udlændingeministeren, Udlændingestyrelsen, Flygtningenævnet eller Hjemrejsestyrelsen vil stille op til interview om sagen og Politiken har også forsøgt at komme i kontakt med de somaliske myndigheder, der ikke har svaret på henvendelsen. Ali Faqi, Somalias EU-ambassadør, der er bosat i Belgien, oplyser, at han ikke kender Hamzas sag, men at han nu vil undersøge den. Hamza er ifølge advokat Niels-Erik Hansen den første somalier, som er blevet tvangsudsendt i et år. Han mener, at den hemmelige aftale mellem Danmark og Somalia rejser et alvorligt retssikkerhedsmæssigt problem. ”Jeg var i gang med at skrive en klage til FN, men der er forhold, som jeg på grund af de dobbelt lukkede døre ikke må skrive om i klagen, så jeg kan faktisk ikke oplyse klageinstansen om, hvorfor jeg klager. Det er absurd. De redskaber, som vi normalt har som advokater, er stærkt begrænsede af den dansk-somaliske aftale til skade for mine klienter,” siger han.
Politiken, s. 1, 4 (23.04.2021)

Retlige anliggender

Joy Mortensens nye tech-lov kan være på kant med EU’s fortolkning af ophavsret
Thomas Riis, der er professor ved Center for Informations- og innovationsret på Københavns Universitet, mener, at kulturminister Joy Mogensens nye tech-lov kan være på kant med EU’s fortolkning af ophavsret. Han vurderer, at det kan blive svært at få en ny ophavsretslov, der skal regulere tech-virksomheder, til at have en gennemslagskraft i Danmark. "EU-domstolen plejer at sige, at den her slags direktiver er total-harmonerings-direktiver. Så der er ikke rigtig nogle frihedsgrader. Hvis man fejlimplementerer direktivet, risikerer man at få Kommissionen på nakken og at skulle ændre lovgivningen," siger han, men tilføjer: "Det er dog langtfra altid, det sker." Han mener, at den danske lov kan stride mod EU-direktivet, fordi det netop forsøger at sondre mellem hyperlinks - en praksis EU ikke har. Professor i ophavsret, Morten Rosenmeier, der også er fra Center for Informations- og innovationsret, mener dog, at man skal være forsigtig med at lave den fortolkning. "Det er ikke præcist at sige, at man i den danske lov definerer linking på en anden måde, end man gør i EU. Det er vigtigt at bide mærke i, at EU-domstolen har sagt det om hyperlinking i en sag, der handler om noget andet," siger han.
Altinget (23.04.2021)

Sundhed

Danmark bør gå efter at huse EU’s biomedicinske beredskab i fremtiden
I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa, blandt andet: ” Det er simpelthen ikke en option, at vi tror, at vi kan håndtere fremtidige pandemier på samme uforberedte måde, som vi i Europa forsøgte at tackle covid-19 på. Frem for at opfinde den dybe tallerken bør Europa kigge mod USA. Hovedforklaringen på, at godt en fjerdedel af amerikanerne i dag er færdigvaccinerede, er, at USA siden 2006 har haft et offentligt agentur for biomedicinsk avanceret forskning og udvikling, Barda. […] I Europa havde vi ikke et tilsvarende setup, som kunne bringes i spil. Og penge var der mildest talt heller ikke mange af, nemlig kun 2,7 mia. euro til at understøtte EU's køb af vacciner. Allerede inden problemerne med Europas vaccineudrulning begyndte at vise sig, foreslog Europa-Kommissionen derfor i september 2020, at EU opretter et agentur for biomedicinsk beredskab. Kort sagt: Europa har brug for et Barda - eller Hera, som kommissionen valgte at kalde den mulige europæiske søster. Ligesom Barda skal Hera have ansvaret for bl.a. at støtte udvikling, produktion og indkøb af medicinske modforanstaltninger. Naturligvis i samarbejde med de nationale beredskaber! I slutningen af 2021 er kommissionen klar til at smække det konkrete forslag på bordet. Uden tvivl vil en række regeringer her være bekymrede for en mulig ekstraregning. De astronomiske beløb, som coronakrisen har kostet regeringerne, burde dog hurtigt levere skytset til en overbevisende businesscase. […] Hvorfor ikke også allerede nu gå efter, at Danmark kan huse agenturet? Med en life science-klynge i verdensklasse, stærke digitale kompetencer og en fornem coronahåndtering bør Danmark absolut have en chance. Agenturet vil ikke alene skabe arbejdspladser, men også kunne cementere Danmarks position som life science-spydspids.”
Jyllands-Posten, s. 28 (23.04.2021)

Sæt aktivt ind imod konspirationsteorier
I dagens Brev i Berlingske skriver Hugo A. Koch-Larsen fra Frederiksberg blandt andet: ”Der skal naturligvis være plads til en debat om vacciner, der er fagligt og empirisk begrundet. Derfor er det en god idé, at vi stopper med AstraZeneca og sætter Johnson & Johnson under opsyn. Men vaccineskeptikerne afsporer debatten: Væk fra sund skepticisme og ned ad en farlig vej, der skaber mistillid til vores styrelser, systemer og samfundsrelationer. Alt imens vi, der stoler på vaccinen, står magtesløse og uforstående hen, når logiske argumenter preller af som forårshagl på mit vindue. […] Vi må alle gøre en reel indsats for at give antivaxxere, vaccineskeptikere og -nægtere kamp til stregen. Ja, jeg kigger også på dig, Styrelsen for Patientsikkerhed. Gør som Europa-Kommissionen og sæt aktivt ind imod konspirationsteorier. Giv os nogle ordentlige værktøjer til at bekæmpe vaccineskeptikerne med. Det er ikke længere nok bare at sidde med hænderne i skødet.”
Berlingske, s. 31 (23.04.2021)

Udenrigspolitik

Forværret klima
Weekendavisen bringer et interview med den canadiskfødte samfundsforsker Luke Patey, som er ansat ved Dansk Institut for Internationale Studier. Han har netop skrevet en bog om emnet: How China Loses - The Pushback against Chinese Global Ambitions. ”Jeg hører hele tiden, specielt i Danmark, at Kina er langt væk, men jeg tror, at forestillingen er ved at blive opgivet, hvis den ikke allerede er blevet opgivet af de fleste politikere og erhvervsledere. Kina er måske langt væk rent fysisk, men i en globaliseret verden er landet i alle andre henseender tæt på. Det betyder mere og mere i vores hverdag,” siger han. I EU har det hidtil været et udbredt argument, at kun ved at engagere sig intensivt med Kina vil det lykkes lidt efter lidt at afstedkomme om ikke en politisk så i det mindste en økonomisk liberalisering inden for Kinas grænser. For nylig indførte EU sanktioner mod fire navngivne kinesiske embedsmænd og en organisation for overtrædelse af menneskerettighederne i den delvist muslimske Xinjiangregion i det nordvestlige Kina, og Beijing svarede massivt igen med tilsvarende sanktioner mod ti europæere, herunder medlemmer af EU-parlamentet, og fire organisationer. Tyskland blev også ramt af sanktionerne, men Tyskland har været bemærkelsesværdige tavse, hvilket Patey kæder sammen med forbundsrepublikkens store økonomiske interesser i Kina, ikke mindst en bilindustri. ”Det bør bekymre både tyskere og europæere, at Angela Merkel ikke har omtalt sanktionerne offentligt til trods for, at hun har talt med Xi Jinping flere gange, siden de blev indført. Kommercielle særinteresser bestemmer hendes beslutninger og ikke nationens interesse,” siger han. Han mener, at Kina altså stadig har held med sin del og hersk-politik og med at ”tale med Berlin i stedet for Bruxelles” i sit forsøg på at få sin vilje over for Europa.
Weekendavisen, s. 8 (23.04.2021)

Putin holdt sin store tale til folket, imens to elefanter voksede i rummet
Information bringer en analyse af journalist lda Sparre-Ulrich, som blandt andet skriver: ”Det var en god dag for Putin og en dårlig dag for demonstranterne. Sådan kan onsdagen i Rusland beskrives ganske kort. To begivenheder fandt sted. Putin holdt sin årlige tale for Føderationsrådet i en stor sal tæt på Kreml. Og på gaderne i flere russiske byer forberedte oppositionen en af de ”vigtigste demonstrationer i det postsovjetiske Rusland” til forsvar for oppositionspolitikeren Aleksej Navalnyj, der sidder i fangelejr. Allerede i de første minutter af sin tale annoncerede Putin, at den skulle handle om indenrigspolitik. Et klogt træk, hvis man spørger eksperter, for efter et år med coronavirus og en generel nedgang i økonomien er det ikke Ruslands position i udlandet, som den russiske befolkning går op i. […] Selv om det giver fin mening, at Putin fokuserede på indenrigspolitik i sin tale, havde de fleste iagttagere forventet, at præsidenten ville tale langt mere om udenrigspolitik. For eksempel om situationen i Ukraine. […] Torsdag meddelte forsvarsminister Sergej Sjojgu så, at tropperne vil begynde at blive trukket tilbage i denne uge. Putin selv veg uden om emnet i sin tale, og det er endnu usikkert, hvad de russiske tropper egentlig skulle ved grænsen. Sikkert er det dog, at optrapningen har sendt et signal. Det har foregået demonstrativt og i det åbne og har haft den - måske tilsigtede - effekt at fange flere aktørers opmærksomhed. For det første i Ukraine, hvor præsident Volodymyr Zelenskij på det seneste har ført en mere hård politik over for seperatistområderne og Rusland. For det andet USA, hvor præsident Joe Biden nu har tilbudt Putin et møde for at diskutere situationen i Ukraine. Det kan være god timing for Putin, der i sin tale netop advarede Vesten om ikke at overskride Ruslands ”røde linje”: ”Vi ønsker virkelig ikke at brænde nogen broer. Men hvis nogen forveksler vores gode intentioner med ligegyldighed eller svaghed og har til hensigt at brænde eller endda sprænge de broer, skal de vide, at Ruslands respons vil være asymmetrisk, hurtig og hård.” […] Altså en god dag for Putin og en dårlig dag for dem, der forsøger at bekæmpe hans stærke greb om magten i Rusland.”
Information, s. 10 (23.04.2021)

Putins junglebog
Weekendavisen skriver blandt andet i sin leder: ”Den stærkes ret er tilbage i international politik. Det ser man over hele kloden, hvor militær magtanvendelse bestemmer fremtiden for så forskellige lande som Myanmar, Armenien, Libyen, Hongkong, Belarus og senest Ukraine. Det var derfor også en ubehageligt selvbevidst Vladimir Putin, der i denne uge under sin årlige tale til nationen - med en slet skjult parodi på Obama - advarede Vesten mod at overskride Ruslands ”røde linje”, idet Rusland forbeholder sig ret til selv i hvert tilfælde at afgøre, hvornår den er overskredet. Og sker det, vil Rusland vide at svare ”asymmetrisk, hurtigt og hårdt”, ja, så hårdt, at de formastelige vil fortryde det bitterligt. Store trusler gør stort indtryk, og i Vesten bæver vi for Putin. For ikke at provokere ham afstår EU fra at indføre nye sanktioner, og Ukraines forsøg på at få Josep Borrell, EUs udenrigschef, til at besøge fronten i øst eller få Ursula von der Leyen til at deltage i Ukraines uafhængighedsdag i august er foreløbig slået fejl. I USA har Biden indført symbolske økonomiske sanktioner med henvisning til, at han ikke ønsker en eskalation. Hverken EU eller USA ønsker at give Putin anledning til at invadere Ukraine. […] Det er farligt at styrke en magt, som bygger hele sin legitimitet på at dæmonisere Vesten. Samtidig er det vigtigt, at de vestlige beslutningstagere byder Putin trods, fordi der ellers kan brede sig en opfattelse af, at Putin måske i virkeligheden har haft grund til at føle sig truet. Ofte hører man det synspunkt, at Putin jo bare gør det samme, som Vesten har gjort i årtierne efter Den Kolde Krigs ophør, hvor vi forsøgte at påtvinge andre vores værdier med militær magt. Sådan elsker Putin selv at fremstille det: I sin tale til nationen bankede han Vesten i hovedet med.”
Weekendavisen, s. 14 (23.04.2021)

Økonomi

Det skal bygges væk! Italien brygger på kæmpe investeringsplan
I en analyse skriver Berlingskes økonomiske redaktør, Ulrik Bie, blandt andet: ”Italiens premierminister, Mario Draghi, vil i de nærmeste dage løfte sløret for, hvordan de mange milliarder fra EUs genopretningsfond skal anvendes. Det bliver med store investeringer i offentligt byggeri og digitalisering, der skal fremtidssikre Italien, men også hurtigt skabe nye job. Der følger dog også pligter med de mange penge. […] I Rom arbejdes der på højtryk for at få de sidste detaljer på plads i planen for, hvordan de over 200 milliarder euro fra EUs genopretningsfond skal bruges. Den samlede fond er på 750 milliarder euro fordelt på overførsler og lån. Det bliver ikke overraskende en plan, hvor byggekraner vil skyde op som paddehatte overalt i Italien. Fristen er her i april, og genopretningspakken er den egentlige årsag til, at tidligere chef for Den Europæiske Centralbank Mario Draghi i januar kunne sætte sig i stolen som premierminister med et bredt flertal bag sig. […] Det er vigtigt, at de nye tiltag ikke bare er projekter, som Italien ville have foretaget alligevel og nu så bare skubber regningen til EU og dermed de øvrige landes skatteydere. Det er et af de elementer, som EU-Kommissionen vil undersøge i sin evaluering. […] Genopretningsfonden vil skabe mange midlertidige job, som skal få reformer til at glide nemmere ned. Det skal både hjælpe Italien med at komme sig efter den dybe coronarecession, men også fremtidssikre italiensk økonomi og give bedre muligheder for at håndtere den meget høje statsgæld gennem højere vækst på lang sigt. Det er i hvert fald håbet hos EU-Kommissionen og i de europæiske hovedstæder. De kommende dage vil vise, om regeringen i Rom er så ambitiøs, at den kan ændre den nuværende uholdbare kurs.”
Berlingske, s. 10-11 (23.04.2021)

Detaljer

Publikationsdato
23. april 2021
Forfatter
Repræsentationen i Danmark