Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information23. august 2019Repræsentationen i Danmark

Fredag den 23. august

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Macron: Det er op til briterne selv at vælge deres skæbne
Flere af dagens aviser skriver, at præsident Macron udelukker en genforhandling af skilsmisseaftalen, men han åbner en dør på klem, så længe det ligner den aftale, der allerede er på bordet. ”Som ven og allieret af Storbritannien vil jeg sige til det britiske folk, at det er op til jer selv at vælge jeres skæbne. Vi forbereder os på alle muligheder, også et "no deal"-Brexit,” sagde Macron ifølge Jyllands-Posten. Boris Johnson kræver bagstoppet fjernet, fordi det udgør en risiko for, at Storbritannien bindes til EU's regler langt ud i fremtiden og Johnson fastslog igen, at Storbritannien forlader EU 31. oktober, uanset situationen, og med eller uden en aftale. ”Backstoppet er en afgørende garanti for at bevare stabiliteten i Irland og det indre markeds integritet,” lød det fra Macron på pressemødet ifølge Information og Macron gentog derefter Merkels ord om, at briterne kan få 30 dage til at fremlægge en ny plan. Boris Johnson og Donald Tusk vil sandsynligvis mødes i korridorerne under G7-mødet, men Tusk har ligesom Merkel og Macron allerede afvist at genforhandle skilsmisseaftalen. B.T. skriver, at Johnson har sagt, at de teknologiske løsninger er så rigeligt tilgængelige, og de er blevet diskuteret vidt og bredt, men indtil videre har EU-Kommissionen afvist de teknologiske løsninger, fordi de endnu ikke anses for sikre nok.

Altinget bringer en analyse af journalist Thomas Lauritzen. Han skriver blandt andet: ”Mandag sendte Boris Johnson et fire sider langt brev til EU-præsident Donald Tusk, hvor han foreslår at droppe hele den omfattende del af Brexit-traktaten, der handler om en særlig ordning som sidste udvej for Nordirland. […] De europæiske forhandlere i EU-kommissionen har hurtigt afvist den nye britiske premierministers tanker som urealistisk bluff. Johnsons udspil har også fået en meget kølig modtagelse hos den faste rådsformand, EU-præsident Donald Tusk. "De, der er imod backstop uden at foreslå realistiske alternativer, støtter i realiteten genoprettelsen af en grænse. Selv hvis de ikke indrømmer det," skriver Tusk på Twitter. Det lover ikke videre godt for det møde, som Boris Johnson skal have med Donald Tusk i marginen af denne weekends G7-topmøde i byen Biarritz på Frankrigs Atlanterhavskyst. […] Et britisk parlamentsvalg og/eller en ny folkeafstemning er vel nok det eneste, der kunne få resten af EU til at acceptere endnu en udskydelse af datoen for Brexit. Måske med et år eller mere. Det ligner altså knald eller fald for Johnsons Storbritannien i dette europæiske efterår. Enten det store politiske opbrud på de britiske øer, mens EU venter et godt stykke tid endnu. Eller også det sidste skub til en brat exit uden nogen aftaler eller overgangsordninger.”

Politiken skriver, at Irlands vicestatsminister Simon Coveney mener, at Brexit kan skabe uro på den irske ø. ”Boris Johnson skal foretage nogle valg. Hvis han ikke ændrer sin holdning, får vi et hårdt Brexit. Han har virkelig skærpet retorikken, men han er ikke selv kommet med nogen troværdige løsninger til det kompromis, som man er blevet enige om i EU i forhold til det irske problem, som vi har brugt to år på at forhandle,” siger den irske vicestatsminister. Han fortæller også til Politiken, at for irerne er den vigtigste handelspartner EU og derudover ønsker irerne at bygge et stærkere forhold til især de nordiske lande. ”Vi har allerede taget den beslutning, at vi vil bygge en meget stærkere alliance med de nordisk-baltiske lande, da vi har et meget lignende syn på verden, når det kommer til økonomi og udenrigspolitik. Den danske tilgang til livet og politik er meget lig den irske. Og den tilgang til livet vil vi gerne beskytte ved at skabe politiske alliancer med lande som Danmark,” siger Simon Coveny ifølge Politiken. En britisk regeringsrapport blev lækket i The Times sidste weekend og rapporten advarer om dramatiske konsekvenser for den britiske befolkning ved no deal-Brexit. Efterfølgende har den britiske regering dog sagt, at det er en gammel rapport, hvor man har set på værst mulige konsekvenser og at tage den frem nu er et forsøg på skræmmescenarier, eftersom rapporten blev udfærdiget, inden den nye regering optrappede forberedelserne. Berlingske har set på, hvad der taler for og imod advarslerne.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 10; Information, s. 11; B.T., s. 13; Politiken, s. 11; Berlingske, s. 16-17; Altinget

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: EU vil ikke følge Trump og lukke Rusland ind i G7
På lørdag mødes ledere fra de syv G7-lande (USA, Canada, Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Italien og Japan) samt EU til topmøde i den franske by Biarritz. Der er mange emner, som skal diskuteres på G7-mødet, fra recessionsfrygt i Tyskland over Brexit, handelskrig og politisk kaos i Italien til det længste opsving i historien. ”Vi gennemlever for tiden en meget dyb demokratisk krise. Kapitalismen er i krise, og vi har en ulighedskrise. Lad os være ærlige, ingen læser sluterklæringer; og hvis endelig nogen gør, har det i de senere år alene været for at finde tegn på uenigheder,” siger den franske præsident Macron ved en pressekonference i Élyséepalæet og han fortsatte: ”Mit håb er, at vi kan få intime og produktive drøftelser frem for dramatiske nattesæder, hvor vi diskuterer inferiøre detaljer i en indholdsfattig sluterklæring.” USA’s præsident Donald Trump vil gerne have Rusland tilbage i G7-samarbejdet for de førende vestlige industrilande, men EU er imod. En højtstående repræsentant for EU, som ønsker at være anonym, siger, at det at lade Rusland vende tilbage helt uden betingelser ville virke mod hensigten, men istedet vil være ”et tegn på svaghed”. Det skriver Berlingske og Jyllands-Posten. Jyllands-Posten skriver også, at eksperter frygter for verdensøkonomien, når lederne samles på G7-mødet i Frankrig denne weekend. ”De har alt for lidt tillid til hinanden. Risikoen er nok mere, at Trump skaber yderligere splittelse,” siger Bjarke Roed-Frederiksen, seniorøkonom hos Handelsbanken. Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea, frygter også, at Trump vil forsøge at drive en kile ind mellem EU og Storbritannien ved at give sin opbakning til et såkaldt hårdt Brexit - en afsked uden en aftale - ved udgangen af oktober. Den krise, vi har i dag, er politisk initieret og kræver en politisk afslutning. ”Jeg ser bare nogle fronter, der står relativt skarpt over for hinanden. Det gamle homogene billede, hvor man bedre kunne aftale og koordinere, det er vi så langt væk fra i dag, som vi kunne være,” siger Helge Pedersen.
Kilder: Berlingske, s. 19; Jyllands-Posten, s. 10, 12-13

Institutionelle anliggender: EU støtter Danmark mod Trump
Den amerikanske præsident Donald Trump er blevet vred på Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, men EU-Kommissionen bakker fuldstændig op om Danmarks position. ”Kommissionen tilslutter sig fuldt ud og støtter den position, som den danske statsminister og Grønlands regering har udtrykt,” skriver presseafdelingen for EUs udenrigschef, Federica Mogherini, i et svar til Berlingske. Børsen skriver, at statsminister Mette Frederiksen igen kan påkalde sig amerikansk vrede, hvis Danmark går forrest i EU med en digital skat, der vil ramme USA-virksomheder. Stephen Brugger, administrerende direktør i AmChamDenmark, det amerikanske handelskammer, mener, at en dansk digital skat på virksomheder som Google og Facebook vil være meget uheldig og han understreger, at “Danmark ikke har råd til at gå enegang,” og peger på, at en digital skat skal indføres globalt. Også administrerende direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, siger, at Mette Frederiksens erklærede ambition om at gå forrest i indførelsen af digital skat kan provokere USA. “Der er altid en fare for amerikansk gengældelse. Og en skat på innovative virksomheder vil gå ud over væksten i Danmark,” siger Brian Mikkelsen. Børsen bringer en analyse af udenrigsredaktør Hakon Redder. Han skriver blandt andet: ”Dansk erhvervsliv og danske eksportmuligheder til USA var aldrig i centrum for Donald Trumps aflyste statsbesøg i Danmark. [...] Intet indikerer, at Trump ville have brugt tid på at se på grønne løsninger hos Ørsted eller Vestas. Eller at han ville have hørt på Novo Nordisks synspunkter i USA's debat om de høje medicinalpriser på bl.a. insulin. [...] I erhvervslivet roses statsministeren for at kommunikere klart, og for dygtigt ikke at have optrappet konflikten. Den fordel risikerer at gå fløjten, hvis Trump og handelshøgene opfatter Danmark som frontløbere i EU for at indføre en digital skat, der især vil ramme USA's store tech-virksomheder. I forvejen har præsidenten øje til en dansker, der “hader USA mere end nogen anden person, jeg har mødt.””
Kilder: Berlingske, s. 14-15; Børsen, s. 24, 25

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: EU vil sætte omfattende ind mod ansigtsgenkendelse
Ifølge den britiske finansavis Financial Times planlægger EU-Kommissionen at sikre EU-borgere udtrykkelige rettigheder over brugen af deres ansigtsgenkendelsesdata. Derfor gør EU-Kommissionen sig klar til indgreb med omfattende og strikse regler for brug af ansigtsgenkendelse for at stoppe overvågning af borgerne, som det sker i Kina. Det skriver Berlingske. Tidligere har den kommende formand for EU-Kommissionen, tyske Ursula von der Leyen, lovet, at hun inden for de første 100 dage efter den nye kommissions tiltræden til november vil sikre ”en koordineret europæisk tilgang til de menneskelige og etiske konsekvenser af kunstig intelligens”.
Kilde: Berlingske, s. 10

Handel: Trump vil straffe fransk vin
Børsen og Berlingske skriver, at den amerikanske præsident Donald Trump er vred over en ny skat på tech-giganter og han truer nu med en voldsom gengældelse i form af en straftold på 100 procent på import af fransk vin. I et tweet skriver han, at “hvis nogen skal beskatte dem, skal det være deres hjemland, USA. Vi kommer snart med en markant gengældelsesaktion på Macrons tåbeligheder. Jeg har altid sagt, at amerikansk vin er bedre end fransk vin,” lyder det fra præsidenten ifølge Børsen.
Kilder: Børsen, s. 25; Berlingske, s. 19

Indenrigspolitik: Nu vil italienske partier danne regering uden Salvini
Tirsdag udløste Salvini en regeringskrise og forlangte, at der udskrives et valg, som han er næsten selvskrevet til at vinde, men nu forsøger flere partier at undgå valg ved at danne regering uden om Salvinis Lega. Koalitionen kan sende Salvini, som i mere end et år har været i centrum af italiensk politik, ud på sidelinjen. ”Det er en enorm fejltagelse. Efter min mening er han allerede svækket. Han ved, at han har fået et knæk,” siger Gianfranco Pasquino, professor emeritus i statskundskab ved universitetet i Bologna ifølge Politiken. Den syditalienske advokat, Giuseppe Conte er ikke folkevalgt, og han blev som fuldstændig ukendt hevet ind på scenen ved regeringsdannelsen sidste sommer som en slags mægler mellem regeringens to partier, Legaen og Femstjernerne. Da Giuseppe Conte tirsdag på dramatisk vis gik af som regeringsleder, syntes han allerede at lægge op til, at han skulle fortsætte som leder af en koalition mellem Femstjernebevægelsen og Venstredemokraterne og han tegnede over for forsamlingen og nationen et portræt af sin viceregeringsleder som en person, der er aldeles uegnet til at beklæde et vigtigt politisk embede, blandt andet fordi han gang på gang har sat egne og Legaens interesser foran nationens og demokratiets. ”Du har truet med massedemonstrationer og bedt om 'fuld magt'. Den holdning finder jeg bekymrende. Vi har ikke brug for mennesker med 'fuld magt', men folk med statsfølelse,” sagde Conte direkte henvendt til Salvini ifølge Weekendavisen.
Kilder: Politiken, s. 8; Weekendavisen, s. 10

Retlige anliggender: Skype overgiver sig: Ja, vi er et teleselskab
Den hollandske konkurrencemyndighed Autoriteit Consument & Markt (ACM) bekræfter, at internettelefoniprogram Skype, som i dag ejes af Microsoft, nu officielt er registreret som teleselskab. 5. juni afgjorde EU-Domstolen i en sag fra de belgiske telemyndigheder, at det ellers gratis Skypes betalingsdel, SkypeOut, hvor man gennem programmet kan ringe til almindelige mobil- og fastnetnumre skal betragtes på lige fod med de klassiske teleselskabers abonnementer. ACM har nu trukket bødetruslen mod Skype tilbage og opfordrer lignende udbydere af kommunikation over nettet til at registrere sig hurtigst muligt.
Kilde: Berlingske, s. 9

Klima: Trump var et dobbelt wakeupcall
Politiken bringer en analyse af international redaktør Michael Jarlner. Han skriver blandt andet: ”Hvis der kom noget som helst godt ud af Donald Trumps bizarre ikke-besøg i Danmark, så var det, at det tjente som et gevaldigt wakeupcall for både Danmark og Grønland og det samlede rigsfællesskab. Grønlænderne fik understreget, at alternativet til et rigsfællesskab med Danmark ikke er, at de som fuldt selvstændige kan agere som en fri og ubunden nation, der kan sole sig i interessen fra hele tre af verdens største magter - USA, Kina og Rusland - og hente penge fra snart den ene og snart den anden. [...] Men det er samtidig et USA, der har så ringe respekt for Grønland og grønlændernes livsvilkår, at Donald Trump fremsatte sit 'købstilbud' hen over hovedet på dem. Og det er et USA, hvis udenrigsminister Pompeo så sent som i maj skred fra et ministermøde i Arktisk Råd i den finske by Rovaniemi, fordi USA ikke ville underskrive en sluterklæring, som fastslog, at klimaforandringerne udgør en fundamental trussel mod Arktis, herunder Grønland, og at det haster med at gøre noget. [...] Også EU-Kommissionen er blevet opmærksom på udviklingen og offentliggjorde så sent som i juli i år et strategipapir, der både fremhævede Danmarks, Sveriges og Finlands centrale arktiske rolle og fastslog behovet for en samlet EU-strategi for Arktis: ”De accelererende klimaforandringer betyder, at det er blevet et varmt geopolitisk emne, der kun vil tage til i betydning i de kommende år og årtier,” hed det blandt andet.”
Kilde: Politiken, s. 2

Udenrigspolitik: Danmark har fået en passivistisk udenrigspolitik
Berlingske bringer en kommentar af Anna Libak, forfatter og journalist. Hun skriver blandt andet: ”Hvis Danmark har en udenrigspolitik, bliver den ikke længere kommunikeret. Borgerne har i efterhånden flere år selv måttet gætte sig til den. [...] I dag er spørgsmålet ikke, om Danmark som USAs allierede vil ændre verden med magt. Så stærk er Vesten nemlig ikke mere. Nej, spørgsmålet er, om Danmark som USAs allierede overhovedet vil være med til at forhindre, at andre ændrer verden med magt. Svaret er uklart. For Danmark fører ikke længere aktivistisk udenrigspolitik. Vi fører passivistisk udenrigspolitik, hvor borgerne selv må gætte sig til, hvad politikerne mener. [...] Tag også gasledningen Nord Stream II. Det er jo ikke just, fordi danske politikere har nedtonet truslen fra Rusland. Risikoen for hackerangreb, fake news-kampagner, indblanding i det danske folketingsvalg og russiske robotter, der styrer debatten om f. eks. FNs migrationspagt: Truslen fra øst er blevet brugt til at begrunde en stribe politiske tiltag, som skulle imødegå Ruslands målrettede forsøg på at svække Vesten. Så derfor sagde vi vel højt og klart nej til, at Nord Stream II kunne gå gennem dansk territorialfarvand? For det giver da ingen mening at lade russerne tjene endnu flere penge på salg af gas til EU, når de bruger deres kræfter på at undergrave selvsamme EU? [...] Og tag den iranske trussel mod den civile skibstrafik Hormuzstrædet: Vil vi egentlig bidrage til den amerikansk-ledede operation? Danmark sidder trods alt på den femte største handelsflåde i verden. Og Mette Frederiksen sagde forleden, at USA er Danmarks vigtigste og stærkeste allierede. ”Vores soldater står skulder ved skulder i verdens brændpunkter og i forsvaret for Europas sikkerhed,” sagde hun. Men så sender vi vel et skib med det samme? For er det ikke nu, der er brug for det? Gæt selv. I disse år kan det ene bud være lige så godt som det andet.”
Kilde: Berlingske, s. 27

Udenrigspolitik: Hvorfor sætter vi os ikke ned og taler med Trump om Grønland
Berlingske bringer en kommentar af Lars Tvede, iværksætter, investor og forfatter. Han skriver blandt andet: ”Danmarks regering har i stærke vendinger afvist diskussion om salg af Grønland. Den har ikke afvist et møde som sådan, men det gjorde Trump altså på baggrund af denne reaktion. Jeg forstår på en måde godt begge parter. Jeg forstår også, at begge parter ser en fordel ved at spille højlydt for deres hjemlige publikum. Perspektivet er dog ikke uinteressant. Det er nemlig slet ikke unormalt, at territorier ved fredelig overenskomst skifter tilhørsforhold. [...] Jeg fornemmer i øvrigt også et ”Make Bruxelles Great Again” -fænomen, som hyldes af dem, der vil gøre EU til en stærkt integreret føderation med egen hær og det hele, men som også afspejles af nationalstaters angst for at fordampe. Men måske drejer det her sig ikke kun om følelser. Et rationelt amerikansk motiv kunne være Grønlands enorme militære betydning - kombineret med viden om, at Danmark ikke har en kinamands chance for at forsvare det militært. [...] Verden står muligvis ved et vigtigt vendepunkt, som vil føre til tre magtcentre: Kina med Rusland som allieret, EU og den engelsktalende verden ledet af USA, UK, Canada, Australien og New Zealand med bl.a. Indien som løsere associeret. Hvem ved, måske vil Danmark om fem, ti eller 15 år se en interesse i at skifte primær tilknytning fra EU til den engelsktalende alliance, og i en sådan situation kan Grønlandsspørgsmålet blive en vigtig brik.”
Kilde: Berlingske, s. 30

Udenrigspolitik: Drømmeposition: Trump har fået alle til at bejle til Grønland
Trump har sørget for, at hele verden taler om Grønland. ”Hvor vi lige i begyndelsen var fornærmede og følte os provokeret over, at vi blev omtalt som et led i en slags hushandel, fornemmer jeg, at Grønland ser den store omtale som en løftestang. Vi har fået en megafon, som kan bruges til at brede vores ønsker og budskaber ud,” siger grønlandske Nauja Bianco ifølge Politiken. Hun har en fortid som diplomat for det grønlandske selvstyre og Udenrigsministeriet og nu arbejder som konsulent og rådgiver i spørgsmål om Grønland og arktiske forhold. Aaja Chemnitz Larsen, der sidder i Folketinget og repræsenterer venstrefløjspartiet Inuit Ataqatigiit, kan også fornemme en ny optimisme på Grønland. ”Rigtig mange grønlændere er rigtig glade for opmærksomheden, og et stort flertal er enige om, at vi i hvert fald ikke skal sælges til amerikanerne. Rusland, Kina og USA viser interesse for Grønland, og det vil give god mening, hvis Danmark og Grønland i fællesskab begynder at agere som en arktisk stormagt. Der er vi bare langt bagud i forhold til Norge, der allerede opfatter sig som en arktisk stormagt. Det er en del af deres identitet, men det er ikke en del af den danske identitet. I Danmark er det Danmark først, så er det EU, og først derefter er det rigsfællesskabet. Det skal ændres, hvis ikke vi vil halte bagefter” siger Aaja Chemnitz Larsen, der i lighed med Nauja Bianco også peger på, at der er et stort ønske om at få driften af Thule Airbase tilbage på grønlandske hænder.
Kilde: Politiken, s. 6

Udenrigspolitik: Trump kalder demokraternes jødiske vælgere ”illoyale”
Politiken bringer en nyhedsanalyse af kommentator Anders Jerichow. Han skriver blandt andet: ”Hvem er Israels bedste ven? Det optager USA's præsident Trump, som i disse dage har sagt og tweetet, at amerikanske jøder, der stemmer for demokraterne, er ”illoyale”. Præsidenten synes, ”det viser en total mangel på viden eller stor illoyalitet”. [...] Nu har et andet samfund, Sydkorea, som regner sig blandt Israels nære venner, vist, at venskab ikke nødvendigvis omfatter accept af den mangeårige israelske besættelse af palæstinensiske områder. [...] EU insisterer også på, at det besatte Vestbredden ikke kan være en del af indbyrdes samarbejdsaftaler. Ved indgåelsen af den vigtige 'Horizon 2020'-aftale mellem europæiske og israelske universiteter stod EU derfor fast på, at aftalen ikke omfatter de besatte områder. Det ville Netanyahu først ikke acceptere. Men da de israelske universiteter fastholdt, at det er livsvigtigt for israelsk forskning at samarbejde med Europa, bøjede Netanyahu sig. Det israelske universitet i bosættelsen Ariel kan derfor ikke være med. Men hvem er Israels bedste venner? USA's Demokratiske Parti, dets mange jødiske vælgere, Sydkorea og EU insisterer på, at man godt kan være partner med Israel uden at støtte besættelsen af palæstinensiske områder og uden at se Trump som 'Israels konge'.”
Kilde: Politiken, s. 9

Interne anliggender: Rigsfællesskabet er en global stormagt
Jyllands-Posten bringer en kronik af Tom Høyem, Danmarks sidste minister for Grønland og Jørgen Taagholt, forhenværende dansk videnskabelig forbindelsesofficer. De skriver blandt andet: ”Rigsfællesskabet er en global arktisk stormagt. Det er realiteten - ganske uanset om rigsfællesskabet selv erkender de globale muligheder og det globale ansvar eller ej. [...] Grønland var medlem af EU fra 1973-1985. Udmeldelsen af EU, som bl.a. var en del af Tom Høyems ansvar som minister for Grønland sammen med udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, og som delvis var baggrunden for nedlæggelsen af Ministeriet for Grønland i 1987, var detaljeret forberedt og forhandlet. Grønlands udmeldelse af EU var en absolut modsætning til vore dages kaotiske Brexit-diskussioner. Hvis vi skal føre debatten om grønlandsk selvstændighed videre på et seriøst niveau, er det vigtigt at undgå, at et grexit fra rigsfællesskabet bliver et uoverskueligt kaos som Brexit. [...] Arktis er af global betydning, uanset om vi indser det eller ej. Danmark er gennem rigsfællesskabet en arktisk stormagt, og Grønland som en del af dette rigsfællesskab kan være med til at mindske den ustabilitet, som et selvstændigt Grønland ville medføre.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 21

Sundhed: Novo får europæisk godkendelse
Børsen skriver, at EU-Kommissionen har godkendt det hurtigtvirkende måltidsinsulin Fiasp til brug for børn og unge fra medicinalselskabet Novo Nordisk. Novo Nordisk har også søgt om samme godkendelse i USA, og de regner med svar fra de amerikanske sundhedsmyndigheder i starten af 2020.
Kilde: Børsen, s. 6

Landbrug: Bæredygtigt Landbrug: Hold landbrugsstøtten ude af de politiske klimakampe
Altinget bringer et debatindlæg af Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug. Han skriver blandt andet: ” Dansk landbrug er blandt de allermest klima- og miljøvenlige i verden. Derfor skal vi ikke sende landbrugsproduktionen ud af landet, men vi skal arbejde på at gøre produktionen så miljø- og klimamæssig korrekt som overhovedet muligt (landbruget har allerede reduceret CO2-belastningen markant de seneste 30 år). […] Landbrugspolitikken skal baseres på denne viden, ikke på følelser og frygt. En langsigtet landbrugspolitik er den bedste garanti for en sådan bæredygtig udvikling. Hvis de danske politikere hvert år kan fastsætte nye politiske mål for blandt andet EU's landbrugsstøtte, og hvis denne som foreslået bliver anvendt som redskab i klimapolitikken, vil det medføre stor usikkerhed for en bæredygtig fødevareproduktion. Landbrugsstøtten er ikke et brugbart redskab i de politiske klimakampe.
Kilde: Altinget

Detaljer

Publikationsdato
23. august 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark