Fredag den 23. november

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: May og EU er klar med en plan for tiden efter Brexit
Politiken skriver, at det torsdag eftermiddag lykkedes delegationerne fra Storbritannien og EU at nå til enighed om et udkast til en aftale om det fremtidige forhold mellem parterne, efter at briterne 29. marts næste år forlader unionen. Udkastet skal danne grundlag for de forhandlinger, der påbegynder, når Storbritannien har forladt EU, og er en overbygning til selve Brexit-aftalen i form af en politisk erklæring. Indgåelsen af aftalen blev mødt med lettelse undtagen i det britiske parlament, hvor det kan vise sig vanskeligt at få vedtaget aftalen for premierminister Theresa May, skriver Politiken. Børsen skriver, at aftalen tilsiger, at den fremtidige samhandel skal foregå med så få barrierer som muligt, men at briterne ingen garanti får for en fuldstændig gnidningsfri handel. Ifølge Børsen er store dele af den blot 26 sider lange erklæring langt mere løst formuleret end udtrædelsesaftalen, og den holder dermed døren åben for, at både EU og Storbritannien kan skifte retning på en række områder i de kommende forhandlinger. Udover modstanden i det britiske parlament, hvor oppositionsleder Jeremy Corbyn fra Labour ifølge Ekstra Bladet retter en hård kritik mod den politiske erklæring, som ifølge ham repræsenterer “det værste af alle verdener”, trues den vedtagelsen af aftalen også af spørgsmålet om den britiske enklave Gibraltar i Spanien. Det skriver Berlingske, B.T. og Altinget. Den spanske premierminister Pedro Sánchez har således adskillige gange gennem de seneste dage truet med at stemme nej til aftalen om Brexit for at sikre sig det afgørende ord i fremtidige aftaler om Gibraltars status. Spanierne er vrede over paragraf 184 i aftalen, hvori EU og Storbritannien forpligter sig til at forhandle videre om deres fremtidige forhold uden samtidig at slå fast, at Madrid - og ikke Bruxelles - har det afgørende ord, hvad angår Gibraltar. Det fik Spanien ellers lovning på i forbindelse med et topmøde i marts 2017, hvor de øvrige EU-lande anerkendte, at spanierne skal have det afgørende ord i alt, hvad der måtte angå enklaven.

Jyllands-Posten skriver, at også fiskeriet volder problemer for aftalen. Her forsøger en gruppe på otte lande, heriblandt Danmark, at sikre sig en klarere garanti for adgang til fiskene i britisk farvand end den, der er lagt op til i den første skilsmisseaftale, der blev enighed om i sidste uge. EU-fiskere bevarer adgangen til britisk farvand i en overgangsperiode frem til ultimo 2020, men briterne har fuld kontrol. En permanent aftale om fremtidens fiskeri bindes dog sammen med en fremtidig handelsaftale, skriver avisen. Weekendavisen rapporterer fra Storbritannien, hvor en YouGov-måling for The Times sidste lørdag viser, at kun 15 procent af briterne bakker op om Mays skilsmisseaftale, mens 51 procent dumper aftalen - et billede, der går igen i en række andre målinger. I det hele taget er Brexit ikke populært blandt briterne. Således har kravet om en ny folkeafstemning om Theresa Mays aftale ifølge meningsmålingerne voksende tilslutning i den britiske befolkning, hvor 55 procent - ifølge en stor Survationmåling for Channel 4 - nu støtter en sådan løsning, mens kun 15 procent er imod. Kristeligt Dagblad bringer en kommentar af journalist og radiovært Kurt Strand. Han skriver blandt andet: “Det er forståeligt, at det for Theresa May netop i disse dage er svært at finde en grimasse, der kan passe. Når ugen er omme, har et EU-topmøde formentlig sat punktum for de betingelser, der vil gælde for Storbritanniens farvel. Og længe inden blækket er tørt, er der lagt op til ballade. Ikke bare i det altid hujende britiske underhus, men også på de indre linjer i det regerende konservative parti.”
Kilder: Politiken, s. 8; Berlingske, s. 12; B.T., s, 15; Ekstra Bladet, s. 23; Jyllands-Posten, s. 18; Kristeligt Dagblad, s. 10; Weekendavisen, s. 11; Børsen, s. 36, 44; Altinget

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Danmark spiller bevidst højt spil med Saudi-Arabien for at markere, at “nok er nok”
Berlingske skriver i en analyse, at Danmark og udenrigsminister Anders Samuelsen har forladt det trygge midterspor i diplomatiet ved at indføre våbensanktioner mod Saudi-Arabien på grund af krigen i Yemen og mordet på den saudiarabiske systemkritiker, Jamal Khashoggi. “Spørgsmålet om frihedsrettighederne er essentielt for os. Det her er så væsentligt at markere. Det er vi nødt til, og nogle gange skal man forlade det trygge midterspor. Der må sættes en grænse for, hvad vi accepterer,” siger udenrigsminister Anders Samuelsen ifølge avisen, der fortæller, at beslutningen om sanktionerne blev truffet på mandagens udenrigsministermøde i EU: “Det kunne være op ad bakke at få de samlede EU-udenrigsministre til at rejse sig i flok og sige direkte til diktatur-stater som Saudi-Arabien, hvad europæerne mener om lande, der slår deres systemkritikere ihjel. Så det var på det tidspunkt, at ‘nok er nok’ for Anders Samuelsen, og at konsekvensen nu er, at Danmark har vedtaget et eksportforbud af våben mod regimet i Riyadh og venter på at få gennemført sanktioner mod Iran.”

Jyllands-Posten skriver, at det ikke desto mindre er uafklaret og usikkert, hvilket udstyr der konkret vil blive ramt af det danske stop for godkendelser af eksport af våben og militært udstyr til Saudi-Arabien. Således er såkaldte “dual-use-produkter”, der både kan anvendes til militære og civile formål som eksempelvis overvågning, muligvis ikke omfattet af sanktionerne. “Udenrigsministeriet er i dialog med industrien om udmøntningen af udenrigsministerens beslutning om at suspendere godkendelser af eksport til Saudi-Arabien af våben, militært udstyr og dual-use-produkter, der kan anvendes til krænkelser af menneskerettighederne,” oplyser ministeriet i en mail til Jyllands-Posten. Information skriver i en analyse: “Beslutningen har en stærk signalværdi og placerer Danmark i opposition til den amerikanske præsident Trump, der har slået fast, at USA vil ‘forblive en trofast partner’ for Saudi-Arabien.
Kilder: Berlingske, s. 16-17; Jyllands-Posten, s. 12; Information, s. 4

Andre EU-historier

Økonomi: Verdens største pengepolitiske eksperiment
Berlingske skriver i en analyse: “For ti år siden påbegyndte den amerikanske centralbank, Federal Reserve, verdenshistoriens største pengepolitiske eksperiment. En rente i nul og massive tiltag for at forbedre likviditeten i de finansielle markeder havde ikke været nok til at bremse den nedadgående økonomiske og finansielle spiral. Derfor begyndte centralbanken at opkøbe obligationer - i første omgang lidt, men sidenhen i store mængder. Det var begyndelsen på de store QE-programmer (kvantitativ lempelse), som bredte sig til de europæiske centralbanker, herunder euroområdet (ECB), Storbritannien, Schweiz og Sverige. […] I euroområdet er spørgsmålet, om ECBs opkøb og de lavere renter har givet de sydeuropæiske lande en kattelem til at undlade at gennemføre nødvendige reformer. Mange af de seneste års budgetforbedringer skyldes faktisk lavere renteudgifter.”
Kilde: Berlingske, s. 12

Sundhed: 12 læger i fælles opråb
Berlingske skriver, at EU-medlemslandene til december på ny skal tage stilling til en række ansøgninger om dispensation til at bruge krom-6. Stemmerne er dog kun vejledende, og i sidste ende skal EU-Kommissionen godkende beslutningen. I den forbindelse opfordrer 12 danske læger i et debatindlæg til, at Danmark stemmer imod alle ansøgninger, hvor der er brugbare alternativer til krom-6. “EU arbejder hen imod et forbud, fordi krom-6 er kræftfremkaldende ned i meget lave koncentrationer. Men hvis man reelt ikke udfaser stoffet, kommer forbuddet så nogensinde? Danmark skal i hvert fald ikke være med til at forsinke et forbud, og derfor skal vi gå kritisk til afstemningerne,” siger overlæge Harald Meyer, der er medunderskriver.
Kilde: Berlingske, s. 20, 35

Handel: WTO-strid giver Trump et forklaringsproblem
Informations lederskribent skriver blandt andet: “Verdenshandelsorganisationen godkendte onsdag at undersøge, om USA og præsident Donald Trumps brug af told på importvarer er ulovlig. EU, Kina, Norge, Canada, Rusland og Mexico mener alle, at det er i strid med WTO-reglerne, når Trumps administration bruger nationens sikkerhed som begrundelse for at indføre toldsatser. […] Normalt er man i WTO-regi påpasselig med at anfægte andre landes nationale sikkerhedssituation. Men USA’s syn på internationale aftaler og institutioner er under Trump ikke længere normen. Den internationale kritik af de amerikanske metoder har ulmet længe. EU har svaret igen ved at lægge told på udvalgte produkter fra USA, og allerede tilbage i juli satte EU-præsident Donald Tusk ord på, hvad der er på færde: ‘Vi er alle klar over, at verdens arkitektur ændrer sig lige foran vores øjne.’”
Kilde: Information, s. 2

Klima: Pres på regeringen for at droppe satsning på biobrændstoffer i grøn bilplan
Information beretter, at den danske regering ønsker at satse på at øge mængden af biobrændstoffer i blandingen i benzin og diesel for at leve op til EU’s VE-direktiv, der pålægger EU’s medlemsstater et bindende mål om minimum 10 procents vedvarende energi i transportsektoren i 2020. Notater fra Klimaministeriet viser imidlertid, at det er usikkert, om tiltaget vil gavne klimaet. I sine regnestykker tager regeringen nemlig ikke højde for de indirekte klimaeffekter ved dyrkning af afgrøder til biobrændsel, for eksempel i form af rydning af skovarealer.
Kilde: Information, s. 6-7

Retlige anliggender: Snart skal alle nye biler have DAB-radio
Jyllands-Posten skriver, at alle nye biler fra 2021 skal være udstyret med en såkaldt DAB Plus-radio. Det sker som led i nye EU-regler, der forventes at blive vedtaget til næste forår, og som betyder, at alle skal have adgang til fordelene ved digital radio, uanset hvor i EU man køber bil.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 6-7

Arbejdsmarkedspolitik: Den danske overklasse nærer foragt for sit hjemlige ansvar - ja, foragt for alt nationalt
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Rasmus Munch Søndergaard, cand.jur., Dansk Folkeparti. Han skriver blandt andet: “Når almindelige danskere er skeptiske over for EU-projektet og den åbenlyst landsskadelige import af billig arbejdskraft, bliver de kaldt fremmedfjendske. Men sandheden er, at det er eliten, der er fjendsk - både over for de mennesker, der udnyttes som underbetalt arbejdskraft, og de almindelige, hårdtarbejdende danskere, der ikke ønsker deres løn- og arbejdsvilkår ødelagt.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 31

Interne anliggender: EU-profil vil markedsføre Venstre som mest proeuropæisk
Politiken skriver, at Venstres EU-spidskandidat, Morten Løkkegaard, vil overbevise de danske vælgere om, at Venstre er Danmarks mest proeuropæiske parti. “Jeg har sagt, at jeg opfatter og gerne vil have, at folk opfatter, at vi er det mest proeuropæiske parti i Danmark. Og det vil jeg gerne forklare. Men jeg gør det ikke i kontekst af de radikale. Årsagen til, at vi er det mest proeuropæiske parti, er, at hvis du kigger historisk på det og helt frem til nu, har vi alle dage bekendt kulør. Vi har fra starten sagt, at forudsætningen for dansk fred, velfærd og velstand er, at vi deltager aktivt i det europæiske samarbejde. Det kan du ikke sige om noget andet dansk parti,” siger Morten Løkkegaard blandt andet.
Kilde: Politiken, s. 13

Økonomi: S vil stoppe europæisk skatteræs mod bunden
Politiken skriver, at Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, vil indføre en fælles EU-bund på erhvervsbeskatning, der skal forhindre, at EU-landene konkurrerer om at have det laveste skattetryk. Blandt andet Holland, Irland og Luxembourg er kendt for deres lave erhvervsbeskatning, og mange multinationale selskaber har derfor placeret deres europæiske hovedsæder i disse lande. “Vi skal passe på, at det europæiske samarbejde ikke bliver brugt til ensidigt at fremme et marked på bekostning af velfærd og lønmodtagerrettigheder,” siger Mette Frederiksen blandt andet.
Kilde: Politiken, s. 11

Konkurrence: Akademisk udbytte
Weekendavisen skriver, at den europæiske sammenslutning af universiteter, European University Association (EUA), på initiativ fra de danske universiteter for nylig har sendt et brev til EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager i håb om, at hun vil tage kampen op med den internationale forlagsbranche, ligesom hun førhen har taget kampen op med giganter som Google og Facebook. EUA argumenterer i henvendelsen for, at de store spillere i den videnskabelige forlagsbranche vedvarende skruer priserne på tidsskrifterne op på et marked, der efter universiteternes opfattelse mangler gennemsigtighed, og hvor der hersker monopollignende tilstande. Således viste en undersøgelse fra EUA sidste år, at de europæiske universiteter bruger mindst 4,5 milliarder kroner om året på at købe sig adgang til videnskabelige data og publikationer.
Kilde: Weekendavisen, s. 3

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Investeringsplan en succes
Børsen skriver, at den investeringsplan, som Jean-Claude Juncker præsenterede som ny formand for EU-Kommissionen i 2014, har været en succes. Ifølge EU-Kommissionen har planen ført til en økonomisk bæredygtig vækst efter finanskrisen for ti år siden. “Investeringsplanen har ændret situationen helt. Efter fire år har denne nye og enestående tilgang til mobilisering af private investeringer bragt 360 milliarder euro i frisk finansiering til alles bedste,” konstaterer Kommissionens næstformand med ansvar for job, vækst og investeringer, Jyrki Katainen.
Kilde: Børsen, s. 34

Det digitale indre marked: Google laver ny politik mod fake news
Børsen skriver, at Google forud for EU-valget til foråret vil skabe mere gennemsigtighed omkring politiske annoncer i Europa. Blandt andet vil virksomheden kræve, at annoncører sender en ansøgning og modtager verificering, før de kan betale for politiske annoncer.
Kilde: Børsen, s. 42

Arbejdsmarkedspolitik: Skal én dags arbejde kunne udløse dagpenge?
Børsen bringer en kommentar af Helle Ib, politisk kommentator. Hun skriver blandt andet: “VLAK har allerede kæmpet hårdt imod et forslag fra EU-Kommissionen, der kunne ende med, at EU-borgere får mulighed for at opnå dagpenge i Danmark efter bare én måneds arbejde. Nu er EU-Parlamentet gået skridtet videre. Et flertal ønsker, at blot én dags arbejde er nok, hvis man har optjent dagpengeret i et andet EU-land og bliver ledig efter kort tids ophold i eksempelvis Danmark. Parlamentets holdning til den kommende forordning om social sikring skal dog fortsat forhandles med Ministerrådet og EU-Kommissionen.”
Kilde: Børsen, s. 32

Grundlæggende rettigheder: S og DF bakker op om tilbageholdelse af bistand til Tanzania
Altinget skriver, at guvernøren i Tanzanias største by, Dar es Salaam, opfordrer borgerne til at angive homoseksuelle og planlægger at indsætte et hold efterforskere til at finde homoseksuelle på sociale medier. Som protest har EU hjemkaldt sin ambassadør, mens Danmark tilbageholder 65 millioner kroner i udviklingsbistand. Derudover vil udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) kanalisere yderligere 40 millioner kroner over til menneskerettighedsorganisationer i Tanzania.
Kilde: Altinget