Fredag den 24. januar

Tophistorier

ECB-chef varsler helt ny kurs: Alt er på spil
Formelt skød centralbankchef Christine Lagarde gang i det pengepolitiske gennemsyn på torsdagens rentemøde i Den Europæiske Centralbank, hvilket hun allerede annoncerede i december. Det strategiske gennemsyn skal udover at kulegrave ECB's mål om prisstabilitet, både kigge værktøjskassen igennem og kigge på hvordan centralbanken kan forbedre sin kommunikation. “Det bliver et travlt år for os,” sagde Christine Lagarde ifølge Børsen på den efterfølgende pressekonference. Hun håber, at strategien er færdiggjort i november eller december i år. ECB's syn på den økonomiske udvikling og behovet for en lempelig pengepolitik i eurozonen er stadig den samme og centralbanken har valgt at fastholde renten på rekordlave minus 0,5 procent og lade opkøbsprogrammet på 20 milliarder euro om måneden løbe videre uden slutdato. Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie og erhvervsjournalist Morten Laugesen. De skriver blandt andet: ”Den Europæiske Centralbank (ECB) går nu i gang med en større gennemgang af centralbankens pengepolitiske strategi efter samme kurs i 17 år. […] Det oplæg, der i dag blev præsenteret, er ikke videre konkret, men er derfor også samtidig ret vidtgående. Ja, faktisk lyder det en smule revolutionært i forhold til den sædvanligvis ret konservative tilgang til forandringer, der præger centralbankverdenen. Der vil nok gå lidt tid, inden analytikerkorpset får under huden, at Lagardes åbne tilgang er en substantiel forandring af ECBs arbejdsmåde og ikke bare politisk korrekte flosker. ”Vores økonomier er inde i en gennemgribende forandring, og derfor er det blevet tid til en strategisk gennemgang for at sikre, at vi opfylder vores mandat i europæernes interesse,” udtalte Christine Lagarde. […] Der er nu sket et skifte i den europæiske pengepolitiske debat fra mere lempelse under Mario Draghi til nu at have øget fokus på de negative konsekvenser af negative renter og en diskussion af, hvad normal inflation er. Det betyder, at vi også herhjemme nok skal indstille os på, at bundrekorderne for renterne hører fortiden til. Det er dog ikke det samme, som at vi står over for kraftigt stigende renter.”
Børsen, s. 1, 22; Berlingske, s. 10 (24.01.2020)

Trump skifter kurs: Inviterer WTO-chefen til Det Hvide Hus
Jyllands-Posten skriver, at minerne i EU er bekymrede efter præsident Trumps sejrsrunde i Davos. Kongressen har netop godkendt USA's handelsaftale med nabolandet Canada og første del af en handelsaftale med Kina er blevet underskrevet i Det Hvide Hus. Hvad Trump målrettet har arbejdet på, siden han blev taget i ed for tre år siden, er stille og roligt ved at gå i opfyldelse, men opgøret med Den Europæiske Union udestår endnu. Den megen tale om de økonomiske fortræffeligheder, mens han har været ved magten, begyndte i de sidste timer af hans deltagelse i årsmødet i World Economic Forum i Davos at skifte til alvor, da han blandt andet mødtes med EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. På trods af at Trump efterfølgende betegnede hende som ”fantastisk”, lagde præsident Trump ikke skjul på, at han ikke længere vil finde sig i det, han betegner som EU's ”unfair handelspraksis”, ligesom han igen nævnte truslen om at lægge told på europæiske biler. ”Europa har vist sig meget, meget hård at forhandle med. De har i mange, mange år udnyttet vores land, og jeg har nu fortalt dem, at det finder vi os ikke i mere. Jeg håber på at kunne lande en ny handelsaftale med EU,” understregede Trump inden sin afrejse og lagde derefter maksimalt pres på EU-Kommissionen: ”Jeg har en slutdato for forhandlingerne i tankerne, og den ligger ikke ret langt ude i fremtiden.” Børsen skriver, at EU er den næste på Trumps liste, men USA er uenig med EU på en lang række områder. Trump har gentaget sine trusler om at indføre told på import af biler og bildele fra EU på 25 procent, selvom han ikke udnyttede en deadline i november til at gøre det. EU har allerede svaret igen, at hvis det sker, vil man gengælde med tariffer på amerikanske varer.
Jyllands-Posten, s. 12-13; Børsen, s. 22 (24.01.2020)

Prioritede historier

Brexit godkendt af Dronning Elisabeth
Flere aviser skriver, at Dronning Elizabeth II nu formelt har godkendt Storbritanniens Brexit-lov om kongerigets farvel til EU. Formaliteten med Dronningens godkendelse kommer, efter at det britiske parlament onsdag gav den sidste godkendelse af Brexit-aftalen. EU-Parlamentets forfatningsudvalg godkendte torsdag aftalen med 23 stemmer for og 3 imod, men man mangler fortsat Europa-Parlamentets endelige godkendelse i næste uge.
Jyllands-Posten, s. 10; Børsen, s. 22; B.T., s. 8 (24.01.2020)

Nu begynder Brexit for alvor – det ser ud til at blive grimt
Berlingske bringer en analyse af korrespondent Michael Alsen, som blandt andet skriver: ”For den gennemsnitlige brite (og resten af Europa) er 1. januar 2021 skæringsdatoen. Her udløber den såkaldte overgangsfase, og Storbritannien ophører med at være en del af det indre marked, og den frie bevægelighed for personer, varer og ydelser stopper brat. Det er fortsat uvist, hvad der kommer til at træde i stedet. Forhandlingerne om en ny handelsaftale ventes officielt at begynde først i marts, men allerede nu trækkes fronterne hårdt op. I weekenden gav den britiske finansminister, Sajid Javid, et opsigtsvækkende interview, hvor han gjorde gældende, at Storbritannien under ingen omstændigheder kommer til at underlægge sig EUs regler i fremtiden. […] Det samme gentog han tirsdag i forbindelse med et møde med de øvrige finansministre fra EU i Bruxelles. Positionen er i sig selv ikke ny, men den uforsonlighed, som budskabet blev leveret med, har alligevel skabt røre i Bruxelles og blandt dele af erhvervslivet i Storbritannien, der indtrængende har opfordret regeringen til at nå et kompromis. EU - i skikkelse af kommissionen - svarede hårdt igen mandag, hvor en talsperson først understregede, at mindre harmonisering med EU-regler betød mindre adgang til EUs marked. […] Og var dét ikke nok, er parterne presset af den deadline, Boris Johnson har givet sig selv og sin modstander. Handelsaftalen skal være klappet af inden årets udgang. De seneste handelsaftaler, EU har vedtaget, har det i snit taget syv år at forhandle på plads. Her har man reelt syv måneder. Det bliver ikke kedeligt.”
Berlingske, s. 13 (24.01.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

Arbejdere uden grænser
Den nye aftale hvor udenlandske vognmænd skal betale dansk løn til deres chauffører, hvis de også kører cabotagekørsel er så opsigtsvækkende: Christiansborg har blandet sig. Ifølge Trine Plesner, direktør hos vognmændenes arbejdsgiverforening, ITD, sniger regeringen en politisk bestemt mindsteløn ind ad bagdøren. ”Aftalen er et klart brud med den danske model. Man indfører en de facto-mindsteløn for en specifik branche, og samtidig forærer man 3F et forhandlingsmonopol på transportområdet med en stor rød sløjfe om. Endda forud for overenskomstforhandlingerne,” siger Trine Plesner ifølge Weekendavisen. EUs beskæftigelseskommissær har netop fremsat et forslag om en mindsteløn på 60 procent af medianindkomsten i hvert medlemsland og her er alle parterne i Danmark enige om, at det ville være en kniv i hjertet på den danske model. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard venter på, at EU får vedtaget en længe ventet vejpakke, som især 3F har været med til at udforme. ”EUs vejpakke vil langt hen ad vejen løse problemet med social dumping og dermed Padborg-problemet,” siger han om vejpakken, der skal lukke huller i de nationale lovgivninger.
Weekendavisen, s. 4 (24.01.2020)

Hummelgaard: EU-mindsteløn skal ikke undergrave den danske model
Altinget bringer et debatindlæg af Peter Hummelgaard (S), beskæftigelsesminister og MF, som blandt andet skriver: ”Sidste år fik vi en ny EU-Kommission, som heldigvis har sagt klart, at den ønsker et mere socialt balanceret Europa. Der er stadig stor forskel på levevilkårene i øst, syd, vest og nord, og når lønmodtagere rejser fra nogle af de syd- og centraleuropæiske lande for at arbejde i andre EU-lande, har vi været vidner til, at de bliver underbetalt og udnyttet af kyniske arbejdsgivere. Det skal vi selvfølgelig gøre noget ved. Men kommissionens tanker om at indføre fælles regler for mindsteløn i EU, er ikke den rigtige løsning. I nogle lande er det politikerne, der fastsætter mindstelønnen. I Danmark er det anderledes. […] Den nye beskæftigelseskommissær har klart sagt, at uanset, hvilken løsning der kommer på bordet, vil den ikke underminere den danske model. Og det vil vi selvfølgelig holde ham op på, for det duer ikke at bekæmpe et problem ved at skabe et nyt. Og det vil ske, hvis EU pludselig skal sætte rammerne for løndannelsen i Danmark. Derfor kommer vi til at følge det her helt til dørs.”
Altinget (24.01.2020)

Det digitale indre marked

Casper Klynge udstiller, at vi mangler en tech-strategi
Børsen skriver blandt andet i sin leder i dag: ”Den danske tech-ambassadør i Silicon Valley, Casper Klynge, har sagt op. Casper Klynge har fået nyt job hos Microsoft, og opsigelsen har åbnet for en diskussion om, hvorvidt stillingen bør genbesættes. Ja, mener en række politikere på Christiansborg. Stillingen som tech-ambassadør blev oprettet i 2017, og ideen med at placere den i Silicon Valley var at være tæt på de store amerikanske tech-virksomheder som Amazon, Facebook, Google, Microsoft m.fl. Hvis Udenrigsministeriet nedlægger stillingen, kort efter at den blev oprettet, vil det sende et symbolsk uheldigt signal. Det vil se ud som om, at Danmark nedprioriterer sin indflydelse på den teknologiske udvikling. Alligevel er der grund til at tænke sig om. […] Hvis vi ønsker størst mulig indflydelse på ny teknologi, så er EU i gang med at skabe et digitalt indre marked, og kommissionsformand Ursula von der Leyen har gjort dette arbejde til en af sine erklærede prioriteter. Afgørende vigtige initiativer for danske interesser er på vej og kalder på en styrket dansk indsats i Bruxelles. Alt dette betyder ikke, at idéen med en tech-ambassadør i USA var dårlig. Men i en situation, hvor vi skal prioritere vores ressourcer, bør vi måske starte med en plan.”
Børsen, s. 2 (24.01.2020)

Dansk topchef med opsang til den globale techindustri
Berlingske bringer en analyse af politisk kommentator Thomas Larsen. Han skriver blandt andet: ”Techindustrien bør udvise langt større ansvarlighed. På World Economic Forum i Davos er A.P. Møller-Mærsks og Siemens' bestyrelsesformand, Jim Hagemann Snabe, medvirkende til, at spørgsmål om datasikkerhed, monopol og brugen af kunstig intelligens er på dagsordenen. […] På topmødet er der udgivet en strøm af rapporter, der handler om, hvordan man bedre sikrer brugerne i den digitale verden, og der er også lanceret udspil om, hvordan man kan stoppe kriminaliteten i cyberspace. Oven i det har politiske ledere som for eksempel EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, talt om det nødvendige i at få mere styr på giganter som Google og Facebook via en hårdere regulering. Som Financial Times konstaterede forleden, dominerer de enorme selskaber stadig hovedgaden i Davos. […] Men som det også blev noteret af Financial Times, bliver selskaberne presset af en verden, som i stigende grad er begyndt at se deres magt som en barriere for innovation og jobskabelse. For få år siden var lederne af disse selskaber helte, som i Davos udstak løfter om, hvordan de ville gøre verden til et bedre sted. I dag mener stadigt flere, at de har svigtet.”
Berlingske, s. 14-15 (24.01.2020)

Grundlæggende rettigheder

Antisemitisme
Weekendavisen bringer et debatindlæg af Benny Dagan, Israels ambassadør i Danmark. Han skriver blandt andet: ”Jeg var glad for den danske dronnings ord om antisemitisme i hendes nytårstale. Både Dronningen og Danmarks statsminister, Mette Frederiksens, klare holdninger i Politiken i denne uge viser en utvetydig afstandtagen fra den stigende tendens af antisemitiske episoder, noget der desværre også for nylig ramte flere steder i Danmark. […] Det er dog vigtigt at påpege, at mange, også på lederplan i danske aviser, har påpeget at kilden til antisemitisme i dag kommer fra mange forskellige steder. Det kommer fra ovennævnte højreekstreme miljøer, men også fra den yderste venstrefløj og nogle muslimske cirkler. Dette er en vigtig konklusion, som også er blevet påvist af EU-Kommisionens særlige udsending til at bekæmpe antisemitisme. […] IHRA blev stiftet for 20 år siden i Stockholm. Og senere i år bliver jubilæet fejret med statsledere fra hele verden i Malmø. I denne uge sagde den svenske statsminister, Stefan Löfven, at Sverige accepterer definitionen på antisemistisme i sin helhed fra IHRA. Jeg er glad for, at Skandinavien tager truslen fra den stigende antisemitisme alvorligt. Det er nødvendigt.”
Weekendavisen, s. 14-15 (24.01.2020)

Ikea-chef

Vi ønsker hurtig klimahandling
Budskabet fra Ikeas administrerende direktør Jesper Brodin er, at Ikea er klar til klimahandling, og ser gerne, at det går hurtigt. På topmødet i Davos torsdag havde Brodin kun ros til den nye EU-kommission anført af formanden Ursula von der Leyen og klimakommissær Frans Timmermans. ”Tidligere har EU ikke altid været kendt for hastighed eller enighed,” sagde Ikea-chefen ifølge Børsen og fortsatte: “Men nu ser vi pludselig, at Timmermans og von der Leyen træder frem og viser lederskab, retning, enighed, og en hastighed som er fænomenal. Jeg ved med sikkerhed, at både vi og mange andre virksomheder ønsker den hastighed.” EU's klimakommissær Frans Timmermans er optimist og han fortæller, at der i øjeblikket kommer to typer mennesker på hans kontor: “Den ene er erhvervsfolk som siger, at de er vågnet op og gerne vil gøre en masse - men de har svært ved at finde investeringer, fordi risikoen er høj, og mange investorer og banker er bekymrede. Den anden er investorer, som siger, de har en masse penge og spørger, hvor de skal investere. Det er jo problemer, som bare venter på løsning,” siger han og fortsætter: “Vi har brug for ca. 300 mia. euro om året. Det bliver ikke et problem, hvis vi politikere til gengæld kan levere den langsigtede forudsigelighed og stabilitet.”
Børsen, s. 23 (24.01.2020)

Interne anliggender

Finansmastodont vil tage bid af lukrativt bankmarked i Danmark
Magtfulde, udenlandske finanshuse fortsætter deres indtog i København og senest er det mastodonten J.P. Morgan, der har valgt at åbne en investeringsbank og et kontor for private banking på Kalvebod Brygge. Denne udvikling forventes at skabe omkring 160 nye finansjob over de næste tre år, skriver Berlingske. Anders Klinkby, projektdirektør for Copenhagen Financial Hub, fortæller, at husleje og lønningerne over en bred kam er lavere i København end i andre finanscentre som London og Zürich, og der kommer ikke ekstra udgifter i form af sociale bidrag til staten, som man oplever det i mange andre lande. ”Og så er vi ret bevidste om, hvad vi ikke er. Vi er ikke London eller New York. Vi er heller ikke Frankfurt med Den Europæiske Centralbank i baghaven eller Luxembourg i forhold til fondsadministration. Der er nogle nicher, hvor København er super konkurrencedygtig, men det er ikke til alle funktioner,” siger Anders Klinkby.
Berlingske, s. 6-7 (24.01.2020)

Må Alfred Jensen få navneskilt på sin dør på plejehjemmet
Kommuneforeningen KL mener, at medarbejdere i kommunerne bruger alt for meget tid på at tolke reglerne for beskyttelse af persondata. ”Reglerne går ud over borgerne, som får en dårligere og mere ufleksibel service, fordi medarbejderne skal bruge tid på at studere og tolke de meget komplicerede regler, og det går ud over den velfærd, de ellers er sat til at udføre,” siger borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S), formand for KL's arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalg. Justitsminister Nick Hækkerup understreger vigtigheden af databeskyttelsesreglerne, men han kan godt forstå, at kommunerne synes, at reglerne kan være svære at bruge i hverdagen. ”Derfor mener jeg også, at det er vigtigt, at Datatilsynet har oprustet sin vejledningsindsats, så kommunerne har mulighed for at få vejledning i hverdagen,” skriver ministeren ifølge Jyllands-Posten, og lover at følge EU-Kommissionens evaluering ”meget tæt”.
Jyllands-Posten, s. 6-7 (24.01.2020)

Klima

Dansk Byggeri: Cirkulær økonomi i byggeriet skal følge udviklingen i EU
Altinget bringer et debatindlæg af Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri. Han skriver blandt andet: ”Udviklingen af cirkulært byggeri i Danmark skal ske med blikket stift rettet mod udviklingen i EU. EU-Kommissionen har netop offentliggjort den grønne aftale, Green Deal, og lægger med den op til en ny måde at integrere klima- og miljølovgivningen i EU. Den grønne omstilling kommer til at udgøre en hovedhjørnesten for EU's miljø- og klimapolitik de næste godt fire år. Og der følger penge med, 1.000 milliarder euro er der netop spillet ud med. […] EU-Kommissionens nye tilgang betyder, at byggelovgivningen også skal handle om de byggematerialer, der bliver genanvendt og genbrugt. […] Men der er behov for, at hullerne i det eksisterende system fyldes ud for genanvendte materialer. Og her er det vigtigt, at de organer, der står for standardisering, forstår at inddrage personer med de rette kompetencer, for vi har brug for en ny tilgang i arbejdet med standardiseringer.”
Altinget (24.01.2020)

NGO’er advarer: EU’s klimatold kan give bagslag
EU er træt af importvarer fra andre lande, der ikke straffer deres virksomheder for at udlede drivhusgasser og derfor ønsker EU-Kommissionen at indføre en grænsetold for varer fra de lande, der gør det for billigt at klimaforurene. ”Det nytter ikke kun at reducere drivhusgasudledninger hjemme, hvis vi øger CO2-importen. Dette er ikke kun et klimaemne - det er også et spørgsmål om fairness over for vores erhvervsliv og vores arbejdere. Vi vil beskytte dem mod unfair konkurrence,” sagde EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen i sin tale på topmødet i Davos. Grønne organisationer mener dog, at en klimatold kun vil give et i forvejen ineffektivt system en ekstra toldmur. ”At introducere en klimatold oven i den gratis tildeling (af kvoter, red.) betyder bare, at industrien er dobbelt beskyttet mod en trussel, der ikke eksisterer, og at den derfor slet ikke er motiveret for at sænke sine udledninger,” skriver Sam van der Plas, direktør i den internationale NGO Carbon Market Watch, i et blogindlæg ifølge Politiken. John Nordbo, der er klimaansvarlig i NGO'en Care International, er enig. ”Lige nu har vi stærkt brug for samarbejde mellem de aktører, der kan flytte den globale klimadagsorden - og her tænker jeg på EU, Kina og Indien i modvægt til fodslæbende lande som USA, Rusland og Brasilien. En klimatold vil være som et slag i ansigtet for Kina, og det er det modsatte af, hvad vi har brug for,” siger han.
Politiken, s. 9 (24.01.2020)

Landbrug

Et sygt svin kan lamme dansk milliardeksport
Danske svin bliver eksporteret som aldrig før, men den afrikanske svinepest spreder sig, og den kan ødelægge det danske eksporteventyr. “Hvis den afrikanske svinepest kommer til Danmark, så bliver vi ramt dobbelt,” siger Asger Krogsgaard, næstformand i Landbrug & Fødevarer, formand for Danske Svineslagterier og indehaver af 1800 søer på sin gård. Lige nu kører de danske svinebønders eksporteventyr i to spor: et indenfor EU og et udenfor. Anette Bøtner, der har forsket i afrikansk svinepest på DTU, kan kun gisne om, hvornår der er en vaccine på markedet i EU. “Vi har ikke nogen vaccine i dag, og der står heller ikke nogen lige for døren. Der kan godt gå ti år, inden vi har en vaccine, der kan anvendes på vildsvin. Og det er afgørende, hvis spredningen af sygdommen skal standses,” siger Anette Bøtner.
Børsen, s. 18-19 (24.01.2020)

Migration

Netværk smuglede 10.000 migranter
Ifølge Europol har politiet i Frankrig og Holland pågrebet 23 personer, der er mistænkt for at være medlemmer af et kriminelt netværk, som har smuglet 10.000 migranter fra Frankrig til Storbritannien. Det skriver B.T. Under livstruende forhold er migranterne blevet transporteret i ofte overfyldte kølebiler eller i gummiflåder og netværket menes at have tjent omkring 70 millioner euro på transporterne.
B.T., s. 8 (24.01.2020)