Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information24. maj 2019Repræsentationen i Danmark

Fredag den 24.maj

Fredag d. 24. maj 2019

Tophistorier

Skæbnevalg får danskerne til at brevstemme som aldrig før
Det er nu på søndag, at der er valg til Europa-Parlamentet, og derfor fylder valget også meget i medierne både nationalt og internationalt. Kristeligt Dagblad skriver, at der hos flere valgsteder meldes om et rekordstort antal vælgere, der har brevstemt til europa-parlamentsvalget. Kigger man på de to seneste europa-parlamentsvalg, steg antallet af gyldige brevstemmer fra 113.773 i 2009 til 135.862 i 2014, og meget tyder på, at den stigning vil fortsætte. Ifølge Niels Nørgaard Kristensen, som forsker i demokrati og deltagelse på Aalborg Universitet, kan det indikere, at vi får en højere valgdeltagelse ved dette valg, særligt når der tale om et skæbnevalg, hvor klima, migranter og højreorientede partiers EU-skepsis er på dagsordenen, påpeger han. I en politisk analyse i Kristeligt Dagblad skriver Henrik Hoffmann-Hansen, politisk redaktør, om Europa-Parlamentet. “På søndag er der valg til Europa-Parlamentet. Det ville være synd at sige, at det har domineret den politiske debat de seneste tre uger. Partier og medier har i vid udstrækning koncentreret sig om folketingsvalget. Her få dage forinden har ingen af partierne, bortset fra De Radikale, eksempelvis ryddet forsiderne på deres hjemmesider til fordel for det europæiske valg. Den prioritering kan der være mange gode argumenter for: Den ideologiske forskel er minimal mellem mange af partierne i forhold til de europapolitiske emner. Stoffet er svært at formidle. Og vælgerne interesserer sig langt mere for dansk end for europæisk politik. [...] Alligevel er det forbløffende, at partierne ikke i højere grad har satset på at vinde europa-parlamentsvalget - om ikke andet, fordi et godt valg på søndag kunne smitte af på resultatet af folketingsvalget,” skriver Hoffmann-Hansen blandt andet. Også Politiken skriver, at EU-valget drukner i folketingsvalget, viser den nyeste måling fra Megafon for TV 2 og Politiken. “Jeg ser det som et symptom på, at uanset hvordan vi vender og drejer det, er valget gået galt denne gang. Jeg vil ikke pege fingre ad nogen. For jeg synes, alle virkelig har haft de bedste intentioner,” siger Asger H. Nielsen, administrerende direktør i Megafon, der har lavet undersøgelsen fra 20. til 22. maj med 1.010 respondenter over web og telefon. “Medierne har gjort, hvad de kunne, for at dække EP-valget. Politikerne har gjort, hvad de kunne. Og når vi snakker med vælgerne, ville de egentlig også gerne, og de synes, det er et vigtigt valg, ikke mindst på grund af Brexit. Men at the end of the day er EUdruknet i folketingsvalget, uden at jeg vil sige, hvem der er skyld i det,” understreger Asger H. Nielsen. Politiken skriver ydermere, at det ser ud til, at vi igen stemmer på gamle partier og mere på EU-positive partier til EP-valget og valgkampen til EU-Parlamentet har især udmærket sig ved det, der ikke er blevet talt om: for og imod EU. Weekendavisen skriver, at danskerne på søndag skal vælge 14 politikere, som skal have en plads i Europa-Parlamentet, hvor de blandt andet skal være med til at udforme love for de europæiske lande. Men det kræver forhandlinger og kompromiser, for der er 700 andre politikere, en EU-Kommissionen og et Ministerråd, som også bestemmer. Europa-Parlamentet består af i alt 751 politikere fra EU's 28 medlemslande. Danmark skal vælge 14 medlemmer, mens Tyskland skal udpege 96 medlemmer. Antallet afhænger nemlig af landets indbyggertal. Den største forskel på Folketinget i Danmark og Europa-Parlamentet er, at parlamentet ikke selv må foreslå love. Parlamentarikerne kan til gengæld afvise, vedtage eller ændre på de forslag, som EU-Kommissionen lægger på bordet foran dem. Kristeligt Dagblads leder skriver: “Det er et skelsættende valg til Europa-Parlamentet, og det vil være et vigtigt signal, hvis ikke bare danskere, men vælgere i hele Europa bakker massivt op om det demokrati, der styrer en del af det europæiske samarbejde. Modstanderpartier, der ønsker at nedbryde EU-samarbejdet, har ikke bare ført til et britisk Brexit-kaos, men står i flere medlemslande til markant fremgang med deres romantiske forestilling om, at nationalstaten er bedre til at løse grænseoverskridende problemer, end et grænseoverskridende fællesskab er. Mange danskere ser ud til at besinde sig oven på Brexit og det politiske opbrud, der ved de seneste valg har skabt nye, ustabile regeringer i flere europæiske lande. Danmark er bedst tjent med et tæt og stærkt samarbejde i EU.”

I Danmark er der 10 partier og 135 kandidater, der kæmper om pladserne i Europa-Parlamentet. Børsen bringer en artikel med nogle af spidskandidaternes mærkesager. Blandt andet er socialdemokratiske Jeppe Kofod’s mærkesager, at bekæmpe skattesnyd og finansiel kriminalitet, styrke den grønne omstilling for at bekæmpe klimaforandringerne, samt bekæmpe social dumping og sikre ordentlige arbejdsvilkår. Børsem bringer også en artikel af avisen leder, der blandt andet skriver: “Den britiske statsmand Winston Churchill holdt en tale i Zürich i 1946, som viste sig at blive historisk. Det var i den tale, at han foreslog et nyt og tæt europæisk samarbejde. [...] Det var i talen i Zürich, at Winston Churchill satte ord på en fredelig europæisk fremtid, og når vi går til valg på søndag, er det værd at huske, hvorfor han sagde det. Vi har EU, fordi vi ønsker et fredeligt Europa. Vores forældre og bedsteforældre lykkedes med at skabe et europæisk samarbejde, som i asken efter Anden Verdenskrig har vist sig at være en enestående succes. [...] Europa står over for voldsomme udfordringer. De ydre grænser skal styrkes, den folkelige bekymring for immigration skal respekteres, det teknologiske forspring, som amerikanske og kinesiske tech-virksomheder har fået, skal indhentes, indsatsen mod klimaforandringer skal forstærkes, den uansvarlige italienske gældsætning, som truer euroen, skal håndteres, den nye, protektionistiske amerikanske handelspolitik skal mødes med enighed osv. osv. Fælles for disse udfordringer er, at de kun kan løses i et samarbejde. Dette kræver et handlekraftigt Europa-Parlament.” Altinget skriver, at når der skal fordeles pladser i Europa-Parlamentet ved valget den 26. maj, risikerer Enhedslisten, Folkebevægelsen mod EU og Konservative at gå tomhændet hjem. De tre partier er lige på vippen til at lande et mandat, mens Liberal Alliance og Alternativet ikke er i nærheden af en plads i Parlamentet.
Kristeligt Dagblad, s. 1, 2, 10; Politiken, s. 1, 5; Weekendavisen, s. 1, 2-3; Børsen, s. 1, 2, 30 (24.05.2019)

Exit før Brexit
Igen i dag fylder Storbritannien og Brexit meget i mediebilledet, blandt andet fordi briterne i går stemte til EU-valget. Det skete selvom briterne for tre år siden stemte for at forlade EU, og selvom de skulle have været ude af unionen den 29 marts. EP-valget var efter måneders Brexit-kaos vælgernes chance for at sende en besked til de politiske partier, skriver Jyllands-Posten. Og hvis målingerne holder bare nogenlunde stik, når stemmerne tælles op på sændag, vil resultatet vende op og ned på, hvad der er “normalt” i britisk politik. Berlingske skriver at vælgerne handlede det britiske valg til Europa-Parlamentet udelukkende om Brexit eller Remain. Franskmanden Lucca Matteucci, der læser statistik på London School of Economics, har stemt for første gang. “Det er meget vigtigt for mig at stemme. Jeg stemte på et Remainparti. Det gør rigtigt mange af mine venner også. Jeg studerer sammen med mange europæere, og de ønsker alle sammen, at Storbritannien forbliver en del af EU,” siger Lucca Matteucci. Det britiske valg til Europa-Parlamentet bliver beskrevet som det mest bizarre i landets historie, og premierminister Theresa May har gjort alt for at undgå at deltage.

Flere britiske mediere rapporterer ifølge B.T. og Politiken, at Theresa Mays tid som premierminister er ved at slutte. Hun meddeler måske allerede i dag, at hun går af, skrev den konservative avis The Times, der ikke satte navn på sine kilder. Men hun vil blive på posten, indtil hendes splittede parti har fundet en afløser. B.T. skriver, at May har haft planer om en fjerte afstemning, der skulle finde sted i den første uge af juni, men i tirsdags meddelte hun i parlamentet, at hun har ændret i aftalen, sådan at parlamentet blandt andet kan beslutte, at aftalen skal ud til folkeafstemning. Det udløste imidlertid endnu mere vrede i hendes konservative bagland, end der var i forvejen. I går eftermiddags sagde regeringstalsmand Mark Spencer ifølge nyhedsbureauet AFP, at den planlagte afstemning i den første uge af juni er udskudt. Berlingske skriver, at May i dag skal mødes med den konservative gruppeformand, Graham Brady, og det ligner det øjeblik, hvor rulleteksterne begynder. For gruppebestyrelsen gennemførte onsdag en hemmelig afstemning, hvor den stemte om at ændre vedtægterne, så de konservative parlamentarikere her og nu kan gennemføre en ny mistillidsafstemning. Stemmerne er lagt utalte i en forseglet kuvert, som kun vil blive åbnet, hvis May under dagens møde med Graham Brady nægter at meddele sin afgang. Sker dette, vil kuverten blive åbnet, stemmerne talt op, og der vil sandsynligvis være flertal for en vedtægtsændring, og så kan parlamentarikerne øjeblikkeligt vælte hende. Derfor taler sandsynligheden for, at hun i dag vil meddele Graham Brady sin afgang, og så går det store formandsopgør i gang. Weekendavisen skriver om Nigel Farages Brexitparti, der på rekordtid har fået over 100.000 betalende medlemmer af 25 pund stykket. Og det på trods af, at partiet ikke har et partiprogram og kun har ét eneste punkt på dagsordenen: at gennemføre Brexit med eller uden en aftale. Og målet ved EU-valget (der fandt sted torsdag) og ved kommende valg er at knuse dem og det system, der har svigtet. En YouGov-måling onsdag forudså, at Brexitpartiet bliver valgets klare vinder med opbakning fra 37 procent af de britiske vælgere. På andenpladsen med 19 procent ligger De Liberale Demokrater, der er blevet det mest populære samlingspunkt for vælgere, der ønsker en ny folkeafstemning. Det er sket på bekostning af Labour, som er faldet til 13 procent som følge af partiets tvetydige Brexitpolitik. De Konservative er dog sunket langt dybere, end partiet havde frygtet. Ifølge målingen ligger partiet på en femteplads på kun syv procent - efter De Grønne, et andet remain-parti, der står til at få 12 procent af stemmerne. I en mediekommentar i Kristeligt Dagblad skriver Kurt Strand, journalist, radiovært og ekstern producent af DR P1-programmet ”Mennesker og medier”, blandt andet: “Selvom det er fristende bare at ryste opgivende på hovedet, når Underhusets formand, John Berkow, igen og igen kalder de ærede parlamentsmedlemmer til orden, bliver det stedse vanskeligere at forstå briternes farefulde færd. I denne uge endda tilføjet et udspil fra nuværende premierminister Theresa May om det ellers unævnelige: en ny folkeafstemning. [...] Hvad det hele ender med, vil selv de mest indsigtsfulde EU-iagttagere nok vægre sig ved at byde på. Men ét er sikkert: Fortsættelse følger. Og vi vil mange gange endnu høre en dansk studievært spørge en korrespondent i London om, hvad der nu sker. Svaret vil blive indledt med en formulering, som er blevet temmelig tyndslidt siden Brexit-afstemningen for tre år siden: "Det er et godt spørgsmål, som det er nærmest umuligt at svare på.".”
B.T., s. 17; Jyllands-Posten, s. 18-19; Berlingske, s. 14-15; Kristeligt Dagblad, s. 10; Politiken, s. 4; Weekendavisen, s. 13 (24.05.2019)

Prioritede historier

Forestil dig, at alle vil stemme det samme som dig
Politiken bringer et debatindlæg af Jean-Claude Juncker, Europa-Kommissionens formand. Han skriver blandt andet: “Ganske vist har valget til Europa-Parlamentet længe været præget af stor vælgerapati. Man hører ofte folk begrunde deres manglende valgdeltagelse med, at det alligevel ikke gør en forskel, om de stemmer eller ej. Men forestil dig, hvis alle tænkte sådan. Når europæerne går til valgurnerne, bør de forestille sig, at alle vil stemme nøjagtig det samme som dem - og tage ansvar for de konsekvenser, dette vil få for vores kontinent. Fordi det gør en forskel. Det gør en forskel for vores planet, om vi stemmer på personer, der vil føre an i kampen mod klimaændringer. Det gør en forskel for vores arbejdspladser, om vi stemmer på personer, der vil arbejde for at beskytte arbejdstagernes rettigheder i den digitale tidsalder. Det gør en forskel for vores sikkerhed, om vi stemmer på personer, som vil forsvare europæerne i en verden, hvor gamle såvel som nye magter har besluttet enten at gå enegang eller spille efter egne regler. Europa er til for din skyld - ikke omvendt. Dette sikrer du kun ved at stemme.” Børsen skriver, at går man med en “højreekstrem” stemme i maven, bør man ifølge formanden for EU-Kommissionen tænke sig om en ekstra gang, hvis man går med en “højreekstrem” stemme i maven. Specielt når man står i stemmeboksen til EU-valget, der indledes torsdag i Storbritannien og Holland. I Danmark stemmes søndag. “Den person, som stemmer på det ekstreme højre, bør spørge sig selv: Hvad betyder det, hvis jeg stemmer, som jeg gør nu? Så vil han nemt forstå, at det vil betyde kaos,” siger Jean-Claude Juncker i et interview med Ritzau. EU er mere end et kompromis - det er en stribe overbevisninger, man deler, mener kommissionsformanden. Amalie Lyhne, kommentator og lederskribent på Berlingske skriver blandt andet: “B»A basket of deplorables« – en samling sørgelige eksistenser – sagde Hillary Clinton som bekendt om Donald Trumps vælgere under præsidentvalgkampen mellem de to. Det var ikke bare frygteligt arrogant, det var også frygteligt dumt. Kommentaren spillede ind i lige præcis dén fortælling, som fik millioner af desillusionerede vælgere til at strømme i Trumps retning. Nu har Europa-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker gentaget Clintons fejl: I et interview med CNN kalder han alle de europæiske vælgere, som vil stemme på et højrepopulistisk parti, for “dumme nationalister”. Se, dét er dumt.”
Berlingske, s. 35; Børsen, s. 32; Politiken, s. 7 (24.05.2019)

Rødt flertal for ny finansskat på bankerne
Børsen bringer to sider med artikler bankerne og økoniomi. Avisen skriver blandt andet, at EU-Kommissionen helt tilbage i 2011 har foreslået en afgift på 0,1 procent på aktier og obligationer og 0,01 procent på derivater. Det forslag bakkes nu op af en samlet rød blok, der står til at få flertal ved folketingsvalget. Dermed kan Danmark være på vej ind i det såkaldte forstærkede samarbejde mellem i alt ti EU-lande med Tyskland og Frankrig i spidsen, der lige nu arbejder på at finde en holdbar model for en transaktionsskat bedre kendt som finansskat. Både Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF og Alternativet går åbent ind for skatten, men det nye er, at De Radikale nu har skiftet kurs og ikke længere kræver en global model for finansskatten. Nu kan det være tilstrækkeligt, hvis EU-landene bliver enige om en model. Og det kan også være tilstrækkeligt, hvis de ti lande - og 11 med Danmark - finder en model, der er robust nok. “Nu er vi klar til at se på det, hvis det kan komme på et europæisk niveau. Vi har rykket os fra, at det skulle være internationalt, til at vi også er med på en europæisk løsning, hvis den kan skabes,” siger Martin Lidegaard, finansordfører i De Radikale. Han mener, at det er blevet lettere at finde en fælles europæisk løsning, eftersom at Storbritannien er på vej ud af EU. Han tilføjer dog, at det stadig er svært at finde en konkret model, der både respekterer den fri bevægelighed på finansielle tjenesteydelser i det indre marked og samtidig kun skal gælde i en del af EU-landene.

Finansminister Kristian Jensen (V) advarer De Radikale, der nu støtter en finansskat på bankerne i EU-regi, som ifølge EU-Kommissionen kan give 9-11 mia. kr. i den danske statskasse. “De Radikale skal passe på, at de ikke ender med at få det værste af to verdener. Jeg hører ingen af de andre partier i rød blok tale om at bruge pengene fra en finansiel transaktionsskat til at lette skatten, så de risikerer at få indført en ny skat, hvor pengene bare bliver brugt på noget andet,” lyder det fra finansministeren ifølge Børsen. De Radikale har ændret kurs, dels fordi bankerne har skuffet med hvidvask- og skattelysager de senere år, dels fordi De Radikale vil bruge en del af pengene på at lette skatten på arbejde. Børsen skriver også, at det kommer til at skade økonomien, hvis en finansskat på bankernes aktiehandler bliver til virkelighed. Det vurderer Finans Danmark, den finansielle sektors organisation, i kølvandet på, at der nu tegner sig et rødt flertal for at indføre en europæisk finansskat. EU-Kommissionen foreslog skatten i 2011, men Storbritannien, Danmark og andre lande sagde nej, og derfor er ti lande med Tyskland og Frankrig i spidsen gået solo i arbejdet på at designe en robust model. Lige nu tegner det til en skat på 0,1 pct. ved køb og salg af aktier. Morten Crone, politisk redaktør, skriver i en analyse i Børsen blandt andet: “Det Radikale Venstres ønske om en fælles europæisk skat på finansielle transaktioner tryller ikke den forkætrede skat til virkelighed i ét slag. Men landskabsforskydninger i EU kan allerede have givet tilhængere af skatten en fordel. Brexit er hovedårsagen. I forsvaret for Londons finanscentrum har briterne indædt bekæmpet ethvert tilløb til en fælles europæisk beskatning af handel med værdipapirer. Ti af de største EU-lande – anført af Frankrig og Tyskland – ønsker skatten. Storbritannien har hidtil skuldret VLAK-regeringen og inden da Thorning-regeringens modstand mod en EU-skat. Det er slut med Brexit.”
Børsen, s. 1, 20-21 (24.05.2019)

Arbejdsmarkedspolitik

ITD til EP-kandidater: Rastepladser er et af valgets emner
Altinget bringer et debatindlæg af Carina Christensen, administrerende direktør i ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport. Hun skriver blandt andet: ”Her op mod europaparlamentsvalget er ITD, Brancheorganisation for dansk vejgodstransport, stærkt optaget af et emne, der skaber store problemer for vognmændene og chaufførerne i deres hverdag: Der er alt for få parkeringspladser til lastbilerne i EU - og i Danmark! [...] å den baggrund står et af ITD's helt store ønsker op mod europaparlamentsvalget klart: Få nu afsat tilstrækkelig økonomi til at udbygge rastepladskapaciteten langs motorvejene i EU! Dansk og europæiskvejgodstransport kan simpelt hen ikke byde de mange tusinde chauffører og vognmænd andet. EU-Kommissionen har for længst betegnet den manglende rastepladskapacitet som et problem, og ITD har også foreslået, at der bør ske en markant udbygning af rastepladserne langs de såkaldte TEN-T-veje i EU. [...] Et samlet transporterhverv forventer derfor snarest, at der kommer flere og bedre rastepladser til lastbilchaufførerne og vognmændene. Det er vores klare budskab til alle kommende politikere i Europa-Parlamentet - og i Folketinget.”
Altinget (24.05.2019)

Det digitale indre marked

Grøn skat på techgiganter
Lasse Holm Grønning, EP-kandidat (S), skriver i et læserbrev i Information, at techgiganterne ikke bidrager nok til det økonomiske fællesskab i Europa. Grønning skriver blandt andet: “Det er urimeligt, at så velpolstrede multinationale selskaber undviger at spytte i fælleskassen og flytter formuer rundt mellem lande, der usolidarisk tilbyder skattely for selskaberne. [...] Det ville være oplagt at lade techgiganternes formuer finansiere den grønne omstilling i Europa. Men desværre har Venstre-regeringen blokeret for forslaget i Bruxelles. [...] Derfor skal EU kanalisere skat fra techgiganter i en grøn fond, der skal understøtte den grønne energiomstilling i Europa. Fonden skal hjælpe med at få bygget en ny fælles europæisk infrastruktur, der udelukkende baserer sig på bæredygtig grøn energi. I dag ender pengestrømmen fra techgiganterne desværre i Bahamas og andre steder. Lad selskabernes formuer gøre gavn for klimaet og den grønne omstilling.”
Information, s. 14 (24.05.2019)

Handel

Faldende verdenshandel truer den danske vækst
En ny rapport fra tænketanken Axcelfuture konkluderer, at handel med udlandet har stort set ikke bidraget til at øge den danske vækst siden finanskrisen. Det står i skarp kontrast til de seneste 50 år, skriver Jyllands-Posten. Udviklingen skyldes ikke mindst en lang periode med lavvækst i EU's indre marked, der aftager omtrent to tredjedele af den danske vareeksport, vurderer industriens interesseorganisation, DI. “Kigger vi internt i EU, så er der en række økonomier, der skranter, selv om vi er midt i en periode med vækst. Især Tyskland, Italien og Frankrig er ramt, og så spøger Brexit. Selv om det indre marked fungerer godt, så er Vesteuropa en region, hvor væksten bare er lav,” siger Allan Sørensen, chefkonsulent i DI. Fremover truer stigende protektionisme og en eskalerende handelskrig mellem USA, Kina og Europa med at gøre det endnu sværere for danske virksomheder, vurderer han.
Jyllands-Posten, s. 7 (24.05.2019)

Institutionelle anliggender

5 udfordringer: EU’s økonomiske problemliste er lang
De nyvalgte EU-chefer får efter Europa-Parlamentsvalget travlt, skriver Berlingske. For EU står over for en række presserende økonomiske udfordringer. Blandt de mest presserende er først og fremmest Storbritanniens udmeldelse af EU og den ulmende handelskrig med USA, hvor udsigten til en afklaring på begge områder er blevet skubbet hen på den anden side af sommeren. Samtidig skranter økonomien i Italien stadig voldsomt, ligesom EU står over for flere strukturelle udfordringer på den lange bane. Artiklen i Berlingske beskriver i de fire emner hver for sig.
Berlingske, s. 1, 10-11 (24.05.2019)

Comeback til hans værste modstander
Hakon Redder, udenrigsredaktør, skriver i en analyse i Børsen om politiker Wolfgang Schäuble. Hakon Redder skriver blandt andet: “Helt ind til benet er Wolfgang Schäuble politiker. Som i det meste af sit voksne liv. Han håber som alle politikere på at Europa-Parlamentets "demokratiske legitimitet" kan øges af en høj valgdeltagelse i disse dage. [...] Paradoksalt nok støder Schäubles lønlige håb om stor valgdeltagelse og et stærkt Europa-Parlament, der bidrager til "et handlekraftigt og effektivt Europa," sammen med, at en af hans nok argeste politiske modstandere nu får sæde i selvsamme parlament. Nemlig Yanis Varoufakis, i en kort periode græsk finansminister, der i 2015 ville stoppe netop de finanspolitiske stramninger, som Schäuble krævede af grækerne.”
Børsen, s. 29 (24.05.2019)

EU-valget er vigtigere end folketingsvalget
Ritt Bjerregaard, tidligere minister, EU-kommissær og overborgmester (S) skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten: “På søndag slutter valget til Europa-Parlamentet. Det er det vigtigste af de to valg, vi står over for som danskere, men som ventet er det druknet i valgkampen om pladserne i Folketinget og kampen om regeringsmagten. [...] Min arbejdsperiode i EU lå i årene 1995 til 1999, hvor jeg var kommissær med ansvar for miljøet. [...] De år lærte mig, at det er muligt at påvirke EU - for mig især miljøet, men også klimaet, hvor Kyotokonferencen var afgørende. Enhver kommissær har mulighed for at blande sig i alle de andre politiske områder, som kommissionen beskæftiger sig med. [...] Vi udgør med vores knap 6 mio. indbyggere kun omkring 1 pct. af befolkningen i EU, alligevel har vi en kommissær, lige nu Margrethe Vestager, ligesom store lande som Tyskland med 82 mio. indbyggere også har en. Det er en voldsom overrepræsentation for Danmark, som vi nyder godt af, og som vi kan omveksle til indflydelse. For det andet har EU-Parlamentet i alle årene øget sin magt på en sådan måde, at det er afgørende for den lovgivning, som bliver vedtaget. [...] Samarbejdet mellem parlamentarikerne fra begge parlamenter bør være meget mere aktivt, og de folk, der nu bliver valgt, må være årvågne og bruge hinanden langt mere,” skriver Bjerregaard blandt andet.
Jyllands-Posten, s. 28 (24.05.2019)

Europas valg
Weekendavisens leder skriver: “I juni for 30 år siden stillede en ung ungarsk politiker sig frem for at tale til en stor højtidelighed i Budapest [...] Den 25-årige taler var aktivisten Viktor Orbán. Han talte på vegne af landets ungdom og krævede demokratiske valg. Tre uger senere blev pigtråden langs grænsen til Østrig pillet ned. Jerntæppet var faldet. I november fulgte Berlinmuren. Ungarn var det første land fra den tidligere østblok, der søgte medlemskab af EU. Europa har ikke haft held med at fastholde Viktor Orbáns kærlighed. I dag er han frontfigur i en bevægelse, der har sat sig for at bekæmpe alt det, unionen bygger på: demokrati, mindretalsbeskyttelse og retssikkerhed. Hvorfor står en mand, der for 30 år siden troede på det demokratiske, liberale Europa som ledestjerne, i dag i spidsen for en bevægelse, der vil ødelægge det? [...] Der er brug for at redde unionen, hvilket kræver, at de negative konsekvenser af den frie bevægelighed håndteres, og de ydre grænser sikres. Og hvis det kræver, at noget af den frie bevægelighed rulles tilbage, er det selvfølgelig prisen værd. Det bør enhver europæer vide, fra Ungarn og Italien til Tyskland og Danmark: Der er alt for meget på spil.”
Weekendavisen, s. 16 (24.05.2019)

Grænsekontrol eller ej? Regeringspartierne er dybt uenige
Grænsekontrol var et stort emne under torsdagens debat mellem spidskandidaterne til søndagens EP-valg. Både Pernille Weiss (K) og Mette Bock (LA) var til debatten enige om, at fokus bør være på de ydre grænser. “Vi skal have de ydre grænser omkring EU til at fungere hurtigst muligt. Derfor giver det faktisk ikke nogen mening at permanent gøre noget, der har midlertidighedens karakter, fordi der aktuelt er en trussel mod Danmark. Når de ydre grænser fungerer, vil vi forhåbentlig opleve, at trusselsbilledet alle vegne i Europa falder,” lød det fra Pernille Weiss ifølge Politiken. En kommentar der blev mødt af en hovedrystende Morten Løkkegaard (V). “Vi vil have terror og migration i mange år frem. Vi skal selvfølgelig sikre de ydre grænser, det går vi fuldt og helt ind for. Men vi bliver bare nødt til i mellemtiden at tjekke, hvordan får vi sikret en moderne grænsekontrol, som gør, at kriminelle ikke kan fare frem og tilbage,” sagde han. Politiken skriver yderligere, at som en reaktion på Venstres udspil 'Ny og bedre grænsekontrol' sagde DF's spidskandidat, Peter Kofod, at der “ingen hindringer” er for at indføre permanent grænsekontrol nu, mens Naser Khader stod på, at Danmark samtidig vil kunne fortsætte arbejdet med at reformere Schengen-reglerne. Ifølge eksperter og regeringen selv kan vi ikke etablere en permanent grænsekontrol i morgen uden drastiske konsekvenser for Danmark. “Hvis vi indfører permanent grænsekontrol i morgen, så er det det samme som at sige farvel til Schengen-samarbejdet,” siger professor Rebecca Adler-Nissen, der forsker i EU's udvikling ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Skulle Danmark gå fra den undtagelsesvise til den permanente personkontrol, så vil EU-Kommissionen formentlig give Danmark en advarsel og mulighed for at rette ind. EU's Ministerråd vil derpå tage stilling til Danmarks overtrædelse af Schengen-reglerne, og der skal et kvalificeret flertal til at ekskludere Danmark. Sine Plambech, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, kommenterer også på EU’s ydre grænser. Hun vurderer, at Europa har genvundet kontrollen over sine ydre grænser. "Jeg synes ikke, man kan sige, at der ikke er styr på EU's ydre grænser. Det er et område, man har prioriteret højt og tilført store ressourcer, ligesom man har indgået en aftale med blandt andet Tyrkiet. Og det har jo betydet, at antallet af migranter og asylansøgere er faldet markant," siger Sine Plambech ifølge Altinget.
Politiken, s. 4, 10; Altinget (24.05.2019)

Macron var varm på Vestager - nu taler han for hendes franske rival
For mindre end en uge siden, erkendte den danske konkurrencekommissær og tidligere vicestatsminister, Margrethe Vestager, officielt, at hun går efter at blive formand for Europa-Kommissionen. Det skriver Berlingske. Det viser sig nu, at den franske præsident, Emmanuel Macron, som hidtil er en af hendes stærkeste støtter, tilsyneladende spiller på flere heste. Macron har officielt tilkendegivet, at han sagtens kan forestille sig landsmanden Michel Barnier, EUs chefforhandler om Brexit, som kandidat til formandsposten for Europa-Kommissionen. ”Det er ubestrideligt, at Michel Barnier er en mand, som har fantastiske kvaliteter, og det har han på ny demonstreret med den måde, hvorpå han har håndteret forhandlingerne med briterne,” siger Macron til den belgiske avis Le Soir. Til spørgsmålet om hvorvidt Macron vil støtte Barnier hele vejen til toppen af Europa-Kommissionen svarede Macron: ”Han er en af de europæiske ledere, som har eminente egenskaber, og som kan være på listen.” Ifølge Børsen siger Wolfgang Schäuble, Tysklands finansminister ”I tysk politik er der ganske vist forskellige meninger, men jeg er af den opfattelse, at EU-kommissær Margrethe Vestager gør det rigtige og er i stand til at finde et flertal for sine afgørelser.”
Berlingske, s. 16; Børsen, s. 28-29 (24.05.2019)

Manglende dansker i vigtig EP-gruppe bekymrer erhvervslivet
Såfremt det ikke lykkedes Konservatives spidskandidat Pernille Weiss at komme i Europa-Parlamentet på søndag, så står Danmark uden medlem i European People's Party (EPP,) som er den mest magtfulde gruppe i parlamentet. Det skriver Børsen. Bendt Bendtsen (K) har de seneste fem år repræsenteret de danske Konservative i EPP. I de fleste målinger ligger Pernille Weiss lige på vippen til at få plads i Europa-Parlamentet. ”Folk skal selvfølgelig stemme, hvad de vil, men det er et problem for os og for Danmark i bredere forstand, hvis vi ikke er repræsenteret i EPP. De har fingrene i alle de vigtige beslutninger, og det er bare tungere at forklare sig i EPP uden en dansk repræsentant,” siger Lasse Hamilton Heidemann, EU-chef hos Dansk Erhverv.
Børsen, s. 31 (24.05.2019)

Mette Frederiksen er en toppolitiker, hvor det ikke er EU-hatten, der trykker
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Erik Boel, tidligere landsformand for Europabevægelsen blandt andet: ”Forleden meddelte statsministeren, at Venstre ønsker en folkeafstemning om afskaffelse af forsvarsforbeholdet i den kommende valgperiode […] Desværre lagde Socialdemokratiet straks afstand til forslaget. Og det selv om samtlige statsministre siden 1993 - også socialdemokraternes Poul Nyrup Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt - har været enige om én ting: Målet er, at de danske EU-forbehold skal væk. Meldingerne fra S-partiformanden i EU-spørgsmålet har været vekslende. Fra det meget skeptiske med udtalelser om, at EU truer velfærdsstaten, og forestillinger om, at EU skal blive et nationalstaternes Europa. Til Mette Frederiksens glødende forsvar for EU - og for mere EU - i hendes tale til Tænketanken Europa tidligere på året […] EU-samarbejdet på forsvarsområdet har kort sagt udviklet sig i samklang med og ikke på bekostning af Nato […] Når først Frederiksen er rykket ind i Prins Jørgens Gård og deltager i EU-topmøder med bl.a. kansler Merkel og præsident Macron, vil hun forhåbentlig nå til den erkendelse, at vor tids store udfordringer, klimaet, de økonomiske uligheder, migrantstrømme, kampen mod terror etc., kun kan løses gennem et forstærket EU-samarbejde og en langt mere aktiv dansk deltagelse i dette.”
Jyllands-Posten, s. 31 (24.05.2019)

”Enten får vi parlamentarisme i Bruxelles. Eller også får vi forfatningskrise”
Information bringer en artikel om 71-årige Jens-Peter Bonde, der igennem tre årtier har kæmpet for mere magt til parlamentet, mere debat og mere parlamentarisme. Han sad selv i parlamentet fra 1979 til 2008 og ifølge professor Uffe Østergaard har han også været den mest indflydelsesrige danske politiker i EU, fordi han i en årrække var formand for diverse partigrupper i parlamentet. Det gav ham adgang til Europa-Parlamentets maskinrum - de såkaldte 'Formandskonferencer'. “Dette valg kan enten ende med, at vi endelig får parlamentarisme i Bruxelles eller også får vi en konstitutionel krise,” siger Jens-Peter Bonde.
Information, s. 10 (24.05.2019)

Klima

Danmark skal bane vejen for et grønnere EU
Børsen bringer en kronik om klima skrevet af Morten Helveg Petersen, MEP, spidskandidat til Europa-Parlamentet (RV) og Kim Fausing, adm. direktør, Danfoss. De skriver blandt andet: “Vi er i fuld gang med at tabe klimakampen. Verdens energiforbrug steg med 2,3 pct. i 2018 - den kraftigste stigning i ti år. Det fik den globale energirelaterede CO2-emission til at stige med 1,7 pct. til 33 gigaton, ifølge tal fra International Energy Agency. Det kan ikke fortsætte. For vi har allerede løsningerne, og vi har så meget at byde på i Danmark. Derfor skal vi skal gå forrest og gøre Europa grønnere - til gavn for klimaet. [...] Hvis vi tør gå forrest, kan vi samtidig være med til at fastsætte de standarder, der kommer til at gælde fremover. Ikke bare i Europa, men i hele verden. Når EU som verdens største marked først har vedtaget regler, begynder producenter i Asien og Nordamerika at følge trop. En offensiv indsats på det grønne område i EU kan fremdeles hæve barren så højt som overhovedet muligt. [...] Ingen kan løse klimakampen alene. Ikke politikerne, ikke virksomhederne, ikke borgerne. Men hvis vi gør det sammen, så kan vi.”
Børsen, s. 4 (24.05.2019)

Konkurrence

S om skandaler: Ny vagthund skal kulegrave og afhøre vidner
Spidskandidat Jeppe Kofod (S) foreslår, at et nyt udvalg i EU-Parlamentet skal have magt til at tvangsindkalde for eksempel direktører fra Danske Bank, i kampen mod hvidvask og skattesnyd. ”Der brug for et nyt og permanent udvalg med øgede beføjelser og reel magt til at indkalde virksomhedsledere, ministre og andre, der har været involveret i skandalerne,” siger Jeppe Kofod. Han har hentet inspiration fra de særlige høringsudvalg i den amerikanske kongres, som han også har været i dialog med. ”Vi kan se, at de amerikanske udvalg har en helt anden magt i Kongressen til at udfylde deres rolle som vagthund og stille personer til regnskab for deres roller i forskellige sager. Hvis EU-parlamentarikerne skal kunne oprulle grænseoverskridende skatteskandaler og være borgernes vagthund, skal vi for eksempel have mulighed for at tvangsindkalde vidner og kræve dokumenter udleveret fra både myndigheder og virksomheder,” siger Jeppe Kofod.
Jyllands-Posten, s. 16 (24.05.2019)

Landbrug

Landbrugspolitikken burde have været det første, vi skændtes om i valgkampen
EU smider milliarder af euro ud ad vinduet hvert år med sin hektarstøtte og fejlslagne 'forgrønnelse'. Det skriver Information. ”Det er EU's største post, så det burde være det første emne, vi skændes om i en europæisk valgkamp, ” mener Friedrich Heinemann, økonomiprofessor fra, ZEW, Center for Europæisk Økonomisk Forskning i Mannheim, og han fortsætter: ”Det er jo europæiske skattemidler, så landbruget står i konkurrence med f.eks. hjælpen i de europæiske nærområder, med energiomstillingen eller sikringen af EU's ydergrænser.” I de igangværende forhandlinger for perioden 2021-27 vil EU-Kommissionen i sit udspil fra 2018 skære en smule på budgettet, men Heinemann frygter, at medlemslandene hver for sig vil sikre så meget direkte støtte som muligt - altså i søjle 1 og dermed kan reduktionen ende med især at ramme søjle 2, hvor alle midler er bundet til indsatser for miljø og klima. Socialdemokratiet og De Konservative afviser, som de eneste i en rundspørge blandt spidskandidaterne til Europa-Parlamentet, at arbejde for, at 50 procent af den passive arealstøtte omlægges til støtte til klimavenligt landbrug. ”Det er vores vurdering, at en så stor omlægning af landbrugsstøtten vil få store konsekvenser for dansk landbrug,” siger Jeppe Kofod, spidskandidat for Socialdemokratiet, ifølge Information og fortsætter: ”Jeg går ind for en gradvis omlægning af landbrugsstøtten hvert eneste år. Og landbrugsstøtten skal omlægges hurtigst mulig, så vi kan få en bæredygtig landbrugsproduktion.” De samme toner lyder fra De Konservatives spidskandidat Pernille Weiss, som også gerne på sigt vil have landbrugsstøtten helt afskaffet.
Information, s. 8, 9 (24.05.2019)

Stop med at udkonkurrere småbønder i Afrika
<b>I et debatindlæg på Altinget skriver Eigil Johannisson og Caroline Bjerglund Andersen,</b><b> r</b><i>esearchere hos Global Aktion, blandt andet: “</i> Over en tredjedel af EU's budget går til landbrugsstøtte, hvilket svarer til svimlende 430 milliarder kroner om året. Som det ser ud i dag, favoriserer den primært store, eksporterende landbrug og undergraver den lokale fødevareproduktion i Afrika, der ellers giver arbejde til millioner. [...] I Vestafrika har EU's landbrugsstøtte særligt haft negative konsekvenser for den lokale mælkeproduktion, og her har danske virksomheder spillet en aktiv rolle. [...] Dumping af mælkepulver i Vestafrika er blot et ud af mange eksempler på, hvordan EU's landbrugsstøtte gør, at europæiske landmænd kan dumpe deres landbrugsvarer til kunstigt lave priser på markeder uden for EU. [...] Løsningen er ikke at afskaffe støtten helt, men at målrette den mod mindre og mere klimavenlige landbrug, der producerer mad til EU. De store industrielle landbrug kan fortsætte med at eksportere, men må gøre det på markedsvilkår.” Socialdemokratiets spidskandidat Jeppe Kofod, mener ifølge Altinget, at landbrugsstøtten til de europæiske landmænd bør afvikles i en fart. "Jeg ser helst landbrugsstøtten afskaffet, gerne hurtigst muligt, og det gælder specielt den del, der handler om direkte støtte, som ikke er den grønne del af landbrugsstøtten," siger Jeppe Kofod. Venstres EU-kandidat Søren Gade mener derimod, at det vil vælte landbruget, hvis man over en kortere årrække fjerner landbrugsstøtten.
Altinget (24.05.2019)

Retlige anliggender

Professor: Ofrene fra Syrien har krav på en krigsbryderdomstol
Altinget bringer et debatindlæg af Frederik Harhoff, professor emeritus i Folkeret, Syddansk Universitet. Han skriver blandt andet: ”Mikael Damberg, den svenske indenrigsminister, har her i foråret 2019 rejst spørgsmål i EU om oprettelsen af en særlig international straffedomstol til retsforfølgning af de krigsforbrydelser, der er begået under den snart otte år lange borgerkrig i Syrien. [...] I det omfang EU skal involveres i oprettelsen af en Syriens-domstol, opstår tillige spørgsmålet, om der overhovedet vil være hjemmel hertil i EU-retten? Oprettelse af internationale straffedomstole med kompetence til at retsforfølge individer uden for Europaindgår ikke i EU's kompetence på det strafferetlige område og synes heller ikke at kunne indeholdes i EU's udenrigs- og sikkerhedspolitiske kompetence i henhold til Traktaten om oprettelse af Den Europæiske Union. Derimod vil EU-landene altid kunne medvirke til oprettelsen af en Syriens-domstol inden for rammerne af det almindelige mellemfolkelige samarbejde mellem EU-landene og eventuelt også tredjelande, hvor der (uden for EU's kompetence) vil være mulighed for at indgå en traktatretlig aftale om - eksempelvis - oprettelsen og medfinansieringen af en straffedomstol.
Altinget (24.05.2019)

Snyd med biler
I mange år solgte tyske bilproducenter som Volkswagen og Audi biler, der så ud til at leve op til reglerne om at begrænse giftige udstødningsgasser. Men i virkeligheden havde dieselbilerne en snyde-software, som skjulte den virkelige forurening, som viste sig at være 40 gange større end det tilladte. Skandalen blev afsløret i USA og i Europa-Parlamentet kunne man ikke forstå, at EU ikke selv opdagede svindlen, når man nu havde vedtaget en lov om bilers forurening. Den danske EU-parlamentariker Christel Schaldemose kom med i det udvalg, der skulle undersøge sagen og efter et års arbejde lavede udvalget en rapport, der blev sendt til EU-Kommissionen. I rapporten stod der, at man blindt havde stolet på bilproducenternes ord, når de sagde, at de fulgte loven. EU-Kommissionen lavede derefter et lovforslag om mere kontrol, som blev sendt til Europa-Parlamentet og EU-landenes ministre. Christel Schaldemose fik indført, at kontrollen i fremtiden skulle omfatte flere biler, end loven i første omgang lagde op til, men hun kunne ikke få alle sine forslag igennem. ”Allerede tidligt i forløbet stod det klart, at den uafhængighed, som jeg ønskede med en fælles kontrol, ville jeg ikke komme igennem med,” siger hun ifølge Weekendavisen.
Weekendavisen, s. 2-3 (24.05.2019)

Udenrigspolitik

Konservative kammerater
Kreml ser positivt på en række europæiske højrefløjspartier, mest fordi deres ledere står for en forholdsvis russiskvenlig kurs. Men det er også fordi en betydningsfuld og støt voksende strømning i den russiske politiske mainstream føler et ideologisk slægtskab med politikeresom Ungarns Viktor Orbán, Frankrigs Marine Le Pen og Italiens Matteo Salvini. ”Hvis jeg boede i Europa, ville jeg helt sikkert grundlægge et højrefløjsparti. Ikke et chauvinistisk parti, men et normalt højrefløjsparti, der ville kæmpe for de traditionelle kristendemokratiske værdier,” fastslår Vitalij Milonov, en af Ruslands bedst kendte konservative parlamentarikere, ifølge Weekendavisen. Den Europæiske Union bliver for tiden især udfordret af den EU-skeptiske højrefløj, og som Vitalij Milonov fortæller, er der ideologiske årsager til, at Rusland glæder sig over netop den udvikling. ”Vi ser et generelt forsøg på at underminere tilliden til det europæiske politiske system ved at gøre sprækkerne større og forstærke uenighederne i samfundet,” siger EU-Kommissionens talsmand, Johannes Bahrke, til Weekendavisen.
Weekendavisen, s. 12 (24.05.2019)

Økonomi

Et økonomisk vaklende Europagår til valg
Jyllands-Posten skriver, at den økonomiske udvikling i Europa befinder sig i en fase, hvor det kan gå begge veje. De største udfordringer er fremstillingsindustrien i Tyskland, Brexit og reformangste europæiske politikere. Men der er også forholdsvis optimistiske toner, der kendetegner den seneste økonomiske prognose fra EU-Kommissionen. Efter seks år med økonomisk ekspansion er der blevet skabt 10 mio. job alene i euroland. Beskæftigelsen har nået historisk høje 72 pct. Kommissionen forventer i sin prognose, at EU vil få en økonomisk vækst på 1,4 pct. i år stigende til 1,7 pct. næste år. Vurderingen flugter med forårsprognosen fra Den Internationale Valutafond (IMF). Begge er moderat mere positive end industrilandenes økonomiske samarbejdsorganisation OECD. Når IMF og EU-Kommissionen ser en kende mere optimistisk på perspektiverne, skyldes det en ganske robust efterspørgsel i EU-landene, samt at erhvervslivet er i gang med den omstilling, som de ændrede globale vilkår nødvendiggør, herunder en omlægning af forsyningskæderne, så de er mindre sårbare over for en årelang konfrontation mellem EU og USA.

Ulrik Bie skriver i en analyse i Berlingske også om europæisk økonomi. Han skriver blandt andet: “Går det godt eller skidt i europæisk økonomi? Det afhænger lidt af øjnene, der ser [...] De seneste nøgletal fra euroområdet er mildt sagt blandede. Væksten i euroområdet overraskede positivt i første kvartal med en fremgang på 0,4 pct. Både Italien og Frankrig voksede mere end forventet, men i Frankrig skyldes hele væksten en stigning i lagrene. Det er aldrig noget godt tegn. Tysk økonomivoksede også med 0,4 pct. Og torsdag fik vi den detaljerede opgørelse over, hvor væksten stammede fra. Det var - noget usædvanligt for Tyskland - privatforbruget, der for alvor tog fra. Man skal dog være forsigtig med at blive alt for begejstret. [...] Samlet set er der fortsat ikke noget, der tyder på den vending i den økonomiske aktivitet, der er blevet spået af mange økonomer. Desuden tårner usikkerheden fra Brexit og den italienske regerings kamplyst mod EU's budgetregler sig fortsat op, når virksomhederne skal træffe beslutninger om investeringer og ansættelser. [...] Læg dertil en amerikansk præsident, der har europæisk bileksport og landbrug i sigtekornet.”
Berlingske, s. 12; Jyllands-Posten, s. 6-7 (24.05.2019)

Detaljer

Publikationsdato
24. maj 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark