Fredag den 25. september

Tophistorier

Solidaritet a la carte
Flere af dagens aviser skriver om udspillet til en ny europæisk migrations- og asylpagt, som EU-Kommissionen offentliggjorde onsdag, samt reaktionerne herpå. I Weekendavisen kan man læse, at udspillet gør det obligatorisk at deltage i løsningen af migrantproblemet. Udspillet har været længe undervejs, men onsdag kunne Kommissionen præsentere tre hovedelementer. 1. En hurtig identifikation og screening af alle flygtninge og migranter ved Europas ydre grænser, så de asylsøgere, der kommer fra en liste med såkaldt sikre lande, kan sies fra med det samme. 2. Et stærkt øget fokus på hurtig hjemsendelse af dem, der ikke har lov til at være her - sidste år blev næsten en halv million beordret til at forlade EU, men under 30 procent af dem gjorde det. 3. En langt mere solidarisk fordeling af asylsøgerbyrden blandt EUs medlemslande, enten ved at man huser asylsøgere eller påtager sig ansvaret for hjemsendelse af dem, der skal ud, et såkaldt hjemsendelses-sponsorat. Hvis det ikke er lykkedes at få de afviste asylsøgere hjem til oprindelseslandet inden otte måneder, overflyttes de pågældende ifølge forslaget til "sponsorlandet". Andre vigtige elementer i pakken overskygges af disse tre. Blandt andet skal EU arbejde på at sikre en harmonisering af asylpolitikken mellem landene. Med en fælles asylpolitik kan det ikke nytte, at ét EU-land regner for eksempel Afghanistan for et sikkert land at sende folk tilbage til, mens et andet ikke gør. Der oprettes også en ny EU-institution, Det Europæiske Asylagentur, der skal assistere grænsekontrollen i frontlinjelandene, blandt andet ved hjælp af den fælles europæiske asyldatabase, Eurodac. "Udfordringen er, at der i de seneste fem år har dannet sig en fløj, koncentreret om Ungarn og Polen, hvis dagsorden ikke er at opnå en fælles løsning og en fælles politik, men helt at afvikle EUs kompetence på det her felt. De vil formentlig stikke en kæp i hjulet. Og så er spørgsmålet, om resten af EU er indstillet på at gennemføre pagten med kvalificeret flertal hen over hovedet på central- og østeuropæerne, hvad man teknisk set har ret til," siger Thomas Gammeltoft-Hansen, professor ved Københavns Universitet med speciale i flygtninge- og migrationslovgivning, til Weekendavisen.

Weekendavisen skriver desuden, at Enhedslisten bakker op om en solidarisk fordeling af flygtninge mellem unionens lande. Det fremgår af en pressemeddelelse, som Nikolaj Villumsen fra partiet har udsendt. "Danmark skal tage ansvar. Så selvfølgelig skal vi støtte op om solidarisk fordeling i EU," fastslår han.

Ungarn. Tjekkiet og Polen diskuterede EU-Kommissionens asyludspil i Bruxelles. Landene mener ikke, at migranter uden tilladelse skal ind i EU, men at deres sag skal behandles uden for unionen. Det skriver Jyllands-Posten, B.T., Politiken og Børsen. "Et gennembrud ville være hotspots, så ingen kan komme ind på EU's territorium uden tilladelse," sagde Ungarns premierminister Viktor Orban efter mødet. Politiken skriver, at EU's højrefløj er imod migrantpakken, mens italienerne er positive. Samtidig efterlyser flere eksperter klarhed om pakken. En stor knast for Polen, Ungarn og Tjekkiet er forslaget om en såkaldt solidarisk mekanisme, der erstatter de gamle forslag om tvungen fordeling af asylansøgere mellem EU-landene. I en krisesituation kan lande, der har mange spontane asylansøgere, aktivere den solidariske mekanisme, og så er det op til EU-Kommissionen at finde lande, der vil hjælpe. "En kvote er en kvote, uanset hvad det hedder. Og selv om det nu optræder under et andet navn i EU-Kommissionens nye pakke med forslag til migration og asyl, er der stadig tale om migrantkvoter," sagde Viktor Orban onsdag om migrantpakken. Derimod er Italiens premierminister, Giuseppe Conte, begejstret over forslaget. "Migrantpakken er et vigtigt skridt frem mod en ægte migrationspolitik i EU," skrev han på Twitter.

Jyllands-Posten og Ekstra Bladet skriver, at Amnesty International retter kritik mod EU's samarbejde med Libyen om at stoppe migranterne på deres vej mod Europa. "Migranter i både stoppes ofte af kystvagten og sendes tilbage til centre i Libyen. De sendes retur til den mishandling, de flygtede fra," lyder det fra Amnesty. "Selv i 2020 fortsætter EU og dets medlemslande med en politik, der fanger titusinder af mænd, kvinder og børn i en ond spiral af mishandling," siger Diana Eltahawy, der er Amnestys regionale vicedirektør for Mellemøsten og Nordafrika.

I Informations leder kan man i dag blandt andet læse: "Der skulle gå fem år fra flygtningekrisen i 2015, til EU-Kommissionen onsdag endelig fremlagde sit bud på en ny fælleseuropæisk flygtningepolitik. Det er helt nødvendigt. EU's Dublin-regler er de facto brudt sammen. Ophobningen af asylansøgere er blevet en humanitær katastrofe, se bare på Moria-lejren på Lesbos. Det er svært at sende afviste migranter hjem - sidste år blev kun en tredjedel af de afviste sendt ud. Registrering og tilbageholdelse ved de ydre grænser fungerer dårligt. Med sin nye 'pagt' vil EU-Kommissionen oprette store, nye modtagecentre ved de ydre grænser, så frontlinjelandene kan løfte ansvaret for at asylbehandle og tilbageholde nyankomne. [...] Hvis det nye system skal fungere, kræver det i sagens natur, at nogen tager imod flygtninge. Ikke alle skal sendes hjem. Og kan man virkelig forestille sig, at Frankrig eller Sverige løbende takker ja til at få fløjet 10.000 eller 20.000 mennesker ind fra et center i Grækenland? Måske. Men hvad med Polen og Ungarn? Det er også uklart, om den nye migrationspagt vil afhjælpe en ny flygtningekrise som i 2015, hvor der ankom et stort antal mennesker med legitime krav på asyl. Det kan ikke løses med hjemsendelse. Sidste år fik 62 procent af alle asylansøgere i EU afslag ved første instans, men det kan ændre sig. [...] Det er et uløseligt problem, at flygtningekonventionens liberale principper om beskyttelse af det enkelte menneske i praksis kan være uforenelige med demokratiet. Mange EU-borgere vil ikke have flygtninge til deres land. De stemmer på partier, der gør modstanden til en præmis for deres magt. Sådan er demokratiet. Men der findes også universelle rettigheder, som demokratiske flertal ikke kan nedstemme. Det er ikke en konflikt, der kan løses, den kan kun håndteres i praksis. [...] Det er alt eller intet for Europa. Hvis landene ikke bliver enige nu, er det svært at se, at de nogensinde bliver det."

Berlingske bringer et læserbrev skrevet af Katrine Stensgård-Bay fra Aalborg. Hun skriver blandt andet: "Flere tusinde mennesker står p.t. uden hjem på grund af branden i flygtningelejren Moria på Lesbos. Deres situation er på et helt andet plan end vores sundhedskrise herhjemme. De havde ikke engang et rigtigt hjem, inden de blev fordrevet - igen. Heldigvis for ca. 400 uledsagede mindreårige indvilgede EUs migrationskommissær i at finansiere deres indkvartering på det græske fastland, hvorefter de modtages af ti EU-lande samt Norge. [...] At lade være med at tage ansvar overfor de omkring 40.000 flygtninge i de græske flygtningelejre, hvis livs elendighed igen blev cementeret af branden i Moria, er det samme som at kaste håndklædet i EU-flagets stjernering."

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Søren Gade, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre. Han skriver blandt andet: "I denne uge præsenterede EU-Kommissionen sit nye asyludspil med den svenske migrationskommissær Ylva Johansson i spidsen. Det glæder mig, at EU nu er vågnet lidt op og har sat fokus på at sende afviste asylansøgere retur til deres hjemland, som ikke har et beskyttelsesbehov. Det har vi i mit parti tidligere foreslået. [...] Der er alt for få asylansøgere og migranter, som kommer hertil, der forlader EU igen. Det er vi simpelthen nødt til at tage hånd om. [...] Det er også glædeligt, at EU er gået bort fra tankerne om en tvungen omfordeling af migranter og asylansøgere. Omvendt virker forslaget om at støtte andre lande i at hjemsende afviste asylansøgere som det rene bondefangeri. For lykkes det ikke, så hænger man selv på det. [...] I det nye asylsystem er der heller ingen garanti for at sikre en stærk ydre grænse. Tværtimod er der ikke afsat en krone. I stedet pynter man sig med frivillighed, hvor landene selv bestemmer, om de vil bidrage til grænsekontrollen. [...] Jeg mener, at EU burde vende sig mod Australien og lade sig blive inspireret af dets model. For eksempel ved at sige, at de, som kommer illegalt til Europa, aldrig kan få permanent ophold i EU. De skal altid sendes hjem, når forholdene i hjemlandet igen er ordentlige. Det vil bremse den ustyrlige tilstrømning til Europa."

I Weekendavisens leder kan man i dag blandt andet læse: "Uløselige opgaver er EUs speciale. Tænk bare på det indre marked og euroen. Unionen beskæftiger sig med alt det, der ligger i zonen mellem et uset, grænseoverskridende samarbejde og medlemslandenes nationale interesser. Her findes sjældent et klart og endeligt facit. Man må derfor rose EU-Kommissionen for at gå ambitiøst til den umådelige opgave at udtænke et fælleseuropæisk asylsystem. [...] I EU-Kommissionens forslag prøver man igen at nærme sig løsningen på problemet, som er, at uendeligt mange mennesker fra især Afrika vil sætte livet på spil for at komme til Europa. Og at dem, der ikke kan få asyl, hellere vil være illegale indvandrere hér end tage hjem frivilligt. Kommissionen vil sikre de ydre grænser bedre, oprette nye modtagecentre ved EUs grænser, drevet af Unionen, og lave en mere ensartet asylbehandling. [...] Asylpolitikken er imidlertid uløselig, fordi afviste asylansøgere ikke frivilligt rejser hjem. Det er her, problemet ligger, uanset hvordan man vender og drejer det."
Weekendavisen, s. 2, 12, 14; B.T., s. 8; Jyllands-Posten, s. 18, 26; Politiken, s. 5; Børsen, s. 24; Ekstra Bladet, s. 9; Information, s. 16; Berlingske, s. 31 (25.09.2020)

Prioritede historier

Absurd teater: Finder Johnson en vej tilbage?
Børsen og Weekendavisen skriver i dag om de forskellige situationer vedrørende Brexit. I Børsen kan man læse, at der stadig er håb om en handelsaftale mellem EU og Storbritannien, men at det er svært at se vejen til et kompromis, så længe Boris Johnson fastholder sit løftebrud. Med den ene hånd er EU og Storbritannien i åben konflikt i spørgsmålet om britiske brud på den skilsmisseaftale, der blev indgået for mindre end et år siden. Med den anden hånd forsøger de at indgå et fremtidigt partnerskab og en stor kompleks handelsaftale. "Begge sider har en åbenlys økonomisk interesse i at nå en aftale om fremtiden. Så i den nuværende situation gælder det for EU-lederne om at holde fokus og ikke lade sig skræmme eller lokke ind i et taktisk spil," siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S) om situationen. Et aftalebrud er et aftalebrud, og både Kofod og diplomater i Bruxelles erkender, at det er “svært at se”, at der kan underskrives en aftale om handel og fremtidigt samarbejde, hvis Johnsons regering ikke går med til at droppe det lovforslag, der bryder med skilsmisseaftalen.

Børsen skriver desuden, at de danske aktier er stærkt rustet til et brexit, selvom visse selskaber vil blive ramt. Overgangsperioden bliver ikke yderligere forlænget og udløber den 31. december, og nu, hvor forhandlingerne er gået i hårdknude, er risikoen for et hårdt brexit større end nogensinde. Det vurderer Sydbank, som har undersøgt, hvordan de største danske, børsnoterede selskaber står rustet til både et blødt og et hårdt brexit. I analysen fremhæves Coloplast, Pandora og ISS som selskaber, der kan vente en mærkbar effekt, når briterne forlader EU. "For nogle selskaber er det en forholdsvis stor andel af deres aktiviteter, de har i Storbritannien. For dem vil det kunne mærkes, hvis tingene bremser op på den ene eller anden måde, og hvis man ikke ved, hvad vilkårene er for at handle med briterne i fremtiden,” siger Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank. Han mener dog, at mange virksomheder har lært af corona og nu er blevet mere omstillingsparate, blandt andet ved at gøre skrøbelige forsyningskæder mere solide. Derfor mener han også sagtens, at de hos Sydbank kan have købsanbefalinger på aktier med aktiviteter i Storbritannien.

I Weekendavisen fokuserer man på fiskeriet. Avisen har besøgt den engelske fiskerby Whitstable på den britiske sydkyst. Her håber fiskerne, at Boris Johnson vil stå fast på forhandlingerne, så de efter 40 år kan få deres fisk tilbage. "Jeg tror på, at den britiske fiskeindustri står over for en lys fremtid," siger Chris Attenborough, som er sjettegenerationsfisker og formand for Whitstable Fishing Association. Præcis hvor lys fremtiden bliver, afhænger dog af resultatet af de igangværende forhandlinger om en frihandelsaftale med EU - herunder om, hvorvidt EU-både fortsat skal have adgang til britisk farvand. Fiskerne føler, at den britiske regering ofrede fiskeindustrien tilbage i 1973, da den forhandlede Storbritanniens adgang til Det Europæiske Fællesskab på plads. Aftalen, der sidenhen blev del af EUs fælles fiskeripolitik, betyder, at EU-fiskere i dag fanger fem-seks gange flere fisk i britisk farvand, end britiske fiskere fanger i de øvrige EU-landes farvand.
Børsen, s. 32; 36-37; Weekendavisen, s. 16 (25.09.2020)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Tidl. EU-kommissærer: Det er skrækkeligt, at EU's regeringschefer vil skære i forskningen
Altinget bringer et debatindlæg af Pascal Lamy, præsident emeritus ved Jacques Delors-instituttet og tidligere EU-kommissær for handel, og Carlos Moedas, generaldirektør for Verdenshandelsorganisationen samt medlem af bestyrelsen i Jacques Delors-instituttet og tidligere EU-kommissær for forskning, innovation og videnskab. De skriver blandt andet: "I 2014 tildelte Europa-Kommissionen en pris på to millioner euro til en på det tidspunkt ukendt tysk biofarmaceutisk virksomhed ved navn CureVac. På det tidspunkt var prisen en måde at hjælpe virksomheden med at forfølge en helt ny tilgang til vaccineudvikling. Det var en risikabel tilgang, og offentlige midler var derfor den eneste mulighed. Et år senere investerede The Bill and Melinda Gates Foundation i CureVac, som senere skulle blive noget så sjældent som en europæisk virksomhed i milliardklassen. For Ingmar Hoerr, stifter og CEO, er det svært at glemme, at det havde været en ganske anden rejse uden EU-midlerne. [... ] Forud for coronavirussens udbrud var der i Bruxelles og i hovedstæder på tværs af hele det europæiske kontinent bred enighed om, at det var på tide at øge budgettet for Horizon Europe, EU's vigtigste finansieringsform til forskning og innovation. Vi er derfor yderst stolte af, at Europa-Kommissionen allerede i 2019 foreslog at afsætte 100 milliarder euro til Horizon Europe for perioden 2021-2027. I denne uge, hvor Det Europæiske Råd, der består af EU's stats- og regeringschefer, mødes til en ekstraordinær session, har vi bare et spørgsmål: Hvorfor i alverden vil EU-Kommissionen skære Horizon Europes budget ned til 80,9 milliarder? [...] I sidste uge gentog Europa-Kommissionens præsident Ursula von der Leyen i sin tale om Den Europæiske Unions tilstand vigtigheden af en grøn, digital økonomi, der kan "drive os fremad mod morgendagens verden". Hun foreslog, at EU sætter sit reduktionsmål for drivhusgasemissioner til 55 procent under udledningen i 1990 inden for et årti. Dette er en prisværdig, nødvendig målsætning. Den hjælper med at bringe os på rette spor mod klimaneutralitet inden 2050, som er grundlaget for den europæiske "grønne pagt". Den øgede målsætning er også en stiltiende anerkendelse af stigende offentlig støtte til klimaindsatser. På fredag er der planlagt en større europæisk og verdensomspændende klimaprotest anført af Greta Thunberg og hendes ligesindede. Men uden yderligere forskning og innovation forbliver løftet om den europæiske grønne pagt helt sikkert uindfriet og vores børns og børnebørns indtrængende bønner upåagtede."
Altinget (25.09.2020)

Finansielle anliggender

Danske Bank-whistleblower hjalp politiet fra hemmelig adresse
Berlingske og Weekendavisen skriver i dag om hvidvask-sagen i Danske Bank. Berlingske skriver, at nye informationer viser, at en tidligere ansat i Danske Bank Estland, Howard Wilkinson, som sendte adskillige whistleblowerrapporter til ledelsen, sidste år hjalp tysk politi med at efterforske hvidvask med tråde til filialen. Det er ukendt, hvor mange detaljer Wilkinson har bidraget med, men Danske Banks hvidvasksag har, som Berlingske har afdækket over de seneste år, blandt andet tråde til tyske politikere samt den tyske storbank Deutsche Bank. Under høringer i Folketinget herhjemme og Europa-Parlamentet i Bruxelles kritiserede han især Danske Bank for ikke at have taget hans advarsler alvorligt. Weekendavisen skriver, at Danske Bank har 4.300 personer ansat til at kontrollere hvidvask, og de sidste år sendte 53.000 indberetninger til det særlige Hvidvasksekretariat. Men her er der kun omkring 30 medarbejdere til at behandle sagerne. Derfor stiller avisen spørgsmålet, om systemet er i stykker. Bankernes interesseorganisation, Finansrådet, påpegede sidste år, at 4.300 medarbejdere til en samlet lønomkostning af 3,4 milliarder kroner efterhånden har som kerneopgave at forhindre, at bankerne bliver misbrugt til hvidvask eller finansiering af terror. I Danske Bank alene var 1.900 ud af 21.000 medarbejdere fuldtidsbeskæftiget med såkaldte compliance-opgaver, herunder bekæmpelse af hvidvask, lød det fra banken sidste år. Professor ved CBS og London School of Economics, Tom Kirchmaier, der forsker i bekæmpelse af hvidvask, mener, at hvidvaskbekæmpelsen nødvendigvis skal baseres på automatisering og algoritmer, hvis effektiviteten skal løftes. Han foreslår blandt andet et centraliseret register med alle bankernes data på transaktioner og kunder samkørt med virksomhedsregisterdata og politiets oplysninger - og på tværs af lande i EU, da hvidvask netop ikke bremses af landegrænser.
Berlingske, s. 6-7, Weekendavisen, s. 4 (25.09.2020)

ECB udsteder lån for 174,5 milliarder euro
I Børsen kan man læse, at den Europæiske Centralbank (ECB) udsteder langsigtede lån for 174,5 milliarder euro til 388 banker. Det giver de kommercielle banker adgang til lån til en favorabel rente, hvilket sker for at sikre, at de favorable lånevilkår for bankerne fastholdes i det nye rentemiljø. Under den seneste runde for tre måneder siden blev der udstedt lån for 1300 milliarder euro, hvilket indikerer, at de fleste banker nu ser sig selv som velfinansierede.
Børsen, s. 24 (25.09.2020)

Handel

EU-virksomheder i Kina i “politisk minefelt”
Børsen skriver, at den "kolde krig" mellem USA, Kina, og i tiltagende grad EU, gør europæiske virksomheder i Kina bange for at blive uskyldige ofre i handelskrigen. Talsmand for kritikken er Jens Eskelund, vicepræsident i European Union Chamber of Commerce in China. "I brudfladen mellem erhvervsliv og politik er der nervøsitet blandt flere af vores medlemmer, for at de kan blive “collateral damage” i forbindelse med politiske stridigheder," siger han. Jens Eskelund henviser eksempelvis til, at import af laks fra Norge i 2010 blev stoppet, i forbindelse med at Nobels fredspris gik til Liu Xiaobo, forfatter og systemkritiker. Samt en aktuel antidumpingtold på 80,5 procent på byg fra Australien og en igangværende antidumpingundersøgelse af australsk vin, fordi australierne er blevet kritiske over for Kina. "Der er sket et stemningsskift mellem Kina og Europa, og det kan måske skabe udfordringer for at få godkendt en handelsaftale med EU. Hvis folkestemningen er imod Kina, kan det blive svært at få ratificeret en aftale i Europa-Parlamentet og i de nationale parlamenter. Det er jo ellers lykkedes EU at lave en handelsaftale med et andet kommunistisk land som Vietnam," siger Eskelund til Børsen.
Børsen, s. 1, 24-25 (25.09.2020)

Institutionelle anliggender

EU og verdensmålene: Der er lidt lang vej lige nu
Altinget har spurgt sekretariatsleder i tænketanken Nyt Europa, Julie Rosenkilde, om EU har haft held med at inkorporere FN's bæredygtighedsmål. I interviewet med Altinget udtaler hun blandt andet: "Det kommer an på, hvem man spørger. Hvert år bliver der lavet en rapport fra Jeffrey Sachs' institut i New York, og der ligger Danmark nummer et eller to. Og det er primært EU-landene, der ligger i top på de indikatorer, der er sat af FN. Det er klart, at fattigdommen i Spanien er anderledes end fattigdom i Moçambique. Så internationalt bliver der fokuseret på, at det egentlig går okay med verdensmålene i EU. Det, der er udfordringen, og som vi kritiserer i SDG Watch Europe, er de indikatorer, vi selv måler efter. Eurostat har sat 100 indikatorer op, der måler på, hvordan det går med bæredygtighed i Europa. De mangler fokus på de negative spillover-effekter i Europa, altså hvad er vores indvirkning på resten af verden. Og det er en af de store kritikpunkter fra civilsamfundet i forhold til, hvordan EU er bæredygtigt. Det er de marginaliserede grupper, der er ramt hårdest og også står uden for arbejdsmarkedet, som vi er mest nervøse for. Hvad med dem, der i forvejen var i fattigdom? Bliver de så taget hånd om først? Dem, der ikke har en fast kontrakt - får de et job igen hurtigt? Ungdomsarbejdsløsheden blev heller ikke nævnt i starten, selv om den var meget italesat under sidste finanskrise. Holder man hånden under uddannelserne? Det er nogle af de ting, der er lidt uvisse lige nu."
Altinget (25.09.2020)

Klima

Biomasse skal være en bæredygtig overgangsløsning
Information bringer et debatindlæg af klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S). Han skriver blandt andet: "Regeringen vil stille lovkrav til bæredygtigheden af den biomasse, vi bruger i Danmark. Der skal plantes nye træer, og der skal tages hensyn til biodiversiteten. Samtidig styrker vi kontrollen og sanktionerne for at sikre, at der ikke snydes på vægten. [...] I dag er der en frivillig brancheaftale blandt energiselskaberne, der har sat en række krav til bæredygtigheden. Det er godt, at branchen selv har taget ansvar. Men det er på tide, at vi tager politisk ansvar for, at den biomasse, vi brænder af, ikke bidrager til klimaproblemet, men i stedet afhjælper det. Der er et EU-direktiv på vej, men vi ønsker at gå længere end det. Derfor vil vi stille lovkrav til bæredygtigheden, der skærper reglerne yderligere - også i forhold til brancheaftalen. [...] Med vores nye regler vil vi også dække en langt større del af den biomasse, der bruges, end både brancheaftalen og EU-direktivet lægger op til. Det gælder blandt andet mindre varmeværker og privates forbrug af brænde."
Information, s. 12-13 (25.09.2020)

Danmark skal gøre sig uafhængig af Putins gas
I Berlingskes leder kan man i dag blandt andet læse: "Berlingske kunne forleden fortælle, at Danmark er blevet storimportør af russisk gas. Det er overraskende på baggrund af, at skiftende danske regeringer i årevis har advaret imod EU-landenes afhængighed af russisk gas. Den advarsel er velbegrundet, for afhængigheden er problematisk både sikkerhedspolitisk og af hensyn til forsyningssikkerheden. Putin har tidligere anvendt lukning af gasforsyningen som et politisk pressionsmiddel. [...] Den danske økonomiske støtte til Putin bør hurtigst muligt bringes til ophør, og det sker ikke nødvendigvis af sig selv, når Tyra-feltet er renoveret og kan genoptage produktionen. [...] Men der er mange argumenter for at fortsætte med eftersøgning og udvinding af gas og olie i Nordsøen. Der er det økonomiske argument: Der ligger velstand begravet, som det vil være dumt at forholde det danske samfund. Der er forsynings- og sikkerhedspolitiske argumenter for at erstatte Putins gas med gas udvundet i Danmark og det øvrige Vesteuropa. Der er såmænd også miljømæssige argumenter: Udvindingen i Nordsøen er miljømæssigt mere skånsom end de fleste andre steder. Det er sund fornuft at fastholde og om muligt udbygge den danske produktion. Alternativet indebærer økonomisk støtte til Putin og andre tvivlsomme regimer."
Berlingske, s. 2 (25.09.2020)

Kan regeringens nye klimakanin kaldes dårligt bluffnummer?
Politiken skriver, at regeringens udspil til en klimaplan, der skal gøre danske biler grønne, på bundlinjen ser ud til at skære en million tons af CO2-udslippet. Et af regeringens forslag er biobrændstoffer. Det giver derfor god mening at kigge på, om benzin og diesel kan gøres klimavenligt. EU stiller i forvejen krav til, at der skal blandes biobrændstof i tanken, men det er stærkt omdiskuteret, om biobrændstoffer overhovedet mindsker den globale opvarmning, eller om de tværtimod bidrager til den. Det værste eksempel er palmeolie, som kan være dyrket i plantager, hvor der er ryddet regnskov for at gøre plads til at kunne producere olien. Det har Europa haft tilladt som brændstof, selv om det skader klimaet langt mere end fossil diesel. Regeringen forsøger derfor at gøre biobrændstofferne bedre for klimaet ved at ændre reglerne. Fremover er 'bio' i sig selv ikke tilstrækkeligt. Der skal stilles krav til, hvor meget CO2 de rent faktisk fjerner fra atmosfæren. Det løser i første omgang ikke problemet med arealerne, som risikerer at blive ryddet andre steder i verden. Klimaeffekten af dem regner det EU-direktiv, som reglerne bygger på, ikke med.
Politiken, s. 4 (25.09.2020)

Sundhed

Den nye coronabølge er over os, men vi er bedre rustet til at møde den end i foråret
Kristeligt Dagblad skriver, at flere europæiske regeringer strammer skruen med rejserestriktioner og social distancering i håb om at bremse den nye bølge af coronasmitte. I EU-landene er antallet af smittetilfælde vokset med 11 procent samlet set over den forgangne uge. Spanien topper med et dagligt smittetal på linje med Argentinas med gennemsnitligt 22 nye tilfælde om dagen pr. 100.000 indbyggere ifølge Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og Sygdomskontrol, ECDC. Også Frankrig og Holland ser epidemien tage fart igen, og i Storbritannien oplyser myndighederne, at antallet af smittede fordobles hver uge. Østeuropa, som tidligere var relativt skånet for pandemien, oplever ligeledes en acceleration. Om udsigten til en vaccine skriver Kristeligt Dagblad, at den ikke forventes klar før et godt stykke inde i 2021. Det amerikanske medicinalselskab Pfizer har meldt ud, at man forventer at kunne producere 1,3 milliarder doser vaccine i slutningen af 2021. Pfizers vaccine er sammen med et andet amerikansk firma, Moderna, samt det britiske AstraZenecas og det kinesiske Sinovacs blandt de mest lovende bud.
Kristeligt Dagblad, s. 6 (25.09.2020)

Kun otte lande i Europa er åbne for danske rejsende
Torsdag oplyser Udenrigsministeriet, at smittetallene for coronavirus i Storbritannien nu er så høje, at Danmark fraråder ikke-nødvendige rejser. Tilbage er kun otte europæiske lande, som fortsat er åbne for rejsende fra Danmark. Det gælder Bulgarien, Cypern, Grækenland, Italien, Polen, Slovakiet, Sverige og Tyskland. Flere af disse lande kan dog snart lukke for danske rejsende på grund af de danske smittetal. Michael Svane, branchedirektør for transport i Dansk Industri, opfordrer EU-landene til at arbejde hurtigt videre med Kommissionens udspil om en fælles europæisk tilgang til smittetal og rejserestriktioner. “Landene må se hinanden i øjnene og finde nogle fælles pejlemærker,” opfordrer DI-direktøren. Konkret er Tyskland formentlig på vej med et krav om, at indrejsende skal have taget tyske test. Hvis det trækker ud med en fælles EU-tilgang, så bør Danmark sikre sig en bilateral aftale med tyskerne, mener Svane. "Mens vi venter på vaccinen, så skal vi finde løsninger, der gør det muligt og sikkert at rejse. En stærkere teststrategi og flere fælles retningslinjer - det er vejen frem," siger han til Børsen.
Børsen, s. 14 (25.09.2020)

Militæret klar til at blive sat ind mod stigende coronasmitte i Europa
Jyllands-Posten skriver, at stigende smittetal gør, at både Spanien og Storbritannien er klar til at aktivere militæret, som skal hjælpe til med at bekæmpe smittespredning. Eksperter advarer om, at kampen mod Corona i Europa kan blive langvarig. Bystyret i Madrid har bedt militæret om at hjælpe med blandt andet telte, sengepladser, udstyr og personale til at aflaste personale i det hårdt belastede sundhedssystem. I Storbritannien har premierminister Boris Johnson bebudet, at regeringen er klar til at udkommandere soldater, der skal tage sig af visse foreløbig uspecificerede politiopgaver, mens politiet koncentrerer sig om at få borgerne til at overholde coronareglerne. Regeringen har sagt, at hvis ikke briterne overholder reglerne, vil der komme endnu flere corona-tilfælde, og så er risikoen for yderligere og meget skrappere restriktioner overhængende. Mens store dele af Europa - bortset fra Sverige - i foråret lukkede næsten alt ned, er der i denne omgang endnu ikke lagt op til så vidtgående restriktioner. Udbruddene håndteres i høj grad lokalt med lokale påbud og nedlukninger, som det er sket i Madrid, Napoli, Marseille og København. Samtidig med at italienerne holder vejret og håber, at de vil blive nådigere ramt denne gang, foregår der en livlig diskussion af, hvordan pengene fra EU's hjælpefond skal bruges. Den 750 milliarder euro store fond blev oprettet for at hjælpe Europas trængte økonomier på fode igen. Et forsigtigt bud lyder, at virussen foreløbig har kostet den britiske statskasse 2.300 milliarder kroner på et tidspunkt, hvor der er betydelig usikkerhed om britisk økonomi på grund af de svære forhandlinger om en ny handelsaftale med EU efter brexit.
Jyllands-Posten, s. 14-15 (25.09.2020)

Udenrigspolitik

Det nye Mellemøsten
Weekendavisen skriver, at USA's præsident Trump har vendt formlen for fred i Mellemøsten på hovedet, og at ikke alle bryder sig om, at det giver resultater. Et amerikansk opgør med årtiers diplomatisk konsensus om, at en fredsaftale mellem Israel og palæstinenserne bør gå forud for enhver anden aftale, skaber forandring i Mellemøsten. Israel har i løbet af den seneste måned indgået aftaler med både Bahrain og De Forenede Arabiske Emirater (UAE), og flere arabiske lande, heriblandt Sudan, Marokko, Oman og måske endda Saudi-Arabien, menes at være på vej til at indgå lignende aftaler med Israel. Men ikke alle er glade. Den palæstinensiske ledelse fordømmer aftalerne og har kaldt sine ambassadører hjem fra Bahrain og De Forenede Arabiske Emirater i protest. Islamisk Jihad i Gaza, der tager ordrer fra Iran, markerede signeringen af aftalerne i Det Hvide Hus ved at affyre en salve af raketter mod det sydlige Israel. Men den mest markante ændring er måske den massive kritik, der nu lyder fra skribenter i golflandene mod alle dem, der er imod aftalerne. Kritik, der især rettes mod den palæstinensiske ledelse, fordi den hverken har formået at slutte fred med Israel eller mindske korruptionen og i årtier har fastholdt sin befolkning i endeløs konflikt og flygtningelejre. "Denne gang er det anderledes. Først og fremmest fordi jeg tror, andre arabiske lande vil følge trop. Men også, fordi der er et reelt opgør med den tankegang, der har hersket de seneste mange år. Her hentyder jeg til, at man har taget hensyn til palæstinenserne, og at de har været en slags diamant på kongekronen. Det er slut. Enten er du for fred, eller også er du for vold. Golflandenes arabere er ikke bundet af palæstinenserne længere og tager nu vare på egne interesser. Det er til dels palæstinenserne og dele af Europa, der sidder fast," siger den israelske klummeskribent Ben-Dror Yemini til Weekendavisen. Hermed hentyder han til, at en række EU-lande har haft svært ved at hilse de nye aftaler velkommen, fordi man ville have foretrukket at løse konflikten mellem Israel og palæstinenserne før normaliseringen mellem Israel og de arabiske lande. Ved ceremonien i Det Hvide Hus var den eneste repræsentant fra Europa på ministerniveau Ungarns udenrigsminister, Peter Szijjarto. Den danske ambassadør i USA var inviteret og tog del i ceremonien.
Weekendavisen, s. 13 (25.09.2020)

Politiken kalder på symboldiplomati
I et debatindlæg i Politiken skriver Danmarks udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i dag blandt andet: "Der er en plage, der fra tid til anden rammer den udenrigspolitiske debat. En særegen kobling af storhedsvanvid og mindreværdskompleks. Forleden set i fuldt flor i Politikens leder om Hviderusland. Mindreværdskomplekset sås i en fuldstændig ignorering af alle de tiltag, Danmark og jeg som udenrigsminister har taget. Storhedsvanviddet sås i en ejendommelig opfattelse af, at dansk symbolpolitik får diktatorer til at ryste i bukserne. 500.000 kroner til en dansk akutindsats i Hviderusland, samtaler med oppositionsleder Tikhanovskaja, en ny demokratifond på 50 millioner kroner til de østlige nabolande, Danmark har rejst sagen i EU, FN, Osce og Europarådet, fælleserklæringer med de nordiske og baltiske lande. Den seriøse og reelle diplomatiske indsats, Danmark har leveret, nævnes ikke med ét ord af Politiken. Det er useriøst. [... ] Det er og bliver - uanset hvor besværligt det er - fælles EU-sanktioner, der vil have en reel effekt. For så lukker vi ikke bare slagterbutikken, men hele indkøbscentret. Dét vil kunne mærkes i Lukasjenko-toppen. Derfor presser jeg hårdt på for at få hugget den gordiske knude i Bruxelles over, hvor Cypern tager en demokratibevægelse i Hviderusland som gidsel i en sag, som intet har med Hviderusland at gøre. [...] Skal vi arbejde seriøst, bliver vi nødt til at skelne mellem værdibaseret og symbolpolitisk udenrigspolitik. Førstnævnte gør en forskel. [...] Symbolpolitiske slag i luften er gode til at komme i avisen. Men det gør ingen forskel for dem, som man påstår at ville hjælpe. Jeg er stolt over at stå i spidsen for en dansk udenrigspolitik, der falder i den første kategori."
Politiken, s. 6 (25.09.2020)

Symbolpolitisk snakkeklub
Weekendavisen bringer en udenrigspolitisk analyse skrevet af Andrey Kazankov, korrespondent på Weekendavisen. Han skriver blandt andet: "I Hviderusland venter oppositionen i spænding på, at EU indfører sanktioner mod landets diktator, Aleksandr Lukasjenko, samt andre ledende medlemmer af hans styre. Sanktionerne har været undervejs i flere uger og forventes at blive underskrevet i den nærmeste fremtid, eftersom europæiske toppolitikere betragter Lukasjenko som en illegitim præsident. Det er i hvert fald sådan, han bliver omtalt af EU's udenrigschef, Josep Borrell, samt af en række europæiske statsledere og udenrigsministre. [...] Speak softly and carry a big stick. Sådan lyder det udenrigspolitiske koncept, som den amerikanske præsident Theodore Roosevelt havde succes med i begyndelsen af forrige århundrede. Konceptet har to elementer: For det første skal man være forsigtig med at stille krav til andre internationale aktører. Hvis man ikke giver dem mulighed for at redde ansigt, vil man kun motivere dem til at stå fast og lade være med at give indrømmelser. For det andet er det vigtigt, at man er i besiddelse af en big stick, som man om nødvendigt vil bruge for at bakke ordene op. Tror modstanderne ikke på, at truslen er reel, vil de være tilbøjelige til at ignorere den. Det er lige præcis det, der plejer at ske for os i EU. Sådan er det gået i Syrien; i stedet for at tale roligt har vi talt meget højt - og det på et tidspunkt, hvor diktatoren Assad stod svagt og formentlig kunne presses til en form for kompromis. [...] For hver gang det sker, bliver det sværere for EU og Vesten at blive taget seriøst. Men jeg ved ikke, om vi bemærker det. Ofte lader det til, at vi ikke er interesserede i at vide, hvad der sker i virkelighedens verden, men går mere op i interne diskussioner i vores symbolpolitiske snakkeklub. [...] Putin har ikke udtalt sig nær så meget om situationen i Hviderusland som flere europæiske ledere. Til gengæld har han vist, at han har en big stick i baghånden. Til russiske medier har han fortalt, at han for resten har etableret en politireserve, der kan hjælpe Lukasjenko, hvis den hviderussiske diktator ikke selv kan modstå presset fra demonstranterne."
Weekendavisen, s. 8 (25.09.2020)

Tænketank: Kina har bygget 380 nye lejre i Xinjiang
I Politiken kan man læse, at Kina har bygget 380 nye interneringslejre i Xinjiang, hvor op mod én million muslimer er tilbageholdt. Kina har ellers hævdet, at et stort interneringsprogram er under afvikling. En ny undersøgelse udført af den australske tænketank Australian Strategic Policy Institute, konkluderer, at Kina fortsat er i gang med at bygge interneringslejre i regionen. Oplysningerne om de nye lejre - herunder også koordinationspunkterne for hver enkelt lejr - er blevet gjort tilgængelige i en database ved navn The Xinjiang Data Project. Ifølge FN har de kinesiske myndigheder de seneste år tilbageholdt op mod én million muslimer i Xinjiang-regionen, hvor de i lejre er blevet tvunget til at fralægge sig deres religiøse skikke og i stedet ære det kinesiske kommunistparti. Tidligere internerede har desuden rapporteret om tortur og seksuel udnyttelse. Situationen i Xinjiang har udviklet sig til et af de største problemer i forholdet mellem Kina og Vesten. Den kinesiske ledelse fastholder, at det er nødvendigt med en streng kontrol af befolkningen i Xinjiang for at forhindre terrorbevægelser i at slå rod. Omvendt ser USA og EU de mange lejre og den massive overvågning i Xinjiang som udtryk for statsundertrykkelse. På et nyligt møde krævede EU-ledere, at Kina tillader uafhængige observatører at blive sendt til Xinjiang. Det krav har den kinesiske ledelse foreløbig ikke imødekommet.
Politiken, s. 11 (25.09.2020)