Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information26. april 2019Repræsentationen i Danmark

Fredag den 26. april

Tophistorier

Klima bør være valgkampens vigtigste tema
Flere af dagens aviser skriver om klima og klimaforandringer. Mogens Lykketoft, fhv. minister og formand (S) skriver i en kommentar i Berlingske blandt andet: ”Klimaforandring er den alvorligste trussel mod, at vore børnebørn får lov at leve deres voksne liv i en bare nogenlunde fredelig verden. […] Vi kan kun have fortsat økonomisk vækst uden klimakatastrofe, hvis vi helt grundlæggende ændrer måden, vi producerer og forbruger på. Vi skal kort sagt gøre os helt fri af fossile brændstoffer og afskaffe begrebet affald. […] Derfor er det forståeligt, nødvendigt og uhyre vigtigt, at mange unge mobiliserer med krav om at de, der vil vinde næste valg, forpligter sig til at redde næste generation. Kravet om klimahandling skal placeres meget mere centralt i de aktuelle valgkampe, både i EU og herhjemme. Det skal være del af en samlet indsats, der sikrer økonomisk, socialt, og klima- og miljømæssig bæredygtighed i overensstemmelse med FNs verdensmål.” Berlingske skriver ydermere at klimaforskere først om to årtier havde forventet at se så omfattende tørke og skovbrande, som dem der aktuelt hærger i Norge og Sverige. Derudover er Tyskland og Storbritannien de sidste uger også ramt af omfattende naturbrande. På den baggrund siger en talsmand for EU's informationsnetværk for skovbrande til BBC, at der er ”langt flere” skovbrande end normalt i Europa for årstiden, og at sæsonen er ”væsentlig værre” end noget andet, man har set i det seneste årti. Weekendavisen bringer en kommentar af Christian Kruse, formand for bestyrelsen hos ulandsorganisationen Trianglen, hvis hovedpointe i artiklen i forhold til klimaforandringerne er ”Tænk globalt – handle globalt” og ikke kun handle lokalt. ”Det betyder heller ikke, at vi ikke fortsat skal satse på grønnere løsninger, når det gælder energi, landbrug og transport. Men det betyder, at vi her i vores lille land skal se det, vi foretager os, i en større sammenhæng. Vores indsats skal tilrettelægges ud fra en målrettet strategi, hvor vi hverken gør livet surt eller svækker erhvervsmulighederne, men koldt og kynisk gør op, hvor vi får mest ud af anstrengelserne. […] Hvis vi ikke ser på danskernes beskedne antal, men på, hvad vi besidder af teknologisk viden og politisk kraft, ligger vores indflydelse ikke på de sølle 0,07 procent, men måske det hundreddobbelte. Vi har et supereffektivt energisystem, et effektivt og i forhold til de fleste andre lande bæredygtigt landbrug samt ekstremt stor viden om miljø, og så er vi et lille land med en meget stor stemme. Som medlem af EU har vi, som statsministeren også sagde i sin nytårstale, mulighed for at påvirke hele verden. Tænk på verdens første lov om økologisk landbrug. Den er dansk, den er stort set kopieret af EU og er et - nødvendigt! - forbillede for resten af verden. […] Lad os som økologisk stormagt stikke næbbet frem dér, hvor der sker noget afgørende. Det handler kun meget lidt om, hvad du gør. Det handler om, hvad vi gør!,” skriver Kruse blandt andet. Margrete Auken, medlem af Europa-Parlamentet for SF, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: ”SF og i Europa-Parlamentets Grønne Gruppe vil vi hæve ambitionsniveauet for CO2-reduktionerne i 2030 fra 40 procent til 60 procent. Men skal der for alvor gøres noget ved klimatruslerne, må vi også fremlægge konkrete planer for, hvordan den grønne omstilling kan finansieres. Derfor foreslår vi en klimaredningspakke med nye investeringer for 300 milliarder euro om året i den grønne omstilling. Samtidig vil vi øremærke 50 procent af EU’s budget til klimarelaterede udgifter. […] Der er mange penge at hente i et EU, hvor man hidtil har sjusket med både energi og ressourcer. Ved at udfase fossile brændsler kan vi spare 340 milliarder euroom året. Ved at standse den direkte støtte til den fossile økonomi kan vi hente 55 milliarder euro, ved at reformere kvotehandelssystemet og indføre en skat på CO2 kan vi få 28 milliarder euro, og indfører vi nye skatter på for eksempel selskaber, plastik og flybrændstof, er der yderligere 22 milliarder euro. 30 milliarder venter os, hvis vi sikrer et fuldt integreret energimarked, og 180 milliarder, hvis vi sikrer, at private investeringer har et klart defineret langsigtet bæredygtighedsmål. Alt sammen årligt. […] For ti år siden kunne EU give 5.000 milliarder euro i offentlig støtte til en redningspakke til et opkogt og misbrugt finansielt banksystem uden at stille nogen reelle krav til de finansielle institutioner. Kuldsejlede banker mener højrefløjen åbenbart godt, at man kan holde hånden under, men en redningspakke for vores klode mener man ikke, at der er råd til. Selvom beløbet er i samme liga, og investeringen løber over et årti.” Altinget bringer ligeledes et debatindlæg af Jeppe Kofod, gruppeformand for Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet og formand for EU's grønne energinetværk, Eufores. “Når politikere forsøger at lægge byrden for klimahandling over på borgeren, er det simpelthen ansvarsløst. For det er beslutningstagerne på Christiansborg og i EU, der først og fremmest skal handle, hvis vi vil modvirke klimaforandringerne. Det kan ikke være op til hver enkelt at stå op om morgenen og lave endeløs hovedregning på klimaeffekten af madpakken og turen på arbejde. […] Derfor kæmper vi socialdemokrater for, at EU bliver en ægte klimaunion. Vi vil et EU, der skruer op for vedvarende energi og ned for kul, olie og gas. Vi kræver en klimalov, der sætter planeten før profitten,” skriver Jeppe Kofod blandt andet.
Berlingske, s. 23; 32-33; Weekendavisen, s. 15; Altinget (26.04.2019)

Prioritede historier

Aller-topchef skoser minister for “lovsjusk”
Siden 1967 har dagbladene været momsfritaget, mens ugeblade og magasiner har skullet betale fuld moms. Men et nyt lovforslag betyder nu, at momsfritagelsen også kommer til at gælde for dagbladenes netaviser, skriver Børsen. Aller-topchef Lars Sander Matjeka mener at politikerne er gået for vidt. Også Egmont Publishing og Bonnier Publications har meldt sig på banen med kritik af lovforslaget, og hastværket undrer både DF og Konservative, som ellers begge er med i medieaftalen. Kulturminister Mette Bock (LA) henviser til skatteminister Karsten Lauritzen (V), som anerkender kritikken fra Aller, men også påpeger, at det endnu ikke er muligt at sidestille magasiner og dagblade. “Fordi vi havde reglerne, inden vi kom ind i EU, har vi en særlig bestemmelse, som vi ikke må røre det mindste ved. Derfor kan vi ikke udvide momsfritagelsen, som Aller efterspørger,” siger ministeren, som understreger, at loven skal hastes igennem, fordi det er aftalt sådan i forligskredsen. Adm. direktør hos Danske Medier, Morten Langager, opfordre også til at få loven indført. “Vi har fuld forståelse for, at der skal være fair konkurrence, men der er en række EU-regler, der gør det besværligt. Derfor ser vi gerne, at man i første omgang indfører digital nulmoms i det lovforslag, der ligger nu, hvorefter vi vil kæmpe for også at få det for magasinerne,” siger Langager. Lars Sander Matjeka er uenig i, at EU-reglerne står i vejen, og har nu taget første skridt til en konkurrencesag. “Vi har allerede taget det første konkrete skridt i forhold til at anlægge en sag ved EU, og afhængigt af, hvordan det falder ud med de nye momsregler, er vi også klar til at tage næste skridt og føre en sag ved EU-domstolen,” siger han ifølge Børsen. Karsten Lauritzen, skatteminister, Venstre, bliver i ”Uden filter” i Børsen spurgt ind til, hvorfor vi ikke ligesom andre EU-lande skaber lige momsvilkår. Hertil svarer han: ”For hvis vi gjorde det, ville vi gøre det let at klage til EU-Kommissionen og måske i sidste ende vinde sager om unfair konkurrence. Den risiko vil vi ikke løbe."
Børsen, s. 20-21 (26.04.2019)

K-spidskandidat vil styrke EU's samarbejde med Afrika
Berlingske skriver, at ifølge den konservative spidskandidat Pernille Weiss bør EU samarbejde med myndigheder i Afrika om en hoveddør ind i EU, så man skaffer de rigtige hænder og hoveder. Hun mener ikke at migranter skal ses som en trussel, men derimod modtages på en langt mere positiv måde end i dag, hvis de ønsker at arbejde i EU. Mens befolkningerne i Afrika vokser år for år, bliver europæerne ældre og ældre, og i mange lande - herunder Danmark - er der mangel på arbejdskraft. “Vi kommer i EU til at mangle over 10 millioner par hænder de kommende år,” siger Pernille Weiss og fortsætter: “Hvis vi koldt og kontant ser på, hvor der i fremtiden vil være en overbefolkning, og hvor befolkningen skrumper, så siger det sig selv, at vi må se på den bedst mulige måde at få stimuleret til, at folk er der, hvor der er plads til dem og brug for dem. Og hvor der er en samfundsstruktur, der tager imod dem med et godt udgangspunkt i stedet for, at vi ser migranter som en trussel.” Hun forestiller sig konkret et langt tættere samarbejde mellem EU og Den Afrikanske Union, der kan være med til at skabe “hoveddøre til Europa” og blandt andet sikre mere arbejdskraft til EU-landene. “Når vi kommer på den anden side af valget 26. maj, og der er etableret en ny EU-Kommission, så skal der udarbejdes en fælles migrationspolitik,” siger Pernille Weiss. Dansk Industri og andre erhvervsorganisationer har flere gange opfordret Folketinget til at gøre det lettere at rekruttere medarbejdere fra Afrika og andre lande uden for EU.
Berlingske, s. 1, 4-5 (26.04.2019)

Institutionelle anliggender

Aktiedukkert truer efter EU-valget
Børsen skriver, at to helt centrale temaer for de finansielle markeder overskygger alle andre før det forstående EU-parlamentsvalg i slutningen af maj. For det første står de europæiske højrepopulistiske og EU-skeptiske partier til fremgang i flere lande. Får de medvind, kan det splitte EU yderligere og skabe uro på de finansielle markeder. For det andet får markederne svar på, i hvor høj grad klimaudfordringerne har sat sig i vælgernes politiske bevidsthed. “Det, vi holder øje med, er, hvor mange mandater, de populistiske partier får i Europa-Parlamentet, og hvor stærk splittelsen i parlamentet bliver – om det er fløjene eller centrumpartierne, der vinder valget. Vinder fløjene, øger det risikoen for ustabilitet på de finansielle markeder,” siger Kim Fæster, der er makroanalytiker i Jyske Markets. Hos Nykredit Market vurderer chefstrateg Frederik Engholm også, at det afgørende tema for de finansielle markeder bliver, hvor stort et vælgerskred, der bliver tale om mod partier, som i bund og grund ikke støtter et tættere EU samarbejde. For aktiemarkederne hader usikkerhed, og det vil en højredrejning skabe i mange forskellige sammenhænge. “Over for det tema står behovet for at udbygge og forstærke institutionerne, så de bliver bedre rustet til at håndtere fremtidige kriser og får en større indbygget fleksibilitet. Eksempelvis bør stabilitets- og vækstpagtens rigide regler for finanspolitiske underskud justeres, så man ikke risikerer, at kriseramte lande tvinges til at spare sig selv ihjel. Men visioner om et stærkere EU, som både Angela Merkel og Francois Macron arbejder for, kan blive svære at gøre til virkelighed i et mere splittet EU,” vurderer Frederik Engholm. Det er ikke nyt, at resultatet af et EU-parlamentsvalg vil få stor betydning for de finansielle markeder i eurozonen i årene, der følger. Men det er helt nyt, at de mest centrale temaer i et EU-parlamentsvalg ikke primært vedrører løsninger på realpolitiske problemstillinger i den europæiske union. Hvor EU's klimadagsorden har potentiale til at samle befolkningerne og give medvind til et opsving i EU, står de EU-kritiske stemmer til at splitte EU indefra og fjerne diskussionen fra et fælles styrket indre marked.
Børsen, s. 36-39 (26.04.2019)

Dansk tandlæge stiller op for Brexit-parti i fuld fart
Torsdag blev danske Henrik Overgaard-Nielsen annonceret som kandidat for Brexitpartiet The Brexit Party ved det kommende britiske valg til Europa-Parlamentet den 23. maj. ”Jeg gør det, fordi mit håb er, at Brexit-partiet får så mange stemmer, at politikerne begynder at være opmærksomme på, hvad deres vælgere vil,” siger han følge Jyllands-Posten, med henvisning til at et flertal af vælgerne i juni 2016 stemte for at forlade EU. Men Underhuset i London kan ikke enes om, hvordan exitten skal foregå. Indtil nu er Brexit-dagen blevet udskudt to gange. Måske udskydes den igen, måske aflyses Brexit helt. Briterne vælger 73 mandater, som er fordelt på en række regioner. De nye britiske medlemmer af EU-Parlamentet tiltræder i begyndelsen af juli og sidder i fem år, eller så længe Storbritannien er med i EU.
Jyllands-Posten, s. 14 (26.04.2019)

Danskernes begejstring for EU er historisk høj
I en måling, som Europa-Parlamentet har foretaget i samtlige 28 medlemslande, viser, at danskerne aldrig har været gladere for EU. I målingen ser 76 procent af 1. 049 adspurgte medlemskabet som 'en god ting', mens 77 procent fortæller, at det enten er 'meget sandsynligt' eller 'sandsynligt', at de sætter et kryds på stemmesedlen ved valget til Europa-Parlamentet søndag 26. maj. Det skriver Tænketanken Europa ifølge Politiken i notatet 'Dansk opbakning til EU inde i historisk højkonjunktur', der udkom i går. I notatet fremgår det også, at andelen af danskere, som har en positiv holdning til EU, næsten er fordoblet siden 1973. Ifølge Marlene Wind, der er leder af Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet, viser mange undersøgelser entydigt, at europæerne er blevet mere bevidste om det europæiske samarbejde, dels efter at briterne har forladt EU-samarbejdet, og dels efter at Donald Trump er blevet præsident i USA. Kaosset omkring Brexit-forhandlingen har gjort folk opmærksomme på, hvad man siger farvel til, såfremt man forlader EU, vurderer Marlene Wind. Det har samtidig tegnet et billede af et EU, der er ”fuldstændig roligt, fasttømret og afbalanceret” i forhandlingssituationer. Det betyder, at EU nu står i et bedre lys - og ikke mindst står som en samlende faktor. Og så er der Trump i USA og Putin i Rusland.
Politiken, s. 11 (26.04.2019)

Dronningen af det højrenationale Europa indtager København
Marine Le Pen og hendes parti, der efter en organisatorisk ansigtsløftning nu kalder sig National Samling, har igen vind i sejlene og ligger side om side med Macrons La République en Marche i meningsmålingerne op til europaparlamentsvalget. Det skriver Berlingske. Samtidig er Le Pen for alvor trådt ind på den europæiske scene som hovedaktionær i en alliance af højrenationale partier, der med deltagelse af bl.a. italienske Lega, Alternative für Deutschland og Dansk Folkeparti har sat sig for at erobre magten i EU. I dag besøger hun København for at skyde den vigtigste valgkampagne i EU-samarbejdets historier i gang med manér. Politiken bringer et politisk interview med Søren Espersen, der i dag er folketingsmedlem og formand for Udenrigspolitisk Nævn. Han mødes i dag med Marine Le Pen på Christiansborg. Han bliver i interviewet spurgt ad, hvordan han ser på at sidde i gruppe med Le Pen og hendes folk. Hertil svarer han: ”Det er ret genialt af Anders Vistisen - eller hvem der nu har fundet på det - at der er to ting, som de partier, der tilslutter sig, skal gå ind for, og det er fædrelandenes Europa og migrationspolitikken. Derudover vil man møde en meget forskelligartet gruppe.”
Berlingske, s. 6; Politiken, s. 7 (26.04.2019)

EU gør en forskel i europæernes hverdag
Kristeligt Dagblad bringer en artikel med 12 bud på, hvorfor det giver god mening at stemme ved europa-parlamentsvalget den 26. maj . En af grundene lyder blandt andet: ”EU kan virke fjern fra en dansk dagligdag. Men uanset hvor man står politisk, er der grund til at stemme ved valget til Europa-Parlamentet. For det første er Parlamentet i Strasbourg lidt ligesom et folketing. Det fører demokratisk kontrol med de andre EU-institutioner, herunder EU-Kommissionen, der på mange måder fungerer som en regering og fremlægger lovforslag, som Parlamentet stemmer om. For det andet er det en fordel for Danmark at være til stede i de største grupper i Parlamentet. Det er ikke givet, at der efter valget vil sidde en dansker i Det Europæisk Folkeparti (EPP), den kristendemokratiske gruppe, der sammen med Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa (S&D) har allermest indflydelse. Et dansk medlem vil kunne råbe, "husk at tage hensyn til Danmark, husk at lave en særparagraf". Den danske arbejdsmarkedsmodel adskiller sig nemlig fra stort set alle andre, men det glemmer de øvrige lande ofte. For det tredje er der særligt meget på spil ved dette valg. Ifølge tænketanken European Council on Foreign Relations står højrenationale, EU-skeptiske partier til at vinde en tredjedel af mandaterne. Det kan blive afgørende for, hvordan EU fremover agerer. En tredjedel vil for eksempel kunne blokere for sanktioner mod medlemslande, der krænker retsstatsprincipper. Ens stemme påvirker altså, hvordan EU handler på en lang række områder, der påvirker vores dagligdag.”
Kristeligt Dagblad, s. 6 (26.04.2019)

Flyselskab vil give stemmeprocent vinger
Lufthansa igangsætter en kampagne, der skal øge fokus på Europaparlamentsvalget, skriver Børsen. For valget er ikke noget, der får europæerne til stemmeurnerne. Ved sidste valg lå deltagelsen i Europa på blot 42,54 procent. Lufthansa har med kampagnen blandt andet erstattet Lufthansa-navnet på et enkelt Airbus 320-fly med ordene “Say yes to Europe” - ligesom alle flyene i Lufthansas flåde fremover får påmalet det europæiske flag på haleroret. “SayYesToEurope” er vores tiltag, der skal appellere til alle europæere om at sige ja til Europa og deltage i valget til Europa-Parlamentet,” siger adm. direktør Carsten Spohr.
Børsen, s. 2 (26.04.2019)

HVORFOR STEMMER SÅ MANGE POLAKKER OG UNGARERE PÅ ILLIBERALE POPULISTER? FORDI DE ER DØDTRÆTTE AF AT KOPIERE VESTEN
Information bringer et interview med Ivan Krastev, leder af Centre for Liberal Strategies i Sofia og permanent fellow på Institut für die Wissenschaften vom Menschen i Wien. Derudover er han medgrundlægger af European Council on Foreign Relations, rådgiver i ERSTE Foundation, Open Society Foundations og Center for European Policy Analysis. Han udtaler blandt andet: ”At politik er national, at kontekst betyder noget, og at forskellige grupper har forskellige normer og erfaringer. Tag homoseksuelle ægteskaber, som er et klassisk eksempel: EU bygger på et princip om ikkediskrimination, men hvad gør EU, hvis det alligevel sker? Skal Bruxelles kunne presse et land til at ændre sin lovgivning? Det mener jeg ikke. Selv i Vesten var spørgsmål om homoseksuelle ægteskaber en politisk kampplads i årevis. Det samme med abort - se bare på Sydeuropa. Jeg mener, at EU skal give de enkelte lande lov til at have sin egen debat og nå sin egen konsensus, ellers sker det, som skete i Øst og Centraleuropa: Det ender som elitens konsensus. En del af demokratiseringen af EU er at tillade forskellige hastigheder, ikke kun når det kommer til økonomisk politik, men også kulturelle politikker.” Han mener derfor, at det også er en dårlig idé, at EU-Kommissionen skal kunne straffe lande økonomisk, hvis de forbryder sig imod EU's regler. Det er ellers en idé, som mange i Bruxelles har fået smag for: At indsætte en bestemmelse i EU's budget, der siger, at man kun udbetaler penge til lande, der lever op til unionens regler om god regeringsførsel - det gør Polen og Ungarn ikke lige nu. Alligevel modtog Ungarn i 2016 4,5 mia. euro fra EU, svarende til fire pct. af landets samlede økonomi. Polen modtog mere end 11 mia. euro. ”Jeg tror ikke på, at man kan ændre måden, folk handler på, via EU's strukturfondsmidler. Bruxelles har det problem, at de tænker for meget på penge. De tænker: 'Hvordan kan mennesker, der får så mange penge fra EU, være kritiske over for EU?,” siger Ivan Krastev.
Information, s. 6-8 (26.04.2019)

Problemfrit Brexit, tak
På et topmøde med EU i Bruxelles i går, var budskabet fra Japans premierminister, Shinzo Abe, at Japan fremover håber at fastholde et tæt handelssamarbejde med både EU og Storbritannien, og det er afgørende, at parterne undgår en papirløs skilsmisse. ”Vi byder det velkommen, at man har lavet en aftale, så man undgår et aftaleløst Brexit,” siger Shinzo Abe ifølge Ekstra Bladet og tilføjer: ”Et aftaleløst Brexit skal med alle midler forhindres.” Premierministeren har på topmødet i går talt med EU-præsident Donald Tusk og EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, om blandt andet Brexit. På topmødet blev EU og Japan enige om at styrke samarbejdet yderligere. Parterne har fokus på databeskyttelse, transport og en sikkerhedsaftale om civil luftfart, som parterne ønsker underskrevet i år. Desuden lægges der vægt på bekæmpelse af klimaforandringer. Japan og EU vil, hedder det i en fælles erklæring, sikre, at løfterne i FN-klimaaftalen fra Paris i 2015 holdes.
Ekstra Bladet, s. 5 (26.04.2019)

Interne anliggender

Macron giver lunser til kernevælgerne, men står fast over for De Gule Veste
I aftes forsøgte den franske præsident Emmanuel Macron at komme et flertal af befolkningen i møde med bebudelsen af skattelettelser, sociale forbedringer og reformer af det politiske liv. Det sker efter ugentlige og ofte voldelige demonstrationer i Paris og de store provinsbyer siden 17. november sidste år, skriver Politiken. Han stillede selv i en meget direkte stil diagnosen på de problemer, der har udløst den hidtil alvorligste politiske og sociale krise i Frankrig i flere år, og erkendte, at han har lært meget af sine mange møder ude i landet i de seneste måneder. ”Jeg har forstået den dybe følelse af uretfærdighed i forhold til skattepolitik og vilkårene i vores landområder. Jeg har følt en mangel på anerkendelse blandt mange borgere, som ikke føler sig respekteret, en mangel på tillid til eliterne,” lød det fra præsidenten. Han håber, at han med disse initiativer afslutter krisen. Det skal gå hurtigt, for en fortsat krise, som kan udvikle sig eksplosivt, risikerer at skabe alvorlige økonomiske problemer i og uden for Frankrig og svække den i forvejen skrøbelige Europæiske Union.
Politiken, s. 6 (26.04.2019)

Klima

EP-kandidat: Nølende politikere lægger en dæmper på plastgenbruget
Altinget bringer et debatindlæg af Linea Søgaard-Lidell, kandidat til Europa-Parlamentet. Hun skriver blandt andet: “Affald er en ressource − det har vi længe talt om. Og nu er vi simpelthen også nødt til at handle på det. Plastik skal hverken brændes af eller ende i naturen. Vi skal sikre, at plastik bruges igen og igen og så længe som muligt – for så er det faktisk et rigtigt godt materiale til mange ting. […] Vi skal i EU sikre, at vi skaber nogle rammer for indsamling af plastaffald i alle landene, så vi kan sætte fart på udviklingen. Vi skal sikre så store mængder indsamlet plastaffald, at industrien kan være sikre på at kunne få affald nok til at investere i de store sorterings- og genanvendelsesanlæg, som skal til. […] Dernæst skal vi i EU sætte rammer for, at vores plastikprodukter bliver designet sådan, at så mange som muligt kan genanvendes. Det er eksempelvis, at de indeholder de mest almindelige typer plast, og at de kan skilles ad igen, så de er nemme at genanvende. Hvis vi stiller de krav til produktdesign i EU, så vil vi også sætte skub i en positiv udvikling i landene, som gerne vil handle med os. […] Vi har sådan set løsningerne til det - nu skal der politisk handling bag. Jeg synes, EU skal tage teten!”
Altinget (26.04.2019)

Manfred Webers kamp mod Nord Stream 2 er ren og klog valgkampstaktik
Manfred Weber har i denne uge meldt ud at han er imod det omstridte Nord Stream 2-projekt, der årligt kan lede 55 mia. kubikmeter gas direkte fra Rusland gennem Østersøen til Tyskland. ”Jeg er imod dette projekt. Det er ikke i EU-interesse. Som chef for EU-kommissionen vil jeg anvende alle tænkelige retslige midler for at forhindre Nord Stream 2,” udtalte Manfred Weber til Polska Times ifølge Information. Denne udtagelse har genantændt debatten om den russiske gas, der udgør ca. 40 procent af EU's gasimport, og som er en vigtig brik i den tyske udfasning af kul- og atomkraft.
Information, s. 9 (26.04.2019)

Udenrigspolitik

Ny præsidents første udfordring: Putin lover russiske pas til ukrainere
Berlingske skriver, at onsdag eftermiddag underskrev den russiske præsident Vladimir Putin et dokument. Dokumentet, der skal lette vejen til russisk pas for borgere i konfliktzoner i det østlige Ukraine, er et forsøg på at presse Ukraines nyvalgte præsident, den politisk uerfarne komiker Volodymyr Selenskij, lyder det fra eksperter. Putins beslutning ses som den nyeste optrapning af konflikten mellem Rusland og Ukraine og møder international fordømmelse. Rusland ”intensiverer sit angreb på Ukraines suverænitet”, lyder det i en meddelelse fra det amerikanske udenrigsministerium, mens EU i en meddelelse siger, at beslutningen viser ”Ruslands intention om yderligere at destabilisere Ukraine og forværre konflikten”.
Berlingske, s. 20 (26.04.2019)

Saudiske bødler henretter 37 på én dag
Kristeligt Dagblad skriver, at Saudi-Arabien igen i tirsdags henrettede 37 unge mænd i seks byer. Mændene blev halshugget og i et tilfælde var der tale om en såkaldt korsfæstelse, hvor det hovedløse legeme blev ophængt og udstillet offentligt til skræk og advarsel. Ifølge det officielle saudiarabiske nyhedsbureau, SPA, blev samtlige 37 henrettet som "kriminelle terrorister". EU har fordømt tirsdagens henrettelser og tog også klar afstand fra Saudi-Arabien over Khashoggi-mordet. USA's præsident, Donald Trump, har derimod navigeret uden sanktioner for mordet på Khashoggi, fordi Saudi-Arabien er en nær allieret.
Kristeligt Dagblad, s. 7 (26.04.2019)

Detaljer

Publikationsdato
26. april 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark