Fredag den 26. maj

EU i torsdag- og fredagens aviser

25. & 26. maj 2017

Torsdag- og fredagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Problemer mellem Trump og EU-toppen
Flere dagblade skriver torsdag og fredag om Donald Trumps møde med EU-toppen. Torsdag skriver Altinget, at europæerne vil forsøge at kickstarte det transatlantiske forhold, når den amerikanske præsident mødes med EU's ledere. Ifølge Sebastian Dullien, seniorforsker ved tænketanken European Council on Foreign Relations (ECFR) i Berlin, er Trump skeptisk over for det europæiske projekt. "Selv om han siden er vendt 180 grader, er han stadig ikke nogen stor fan af EU's integration. Måske fordi hele strukturen er for indviklet for ham at forstå. Det kommer ikke til at ændre sig, fordi Trump har svært ved at se, at han har brug for europæerne," siger Dullien til Altinget torsdag. "Min vigtigste besked til præsident Trump var, at det, der giver vores samarbejde og venskab dets dybeste mening er vores grundlæggende vestlige værdier som frihed, menneskerettigheder og respekten for menneskelig værdighed. Den største opgave i dag er at konsolidere hele den frie verden omkring disse værdier, og ikke bare egne interesser," sagde Donald Tusk til pressen efter mødet med Trump. Det skriver Altinget torsdag. Berlingske skriver fredag, at Trumps møde med EU-toppen viser, ifølge EU-formand Donald Tusk, at parterne er på linje, hvad angår Ukraine og terrorbekæmpelse. Trump besøgte torsdag formanden for Det Europæiske Råd, Tusk, i EU's nye Europabygning i Bruxelles. Efter en time og et kvarter forlod Trump mødet, og det var med skulderklap til både Tusk og EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, der også deltog i mødet. På Twitter skrev EU-Kommissionen, at parterne var enige om at arbejde på en fælles handlingsplan, og det betyder, at man nu vil nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se på de svære spørgsmål om handelsforholdet mellem EU og USA. Det skriver Berlingske. Jyllands-Posten skriver fredag, at Tusk ikke lagde skjule på, at de to allierede ikke er enige om kerneområder som klima, handel og Rusland, hvor EU og USA under Trumps forgænger, Barack Obama, satte en fælles ny kurs. Dog havde mødet lyspunkter; der er fælles fodslag om, at støtte Ukraine og kampen mod terror. Fredag skriver Politiken, at med sin støtte til Brexit og nedladende udtalelser, havde Trump ikke banet vejen for en blid modtagelse i Bruxelles og det fik han heller ikke. Ifølge avisen fik Trump langt flere knubs, end han havde fået på sin udenrigsturnes første destinationer, Saudi-Arabien og Israel.
Kilder: Altinget, torsdag, Berlingske, fredag, s. 5; Jyllands-Posten, fredag, s. 14; Politiken, fredag, s. 10

Sikkerhedspolitik: Trump til NATO-allierede: I skal bruge flere penge på forsvar
Berlingske skriver torsdag, at Donald Trump kommer til NATO-topmøde med de allierede i Bruxelles med en klar besked: De europæiske allierede skal bruge langt flere penge på forsvaret, og NATO skal spille en meget større rolle i kampen mod den internationale terrorisme, ikke mindst mod Islamisk Stat. NATO-topmødet står torsdag i terrorens tegn efter angrebet mod koncertgæster i den britiske by Manchester, som Islamisk Stat har taget skylden for. Berlingske skriver, at NATO-landene gerne vil høre, hvad Trump fik ud af mødet med 52 sunnimuslimske stats- og regeringschefer under sit besøg i Saudi-Arabien. Jyllands-Posten skriver torsdag, at Trump ikke længere mener, at NATO er forældet, og han vil gerne fortsætte samarbejdet med EU. Dog ligger det ikke klart, hvad man skal samarbejde om, og EU håber på klarhed. EU's præsident Donald Tusk og EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker ventes, at bruge mødet til at blive klogere på Trumps holdninger, både til klimaaftalen fra Paris, frihandel, EU og sikkerhedssamarbejde. Fredag skriver Børsen, at Trump ikke havde taget fløjlshandskerne med til NATO-topmødet. I en tale fra præsidenten i NATO lød det: ”Medlemmer af alliancen må give deres fair del og møde deres økonomiske forpligtelser. 23 ud af 28 medlemslande betaler stadig ikke, hvad de skal, og hvad det er meningen, de skal betale for deres forsvar. Det er ikke fair overfor befolkningen og skatteyderne i USA.” Efter et møde med Trump siger Tusk: "Jeg er ikke 100 pct. sikker på, at vi kan sige i dag, at præsidenten og jeg har en fælles position og holdning til Rusland. Men når det kommer til Ukraine, ser det ud til, at vi er på samme linje." Det skriver Børsen fredag.
Kilder: Berlingske, torsdag, s. 4-5; Jyllands-Posten, torsdag, s. 18-19; Børsen, fredag, s. 24

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Rodet Brexit kræver årvågne danske firmaer
Martin Bresson, managing partner, Rud Pedersen Bruxelles skriver i en kronik i Børsen fredag, at Brexit er en hurtig og kompliceret proces, der stiller store krav til danske branche-organisationer og virksomheders tilpasningsevne. ”Der er mange risici i forhandlingerne om Brexit, som nu først kan starte efter det britiske valg i starten af juni. Det giver i realiteten mindre end to år, til forhandlingerne skal være afsluttede, når også Europa-Parlamentet og nationale parlamenter skal nå at godkende aftalen inden Storbritanniens udtræden i 2019,” skriver Bresson i Børsen. ”Alt tyder på, at De Konservative genvinder magten ved det britiske parlamentsvalg den 8. juni,” skriver Niels Davidsen-Nielsen i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad. Der kan måske endda blive tale om en jordskredssejr. De konservative lader til at have orden i geledderne, og være rustet til at vinke farvel til EU med en hård Brexit. Ifølge debatindlægget er Tony Blair så småt vendt tilbage til sidelinjen i britisk politik, og han har opfordret briterne til den 8. juni at stemme for kandidater, der modsætter sig en hård Brexit, uanset hvilket politisk parti de stiller op for. ”Tony Blair finder det helt uacceptabelt, at Theresa Mays regering har valgt at prioritere afslutningen af den fri bevægelighed fra Europa højere, end adgangen til det indre marked,” skriver Davidsen-Nielsen i indlægget. Børsen skriver fredag, at faktum er, at EU og Danmark har mere at miste på søfartsområdet ved Brexi, end Storbritanniens rederier har. Hvis planen er som premierminister Theresa May siger, ender briterne uden for EU's indre marked og toldunionen og det vil give risiko for store køer af lastbiler ved færgelejerne i Frankrig, Belgien, Irland og Holland.
Kilder: Børsen, fredag, s. 4, 20, 21; Kristeligt Dagblad, fredag, s. 7

Andre EU-historier

Migration: Macron beder EU begrænse østarbejdere
Berlingske skriver fredag i en notits, at Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, vil have EU-kommissionen til at gøre mere, for at bremse strømmen af lavt betalte østarbejdere, der arbejder i midlertidige job i Frankrig. På et pressemøde torsdag, efter et møde med EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker, sagde Macron, at han er fast besluttet på at gennemføre reformer i Frankrig for at styrke landets økonomi. ”Side om side med dette Frankrig, der reformerer, transformerer og foretager eftersyn, har vi brug for et Europa, der beskytter,” siger Macron.
Kilde: Berlingske, fredag, s. 6

Institutionelle anliggender: Der er ved at ske noget
I en kommentar i Berlingske fredag ridser Uffe Ellemann-Jensen Europas historie op, og hvordan USA's udenrigsminister George Marshall satte gang i foreningen af det knuste Europa for 70 år siden. ”Det var det helt geniale i Marshalls plan: Europæerne skulle tvinges til at se hinanden som partnere, der kunne høste gevinster gennem samarbejde, og ikke som modstandere i et nulsums-spil, hvor tab og gevinst opvejer hinanden. Der blev skabt institutioner til at sikre samarbejdet, og ud af det voksede først Kul- og Stålunionen, siden Rom-traktaten, og endelig Den Europæiske Union, EU,” skriver Ellemann-Jensen i kommentaren. Ifølge Ellemann-Jensen er der en ting Trump ikke har fattet: At det EU, han har angrebet og forsøgt at undergave med sin støtte til Brexit, var skabt på amerikansk initiativ.
Kilde: Berlingske, fredag, s. 32-33

Udenrigspolitik: Valget i Iran var en sejr for alle
I en kronik i Politiken fredag skriver Janne Bjerre Christensen, at valget i Iran var en sejr for diplomatiet, demokratiet og for EU. Dog blev valgkampen også et radikalt opgør med Den Islamiske Republiks tabuer. ”Efter ti år, hvor EU har fulgt USA's politik om at presse, isolere og sanktionere Iran, bekræfter Rouhanis genvalg, at det kan betale sig at vende tilbage til den tidligere strategi: en kritisk dialog med Iran skaber resultater. Iran-EU samarbejdet er vigtigt på utroligt mange måder;” skiver Christensen i kronikken.
Kilde: Politiken, fredag, s. 5-6

Sikkerhedspolitik: Politikere slår plat på terror
Michael Jarlner, international redaktør, skriver i en analyse i Politiken fredag, at politikerne kræver mere NATO og grænsekontrol efter terrorangrebet i Manchester. ”Hvorfor? Man kender næsten koreografien, når et europæisk land bliver ramt af terror: Først vil Dansk Folkeparti kræve grænsebomme og indvandrerstop. Dernæst vil andre erklære, at Danmark også er parat til at gå i krig imod 'terroristerne'. Og til sidst kommer så resultaterne af politiets terrorefterforskning, som kunne have givet politikerne et mere oplyst grundlag at handle på,” skriver Jarlner.
Kilde: Politiken, fredag, s. 2

Udvidelse: Fasthold EU-forhandlingerne med Tyrkiet
I et debatindlæg i Jyllands-posten torsdag skriver Erik Boel, tidligere landsformand for Europabevægelsen København, at vist er det fristende at afbryde EU-forhandlingerne med Tyrkiet. Der kan overbevisende argumenteres for, at disse forhandlinger - som ikke flytter sig ud af stedet - er rent spil for galleriet. ”Jeg er ikke enig - om end jeg ganske deler den negative vurdering af den politiske udvikling i Tyrkiet. Men glem ikke, at Tyrkiet ikke er lig med Erdogan. Der var ved folkeafstemningen mindst 49 pct., der afviste en ny forfatning. Hvis vi giver Tyrkiet den kolde skulder, straffer vi denne halvdel af befolkningen, der ønsker både en demokratisering og en tilnærmelse til Europa. Og vi svigter ikke mindst de mange fængslede journalister og en ung og modig generation, der demonstrerer for et mere åbent og frit Tyrkiet,” skriver Boel i debatindlægget.
Kilde: Jyllands-Posten, torsdag, s. 28

Handel: Folketinget bør sige nej til CETA
Rina Ronja Kari, medlem af EU-Parlamentet, Folkebevægelsen mod EU, skriver i et debatindlæg på Altinget torsdag, at EU-Kommissionen tilsyneladende har ret svært ved at holde sig til de demokratiske spilleregler, når det handler om at forhandle handelsaftaler igennem på vegne af medlemslande – og til begejstring for erhvervslivet. EU-Domstolen har hele to gange den sidste måned måttet gribe ind overfor Kommissionens praksis. ”Og hvad værre er, i de to år, hvor græsrødderne har måttet vente på deres ret, er handelsaftalen CETA jo forhandlet på plads og godkendt af både EU-Parlamentet og Ministerrådet. Den bliver af mange set som en murbrækker for TTIP, den tilsvarende aftale med USA. Det er ikke til at sige, hvad det havde betydet for den demokratiske debat, hvis borgerinitiativet var blevet anerkendt, inden vi i Parlamentet skulle diskutere CETA. Men det siger en del om Kommissionens uheldige rolle i forhold til at bremse folkelige bevægelser der går imod deres - og erhvervslivets – dagsorden,” skriver Kari i indlægget.
Kilde: Altinget, torsdag