Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information26. oktober 2018Repræsentationen i Danmark

Fredag den 26. oktober

Dagens EU-tophistorie

Institutionelle anliggender: Hårdt Brexit sætter pres på dansk eksport
Flere medier skriver i dag om Brexit og dets konsekvenser. Berlingske skriver, at briterne fortsat skal kunne købe den gode danske bacon, men det skal være uden en ekstra udgift på grund af told. Danske virksomheder har derfor sat fuldt tryk på investeringerne i Storbritannien af frygt for den toldmur, der vil blive konsekvensen af et hårdt Brexit. Professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Philipp Schröder, er ikke i tvivl om, at udsigten til en toldmur får flere danske virksomheder til at øge deres investeringer i det britiske. ”Virksomhederne forsøger på den måde at hoppe over den handelsbarriere, der vil komme. Det er ikke så overraskende. Det vil først og fremmest gælde for de virksomheder, der er på konsummarkedet,” siger Philipp Schröder. Storbritanniens udtræden af EU sker den 29. marts næste år, men endnu ved ingen, om det bliver med eller uden en samhandelsaftale med resten af Europa. Mejeriproducenten Arla Foods, der er Storbritanniens største fødevareproducent, forbereder sig på det værste: At milliardeksport af Lurpak og skyr bliver ramt af nye, høje toldsatser. ”Nu er vi gået ind i 11. time, og vi bliver nødt til at sige det højt. Det ser ud til at blive alvorligt. Politikere fra England, Bruxelles og Danmark siger nu til os, at et no deal Brexit jo er en reel mulighed. Jeg har ikke prøvet noget lignende i min tid i erhvervslivet. Brexit er ganske enestående, og det er en kæmpeudfordring i hele EU. Det får den russiske embargo til at ligne en tur i skoven. Og jeg skulle hilse at sige, at den russiske embargo gav udfordringer nok,” siger fortæller Peter Giørtz Carlsen, Arla Foods' koncernchef for Europa.

I et debatindlæg på Altinget skriver Frank Øland, områdedirektør og cheføkonom i Landbrug & Fødevarer: ”Briterne vil ud af EU. Det vil de, fordi EU er blevet noget andet end det EF, de meldte sig ind i for 45 år siden. Det har briterne for så vidt ret i, men de har nok desværre misforstået, hvordan EU er blevet anderledes. Det væsentligste skifte var, da vi fik det indre marked for 25 år siden. Med det indre marked kan varer og arbejdskraft bevæge sig i et nærmest grænseløst EU. Med det indre marked kan varer bevæge sig i et nærmest grænseløst EU. Det er blevet så naturligt, at store virksomheder knapt tænker over, hvor mange gange i værdikæden varen sendes frem og tilbage over de europæiske grænser. Desværre har briterne vist ikke helt forstået, hvor meget det betyder. De tror tilsyneladende, at varernes frie bevægelighed kan klares med en frihandelsaftale. Men det er en misforståelse. […] Selv med en frihandelsaftale risikerer Storbritannien at blive taget ud af de europæiske værdikæder. I det spil er danske virksomheder lige nu taget som gidsler.”

Børsens lederskribent skriver: ”Storbritannien er det første europæiske land, der håndfast melder sig ud af globaliseringen. Tilsvarende tendenser observeres i Ungarn, Polen og enkelte andre lande fra den hedengangne Warszawa-blok. Men det er politisk, ikke kommercielt. Dertil har de fhv. kommunistisk styrede lande alt for stor økonomisk fornøjelse af EU og det indre marked. […] Realiteten er kendt. EU har ingen interesse i at tilbyde briterne særlige fordele i en ny aftale om handel og samarbejde. Faren for at opmuntre EU-skeptikere i andre medlemslande overstiger langt en måske reduceret eksport over Kanalen.”
Børsen fortæller også, at ifølge en ny rapport fra den britiske rigsrevision, National Audit Office, lider myndighederne både under mangel på mandskab, it-systemer, der ikke virker, og den politiske usikkerhed om Brexit gør, at myndighederne nu er så langt bagefter, at de ikke vil kunne nå at være klar i tide, hvis forhandlingerne kollapser, og det derfor bliver nødvendigt at indføre grænsetjek. “Regeringen har åbent accepteret, at grænsen bliver mindre end optimal, hvis der ikke er en aftale med EU 29. marts 2019. Men det står ikke klart, hvad “mindre end optimalt” betyder i praksis, eller hvor længe det vil vare. Hvad der står klart, er, at virksomheder og individer, som er afhængige af, at grænsen fungerer gnidningsfrit, vil betale prisen,” udtaler Amyas Morse, chef for National Audit Office.

B.T. Metro København fortæller, at hvis EU og Storbritannien ikke lander en aftale om Brexit, kan de britiske øer blive ramt af forsyningsproblemer, når briterne træder ud af EU den 29. marts næste år. Avisen Financial Times skriver ifølge B.T. Metro, at transportminister Chris Grayling har orienteret regeringen om planer for at chartre fragtskibe, sådan at der kan transporteres mad, medicin og andre forsyninger til Storbritannien. ”Vi er fortsat overbeviste om, at vi når frem til en aftale med EU, men det er kun fornuftigt, at regeringen og industrien forbereder sig på en række scenarier,” siger transportministeriet i en erklæring.
Kilder: Altinget; Berlingske, s. 4-5, 5, 6; Børsen, s. 28-29; B.T. Metro København, s. 18-19; B.T. Metro Danmark, s. 18-19; Weekendavisen, s. 4

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Det digitale indre marked: EU vil kulegrave Facebook
Flere medier, herunder Jyllands-Posten, Børsen, Altinget og Ekstra Bladet skriver, at et flertal af medlemmerne af Europa-Parlamentet opfordrede torsdag Facebook til at lade EU-myndigheder undersøge, hvordan det står til med databeskyttelsen og sikkerheden for Facebook brugeres personlige data. Opfordringen kommer i lyset af to store sager om datalæk i år. Nemlig hackerangrebet mod Facebook, hvor 29 millioner brugere blev ramt, og Cambridge Analyticasagen fra tidligere i år. Børsen kan også fortælle, at Apple-topchef Tim Cook (foto) opfordrer til en amerikansk databeskyttelseslovgivning svarende til EU's persondataforordning, der også er kendt under forkortelsen GDPR. Opfordringen kom i en tale ved en privat konference, der var organiseret af EU. I Weekendavisen fortæller Casper Klynge, Danmarks nyudnævnte tech-ambassadør i Silicon Valley, at vi er nødt til at skrue bissen på over for nogle af de her virksomheder. I det forgangne år har de fleste politikere og myndigheder også fået øje på problemerne i netop Silicon Valley. Mark Zuckerberg sad i høringer i EU-parlamentet og USAs kongres. Margrethe Vestager delte milliardbøder ud. ”Det er klart, at det i dag er lettere for os at forklare, hvorfor der er behov for en tech-ambassadør, end det var for 12 måneder siden. Det er også blevet lettere at forklare virksomhederne, hvorfor det er i deres interesse at tale med myndighederne. Nogle forestiller sig, at de helst vil være i fred, men det er altså ikke mit indtryk. De kan være tunge at danse med, men flere af dem har også anerkendt, at de nødig vil sidde alene med de svære spørgsmål om demokrati og mennesker og institutioner,” siger Casper Klynge.
Kilder: Ekstra Bladet, s. 22; Børsen, s. 28; Jyllands-Posten, s. 14; Weekendavisen, s. 9; B.T. Metro København, s. 8; B.T. Metro Danmark, s. 8; Altinget

Interne anliggender: EU og Italien leger med ilden
Flere medier skriver om forholdet mellem EU og Italien. Politiken fortæller i sin analyse, at dramaet begyndte tirsdag, da EU-Kommissionen afviste den italienske regerings udkast til en finanslov for næste år: ”Det er første gang i euroens tyve år lange liv, at EU har taget sådan et skridt, og det betyder, at italienerne nu har tre uger fra i tirsdags til at komme med et nyt udspil, der er i overensstemmelse med reglerne i eurozonen. Regler, som Italien i parentes bemærket selv har tilsluttet sig, da man gik med i euroen og lagde tiden med en altid vakkelvorn italiensk lire bag sig. Euroreglerne indebærer, at et lands underskud på de offentlige finanser højst må udgør 3 procent af bruttonationalproduktet (BNP), og at den offentlige gæld ikke må overstige 60 procent af BNP. Derfor truer EU nu med bøder, hvis den italienske regering ikke retter ind. Problemet er bare: Hvordan vil det se ud op til et europaparlamentsvalg om blot et par hundred dage? EU-kritikerne ynder at opstille et os mod-dem-scenario, og den italienske regering er allerede i gang og nyder støtte fra ligesindede lige fra Frankrig til Østrig, Ungarn og Polen. EU-Kommissionen håber, at andre kan gøre det beskidte arbejde for dem: finansmarkederne. Den italienske rente er allerede begyndt at stige og dermed øge forskellen til bl.a. den tyske rente, hvilket udtrykker en tiltagende uro over for den italienske regering. En uro, som ikke kan bekæmpes med hverken facebookopslag eller os-mod-dem-retorik, men som kan blæse hele lande omkuld. Præcis det er måske lige nu Italiens største fjende ... men også EU's: Ingen har lige nu brug for en ny eurokrise,” skriver Politikens internationale redaktør, Michael Jarlner i sin analyse af situationen. Børsen og Jyllands-Posten skriver begge, at der var fest over de sydeuropæiske markeder i går, og især på det italienske, hvor renten faldt markante 10 basispoint, samtidig med at det toneangivende aktieindeks blev løftet 1,4 procent. Vicepremierminister Luigi Di Maio, der er leder af Femstjernebevægelsen, bekræftede, at landet ikke har planer om at forlade euroen - men at der på den anden side heller ikke er planer om at reducere underskuddet på budgettet for 2019, sådan som EU-Kommissionen kræver.
Kilder: Politiken, s. 2; Information, s. 16; Børsen, s. 20; Jyllands-Posten, s. 20

Handel: Valgsejr kan koste EU handelsaftale med Mercosur
Børsen fortæller, at efter omkring 20 års forhandlinger var der endelig udsigt til en aftale. Den dybfrosne handelsaftale mellem EU og Mercosur-blokken, der skulle gøre op med de store sydamerikanske toldmure, var blevet tøet op. Ifølge EU-Kommissionen var det nu bare et spørgsmål om måneder, før EU's største handelsaftale kunne blive en realitet. Men bedst som aftalen havde nået stuetemperatur, har den igen kurs mod dybfryseren. En kommende handelsaftale mellem EU og Mercosur udfordres, hvis Bolsonaro vinder søndagens præsidentvalg i Brasilien. Nationalisten Jair Bolsonaro, der kaldes “tropernes Trump”, er storfavorit ved søndagens afgørende anden runde af det brasilianske præsidentvalg. Løber han med sejren, er det dårligt nyt for dansk eksport til Brasilien og for forhandlingerne om en handelsaftale med EU. Sådan lyder vurderingen fra Michael Bremerskov Jensen, chef for international handel i Dansk Erhverv. “Det er dårlige nyheder. Brasilien er et af de lande, hvor dansk eksport skuffer mest, og vi kan ikke forvente noget løft fra det lave udgangspunkt i lyset af Bolsonaros politiske temaer,” siger han. Bolsonaro har ikke rigtig nævnt den vordende aftale mellem Mercosur og EU i valgkampen, og det vil vise sig, om han er lige så uforudsigelig som sit amerikanske forbillede. Men forventningerne og frygten er, at forhandlingerne lægges helt på is, når Bolsonaro har vundet.
Kilde: Børsen, s. 30

Andre EU-historier

Migration: Antallet af opholdstilladelser falder
Berlingske beretter, at mens der er en klart stigende tendens i udstedelsen af nye opholdstilladelser til borgere fra lande uden for EU, er tallet faldende for Danmark. Det viste en opgørelse i går fra EUs statistikbank, Eurostat. I 2017 blev der givet 3,1 millioner nye opholdstilladelser i EU-landene med henvisning til familie, arbejde, uddannelse eller andre årsager. Det er henholdsvis en halv million og 100.000 flere end i 2015 og 2016. I Danmark var tallet sidste år 37.123. Det er et fald fra 41.440 året før.
Kilde: Berlingske, s. 22

Arbejdsmarkedspolitik: 3F hjælper gerne sine europæiske kollegaer til Danmark
I et debatindlæg i Berlingske, skriver Per Christensen, formand for 3F: ”Dansk Arbejdsgiverforenings administrerende direktør Jacob Holbraad beskylder i Berlingske 24. oktober på et fejlagtigt grundlag 3F for virkelighedsfjerne forsimplinger og skræmmekampagner mod udlændinge. […] 3Fs 250.000 medlemmer lever hver dag, i den virkelighed, Jacob Holbraad i sit indlæg ellers påkalder sig eneret til, med EUs frie bevægelighed, et utal af sager om social dumping og løn- og arbejdsvilkår under det i overenskomsterne aftalte på det danske arbejdsmarked. Trods dette erklærer vi kollegerne fra de øvrige EU-lande velkommen, når blot de arbejder på sædvanlige danske vilkår. Vi udarbejder bl.a. informationsmateriale på diverse fremmedsprog om forholdene på det danske arbejdsmarked.”
Kilde: Berlingske, s. 34

Grundlæggende rettigheder: Ukrainer i russisk fængsel får EU-pris
Berlingske fortæller, at den ukrainske filminstruktør Oleg Sentsov, som sidder i russisk fængsel, modtager årets Sakharov-pris. Sakharov-prisen er Europa-Parlamentets årlige pris for tankefrihed. Den 42-årige ukrainer har været en meget direkte kritiker af Ruslands annektering af den ukrainske halvø Krim. Han har siddet i fængsel siden 2015, da han blev anholdt på Krim og siden idømt en lang straf i Rusland. ”Hans øjeblikkelige løsladelse er nødvendig,” siger EU-Parlamentets formand, Antonio Tajani, i forlængelse af offentliggørelsen. Prisen uddeles 12. december.
Kilde: Berlingske, s. 22

Finansielle anliggender: Regeringen vil igen tillade udskældte lånetyper
Information fortæller, at den finansielle sektor vader i skandaler her ti år efter, at deres adfærd var stærkt medvirkende årsag til den globale finanskrise. Tirsdag drøftede Folketinget erhvervsminister Rasmus Jarlovs (K) lovforslag, som hæver bøderne for hvidvask med op til 700 procent i kølvandet på hvidvasksagen i Danske Banks estiske afdeling. Men samme lovforslag handler også om et EU-direktiv, der indfører en ny version af de meget udskældte finansboliglån på ejendomsmarkedet, som blev udpeget som en af hovedforklaringerne på finanskrisen i 2008. En finansieringsmetode, som også kaldes securitisering. Begrundelsen fra EU er, at man ønsker at skabe mere vækst ved at gøre det nemmere for små og mellemstore virksomheder at låne penge. EU forsøger at tage højde for kritikken af finansieringsmetoden og lægger op til mere enkelhed og transparens. Men flere eksperter er alligevel kritiske. ”Det her bliver solgt som en hjælp til små og mellemstore virksomheder, fordi det skal gøre det nemmere for dem at kunne opnå kapital. Men det holder ikke. Det handler om at give bankerne en kilde til nye boliglån, og det er svært at se, hvorfor det ikke skulle kunne ende som bristede boligbobler på ejendomsmarkedet - ligesom vi så det under finanskrisen,” siger Ewald Engelen, professor i finansiel geografi og den globale finanssektor ved Amsterdam Universitet. Jakob Vestergaard, lektor i global politisk økonomi ved Roskilde Universitet, har tidligere i Information kritiseret EU's forsøg på at indføre den nye version af de udskældte finansboliglån. Og han fastholder, at det er lige så plausibelt at gøre securitisering simpel, transparent og sikker, som det ville være at få vandpytter til at rejse sig og tage et par skridt til siden af hensyn til at holde den gående trafik tørskoet.
Kilde: Information, s. 1, 4

Interne anliggender: EU-Kommissionen er bekymret over østrigsk tiltag mod eksport af sociale ydelser
Jyllands-Posten og Altinget skriver, at den danske regering længe har drømt om det Østrig nu gør: EU's formandsland Østrig vedtog onsdag at indeksere børnepengene. Det vil sige, at hvis en rumæner arbejder fuldtid i Østrig, men hendes eller hans børn bor i Rumænien, vil børnepengene fra den østrigske stat blive beskåret, fordi det er billigere at leve og bo i Rumænien end i Alpelandet. Netop for rumænere vil det betyde, at de fremover vil modtaget halvt så mange børnepenge, som tilfældet er i dag. Regeringen i Wien forventer at spare i omegnen af 100 millioner euro årligt og at bremse eksporten af socialydelser, fortæller den schweiziske avis Neue Zürcher Zeitung. I EU-Kommissionen er der stærkt rynkede bryn over den østrigske enegang. I et svar til Jyllands-Posten skriver kommissionens talsmand for beskæftigelse og det sociale område, Christian Wigand, at Den Europæiske Kommission vil analysere loven indgående med henblik på, om den er i overensstemmelse med EU-lov [...] Kommissionen ville ikke tøve med at gøre brug af de instrumenter, den har til rådighed. Desuden understreger Wigand, at indeksering af familieydelser ikke er tilladt under EU-lov. Tidligere har Danmarks beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen (V), også over for Jyllands-Posten sagt, at EU-Kommissionens modstand over for den østrigske model betyder, at det ikke er attraktivt for Danmark at fortsætte i det spor. Den samme konklusion er de nået til i Berlin. Altinget fortæller, at den østrigske regering regner med at kunne spare omkring 850 millioner kroner årligt ved den øvelse.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 14; Altinget

Det digitale indre marked: EU har investeret millioner i eget GPS-system
Weekendavisen skriver, at en fremtid med selvkørende biler og droner gør GPS-systemet vigtigere end nogensinde. EU har investeret 100 milliarder kroner i sin egen udgave, og et dansk projekt skal gøre det muligt at beregne sin position inden for én centimeter. Gennem en årrække har EU investeret omkring 100 milliarder kroner i sit eget navigationssystem, Galileo som er en pendant til det amerikanske GPS. Når EU vælger at bruge et så stort beløb på at få sit eget system, er det fordi satellitnavigation nu er blevet en vigtig del af samfundets infrastruktur.
Kilde: Weekendavisen, s. 11

Handel: EU vil forbyde illoyal handelspraksis
Altinget fortæller, at for sene betalinger, ændringer af leveringsvilkår og annulleringer af ordrer kan snart blive forbudte handlinger på tværs af EU. Torsdag gav Europa-Parlamentet i en afstemning et mandat til et forhandlingsteam om at forhandle den endelige udformning af et nyt direktiv om illoyal handelspraksis mellem virksomheder i fødevareforsyningskæden.
"Det var nu eller aldrig, og jeg er glad for, at Parlamentet, trods presset de seneste uger fra supermarkedernes lobby for at dræbe denne lovgivning, har givet os et grønt lys for at afslutte arbejdet med nye regler, som vores landmænd så desperat har brug for at fjerne den uretfærdige handelspraksis fra fødevareforsyningskæden," udtalte ordfører og hovedforhandler for Parlamentet, italienske Paolo De Castro. Hvis direktivet vedtages skal det implementeres i dansk ret, og det har mødt betydelig skepsis i flere danske brancheorganisationer. Dansk Erhverv har blandt andet argumenteret, at en sådan lovgivning vil underminere den aftalefrihed, som er et grundlæggende princip i en fungerende markedsøkonomi. Landbrug & Fødevarer er ligeledes principielt skeptisk overfor obligatoriske reguleringstiltag på EU-plan af fødevarekæden, men vurderer dog i et høringssvar, at forbudslisten vil få en effekt for små- eller mellemstore aktører, hvis der er udfordringer med handelsrelationer i fødevarekæden.
Kilde: Altinget

Migration: Lektor: Politikerne bruger migrationsdebat til egen vinding
I et debatindlæg på Altinget, skriver Sune Lægaard Lektor og ph.d. på Roskilde Universitet: ”EU-Kommissionen har foreslået, at EU skal oprette opsamlingscentre for migranter i tredjelande samt styrke bevogtningen af unionens grænser med 10.000 ekstra grænsevagter.
Migrationsdagsordenen dominerer hermed også på EU-niveau. Det europæiske politiske projekt har i de seneste år været udsat for skarp kritik fra mange medlemsstaters regeringer og er blevet upopulært i dele af befolkningerne på grund af migrationskrisen. Kommissionens forslag ser umiddelbart ud som et forsøg på at tage fat på disse problemer. Men handler forslagene om en ny europæiskmigrationspolitik i virkeligheden om migration? Man skal ikke lade sig forblænde af, at forslagene umiddelbart handler om migration. De kan lige så godt handle om noget andet. Migrationsdagsordenen er blevet en politisk bane, som både Kommissionen og de nationale regeringer spiller på.
Kilde: Altinget

Interne anliggender: Forsvaret vil ikke bøje EU-reglerne
Altinget skriver, at når det danske forsvar skal have bygget nye skibe, indkøbe håndvåben eller have materiel repareret, så kunne de godt være bedre til at tilgodese danske virksomheder. Det mener man blandt andet hos Danske Maritime, der repræsenterer en stor del af den danske skibsværftsindustri. Men industrien skal ikke sætte næsen op efter, at Forsvaret i højere grad benytter en særlig undtagelsesbestemmelse i EU's udbudsregler og sender ordrer og opgaver direkte videre til danske virksomheder. Det fastslår Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse efter et dialogmøde med industrien. "Når vi skal købe nye geværer eller have lavet en reparation på et værft, så synes vi, det er svært at stable en juridisk holdbar argumentation på benene, som siger, at det er et spørgsmål om rigets sikkerhed," forklarer brigadegeneral Anders Mærkedahl Pedersen, der er stabschef i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.
Kilde: Altinget

Detaljer

Publikationsdato
26. oktober 2018
Forfatter
Repræsentationen i Danmark