Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information27. marts 2020Repræsentationen i Danmark

Fredag den 27. marts

Tophistorier

Centralbankerne kan komme yderligere under pres i april
Børsen skriver, at investorer i april måned holder et vågent øje med hårde nøgletal som bnp og jobskabelse for at se, hvor dybt aktiemarkedets nedtur har sat sig på længere sigt. Centralbankerne i de største økonomier vil i den kommende måned opleve et pres for at reagere på coronavirus og oliepriskrig. Der kommer derfor et større fokus på tillidsindikatorer og den manglende likviditet i markederne. Ifølge Børsen, har centralbankerne kun få redskaber i værktøjskassen til af afhjælpe en truende økonomisk recession, fordi de allerede har stimuleret økonomierne gennem en længere periode. Lars Skovgaard Andersen, der er investeringsstrateg i Danske Bank, peger på, at Den Europæiske Centralbank (ECB) står med de ringeste muligheder for at afhjælpe en længerevarende økonomisk nedtur. På ECB’s rentemøde sidst i april er ECB-formand Christine Lagardeʼs bedste mulighed at appellere yderligere til EU‘ regeringer om finanspolitiske lempelser. ”Rentevåbnet i Europa synes at være en begrænset mulighed for Christine Lagarde, da renteniveauet allerede er helt i bund. Det gælder ikke helt i USA, hvor renten er lidt højere,” siger Andersen ifølge Børsen. Investorerne håber på, at de hårde nøgletal kun rammes i begrænset omfang af de seneste måneders uro. Hvis dette ikke sker og usikkerheden fortsætter, vil det trække tunge og sorte skyer over den globale økonomi. Tiden vil derfor vise, hvordan centralbankerne kan stå imod presset.

Børsen og Politiken skriver desuden, at lederne i EU er splittede i forhold til spørgsmålet om de såkaldte euroobligationer eller "corona-bonds”. Uenigheden omhandler krisehjælp til trængte økonomier, og hvordan EU-landene skal komme videre efter krisen, når økonomierne skal sparkes i gang igen. Ni ledere har i et åbent brev til EU-præsidenten, Charles Michel, opfordret til at stifte fælles gæld - de såkaldte euroobligationer. ECB-chefen Christine Lagarde har ligeledes opfordret eurolandene til at overveje dette nøje. Frankrig, Italien, Spanien, Portugal, Grækenland, Belgien og Irland er tilhængere af idéen. På den anden fløj har lande som Tyskland, Holland og Østrig forud for topmødet meddelt, at de siger nej. De mener, at ingen lande er i akutte problemer i øjeblikket. I Eurogruppen har man fokuseret på et forslag om at bruge krisefonden European Stability Mechanism, ESM, med 410 milliarder euro til at yde nødlån til de mest trængte lande. Almindeligvis stilles der barske krav om økonomiske reformer og sparepolitik, når ESM låner penge ud, hvilket grækerne oplevede, da deres økonomi brød sammen, og ESM trådte til. Dette er blandt andet grunden til, at landene i syd er imod at lade ESM være redningskransen. Eurolandenes finansministre vil arbejde videre med detaljerne i håb om at nå til enighed i næste uge. Kristeligt Dagblad og Børsen skriver, at der er nye økonomiske hjælpepakker på vej. G20-landene vil tilføre verdensøkonomien 5000 milliarder dollars grundet coronakrisen og USA har torsdag fået en hjælpepakke på op mod 2000 milliarder dollar godkendt i Senatet. Udbruddet af coronavirusset i USA kunne tydeligt ses i sidste uges ledighedstal, hvor antallet af nytilmeldte ledige eksploderede. I alt meldte 3.282.000 amerikanere sig som førstegangsledige i sidste uge. Det er det højeste niveau siden statistikken blev indført i 1960'erne.
Kristeligt Dagblad, s. 6; Børsen, s. 18, 25, 34, 35; Politiken, s. 6 (27.03.2020)

Prioritede historier

Kåre Mølbak er uenig med WHO: Totalt passé at inddæmme smitte
Politiken skriver, at der er blevet sået alvorlig tvivl om Danmarks strategi mod coronavirusen. Kåre Mølbak, faglig direktør for infektionsberedskab hos Statens Serum Institut, SSI, er en af de øverste ansvarlige for den danske indsats. Han forsøger nu at forklare, hvorfor Danmark forsøger at afbøde epidemiens konsekvenser frem for at inddæmme smitten. Mølbak er ikke enig med verdenssundhedsorganisationen WHO, som anbefaler, at lande skal teste en masse. ”Så skubber vi bare problemet foran os, fordi denne virus er noget, som populationen skal igennem før eller siden,” forklarer Mølbak i Politiken. Han mener, at hvis man føIger WHO’s anbefaling til punkt og prikke, så vil store dele af befolkningen ikke blive smittet under epidemiens første bølge. Dermed opnås der ikke immunitet og man øger risikoen for, at næste bølge af epidemien til efteråret bliver så høj, at den skyller sundhedsvæsnet omkuld. Kåre Mølbak blev for en uge siden udpeget som én af syv eksperter, som skal rådgive EU-Kommissionen i kampen mod covid-19. Han har ligesom Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm fået kritik for, at Danmark var for længe om at reagere på spredningen af coronavirus. Jyllands-Posten skriver, at EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen kritiserer de EU-lande - heriblandt Danmark - som har valgt at lukke grænserne for at bekæmpe coronavirussen. ”Det er kun muligt at koordinere en vellykket europæisk indsats, hvis vores indre marked og vores grænser fungerer, som de skal. En krise uden grænser kan ikke løses ved at opstille barrierer mellem os,” sagde hun torsdag i Parlamentet. Ursula von der Leyen har anbefalet ”grønne baner” over de lukkede grænser med maks. 15 minutters ventetid for lastbiler med varer og medicin. En intern vurdering i EU-Kommissionen viser, at ventetiden for medicinsk udstyr ved nogle grænser er gået over 24 timer.
Politiken, s. 1; Jyllands-Posten, s. 13 (27.03.2020)

Kinas hjælpeprogrammer skaber politisk utryghed i EU
I disse dage og uger lander der kinesiske lægehold og forsyninger i både Afrika, Asien og Europa. Næsten alle europæiske lande modtager en eller anden form for hjælp, hvor den kinesiske stat er den største donor, men også det private kinesiske erhvervsliv er involveret. Det skriver Jyllands-Posten. Torsdag oplyste den kinesiske viceudenrigsminister, Luo Zhaohui, på en pressekonference, at Kina sender nødhjælp i forskellige former til 89 lande og regioner. I EU-hovedkvarteret i Bruxelles har utrygheden bredt sig og i Europa - og ikke mindst EU, er man bekymret for, at Kina udnytter situationen til et politisk fremstød, der stiller både EU og USA i et dårligt lys og dækker over Kinas egne fejltagelser i begyndelsen. EU's udenrigspolitiske repræsentant, Josep Borrell, tolker nu den kinesiske hjælpevirksomhed som et strategisk politisk pr-fremstød og han har iværksat en politisk og diplomatisk modoffensiv. ”Der er nu en geopolitisk komponent involveret i kampen om indflydelse gennem at spinne over en politik af generøsitet. Bevæbnet med fakta må vi forsvare Europa imod bagvaskerne,” siger Borrell. Weekendavisen skriver, at Kina, Rusland og Cuba har tilbudt Italien hjælp til at bekæmpe coronavirussen. Mange europæiske ledere har kritiseret EU for ikke at have gjort nok for at hjælpe unionens hårdt ramte nationer og Serbiens præsident, Aleksander Vucic, rasede over EU's manglende støtte. ”Europæisk solidaritet findes ikke. Det var bare et stykke papir [...] Det har vist sig, at Europa har svært ved at forsvare sig selv uden jer (kinesere, red.). Vi (serbere, red.) skjuler ikke, at vi ikke kan forsvare os uden Kina og vores kinesiske brødre” sagde præsidenten ifølge Weekendavisen. Elisabeth Braw fra tænketanken The Royal United Services Institute, tror ikke på, at Kinas og Ruslands intentioner er oprigtige: ”Kina er ikke en ven, men en modstander, der forsøger at skabe gnidninger i EU for at svække Vesten. Og Rusland gør præcis det samme,” siger hun.
Jyllands-Posten, s. 12; Weekendavisen, s. 12 (27.03.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

Østarbejdere forlader Danmark i coronabekymring
Ifølge Altinget har coronakrisen ramt byggeriet hårdt. I byggeriet udgør den udenlandske arbejdskraft under normale omstændigheder omkring ni procent af den samlede arbejdskraft i byggeriet målt i årsværk. Men nu vælger flere udenlandske medarbejdere - særligt fra Østeuropa - at tage hjem. Flere udenlandske medarbejdere i bygge- og anlægsbranchen har de seneste år valgt at slå sig fast ned i Danmark, hvilket afbøder de største udfordringer, som vil opstå, såfremt en stor del af de ikke-fastboende medarbejdere tager hjem. Områdedirektør for Erhvervspolitik i Landbrug & Fødevarer Anders Martin Klöcker fortæller, at de med hjælp fra regeringen, arbejdsmarkedets parter og andre allierede har gjort meget for at løse udfordringerne inden for Danmarks grænser. Men de appellerer til EU-ånden, og at deres ønske er, at der bliver etableret en fælles forståelse for, at arbejdskraften bliver nødt til at kunne bevæge sig over grænser. Det var netop et centralt emne, da EU's landbrugsministre onsdag holdt møde via videolink. Flere EU-lande oplever nemlig problemer med, at få den nødvendige arbejdskraft. Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen (S) fortæller, at EU-Kommissionen på mødet lovede at komme med retningslinjer, som skal sikre en ensrettet håndtering af den vandrende arbejdskraft. "Det handler om at sikre, at vi ikke i hvert land har forskellige procedurer, men at der er en fælles tilgang, så vi holder grænserne åbne, både for den nødvendige fødevareforsyning og for arbejdskraften," sagde Mogens Jensen til Altinget.
Altinget (27.03.2020)

Det digitale indre marked

EU tager kampen op mod USA’s it-giganter med ny datastrategi
EU-Kommissionen vil skabe et indre marked for data, så den magt, som amerikanske og kinesiske it-giganter har opbygget gennem indsamling af data blandt europæiske forbrugere, kan tæmmes. I slutningen af februar præsenterede EU-Kommissionen, anført af formand Ursula von der Leyen og næstformand Margrethe Vestager, nye tiltag, som skal sikre, at man i Europa samler og udnytter data til fordel for borgere, virksomheder og det offentlige. ”Teknologi skal virke for mennesker - og ikke den anden vej rundt. Det er lettere at opnå, hvis man i Europa både former og styrer denne teknologi på egen hånd,” siger Margrethe Vestager ifølge Jyllands-Posten. EU's kommissær for det indre marked, Thierry Breton, mener, at EU har alt, hvad der skal til for at blive førende i en datadrevet økonomi. ”Vore samfund genererer store mængder data fra industrien og fra offentlige data,” siger Thierry Breton og tilføjer: ”Jeg ønsker, at europæiske virksomheder skal bruge disse data til at skabe værdi. ” Samtidig med offentliggørelsen af EU's nye datastrategi blev der også præsenteret en ny hvidbog for kunstig intelligens. Lars Frelle-Petersen, der er direktør for digitalisering i Dansk Industri, mener ikke, at man kan komme uden om, at der er brug for kunstig intelligens til at nå EU's fremtidsambitioner. ”Derfor er det godt, at EU har skiftet gear og signalerer, at det her er vigtigt for Europa,” siger han.
Jyllands-Posten, s. 9 (27.03.2020)

Institutionelle anliggender

Jens Nymand: Kommissionen er Danmarks bedste ven i EU
Altinget bringer et debatindlæg af Jens Nymand Christensen, seniorrådgiver i Cross Culture Project Association og forhenværende vicegeneraldirektør i EU-Kommissionens generaldirektorat for Uddannelse og Kultur. Han skriver blandt andet: ”EU-Kommissionen er en overset og til tider misforstået del af EU-samarbejdet. Men Kommissionen er af afgørende betydning for sammenhængskraften i hele Unionen og for samtlige medlemmer, og måske mest af alt for et lille land som Danmark. […] Det betyder naturligvis ikke, at alle Kommissionens forslag er lige tilfredsstillende for Danmark, da den naturligvis skal afveje nationale forhold og interesser i samtlige 27 medlemslande i et samlet europæisk kompromis. […] Naturligvis bliver det registreret, når den danske statsminister går i flæsket på Kommissionens budgetudspil. Men Kommissionen og formand Ursula von der Leyen er meget tykhudet, når det kommer til kritik fra medlemslandene. På 13. sal i Berlaymont-bygningen, hvor formanden og generalsekretariatet hører hjemme, vurderer man, at den slags udtalelser først og fremmest skal ses i et indenrigspolitisk øjemed. […] Når Danmark i dag vælger at have en af de mindste repræsentationer i Bruxelles blandt medlemslande, vi normalt sammenligner os med, så bliver det ekstra vigtigt, at vi aktivt dyrker forbindelserne til Kommissionen. Samtidig har flere talt om, at vi med Brexit har mistet en tæt allieret. Intet kunne være fjernere fra virkeligheden. Tyskland (og ikke Storbritannien) er det eneste medlemsland, der har stået skulder ved skulder med Danmark i de værste krisetider. Danmark skal kende sine venner inden for EU.”
Altinget (27.03.2020)

Nationalstat og nytte
Information bringer et debatindlæg af journalist og kommentator Georg Metz, som blandt andet skriver: ”Det er jo godt, når overnationale institutioner ikke slår til, og EU anklages for ikke at håndtere krisen. Det kan EU næppe. Ikke i akut forstand. Og slet ikke med nationalstatens traditionelle autoritet. Medlemslandene har ikke udstyret EU med de kompetencer og den fornødne her og nu overstatslige myndighed, der i givet fald skulle til for at håndtere coronaen som det fælles europæiske anliggende, den er. Eller: Landene udnytter ikke fuldt ud EU's muligheder. Modstandere af EU beskylder ofte Bruxelles for magtovergreb, men harmes også over EU's magtesløshed. På den baggrund funkler nationalstaten. […] Ungarns leder Viktor Orban benytter sig af lejligheden til at gøre sit autokratisk styrede samfund til et permanent diktatur. Også her viser EU's pålagte begrænsninger sig. De ledende organer kan i traktatens navn ikke effektivt insistere på retten og pligten til at hævde medlemsstaternes uafhængige retsvæsen og liberalt demokratiske styreform. Men EU burde smide Ungarn ud af klubben. Polen med for den sags skyld. […] Når (hvis) en skønne dag krisen er forbi, vil man til den tid - i bedste af alle verdener, det der er tilbage - kunne forestille sig, at EU-landene minus Polen og Ungarn skaber fælles overstatslige retningslinjer for kommende formentlig uundgåelige pandemier.”
Information, s. 21 (27.03.2020)

Stine Bosse: Soloræs blandt EU-lande vil føre os mod bunden
Altinget bringer et debatindlæg af Stine Bosse, formand for Europabevægelsen. Hun skriver blandt andet: ”I kampens hede er det nemt at overse, at sundhed aldrig har været et EU-anliggende. EU-kommissæren for sundhed kaldes ofte lidt overbærende og smilende "kommissæren uden ansvarsområde", og når politikere som Sofie Carsten Nielsen (R) har foreslået fælles EU-politik på sundhed, er det blevet hældt ned ad brættet som EU-republikansk sludder. Men en løsning ligger lige for. EU's agentur på området, ECDC, bør naturligvis udstyres med en advarselslampe på størrelse med Eiffeltårnet. En alarm skal gå direkte til alle nationale ledere og Kommissionen, og ét fælles regelsæt skal forpligte landene til en koordineret indsats. […] Med fordel kunne man også bede EU-Kommissionen se på resultaterne af RescEU og tage inspiration herfra. Under RescEU hjælper landene hinanden på forpligtende vis, med for eksempel brandslukningsudstyr i tilfælde af skovbrande. […] Nøgleordet i den her krise, som på de forrige er solidaritet mellem EU-landene. Som når Mette siger, at vi kun kan hjælpe os selv med at tænke på hinanden. Præcis det samme gælder for Europas lande og for vores union i særdeleshed. Soloræs vil kun føre os mod bunden."
Altinget (27.03.2020)

Klima

Coronaen forgår, klimaforandringerne består
Weekendavisen skriver, at det forventes, at der globalt vil være en neddrosling af klimaindsatserne. ”Det er uundgåeligt, at regeringerne og erhvervslivets ledere i mange måneder vil fokusere på COVID-19, på sundhedsvæsenet, på at redde liv, på deres økonomi og mindre på klimaet. Regeringer tænker i at blive genvalgt, og virksomheder tænker i profit,” siger vicegeneralsekretær for det private Carnegie Climate Governance Initiative, Janos Pasztor. FNs generalsekretær, António Guterres, har opfordret til fortsat fokus på klimaet, men Aparna Roy, klimaanalytiker ved tænketanken Observer Research Foundation i New Delhi, forudser, at de velstående lande vil blive endnu mindre tilbøjelige til at overføre teknologi og penge til klimaomstilling i de fattige lande. ”Rationalet blandt de udviklede lande vil være, at pandemien og dens følger i deres egne lande må prioriteres. I sidste ende er der jo kun ressourcer til at løse et begrænset antal problemer,” siger Roy.
Weekendavisen, s. 11 (27.03.2020)

Coronakrisen udfordrer ikke den liberale verdensopfattelse
Politiken bringer et debatindlæg af Martin Ågerup, direktør i CEPOS. Han skriver blandt andet: ”Coronakrisen bliver i disse dage misbrugt af venstrefløjen til at kritisere Danmarks liberale samfundsorden med frie markeder og konkurrence. […] Coronakrisen sætter os i en undtagelsestilstand, hvor vi fraviger de liberale grundprincipper om frie markeder, retsstat og individuelle frihedsrettigheder, der normalt definerer vores samfund. […] Kommissionen har netop publiceret en handlingsplan for, hvordan det europæiske marked gradvist kan tilnærmes en cirkulær økonomi, herunder markedets bidrag til reducering af klimabelastningen. […] Kommissionen vil i løbet af 2020 bl.a. fremsætte lovforslag om, hvordan der kan formuleres minimumskrav til de produkter, der markedsføres i EU, og vil også skærpe forbrugerlovgivningen for at sikre troværdig information om produkters miljø- og klimaegenskaber. […] Der er uden tvivl brug for en meget målrettet politiskindsats på EU-niveau og for opbakning fra bl.a. den danske regering. […] I Kommissionens handlingsplan foreslås det, at der opstilles minimumskrav til andelen af ’grønne’ indkøb i medlemslandenes offentlige indkøb. [...] EU er progressivt tænkende, når det drejer sig om at give forbrugerne troværdige redskaber til at købe grønt. Vi venter i spænding på, hvordan den danske regering vil aktivere forbrugerne, og hvordan dansk erhvervsliv vil udnytte sin forkantsposition på det internationale marked.
Politiken, s. 6 (27.03.2020)

Retlige anliggender

Domstol løfter pegefinger mod Polen
To polske dommere vil fra EU-Domstolen have svar på, om en polsk retsreform, der gør det muligt at indlede disciplinærsager mod dommere, er lovlig. Men torsdag skriver EU-Domstolen, at den ikke vil behandle de to sager, der er slået sammen, da de ikke omhandler fortolkning af EU-lov. Domstolen siger dog samtidig, at selvom domstolen afviser sagen, må det ikke føre til, at der åbnes en disciplinærsag mod de dommere, som har bedt om en fortolkning fra EU-Domstolen. Polen har gennemført en række reformer af retssystemet de seneste år, hvilket er blevet kritiseret af EU-Kommissionen og EU-Kommissionen har rejst sager om traktatbrud mod Polen og bragt EU-Domstolen på banen.
Børsen, s. 16 (27.03.2020)

Udvidelse

EU udvider
Weekendavisen skriver, at de 27 EU-lande i denne uge er nået til enighed om at begynde optagelsesforhandlinger med Nordmakedonien og Albanien. Sidste år blev et lignende forslag fra EU-Kommissionen forkastet på grund af indvendinger fra Danmark, Frankrig og Holland, men i mellemtiden har Frankrig fået opfyldt sit krav om, at det skal være lettere at sætte optagelsesforhandlingerne i stå, hvis et ansøgerland ikke gør de krævede fremskridt. Albanien skal gøre fremskridt på fem områder, før optagelsesforhandlingerne begynder, men det forventes, at optagelsesforhandlingerne med Nordmakedonien allerede begynder senere i år. EU har allerede optagelsesforhandlinger med Serbien, Montenegro og på papiret også Tyrkiet, selv om forhandlingerne med tyrkerne befinder sig i et dødvande.
Weekendavisen, s. 11 (27.03.2020)

Økonomi

EU-lederne giver eurolandene to uger til at lave ny redningsplan for europæisk økonomi
Altinget skriver, at EU's stats- og regeringschefer er blevet enige om, at der skal bruges yderligere to uger på at finde en redningskrans til den europæiske økonomi. Lederne har bedt eurolandene om at vende tilbage med sine forslag indenfor den tidsramme. "Vi vil bede Eurogruppen om at fortsætte sit intensive arbejde i forhold til at præsentere et forslag, der vil sikre, at vi er i stand til at klare denne økonomiske krise," sagde formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, torsdag aften. Ifølge Altinget lader det til, at eurolandene er enige om at gøre brug af den europæiske stabiliseringsmekanisme. Dermed vil medlemslandene kunne låne penge til at klare sig gennem krisen. De er dog ikke enige om, hvilke kriterier der skal gælde for brug af mekanismen og i forhold til tilbagebetalingen af lånene. EU-cheferne har givet en opgave til EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel. De skal i sammenspil med andre EU-institutioner begynde på arbejdet med en EU-koordineret exit-strategi. Exit-strategien bliver en fælles køreplan for, hvordan medlemslandene i fællesskab skal åbne deres samfund op igen, når coronaepidemien er overstået. Efter mødet sagde Ursula von der Leyen: ”Vi har brug for at koordinere vores beslutninger, når vi på et tidspunkt gerne vil vende tilbage til normalen. Ellers vil vi underminere effektiviteten af de hårde tiltag, vi har taget.”
Altinget (27.03.2020)

Detaljer

Publikationsdato
27. marts 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark