Fredag den 27. november

Dagens EU-tophistorier

Sundhed: Coronavacciner bliver gratis i Danmark - gør dig klar til mindst to stik
Flere af dagens aviser skriver om de kommende vacciner mod coronavirus og om strategien for, hvem der skal have vaccinerne først. Aviserne skriver blandt andet, at myndighederne torsdag aften meddelte, at det bliver frivilligt og gratis at få en af vaccinerne. Når de europæiske lægemyndigheder har godkendt de data som vaccineproducenterne har indsendt, så skal de, der siger ja til en vaccine, forberede sig på at blive vaccineret hele to gange. De første i rækken til at få en vaccine er personer over 80 år, folk som er i særlig risikogruppe, og udvalgt personale på blandt andet hospitaler og plejehjem. Danmark har tilsluttet sig fem EU-aftaler om indkøb af vacciner fra fem forskellige medicinalselskaber. Indtil videre er ingen godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), men det kan ske i slutningen af december eller starten af januar. Jyllands-Posten tilføjer, at det ifølge sundhedsdirektøren vurderes, at knap 1,5 millioner borgere er særligt udsatte for at dø eller blive alvorligt syge, hvis de bliver smittet med covid-19. Og da man i første omgang forventer at få vaccine til langt færre, er det nødvendigt med en central styring af hele vaccinationsprocessen. "Det er meget mere komplekst, end vi er vant til, og bliver større, end noget vi nogensinde har prøvet før. Nogle vacciner skal opbevares ved minus 70-80 grader, andre skal blandes op i væske. Og så kommer vaccinen formentlig i ampuller med flere doser i hver. For at sikre, at der ikke bliver smidt vaccine væk, og at det kommer ud til de rigtige målgrupper, skal det planlægges grundig," siger Søren Brostrøm. De Konservatives sundhedsordfører, Per Larsen, roser, at der bliver meldt en form for køreplan ud. Men han er kritisk over, at der lægges op til, at vaccinationerne af de første og mest sårbare danskere skal foregå på de samme centre, hvor danskerne i øjeblikket bliver testet for covid-19. "Vi får de doser i den rækkefølge som EU får dem tilgængelige. Hvis vi f.eks. får 50.000 eller 100.000 så må det i første omgang foregå hos de praktiserende læger. Hvem er det lige, der har brug for vaccinerne? Det ved de i praktiserende læger, så der hører den hjemme. KOL-patienter, diabetikere, multisyge og alderssvækkede skal ikke ud i et telt, på en kaserne eller i en sportshal," siger han til Jyllands-Posten.

Kristeligt Dagblad har talt med Thomas Plough, som er professor i bioetik ved Aalborg Universitet og tidligere medlem af Etisk Råd. Han svarer på spørgsmål om rimeligheden i prioriteringen for, hvem skal have vaccinen først. Han mener det er et svært spørgsmål. "Prioritering er jo en afvejning af værdier, og det er altid vanskeligt. Skal man gå efter at hjælpe de syge og dem, der har en øget risiko for at blive alvorligt syg, eller skal man gå efter økonomisk at bringe samfundet tilbage på ret køl? Begge dele er enormt vigtige, og alle synes jo, at man både skal passe på samfundets svage og få samfundet op at køre igen. I virkeligheden er sidstnævnte jo en forudsætning for at kunne tage os af de svage. Men når man står og skal vælge, bliver det svært, for prioritering indebærer også at sige nej til nogen," siger han. Kristeligt Dagblad skriver desuden, at chef for EU-Kommissionen Ursula von der Leyen i sidste uge sagde, at godkendelser af vaccinerne fra Pfizer og Moderna kan komme i slutningen af december, hvis alt går glat.

Børsen skriver, at EU-Kommissionen allerede i oktober appellerede til, at medlemslandene sørgede for at have en plan klar. Det er der en lang række EU-lande, der i forvejen har. Og nu tilslutter Danmarks sig altså den række.

I Politiken kan man læse, at rejsebranchen efterspørger en international løsning på, hvordan lande fremover vil kræve, at man er vaccineret ved indrejse. Derfor vil sundhedsminister Magnus Heunicke (S) tilbyde et vaccinationsbevis på samme måde som myndighederne i dag tilbyder dokumentation, hvis man er testet negativ for corona. "Hvis der skal bruges en form for bevis, når vi skal ud at rejse - lige så vel som vi stiller bevis til rådighed, hvis man har en negativ test - så vil vi også skulle lave samme løsning, hvis man har brug for det, til at vise sit flyselskab," sagde han torsdag aften på et pressemøde. Den løsning giver rejsebranchen ikke meget for. "Det nuværende covid-19-pas kunne jeg lave hjemme på min printer. Det kan ikke nytte noget. Det skal kunne anerkendes og anvendes og accepteres alle steder ude i verden. Det skal helst være på samme niveau som et pas, enten i fysisk eller elektronisk form," siger Lars Thykier, der er administrerende direktør i Danmarks Rejsebureau Forening, og fortsætter: "En løsning skal gælde for mindst alle EU-landene, tak. Men den skal allerhelst være for hele verden. Det kan ikke nytte noget, at Danmark bare laver sit eget."
Kilder: Berlingske, s. 8, 10; Jyllands-Posten, s. 6-7; Kristeligt Dagblad, s. 3,4; Børsen, s. 34; Politiken, s. 8

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Helle Thorning-Schmidt nævnes som favorit til prestigefyldt post i EU
Berlingske, Politiken og Altinget skriver, at Danmarks tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i øjeblikket betragtes som favorit til at lede en storstilet EU-konference, der skal gentænke unionen. EU-mediet Politico kunne kunne onsdag fortælle, at Frankrig og Tyskland er enige om, at den tidligere toppolitiker er en oplagt kandidat til at styre konferencen. Komferencen er tænkt som en regulær nyskabelse i EU-regi, hvor organisationer, borgere og andre over en længere periode skal have mulighed for at bidrage med tanker og ideer til at reformere EU-samarbejdet. Den franske præsident Macron har fra begyndelsen været en drivende kraft bag projektet. Ifølge Politico tyder det i høj grad også på, at det er Emmanuel Macron, der gerne ser Helle Thorning-Schmidt som formand for konferencen. Den franske præsident skulle ifølge mediet være en 'stor beundrer' af den tidligere danske statsminister. Konferencen om Europas fremtid har fra sin begyndelse haft en føderalistisk klang, som har bekymret statslederne. Frygten for, at ideerne vil munde ud i en dybere integration i EU-samarbejdet, blev bestyrket af, at Europa-Parlamentet længe advokerede for, at dets belgiske medlem Guy Verhofstadt, tidligere belgisk premierminister og den måske mest markante fortaler for et dybere EU-samarbejde, skulle være formand for konferencen. Det skriver Berlingske.

Politiken skriver, at der i EU-Parlamentet hele tiden har været stor appetit på en konference, og den liberale Guy Verhofstadt ikke tøvede med at lægge billet ind på formandsposten. Det har dog ikke været fremmende for processen, idet en del medlemslande finder Verhofstadt alt for føderalistisk til at favne hele Europa. Tanken var, at konferencen skulle starte under tysk EU-formandskab og slutte under fransk. Det skulle imidlertid være med en anden formand end Guy Verhofstadt og det er her, Helle Thorning-Schmidt kommer ind i billedet. Den tidligere statsminister har stadig et godt netværk i Bruxelles, og hun er hverken for føderal eller for fodslæbende til unionen.
Kilder: Berlingske, s. 12; Politiken, s. 16; Altinget

Institutionelle anliggender: Storbritanniens økonomi ligger i ruiner kort før bruddet med Europa
Flere af dagens aviser skriver om Storbritannien og det forestående brexit. I Information kan man læse en analyse skrevet af Jakob Illeborg, journalist på Information. Han skriver blandt andet: "Om bare fem uger er 48 års ægteskab mellem Storbritannien og EU endegyldigt forbi. Briternes EU-exodus sker dog på et bagtæppe af landets værste økonomiske tilstand i 300 år, og der er stadig ingen Brexit-aftale. Den britiske finansminister, Rishi Sunak, fremlagde onsdag eftermiddag sin finanslov - eller rettere sin krisefinanslov - for parlamentet. [...] Ifølge finansministeren er den kortsigtede løsning yderligere lån til at holde hånden under den vaklende økonomi. Men han anerkender, at det hastigt eskalerende underskud på statsfinanserne er uholdbart, og dermed er der udsigt til både skattestigninger og offentlige nedskæringer i årene, der kommer. [...] Forbløffende nok forholdt finansministeren i sin tale sig kun til konsekvenserne af coronakrisen og ikke til det forestående Brexit - der ellers for alvor vil kunne mærkes det kommende år, hvor Brexitovergangsperioden ophører. [...] Nytårsaften vil cirka halvdelen af briterne skåle og råbe et ekstra højt hurra for den nyfundne frihed. Brexit er kulminationen på årtiers intens kulturkamp for økonomisk uafhængighed af EU. Men blandt den halvdel af befolkningen, der ønskede at forblive i EU, vil der blive rystet resigneret på hovedet. Ifølge en meningsmåling foretaget af YouGov den 18. november mener 50 procent nu, at det var en fejl at forlade EU, mens kun 39 procent er uenige. I en lignende rundspørge fra marts 2020 mente hele 48 procent, at Brexit var den rigtige beslutning."

I en kommentar af George Monbiot, journalist på The Guardian, kan man i Information i dag blandt andet læse: "For den stuerene kapitalist, hvis virksomhed profiterer af stabilitet og forudsigelighed, er Brexit et mareridt. Men for krigsherrekapitalisten, der lever af kaos og manglende regulering, er Brexit en unik chance for profitmageri. [...] Brexit er en unik chance for krigsherrekapitalismen - ikke bare for at skrælle alle mulige specifikke regler væk, hvilke den åbent søger, men også for at opsige den ustabile våbenhvile mellem kapitalisme og demokrati. Med Steve Bannons ord er målet at »dekonstruere den administrative stat«. Kaos er ikke en trussel, men en mulighed for berigelse for kapitalens krigsherrer. [...] De stuerene kapitalister er forfærdede over Brexit. Ikke alene dæmper det den økonomiske aktivitet, men det truer også med at ødelægge markedsfordelene for virksomheder, der spiller efter reglerne. Uden lovgivningsmæssige begrænsninger vil krigsherrerne kunne udslette dem. De britiske industrilederes forbund, Confederation of British Industry, har gang på gang advaret om, at udtrædelsen af EU vil udløse et stort økonomisk chok. [...] Set i det lys handler Brexit ikke om national selvstændighed. De oligarker, som har presset stærkest på for Brexit, har kun svage eller ingen bånd til den britiske nation."

Politiken skriver om forholdet mellem Frankrig og Storbritannien. Franskmændene oplever i disse dage Brexit på en anden og langt mere intens måde end indbyggerne i de øvrige EU-lande. Samhandlen mellem de to lande er ekstremt vigtig. Over 30.000 franske virksomheder eksporterer varer til Storbritannien. Hver ottende flaske vin eller spiritus bliver solgt til britiske kunder, Frankrig er ved at opføre et atomkraftværk i Storbritannien, og fransk bilindustri har store interesser på den anden side af Kanalen. De to lande har en fælles grænse - på banegården Gare du Nord i Paris med hurtigtogene til London og i de britiske Kanal-havne. Frankrig og Storbritannien er også de eneste vesteuropæiske magter, som med moderne atomslagstyrker, veludrustede eliteenheder og hangarskibe kan noget både militært og udenrigspolitisk.
Kilder: Information, s. 2, 8-9; Politiken, s. 16

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Politisk islam på sejrskurs i Europa
Berlingske bringer en kommentar af bestyrelsesformand Asger Aamund. Han skriver blandt andet: ”I mange hundrede år havde den katolske kirke siddet på den politiske magt i Frankrig i et tæt parløb med kongemagten. […] Nu er den imidlertid gal igen. Den sekulære retsstat bliver langsomt, men sikkert fortrængt af den totalitære islamiske samfundsmodel, der forklædt som religion gradvist lammer det franske folkestyre. […] Efter den seneste islamiske terrorbølge i Frankrig fik præsident Macron nok og erklærede krig mod politisk islam med den østrigske kansler Sebastian Kurz som allieret. Men ligesom i 1789 skal der håndfaste midler til, hvis Macron skal lykkes med at ”écrasez l'infäme”. […] Professor Ruud Koopmans har påvist, at et flertal af Europas muslimer ønsker, at koranens love skal følges fuldt ud, hvilket betyder en afskaffelse af demokratiet til fordel for en islamisk formynderstat. Disse aktioner ville imidlertid være et brud på alle konventioner og med alt, hvad EU og FN står for, så Macron kommer til at opgive sit felttog mod politisk islam. Den nye EU-erklæring om terrorbekæmpelse undgår for 117. gang at kæde islam sammen med terror og udgør ingen støtte til kampen mod politisk islam. […] Kast et blik på hverdagen i Pakistan, Iran og Saudi-Arabien, hvor islamisk politik er omsat i praksis. Kampfællerne Kurz og Macron kommer således ingen vegne med deres oprør mod den snigende islamiske formynderstat. Men Macron kan jo så bare som sædvanlig invitere Sherin Khankan til en inspirerende samtale om kærligheden i det islamiske budskab. Så kommer vi atter tilbage på det rette spor til glæde for von der Leyen, Merkel, Mettemor og Ayatollah Khamenei.”
Kilde: Berlingske, s. 32-33

Institutionelle anliggender: Drop EU-modstanden, Enhedslisten
Information bringer et debatindlæg af Mikkel Bahl, tidl. politisk rådgiver i Europa-Parlamentet. Han skriver blandt andet: ”De seneste uger har Enhedslisten igen sat fokus på skattely med store annoncer i Information. Det er en vigtig debat, og jeg deler grundlæggende Enhedslistens forargelse og frustration. […] Men jeg bliver også forarget over, at Enhedslisten indirekte gør EU til problemet i annoncerne. I stedet for at lægge op til en nuanceret debat virker formålet til at være at kæde EU og skattely sammen negativt, så borgerne mister tilliden til EU. Det er selvfølgelig i Enhedslistens interesse, fordi partiet arbejder for udmeldelse af EU. Men vil et Daxit bidrage til Danmarks eller Europas bekæmpelse af skattely? Selvfølgelig ikke. Skattely er en international udfordring, som vi ikke kan løse alene i Danmark. Vi evner ikke engang at holde styr på, hvad vores egne banker laver i Danmark og i udlandet. […] Som det er nu, har alle EU-lande vetoret på skatteområdet, men EU-Kommissionen har foreslået at ændre det til flertalsbeslutninger. Det ville give mulighed for at tage et opgør med Holland, Luxembourg og Irland, men den slags politik kan Enhedslisten ikke støtte, fordi det bliver betragtet som afgivelse af suverænitet - selv om det i realiteten er det modsatte. Problemet er ikke EU, men derimod at vi har et svagt EU, der ikke kan sætte de lande, der snyder alle os andre, på plads.”
Kilde: Information, s. 14

Landbrug: Utålmodige minkavlere vil se penge
Fra minkbranchen lyder det, at det haster at få erstatninger og derfor mener avlernes formand, Tage Pedersen, at regeringen må sørge for at udbetale nogle af pengene a conto. Det skriver Jyllands-Posten. Folketinget har været i gang med at forhandle principperne på plads, men forhandlingerne er mere eller mindre blevet sat i bero, fordi der var behov for at afklare med EU-Kommissionen, om erstatningerne kan komme i konflikt med EU's statsstøtteregler. Det er der endnu ikke kommet svar på.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 4

Udenrigspolitik: EU-uro tager til mod Hvideruslands rolle som vært for ishockey-VM
Næste års VM i ishockey skal spilles i Hviderusland og Letland, men lige nu er Europa-Parlamentet i gang med at samle underskrifter ind mod VM i Hviderusland på en opfordring til det Internationale Ishockey Forbund (IIHF) om, at Hviderusland fratages værtsskabet, skriver Jyllands-Posten. ”Det vil være uhyrligt, hvis den internationale sportsverden stiller op til hans propagandashow i Minsk, mens fredelige demonstranter bliver slået ned på gaden uden for arenaen af det selvsamme regime, der er vært for showet,” siger initiativtager Karin Karlsbro, der sidder i Europa-Parlamentet for svenske Liberalerna og hun fortsætter: EU har lagt en stor indsats i at få indført sanktioner mod Lukasjenko. Så bør man også gå efter det ishockey-VM, der har meget stor værdi for ham. Jeg tror, det vil gøre mere ondt på ham at miste VM, end det gør at være omfattet af EU's nuværende sanktioner.” I en mail skriver en talsmand for EU's udenrigspolitiske repræsentant, Josep Borrell, at ”vi håber, at IIHF i sin vurdering vil inddrage de hviderussiske myndigheders vold og undertrykkelse siden valget”.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 1, 12

Finansielle anliggender: En styrkeprøve for Europas forbrugere
Jyllands-Posten bringer en risikokommentar af Peter Lundgreen, Lundgreen’s Capital. Han skriver blandt andet: ”Antallet af covid-19smittede stiger fortsat i Europa, men troen på fremtiden er den stærkeste kraft i finansmarkederne. Privatforbruget i Europa kommer dog ikke automatisk tilbage på samme niveau som før covid-19-krisen. […] I Tyskland er det meget brugt, at man i krisetider laver det, der oversat til dansk hedder ”forkortet arbejdstid”. Her beholder den enkelte medarbejder sit job, men arbejdstiden er forkortet væsentligt. Indtægtstabet dækkes primært af staten, og virksomheden sparer på lønomkostningerne, men beholder medarbejderen. I flere europæiske lande finder man lignende ordninger. Det virker alt sammen meget tilforladeligt, men allerede i juli udgav Den Europæiske Centralbank en artikel med research, som er ret bekymrende, og som jeg endnu ikke har fundet argumenter imod. Artiklen findes i ”ECB Economic Bulletin 5/2020” og beskriver, at en overraskende høj andel af korttidsansatte i Eurozonen reelt har en arbejdstid på nul timer. Den andel af arbejdsstyrken er ikke meldt som arbejdsløse, men hvis man inkluderer de personer som arbejdsløse, ville Frankrig have en arbejdsløshed på 30 pct. og Italien knap 25 pct.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Migration: Menneskesmuglere finder konstant nye smuthuller, når migranter skal til Europa
Kristeligt Dagblad skriver, at tusindvis af afrikanske migranter hvert år kommer til Europa på lovlig vis, men ender med at leve illegalt. Avisen dokumenterer, hvordan nigerianske Vincent Beso rejste til kontinentet under dække af at være fodboldtalent og siden gik under jorden. "Der er et stort politisk fokus på de migranter, der kommer via både over Middelhavet eller via landjorden. Det vækker simpelthen flere følelser. Men sandheden er, at flere kommer via fly, enten på turist-, studie- eller arbejdsvisa," siger Hans Lucht, seniorforsker i migration ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og fortsætter: "Når papirerne udløber, går de under jorden - først der bliver deres ophold irregulært. Den rejsemåde er blevet endnu mere attraktiv, eftersom ruten gennem Nordafrika og over Middelhavet er blevet farligere de senere år." Siden flygtningekrisen i 2015 har tallet været kraftigt faldende, blandt andet fordi EU har indgået kontroversielle aftaler med regeringerne i Libyen og Tyrkiet, der inddæmmer muligheden for at nå EU's ydre grænser. Appetitten på at komme til Europa er dog ikke blevet mindre blandt unge afrikanere, særligt fra lande syd for Sahara.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 1,3

Udenrigspolitik: Kritik af Danmark: Hvor er støtten til Hongkongs demokratiforkæmpere?
Dagens Politiken skriver om Danmarks støtte til demokraterne i Hongkong - eller manglen på samme. En række af Folketingets partier mener nemlig, at Danmark støtter med tomme ord. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) kritiseres for ikke at komme demokratiaktivisterne i Hongkong til hjælp. "Danmark er stadig bange for, hvilke negative konsekvenser det vil få at gå op imod Kina. Det viser, hvordan Kina fortsat kan slippe afsted med at intimidere vestlige lande," siger 27-årige Nathan Law, der i juni flygtede fra Hongkong til London. Han har i årevis været en af Hongkongs mest fremtrædende demokratiforkæmpere, og hans flugt har ført til, at Kina har udsendt en international arrestordre på ham. Da Jeppe Kofod mødtes med de andre EU-landes udenrigsministre, vedtog de en erklæring, der netop skulle hjælpe aktivister som Nathan Law. Tiltagene skulle gøre det nemmere for demokratiforkæmpere at søge tilflugt i EU-landene - for eksempel ved at de fik asyl eller anden opholdstilladelse eller blev optaget som studerende på universiteter. Men af et svar afsendt i denne måned til folketingsmedlem Uffe Elbæk fra Frie Grønne fremgår det, at Jeppe Kofod ikke vil gennemføre de tiltag, han selv har været med til at foreslå i EU. Således lægger Jeppe Kofod ikke op til, at det skal være nemmere for demokratiforkæmpere fra Hongkong at søge tilflugt i Danmark. Jeppe Kofod svarer skarpt på kritikken. "Men jeg må simpelthen også appellere til en større sans for realisme hos de politikere, der presser på for blandt andet forhåndstilsagn om asyl og særoptag af studerende på danske universiteter. Der er 7,5 millioner indbyggere i Hongkong, og vi har ikke nogen tradition for med særlov at tildele hele befolkningsgrupper politisk asyl i Danmark. Det ønsker regeringen ikke. Og det gør andre EU-lande i øvrigt heller ikke," siger han. Politiken har i en opfølgende mail til Udenrigsministeriet spurgt Jeppe Kofod, hvorfor han i EU-erklæringen tilbage i juli selv var med til at pege på asyl og studieophold som egnede tiltag, der kunne hjælpe demokratiforkæmpere til Europa, når han ikke er villig til at ændre nogen regler på disse to områder. Jeppe Kofod har ikke svaret på Politikens opfølgende mail.
Kilde: Politiken, s. 12

Institutionelle anliggender: Hvem blinker først?
Weekendavisen skriver, at et stort flertal af EU-lande vil have mulighed for at tage penge fra lande, der ikke overholder retsstatsprincipper og Ungarn samt Polen svarer igen med at blokere for både budget og genopretningsfond. Et stort flertal af EU-landene og Europa-Parlamentet er også enige om, at der fra 2021 skal indføres en ny mekanisme, den såkaldte rule of law-mekanisme, som vil gøre det muligt for EU at tilbageholde udbetalinger til lande, der anses for at overtræde EUs grundlæggende principper, især princippet om domstolenes uafhængighed. Ungarn og Polen har afvist det kompromis om rule of law-mekanismen, som det tyske formandsskab og Europa-Parlamentet er blevet enige om, og et stort flertal af EU-landene har tilsluttet sig. "De ungarske og polske påstande er set fra et juridisk perspektiv 100 procent ubegrundede," siger Daniel Hegedüs, ungarsk forsker i centraleuropæisk politik ved The German Marshall Fund i Berlin, og fortsætter: "Den kan kun bruges, som det udtrykkeligt står i artikel 3 i udkastet til regulativ om rule of law-mekanismen, i tilfælde af brud på retsstatsprincipper, der 'risikerer at bringe den sunde forvaltning af EUs finansielle interesser i fare i et tilstrækkeligt direkte omfang.' Det vil typisk være, hvis for eksempel domstolenes uafhængighed undermineres, som vi har set det i Polen. Eller i Ungarn, hvor statsanklagerens kontor i talrige sager har undladt at iværksætte efterforskninger, når OLAF har bedt dem om at gøre det." Michal Šimečka fra Slovakiet, medlem af den liberale gruppe Forny Europa i Europa-Parlamentet, afviser også, at rule of law-mekanismen kan fortolkes bredere. "Jeg vil da håbe, at EU på et tidspunkt når til at indføre en rule of law-mekanisme, der inkluderer respekt for demokrati og fundamentale rettigheder. Men der er vi ikke endnu. Det, der foreligger, er et kompromis. Når kompromiset stadig er acceptabelt for mig og en stor del af parlamentarikerne her, så er det, fordi mekanismen kan træde i funktion, når der er 'risiko for forkert forvaltning eller misbrug af EU-midler'. Det lille ord 'risiko', som parlamentet fik med i teksten, gør hele forskellen," siger Šimečka.
Kilde: Weekendavisen, s. 10

Udenrigspolitik: Verdens syge mand
I Weekendavisens leder kan man i dag blandt andet læse: "Den armenske kultur og identitet er historisk europæisk, den østligste del af Byzans, et kristent land, en del af den vestlige civilisation så langt hukommelsen rækker. Det er derfor heller ikke spor tilfældigt, at netop armenierne efter en folkelig opstand i 2018 fik indsat en provestlig, demokratisk premierminister, som har arbejdet hårdt for at styrke forbindelserne til EU. Så meget mere trist er det at konstatere de europæiske lederes og Den Europæiske Unions fuldkomne fravær og manglende opbakning. nu hvor Rusland og Tyrkiet har hjulpet Aserbajdsjan med at banke Armenien godt og grundigt på plads i konflikten om Nagorno Karabakh. [...] Værre og værre bliver den tyrkiske og russiske politik i områder, der burde have stor interesse for EU. Og intet tyder på, at det bliver bedre, når corona-krisen er overstået. EU lider, og det har intet med covid-19 at gøre. Man kan argumentere for, at situationen er mere alvorlig end både flygtningekrise, Brexitkrise og finanskrise. Det handler om EUs eksistens, og hvordan skulle man kunne tage sig af den nære omverden, når man er i dyb eksistenskrise? End ikke de mest basale demokratiske principper har EU kunnet få Ungarn, Polen og Bulgarien til at anerkende. Og stillet over for en retsstatsmekanisme, der kan sikre, at antidemokratiske tiltag får økonomiske konsekvenser , truer Polen og Ungarn med at blokere for EUs budget. Det er skandaløst. Det burde trække dramatiske overskrifter i aviserne over hele Europa. Det er en magtkamp om hele grundlaget for EU, der må og skal vindes."
Kilde: Weekendavisen, s. 14

Udenrigspolitik: Armenierne alene
Matthias Bjørnlund, historiker og forfatter, skriver i et debatindlæg i Weekendavisen blandt andet: "For 100 år siden stod verdenssamfundet impotent tilbage, mens Armenien blev klemt mellem stormagterne. I dag gentager historien sig. [...] Rusland, der ellers før har støttet armenierne, har ladet Aserbajdsjan overtage det meste af Nagorno-Karabakh og kontrollerer nu selv resten. Del og hersk. Og 'det internationale samfund' - EU, NATO, FN med videre - gør, hvad det gør bedst: vrider hænder og udsender resolutioner. [...] Der er således meget på spil i den genopblussede armensk-aserbajdsjanske konflikt: landområder og rørledninger med naturgas til Europa; etniske og religiøse spændinger mellem kristne armeniere og muslimske aserbajdsjanere; armensk demokrati og selvstyre mod diktatur og imperialisme; folkenes selvbestemmelsesret mod etnisk udrensning og kulturelt folkedrab. Det er seneste kapitel i en lang historie, hvor enhver ny aggression ses i lyset af tidligere voldshandlinger, ikke mindst det armenske folkedrab. Det handler også om stormagtspolitik, hvor Tyrkiet, Rusland og Iran har deres egne dagsordener og nye våbensystemer, særligt droner, der skal prøves af på slagmarken. De har nærmest frit spil over for USA og et passivt Europa, der ikke tør gribe ind i en konflikt, som Tyrkiet har så mange aktier i."
Kilde: Weekendavisen, s. 14-5

Klima: Det umulige klimamål
Frede Vestergaard, journalist på Weekendavisen, skriver i et debatindlæg blandt andet: "Regeringens udspil i denne uge til første fase af en såkaldt grøn skattereform er blevet bredt kritiseret fra alle sider, både politisk og af eksperter. Kritikken har først og fremmest handlet om, at udspillet ikke indeholder en generel afgift på CO2, men i stedet forhøjer afgiften på energi som et ikke særligt effektivt middel til reduktion af CO2-udledningen. Forhøjelsen af energiafgiften vil ramme et par håndfulde virksomheder relativt hårdt og indbringe godt 700 millioner kroner. [...] Som reaktion på kritikken har skatteministeren henvist til, at man ikke kan etablere et CO2-afgiftssystem med kort varsel. Det er givetvis rigtigt, især i betragtning af landbrugets mange bedrifter. [...] Klimamålet er nationalt og fastsat ud fra, hvor meget CO2 dansk produktion udleder, og ikke ud fra CO2-belastningen af det samlede danske forbrug, inklusive varer vi køber fra blandt andet Kina og andre lande uden for EU. [...] Otto Brøns-Petersen, nu analysechef i Cepos, har påpeget, at det årlige afgiftsprovenu fra landbruget ved en afgift på 1.500 kroner vil være cirka 13 milliarder kroner. Det svarer i runde tal til næsten hele landbrugets indtjening. Når indtjeningen forsvinder, vil det udløse en bølge af konkurser blandt de eksisterende landmænd - med konsekvenser også for en række banker - medmindre man altså tilbagefører pengene til landbruget. Men at gøre det kan give problemer med EU."
Kilde: Weekendavisen, s. 4

Grundlæggende rettigheder: Hvorfor er Østeuropa ikke woke?
Anna Libak, udlandsredaktør på Weekendavisen, skriver i en kommentar blandt andet: "I Polen og Ungarn, ja i det meste af Østeuropa, kommer der i disse år ting ud af munden på ledende politikere, som er utænkelige i de øvrige EU-lande. Som at det normale er at være heteroseksuel. At ægteskab er mellem mand og kvinde. At kvinder bør få flere børn. At abort er mord. At køn helt og holdent er bestemt af biologi. Så hvordan kan de finde på at sige det? Hvorfor skammer de sig ikke? I de øvrige EU-lande vækker det ramaskrig, hvis en ledende politiker udtaler sig sådan. Det anses for snæversynet og diskriminerende. [...] I mangel på mening er de progressive blevet dobbelt så progressive, og de konservative dobbelt så konservative. Og i Polen og Ungarn har det givet sig udslag i, at de nationale ledere under dække af denne mægtige værdikamp aktivt svækker det parlamentariske demokrati og den institutionelle magtdeling. Pressen, ngo'erne, dommerstanden, oppositionen, ja alle, der skulle afbalancere den udøvende magt, bliver uddistanceret. [...] Når de støtter Orbán og Kaczynski, er det, fordi de frygter, at EU vil gennemtvinge juridisk kønsskifte, homovielser og muslimsk indvandring til deres lande, og det er de imod. Det skal de have lov til. Der er grænser for, hvor bredt man skal definere de fælles værdier. En uvildig dommerstand, forsamlingsfrihed (også for seksuelle mindretal!) og en fri presse er uomgængeligt. Et must. Det bør juridisk kønsskifte og homoadoption og indvandring ikke være. EU bliver kun en stærk union, hvis den faktisk kan rumme en mangfoldighed af værdier."
Kilde: Weekendavisen, s. 10

Konkurrence: Europas hightech taber - Kina vinder frem på alle parametre
Børsen skriver, at en ny analyse om europæiske virksomheders teknologiske efterslæb over for Kina og USA, viser, at virksomhederne i EU er langt efter Kina og USA målt på blandt andet patenter, forskning og avancerede produkter. Nu er de også på vej til at blive udelukket fra de mest avancerede komponenter. Det skyldes et nyt fænomen, det såkaldte splinter-tech - barrierer for international samhandel - der indebærer, at Europas industri mister adgang til afgørende hightechkomponenter, der er helt afgørende i f.eks. bilindustrien. "Både USA og Europa mangler at formulere en strategi, så de kan modstå Kinas dagsorden, Made in China 2025. EU synes ude af stand til at træffe beslutninger og er indbyrdes ikke enige,” hedder det i en ny analyse fra konsulentvirksomheden Kearney. Made in China 2025 er en meget omfattende kommunistisk ambition, hvor Kina vil være globalt førende inden for alle hightech-områder. En langt mere præcis ambition end de amerikanske forsøg på at trække produktion tilbage til USA med straftold på import fra Kina. For slet ikke at tale om EU-landenes spæde forsøg på at stoppe kinesiske opkøb i Europa og beskytte sig mod hightech-dominans fra både Kina og USA. Tallene taler et tydeligt sprog. Målt på antal patenter inden for hightech er Europa nummer fire i verden efter Kina, USA og Japan. Især over for Kina vokser det europæiske efterslæb med stor hast.
Kilde: Børsen, s. 38

Finansielle anliggender: Det store pengepolitiske eksperiment
Børsen skriver, at centralbankerne under coronakrisen har sat en tyk streg under deres rolle som finansmarkedernes redningskrans. Udviklingen ses som nødvendig, men det er også et hidtil uset eksperiment, hvor effekten nydes nu. Regningen skal dog tilbagebetales på et tidspunkt, hvilket kan få indflydelse på de finansielle markeder. "Centralbankerne har udvidet deres område siden finanskrisen og var utroligt hurtige til at oversvømme markedet med likviditet, da corona kom. Det er positivt, for det har været med til at fjerne noget af risikoen på finansmarkederne, men der er masser af risici forbundet med den strategi, fordi den politik, man har valgt, skal virke over en længere periode," siger aktiechef i Sampension, Philip Jagd. En lempelig pengepolitik fra centralbankerne har ført til en højere prissætning på aktiemarkedet og en opfattelse af mindre risiko for, at de værste økonomiske scenarier udspiller sig, fordi centralbankerne har vist sig historisk velvillige til at træde ind og stabilisere økonomien og finansmarkederne. Svend Erik Hougaard Jensen, som er medlem af Det Systemiske Risikoråd, der er et rådgivende organ, som skal forebygge og reducere finansielle risici, mener ikke, at Den Europæiske Centralbank har en direkte rolle i forhold til aktiemarkedet, fordi hovedfokus er på at stabilisere priserne på varemarkedet. "Man har ikke specielt fokus på aktiemarkedet, men på at sikre en makroøkonomisk stabilitet, hvor man kan se på aktiemarkedets respons, om banken gør det godt nok," siger han.
Kilde: Børsen, s. 36-39

Konkurrence: Teva får trecifret millionbøde
Børsen skriver, at de to medicinalselskaber Teva og Cephalon tilsammen får en bøde på 60,5 millioner euro svarende til cirka 450 millioner kroner. Det oplyser den danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager på et pressemøde i Bruxelles torsdag. Ifølge Kommissionen indgik Teva og Cephalon en ulovlig såkaldt “pay for delay”-aftale, som forsinkede introduktionen af en billigere kopiversion af Cephalons præparat mod søvnproblemer, Modafinil, selvom patentet var udløbet.
Kilde: Børsen, s. 6

Klima: Jeppe Kofod presser på for at lukke Mercosur-aftale: Helt skævt og "stærkt problematisk"
Ministre i ni lande opfordrer til, at EU bør underskrive og ratificere den handelsaftale, der foreligger med de fire Mercosur-lande, Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay. Den opfordring møder kritik fra flere miljøorganisationer. "Det er helt skævt at presse på for at få lukket aftalen på et tidspunkt, hvor vi har set rekordstor rydning af Amazonas-regnskoven i Brasilien, og vi samtidigt ved, at Mercosur-aftalen vil føre til øget skovrydning og få negativ betydning for klimaet," siger Gry Bossen, politisk koordinator fra Verdens Skove. Greenpeace er særligt kritisk overfor brevets fremhævning af aftalens henvisninger til Paris-aftalen og skovrydning. "Det er rigtigt, at det står indskrevet i aftalens bæredygtighedskapitel, men der er ingen håndtag i aftalen til faktisk at håndhæve de forpligtelser, så på den måde er det jo ikke særligt meget værd," siger Kristine Clement, kampagneleder for landbrug og skov i Greenpeace, og fortsætter: "I virkeligheden synes vi, det er ret skandaløst, at udenrigsministeren sender et brev til EU, hvor han skriver, at en aftale vil være godt for klimaet, fordi det er jo ikke tilfældet."
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Europa-Parlamentet foreslår adskillige ændringer af EU-valg i fremtiden
Altinget skriver, at Europa-Parlamentet vil ændre i måden EU-valg skal foregå på fremover. Det nævnes blandt andet, at valget til Europa-Parlamentet i 2019 ikke var inkluderende nok overfor minoriteter, og kønsfordelingen blandt kandidaterne var for skæv. Der åbnes blandt andet for at lade personer helt ned til 16 år stemme i 2024-valget, og så skal der værfe mere kontrol med de penge, de politiske grupper modtager fra lande eller organisationer uden for EU. Den såkaldte spitzenkandidat-procedure står også foran en overhaling, hvis det står til Europa-Parlamentet. Den har ved de seneste to valg med blandet succes været Parlamentets forsøg på at få indflydelse på, hvem der bliver formand for EU-Kommissionen ved at de europæiske partier har stillet med deres bud på, hvem der kunne få den post. Den proces vil et flertal nu have opgraderet.
Kilde: Altinget

Klima: Økonom: Europæisk klimatold reducerer risiko for CO2-lækage
Altinget bringer et debatindlæg af Jens Hjarsbech, seniorøkonom i tænketanken Axcelfuture. Han skriver blandt andet: "Nogle danske økonomer peger på, at vi skal have CO2-afgifter på op til 1.500 kroner per ton CO2 på tværs af alle brancher for at løse klimakrisen. I resten af EU er man ikke i nærheden af det niveau, men EU's klimaambitioner er alligevel næsten på højde med Danmarks, og det burde flere interessere sig for i den danske debat. [...] I EU har vi et CO2-kvotesystem, der sætter en markedspris for visse branchers udledninger, og i takt med at EU's stigende grønne ambitioner skal indfris, skal CO2-prisen op. Men den højere pris øger lækagerisikoen i hele EU. Udledningerne falder i EU, men stiger så til gengæld i resten af verden. Det går ud over vores velstand og arbejdspladser, uden at klimaet vinder det store på det. Derfor arbejder EU netop nu på højtryk for at designe en Carbon Border Adjustment-mekanisme - en slags klimatold - som netop skal reducere risikoen for CO2-lækage. [...] Fordelen ved en klimatold er, at den kan reducere lækagerisikoen, samtidig med at den presser producenter uden for EU til at sænke deres udledninger. Ud af EU's samlede CO2-aftryk på 4,6 milliarder ton CO2 i 2015 var de 1,6 milliarder ton importeret fra lande uden for EU. Leder klimatolden til lavere CO2-udledninger i importen til EU, er det med til at gøre vores forbrug grønnere. [...] Tænker vi ikke EU-perspektivet med ind i Danmarks ambitiøse klimapolitik, kan det blive ekstra svært at undgå tab af konkurrenceevne og dermed CO2-lækage. Er lækagen høj, får vi desværre ikke meget klima ud af Danmarks høje ambitioner."
Kilde: Altinget

Klima: Højskoleelever: EU's handelsaftale med Sydamerika er en katastrofe for klimaet
Signe Urup og Eva Puggaard, højskoleelever, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "I 2015 indgik 196 af verdens lande Parisaftalen, i 2019 erklærede EU-Parlamentet undtagelsestilstand for klimaet, og i 2020 vedtog det danske folketing en ny ambitiøs klimalov. Sideløbende har EU-Kommissionen forhandlet en omfattende handelsaftale med Mercosur-landene. [...] Aftalen vil dog få beviselige konsekvenser for klimaet og fældning af regnskoven. En fortsat adskillelse af klima- og handelspolitik vil være direkte uansvarligt, set i lyset af den galopperende klimakrise. Klimapolitikken bør derfor i fremtiden agere rettesnor i alle afkroge af international politik [...] Denne aftale vil stå som skamplet for den grønne omstilling, og de politikere, der stemmer for, må derfor stå til ansvar for kommende generationers spørgsmål. Så kan man som grønt foregangsland gå ind for en aftale, der er erklæret klimabelastende af flere internationale rapporter?"
Kilde: Altinget

Klima: Fransk togproducent om brinttog i Danmark: En oplagt mulighed
Altinget skriver, at hele Europa står over for en massiv omstilling af togsektoren, når EU-landenes i alt 12.000 dieseltog skal udskiftes til mere bæredygtige alternativer i de kommende årtier. Den franske togproducent Alstom fremhæver, at Danmark her har en enestående mulighed for at skubbe på den grønne omstilling, når den danske infrastrukturplan for de næste ti år skal forhandles på plads. "Danmark bliver en af de største producenter af grøn brint gennem power-to-x på de nye energiøer. Derfor er det oplagt at tænke på brint, når toglinjerne skal omstilles," siger Emmanuel Henry, administrerende direktør for Alstom Danmark.
Kilde: Altinget