Fredag den 28. august

Tophistorier

Navalnyj fortsat i koma
Den russiske oppositionsleder, Aleksej Navalnyj, som er en fremtrædende kritiker af Ruslands præsident, Vladimir Putin, er fortsat i koma. Det skriver B.T. I sidste uge torsdag faldt Navalnyj om i et fly, han er sidenhen blevet fløjet til Berlin for at blive behandlet på universitetssygehuset. Steffen Seibert, talsmand for forbundskansler Angela Merkel, sagde mandag, at det tydede på en forgiftning. "Mistanken er, at Navalnyj blev forgiftet, da der i den nylige russiske historie desværre har været adskillige af sådanne formodede sager," sagde talsmanden. Josep Borrell, EU's udenrigschef, har udsendt en erklæring, som opfordrer til, at de russiske myndigheder "uden udsættelser" indleder en tilbundsgående undersøgelse af forgiftningen af Navalnyj.Berlingske skriver blandt andet i sin leder: "Det formodede giftattentat på den russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyj er ikke bare et slag i ansigtet på demokratiske kræfter i Rusland. Der i lige så høj grad en symbolsk understregning af europæisk magtesløshed over for Putins systematiske provokationer. I Berlin har tyske læger slået fast, at oppositionslederen er blevet forsøgt forgiftet, men det er er svært at bevise, at Putin står bag. [...] Når russiske dissidenter og kritiske stemmer som Anna Politkovskaja, Boris Nemtsov, Sergej Skripal og Alexander Litvinenko bliver ofre for morderiske gangstermetoder, udløser det rutinemæssige fordømmelser og kritik i vestlige hovedstæder. Ikke desto mindre må kritikerne se i øjnene, at Vladimir Putin er fløjtende ligeglad med europæiske henstillinger og fordømmelser, hvad enten det gælder den ulovlige anneksion af Krim eller rækken af mistænkelige dødsfald. Hverken sanktioner eller skarp kritik får Putin til at rette ind. Angela Merkel har omtalt Navalnyjs forgiftning som "chokerende" og varslet et opgør med tysk naivitet, men kansleren mangler at sætte handling bag ordene. Som EUs mest magtfulde land er det på tide, at Tyskland indleder et længe ventet selvopgør, der bør føre til et grundigt eftersyn af Tysklands aftale med Rusland om gasrørledningen Nordstream II i Østersøen. Tyskland er også nødt til at droppe en historisk betinget modvilje mod opbygningen af en slagkraftig tysk hær. [...] Selvom Frankrig og Storbritannien muligvis er villige til at projicere militær magt, vil et europæisk forsvar uden fuld tysk forpligtelse forslå som en skrædder i helvede. På et tidspunkt, hvor USA i stigende grad vender ryggen til internationale forpligtelser, er det derfor i afgørende europæisk interesse, at Tyskland for alvor lever op til sit uomgængelige geopolitiske ansvar. Opgaven kræver ikke bare øgede forsvarsbudgettter og en ny strategi for Tysklands rolle i verden. Det kræver også politisk mod til at konfrontere en skeptisk tysk befolkning, der har vænnet sig til, at andre tager slæbet for den nationale sikkerhed."

Information skriver i sin leder blandt andet: "Tre årtier efter Sovjetunionens opløsning ligger den ledende russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj i koma et stenkast fra den hedengangne mur i Berlin. Modsat Kreml er de tyske læger ikke i tvivl: Navalnyj er med meget stor sandsynlighed blevet forgiftet. Og i Europa tager vi affæren med rystende selvfølgelighed. Fra den tyske regering, NATO og Europarådet er kravet om opklaring godt nok taget til, så de første russiske undersøgelser kom i gang torsdag. Men det er ragende naivt at forvente "fuld transparens", som Merkel kræver. [...] Alligevel følger Navalnyj-affæren formentlig det klassiske mønster: Europa forarges og advarer Rusland. Og efter et par uger vender vi tilbage til status quo, fordi det ville være en katastrofe at rive de sidste diplomatiske bånd over, og fordi bredere sanktioner ville ramme den russiske befolkning, hvis økonomi i forvejen er dobbelt ramt af corona og lave oliepriser. Det mønster bliver stadig mere problematisk af den tiltagende geopolitiske konflikt mellem EU og Rusland. Med win-lose-kalkulationer, vold og propaganda sætter Rusland i hvert fald på kort sigt Europas mere værdibaserede politik til vægs - i værste fald også i Hviderusland, hvor oprøret i Putins øjne som altid er påført udefra: Politik er jo noget, der styres oppefra. [...] At Navalnyj ligger i koma - overvåget af tyske sikkerhedsstyrker midt i Berlin - er således et tragisk billede på Ruslands tilstand og på Europas trange kår i en stadig mere multipolar verdensorden. I den situation har EU kun et brugbart værktøj, hvis mistanken om en forgiftning bekræftes: Målrettede sanktioner mod den styrtrige top i Kreml, i de mest magtfulde russiske ministerier og sikkerhedstjenester. Sanktioner, som rammer Putins folk og ikke den brede befolkning."

Weekendavisen skriver blandt andet i sin leder: "I Vladimir Putins regeringstid er det blevet en jævnligt tilbagevendende diskussion i Vesten, om præsident Putin monstro står bag det seneste gift- eller skudattentat på en russisk systemkritiker. [...] Hver gang føres diskussionen i Vesten ud fra den præmis, at det ville gøre en forskel, hvis vi kunne få bevis for, om Putin stod bag eller ej. Således også denne gang, hvor det er Ruslands mest indflydelsesrige systemkritiker Aleksej Navalnyj, det er gået ud over. EU forlanger en tilbundsgående, transparent og uafhængig undersøgelse, og der hersker en forforståelse af, at Putin frygter, at Vesten skal opdage, at han er bagmanden. Men det er misforstået. Det er tværtimod hele formålet med disse spektakulære attentater, at vi skal mistænke ham. Putin-styret er interesseret i at skræmme livet ikke bare af systemkritiske russere, men sandelig også af Vesten. [...] Var Kreml virkelig bange for Vestens mistanke, ja, så ville Putins modstandere blot blive ramt af et hjerteslag eller af et trafikuheld, som det sker for dem, der ikke er kendt i Vesten."
B.T., s. 16; Berlingske, s. 4; Information, s. 2; Weekendavisen, s. 14 (28.08.2020)

Prioritede historier

EU vil højne etikken og have mennesket med i udviklingen af kunstig intelligens
Sidste år nedsatte EU-Kommissionen en ekspertgruppe, der har udarbejdet etiske guidelines for kunstig intelligens. Det skriver Information. De kinesiske og amerikanske virksomheder sidder tungt på udviklingen af kunstig intelligens, og et formål med ekspertgruppens arbejde er, at Europa i højere grad skal være med til at definere udviklingen af kunstig intelligens. Gruppen har opstillet syv trin, der skal skabe etisk og pålidelig kunstig intelligens, hvor ytringsfrihed og menneskerettigheder er pejlemærker. Ekspertgruppen anbefaler, at algoritmer skal være mere gennemsigtige. Eksempelvis skal vi skal have større indblik i, hvordan sociale medier som YouTube og Facebooks kunstigt intelligente algoritmer udvælger indhold til sine individuelle brugere. Algoritmernes mål er at fastholde folks opmærksomhed så længe som muligt, idet opmærksomhed er grundlaget for de store virksomheders indtjening. Det betyder, at YouTube for eksempel gradvist viser mere ekstremt indhold for sine brugere. Regulering af techgiganternes algoritmer har længe været debatteret, men der er ikke sket meget. For hvem skal vurdere, hvornår indholdet er for ekstremt? Målsætning om at regulere techgiganternes algoritmer placerer dermed EU i et minefelt af etiske problemstillinger. Gry Hasselbalch, der er medlem af EU's ekspertgruppe i kunstig intelligens, medstifter af dataethics.eu og snart færdig med en ph.d. om dataetik og magt i Europa, mener, at selv om EU's etiske indgangsvinkel gør, at udviklingen af kunstig intelligens i Europa går lidt langsommere end i USA og Kina, er det den eneste vej frem. "Vi skal ikke konkurrere på hurtighed, men derimod på at få mennesket og de etiske overvejelser med i udviklingen," siger Hasselbalch.
Information, s. 8-9 (28.08.2020)

Den ideologiske kamp om pandemiens efterspil er skudt i gang
Få steder i verden er coronakrisen så åbenlyst blevet genstand for en ideologisk kamp som i USA, men krisen har rystet alle de vestlige samfund inklusive Europa. Det skriver Kristeligt Dagblad. Thierry Malleret, der er økonom og fremtidsrådgiver for private virksomheder samt medforfatter til "The great reset", mener, at der er tegn på ændringer i sociale normer og værdier, fordi pandemien har afsløret en masse ting, der ikke fungerede. Siden epidemiens udbrud har krystalkuglerne glødet, og forudsigelserne spænder fra mere internationalt samarbejde til at nationalstaten vil fylde mere. Flere har udråbt nationalstaten som sejrherre under coronakrisen, hvor internationale organisationer fra EU til Verdenssundhedsorganisationen, WHO, i første omgang udstillede egne begrænsninger. En undersøgelse foretaget af tænketanken European Council of Foreign Relations blandt 11.000 EU-borgere i ni forskellige lande, viser, at befolkningerne faktisk er blevet mere og ikke mindre overbevist om de grænseoverskridende organisationers nytte. I lande som Danmark, Sverige og Tyskland har indbyggerne særligt stolet på sig selv og egne regeringer under coronakrisen. Samtidig mener over halvdelen af de adspurgte, at krisen illustrerer behovet for øget samarbejde i EU. Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen vurderer, at nedlukningerne i flere lande samtidig har skabt en polarisering i befolkningerne, som foreløbig simrer under overfladen i Danmark. "i har fået en polarisering mellem dem, der føler, at staten har beskyttet dem, og dem, der føler, at staten har forhindret dem i at tjene penge," siger han.
Kristeligt Dagblad, s. 6 (28.08.2020)

Kommissærjagt efter irsk coronabrøler
Politiken og Jyllands-Posten skriver, at Ursula von der Leyen snart skal udpege en ny kommissær til en af de tungeste poster i EU-kommissionen i Bruxelles. Den irske handelskommissær Phil Hogan trak sig nemlig fra posten onsdag aften. Phil Hogan trak sig, efter han deltog i en golfmiddag i sidste uge og dermed brød Irlands coronaregler. I en udtalelse torsdag sagde von der Leyen: "Mens Europa kæmper for at reducere spredningen af coronavirussen, og europæerne må bringe ofre og acceptere smertefulde restriktioner, forventer jeg, at medlemmerne af kommissionskollegiet er særligt opmærksomme på overholdelse af de gældende nationale og regionale regler og anbefalinger." Hun opfordrer Irland til at stille med to kandidater - en mand og en kvinde.Altinget skriver, at Danmark mister en vigtig allieret med handelskommissærens afgang. Phil Hogan har kørt en frihandelspolitisk linje, som flugter godt med både ønskerne i det politiske Danmark og blandt tunge interessenter som Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer. Vurderingen på de indre linjer lyder, at der kommer en kommissærrokade, hvor der findes plads til en irer et andet sted i butikken, mens én af de siddende kommissærer overtager Hogans job. Fra dansk side vækker det bekymring, da der har været stor tilfredshed med Hogan som en kompetent kommissær. Han er blevet set som en af de tætteste allierede for den danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, i tovtrækningen med blandt andre den franske indre markeds-kommissær, Thierry Breton, om, hvor protektionistisk eller liberalt, EU skal være.
Politiken, s. 11; Jyllands-Posten, s. 18; Altinget (28.08.2020)

Putin slår til og kommer med hjælp til kammerat Lukasjenko
Politiken bringer en analyse af international redaktør Michael Jarlner, som blandt andet skriver: "Hvideruslands pressede præsident Lukasjenko er endt i lommen på Rusland. [...] Hvorfor skulle Putin dog redde sådan en mand? På den anden side: Putin har aldrig brudt sig om den tanke, at folket selv vælger - og navnlig afsætter - sine ledere. Putin og hans håndlangere har tværtimod selv slået hårdt ned på al opposition, senest med det formodede giftangreb på oppositionslederen Aleksej Navalnyj. Og i sommer måtte den stadig mere upopulære Putin såmænd også bruge både økonomiske sukkerbolsjer og regulær valgsvindel til at sikre, at han kan blive ved magten i mange år endnu. Jo, jo ... Putin har før ladet en folkeopstand føre til et magtskifte i en tidligere sovjetrepublik, bl.a. i Armenien for et par år siden, men ikke mindst coronaen har gjort ham mere sårbar. Så hvad skulle han gøre? Svaret kom torsdag: Han støtter i første omgang Aleksandr Lukasjenko. Over for russisk stats-tv erklærede han, at han havde etableret en "politireserve", der kan gribe ind i Hviderusland, hvis det findes nødvendigt. Det er angiveligt sket efter ønske fra Aleksandr Lukasjenko, som dermed har gjort sin skæbne endnu mere afhængig af Putin og hans mænd. [...] Betyder det, at Rusland forbereder en militær intervention som i de tidligere sovjetrepublikker Ukraine og Georgien, efter at de på hver sin vis var genstand for folkeoprør og krav om øget tilnærmelse til EU og Nato? Det korte svar er: Nej. [...] For præsident Putin handler det om, hvad han og Rusland får mest ud af: at sikre Lukasjenko - i det mindste for en tid, så folket ikke får indtryk af, at det selv styrer udviklingen? Eller at tillade et magtskifte, hvor Rusland sikrer sig et et fortsat greb om sin hviderussiske lillebror? Lige nu hælder Putin mod det første. [...] Men præsident Putin har på ingen måde lyst til at kaste sig ud i et blodigt opgør i Hviderusland, der både kan frastøde en ellers russiskvenlig befolkning og føre til nye internationale sanktioner mod en økonomi, der i forvejen er så rystet af sanktioner og corona, at det har svækket Putins folkelige opbakning."
Politiken, s. 2 (28.08.2020)

Det digitale indre marked

En kinesisk-trojansk hest
Weekendavisen bringer et interview med formand for og stifter af Dansk Kina-Kritisk Selskab, Thomas Rohden. Weekendavisen spørger Rohden om præsident Donald Trump måske har en pointe, når han truer med at forbyde appen TikTok. Thomas Rohden mener, at der er grund til at være bekymret over Tik-Tok: "For det første: Hvordan kan et socialt medie som TikTok bruges af de kinesiske myndigheder til at undergrave Kina-kritiske TikTok brugeres ytringsfrihed? Og for det andet: Ens data på TikTok er ikke i sikkerhed og kan udleveres til de kinesiske myndigheder. [...] Data er jo information, og information er i høj grad magt, så det kan eksempelvis bruges til at opfange nye tendenser i samfundet og til at undertrykke tendenser, som regimet ikke bryder sig om. [...] Kina spiller på mange heste, og måske ved vi ikke, hvilken en af dem der er trojansk. Men TikTok er et godt bud på en trojansk, kinesisk hest, der kan være med til at undertrykke ytringsfriheden og dele vores data. [... ] Der er flere eksempler på, at man for eksempel har lukket ned for ytringer, der har handlet om det muslimske mindretal i Xinjiang provinsen, og for omtale af protester i Tibet eller af Tiananmen Square i 1989. [...] Jeg synes faktisk, det er fint at smide appen ud af markedet. For jeg synes ikke, den bidrager med noget positivt, hverken til de sociale medier eller i forhold til sikkerheden af vores data." Thomas Rohden siger desuden, at det ville være en fin idé, hvis TikTok blev forbudt i Danmark eller i hele EU.
Weekendavisen, s. 5 (28.08.2020)

En million forsikringskunders data afsløret ved en fejl
En menneskelig fejl hos en IT-leverandør til forsikringsverdenen betød, at persondata på et testsystem ikke blev gjort anonyme, som de skulle. Nu er der strammet markant op på sikkerheden. Det skriver Berlingske. "Det er helt sikkert, at vi fremadrettet vil arbejde endnu mere med sikkerheden, som vi skal kaste endnu flere penge og endnu større opmærksomhed efter for at sikre en øget balancegang mellem det kommercielle og det sikkerhedsmæssige. Vi beklager selvfølgelig dybt denne sag over for vores kunder og deres kunder," siger Scalepoint-direktøren, Tue Høilund-Carlsen. I maj 2018 strammede EU persondatabeskyttelsen og ensrettede lovgivningen i de dengang 28 EU-lande. Man satte desuden bødestørrelsen for brud på loven op og indførte krav om anmeldelse af brud inden for 72 timer.
Berlingske, s. 13 (28.08.2020)

Finansielle anliggender

På bundfiskeri i banksektoren
Efter finanskrisen er det blevet vanskeligere for banker at tjene penge, blandt andet på grund af EU-direktiver, skrappe kapitalkrav, negative renter og mindre loyale kunder. Det skriver Børsen. I årevis har Den Europæiske Centralbank (ECB) haft negative ledende rentesatser, og det har samme har Nationalbanken været tvunget til af hensyn til Danmarks binding til euroen. Det betyder, at bankernes muligheder for at tjene penge på udlån er blevet mindre. Derudover låner danske virksomheder og forbrugere færre penge. Bankerne tjener færre penge på kerneforretningen, og derfor er det væsentligt, at bankerne har styr på omkostningerne og skærer, hvor de kan.
Børsen, s. 38-42 (28.08.2020)

Handel

DAGENS BREV: Coronakrisen har fået egoismen frem
I et debatindlæg i Berlingske skriver Frank Øland, cheføkonom i Landbrug & Fødevarer, samt Claus Grube, senior fellow i Axcelfuture blandt andet: "Da coronapandemien kom til Europa, var en af de største udfordringer manglen på værnemidler og narkosemedicin. Det endte i omvendt protektionisme, hvor lande forsøger at hæmme eksporten af egne midler til at bekæmpe sygdommen eller fremme importen af andre landes midler. Også frihandelsforkæmperen EU spiller med i dette spil. Ingen EU-lande har indført importfremmende tiltag, men alle EU-lande har indført eksporthæmmende tiltag. [...] Når EU hæmmer eksporten, hænger det sammen med, at EU-lande normalt producerer og eksporterer farmaceutiske produkter og kemikalier. Omvendt er syd- og centralamerikanske lande afhængige af import af de produkter, og derfor er de presset til at lempe for importen. Politiske hensyn til adgang til værnemidler og behandling har altså trumfet de økonomiske fordele ved samhandel. [... ] Denne handelspolitiske egoisme leder til et uhensigtsmæssigt kapløb, hvor de rigeste (Vesten) vinder over de fattigste, men som ikke giver den mest effektive fordeling af værnemidler. [...] Det skal retfærdigvis siges, at EU-kommissionen har stået i spidsen for at indsamle 16 mia. euro til at finansiere kampen mod coronavirus - også til fattige lande. Men i stedet for eksportrestriktioner skal vi opbygge et beredskab i EU til at forebygge og modgå pandemier, så vi ikke bliver taget på sengen næste gang. Det er trist, hvis EU nu også skubber verden i en mere protektionistisk retning, hvor lande selv ønsker at producere "strategisk vigtige" produkter - også produkter, der ikke er coronarelaterede - og hvor solidariteten mangler i krisetider. For det kan påvirke globale handelssamarbejder og trække de økonomiske konsekvenser af pandemien ud over mange år - både i EU og resten af verden."
Berlingske, s. 35 (28.08.2020)

Klima

Hvidevarer får nye pejlemærker
I 25 har energimærket været det afgørende pejlemærke, når forbrugeren skulle tjekke husholdningsapparatets effekt på miljøet. Det skriver Politiken. Energimærket er stadig en præcis indikation på apparatets energiforbrug i hjemmet, men det siger ikke meget om produktets samlede miljøbelastning. Ifølge direktør i APPLiA Danmark, Henrik Egede, vil forbrugerne i 2020'erne kigge bredere, når de vælger hvidevarer, og søge information om miljøbelastning i produktionsfasen, produkternes levetid og deres skrotning. Henrik Egede peger på at et "produktpas", hvor forbrugerne kan se apparatets samlede miljøeffekt, kan være en mulighed. "EU er lige nu på vej med lovgivning, der forlænger produkternes levetid i markedet. Producenterne ønsker fokus på fremtidens cirkulære livsstil. På længere sigt kan et produktpas måske en løsning for det voksende antal forbrugere, der aktivt gennem produktvalg vil bidrage til den grønne omstilling," siger Egede. "Vi går i den rigtige bæredygtige retning. Bæredygtighed er energiforbrug i brugsfasen - men også meget mere. Det er f.eks. også respekt for ressourcer som fødevarer og tøj/tekstiler. Med kameraer i køleskabe og dampfunktioner i vaskemaskiner kan vi forlænge levetiden for fødevarer og tøj," fortæller Henrik Egede. Fra 2021 kommer EU med skærpede krav, der blandt andet betyder at producenter skal kunne levere reservedele i op til ti år på en række produkter.
Politiken, s. 12 (28.08.2020)

SF i EU: Nyt EU-budget er måske historisk, men ikke historisk grønt
Kira Marie Peter-Hansen (SF), medlem af Europa-Parlamentet, skriver i et debatindlæg i Altinget blandt andet: "Der skulle findes en løsning på EU’s fremtid. Efter fire hæsblæsende døgns forhandlinger blev lederne enige. De jublede alle i kor og kaldte det en "historisk aftale". Og det var da også et epokegørende vendepunkt, som vil indgå i EU-pensummet om fællesskabets vigtigste begivenheder. Men vil aftalen også blive opfattet som en milepæl for EU’s klimaindsats? Det afhænger af, hvor meget vi tør kæmpe for det. [...] Det kom som en overraskelse for mange, at man nu hæver den såkaldte klima-mainstreaming til 30 procent. Det betyder, at 30 procent af hele budgettet og genopretningsfonden skal gå til klimarelaterede tiltag. [...] Men betyder det så, at 30 procent af EU's investeringer er grønne og resten sortere end kul? Nej, heldigvis fik vi også indskrevet et do-no-harm-princip, så ingen af budgetposterne må modarbejde målet om klimaneutralitet i 2050 og skal leve op til Paris-aftalens målsætning om maksimalt 1,5 graders temperaturstigning. Sidstnævnte er dog kun en hensigt, ikke lovbindende. Der er altså tale om nogle særdeles vigtige tiltag, som ikke var kommet uden grønt pres. Men disse rammevilkår er ikke nok. For hver dag, der går, bliver regningen nemlig større og krisen værre. [...] Selvom det er positivt, at flere midler skal bruges på grønne tiltag, mangler vi svar på, hvordan man beregner effekten af de tiltag. [...] Vi skal væk fra finurlige skrivebordsøvelser og presse på for konkrete klimaeffekter. En rapport fra EP's budgetkomité viste for nylig, at en ny tilsynsmetode for landbruget vil gøre budgettet fem procentpoint grønnere, uden at der reelt set ændres i praksis. Det er ikke grønt. Det er kulsort logik. Samme pyntegrønne tilnærmelser gør sig desværre også gældende i forhold til do-no-harm-princippet. For hvordan definerer man klimaskadelig aktivitet? [...] Sidst men ikke mindst mangler der i særdeleshed også en målsætning om, hvor stor en del af budgettet der skal bruges til biodiversitetsformål."

Altinget bringer et debatindlæg af europaordfører Jens Joel (S). Han skriver blandt andet: "Efter et langt forhandlingsforløb har vi fået en ny budgetaftale i Europa. Det er en aftale med et tydeligt dansk aftryk, og som viser, at det europæiske samarbejde skal være til gavn for europæerne. Det er godt nyt for Europa. EU og Danmark vil få stor glæde af aftalen, der gør langt mere ved de fælles udfordringer end nogensinde før. Og så er den økonomisk ansvarlig. [...] Sammen med Sverige, Holland, Østrig og på lange stræk Finland har regeringen insisteret på, at også EU må kigge udgiftsposterne kritisk igennem. At EU's styrke ikke vokser med de milliarder, der omfordeles fra national velfærd. Derimod tør et stærkt EU prioritere, hvilke opgaver der vejer tungest. [...] Vi får et mere moderne budget, hvor politikområder som klima, forskning, digitalisering, beskyttelse af grænserne og så videre fremover kommer til at udgøre knap halvdelen af samtlige udgifter. Inden aftalen udgjorde de knap det kvarte. Konkret stiger forskningsbudgettet med godt 50 milliarder kroner, mens rundt regnet hver tredje euro vil gå til klimaet. [...] Virkeligheden i dag er 20 procent til klimaet, og kravet fra Folketingets flertal var som bekendt mindst 25 procent. Resultatet på 30 procent blev altså bedre end kravet forud. Og det er ikke alene godt for klimaet, men også for de mange danske virksomheder, der har en styrkeposition netop her. Derudover gav de europæiske ledere håndslag på, at der kommer skrappere kontrol med, om pengene giver reel grøn omstilling, samt et princip om, at man ikke med den ene hånd må fremme klimaet, mens man med den anden ødelægger det. Vi skal blive bedre til at måle, om klimaudgifterne rent faktisk gør en grøn forskel."
Altinget (28.08.2020)

Konkurrence

Altid dag ét
På Amazon.com kan man købe mere end 12 millioner forskellige varer. Amazons ankomst i Danmark vil ramme vores butikker, byer, statskassen, os alle sammen. Det skriver Weekendavisen. EU-Kommissionen er i gang med at undersøge deres forretningsmodel, og amerikanske politikere truer med tvangsopløsning, men kunderne strømmer alligevel til Amazon fra alle vegne. Margrethe Vestager og EU-Kommissionen er i gang med at undersøge Amazon for konkurrenceforvridning grundet deres praksis. Amazons algoritmer arbejder konstant og leder efter nye forbindelser og indtjeningsmuligheder. Hvis Amazon finder en særligt populær vare, begynder de selv at producere den og gemmer ophavsmanden væk langt nede i søgeresultaterne.
Weekendavisen, s. 4 (28.08.2020)

Migration

Illegale migranter strømmer igen over Middelhavet
I et debatindlæg skriver Søren Gade, medlem af Europa-Parlamentet (V) og blogger, blandt andet: "Coronapandemien og de lukkede grænser var i mange måneder skyld i, at vi så et fald i antallet af illegale migranter. Men i takt med at flere af EU's grænser er åbnet igen, så er der også blevet sat skub i nye strømninger. I Italien har man oplevet en stor stigning i tunesiske migranter, som i tusindvis flygter på grund af økonomiske forhold og arbejdsløshed. I Spanien har man set mange både ankomme til landets kyster med hundredvis af illegale migranter. Tilstrømningen er eksploderet, og det får en til at grue for, hvor lang tid der vil gå, før presset når os. [...] Burde EU ikke være blevet klogere siden 2015, hvor og asylsøgere strømmede ind over grænsen? Åbenbart ikke. I stedet svigter EU kontrollen med de ydre grænser. Selv om både EU-Kommissionen og EU-landene har lovet vælgerne væsentlig øget grænsekontrol, så skinner det ikke igennem i det nye budget. EU-Kommissionen har nemlig neddroslet sine ambitioner markant og skåret budgettet til grænse- og migrationsområdet med en tredjedel, når man sammenligner med deres oprindelige forslag. Det mener jeg er dybt bekymrende. [...] I september skal Europa-Parlamentet stemme om rammen for EU's budget de næste syv år, hvori der bliver skåret i grænse- og migrationsområdet med en tredjedel. Og her forbeholder jeg mig retten til at stemme imod. For jeg har svært ved at se mig selv støtte noget, som fører til, at der slækkes på sikringen af de ydre grænser. Jeg har flere gange påpeget, at de ydre grænser burde sikres allerede nu med 10.000 grænsevagter. Jeg ved godt, at man ikke bare kan knipse med fingrene, og så er 10.000 mand og kapaciteten klar. Men vi skal i gang hurtigere og i højere tempo. For helt ærligt, så sætter illegale migranter ikke turen over Middelhavet på pause, blot fordi EU ikke står klar og beredt ved grænsen. Ønsker EU virkelig at svigte sin opgave igen, som de gjorde i 2015, da millioner af migranter og flygtninge brød grænserne og strømmede op gennem Europa? Det håber jeg så sandelig ikke. Desværre ser det sådan ud. Og det udstiller EU's impotens, at det står og ser på noget, der har været en trussel mod EU i fem år, uden at gøre noget ved det. EU både svigter de europæiske borgere og lader os alle vente til 2027, før vi kan være sikre på, at grænserne bliver lukket."
Jyllands-Posten, s. 28 (28.08.2020)

Kanalflygtninge
En 16-årig sudanesisk dreng blev fundet druknet efter et forsøg på at krydse Den Engelske Kanal fra Frankrig til England. Nu har forholdet mellem Frankrig og Storbritannien taget en drejning til det værre. Det skriver Weekendavisen. Den franske parlamentariker for Calais Pierre-Henri Dumont hævdede, at det stigende antal migranter, der i år har forsøgt at krydse kanalen i småbåde, er en konsekvens af briternes krav om, at en asylansøger skal være fysisk til stede i landet for at søge asyl. Storbritannien beskylder imens Frankrig for ikke at gøre nok for at stoppe bådene. Ønsket om at forhindre illegal indvandring var netop én af drivkræfterne bag Brexit. Men ifølge Pierre-Henri Dumont vil Brexit i stedet gøre det vanskeligere for briterne at tilbagesende migranter til Frankrig, idet Storbritannien ikke længere vil være en del af EUs Dublin III-regler. Reglerne giver et land tilladelse til at tilbagesende migranter til det første EU-land, de ankom til. Den britiske regering mener modsat, at Brexit vil frigøre landet fra EUs "ufleksible og rigide" Dublin-regler og bane vej for en ny returneringsaftale.
Weekendavisen, s. 11 (28.08.2020)

Sundhed

Fransk hidsigprop og milliardær fører vaccinekapløb til ældre
Den franske topchef Stéphane Bancel ligner en mand, der kan gøre en ende på det altødelæggende pandemiudbrud. Det skriver Berlingske. Bancel har skabt et succesfuldt biotekselskab, som muligvis kan levere en effektiv vaccine mod coronavirus inden længe. Det amerikanske biotekselskab Moderne, som blev grundlagt for under ti år siden, er alene i 2020 steget med 273 procent. For få dage siden indgik virksomheden en stor aftale med EU om en leverance af mindst 80 millioner doser af den mulige coronavaccine. Ifølge Moderna har forsøgsdata vist positive resultater hos ældre, der producerede "konsekvent høje niveauer" af neutraliserende antistoffer.
Berlingske, s. 14 (28.08.2020)

Massevaccinationer skal redde ældre under en ny coronabølge
Sundhedsmyndighederne lægger op til at flere danskere end normalt skal i det kommende efterår tilbydes gratis vaccination mod influenza, ligesom en ny supervaccine er på vej til de allerældste. Det skriver Berlingske. Det sker samtidig med, at EU-Kommissionen kraftigt opfordrer medlemslandene til at forstærke indsatsen for at få flest muligt til at lade sig vaccinere. Frygten er, at en influenzaepidemi vil falde samtidig med en opblussen af coronapandemien, hvilket kan skabe et stort pres på sundhedssystemerne.
Berlingske, s. 21 (28.08.2020)

Udenrigspolitik

Vi er selv skyld i, at Rusland vender os ryggen
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Glenn Diesen, førsteamanuensis, Universitetet i Sørøst-Norge, Vestfold, og Arne Treholt, tidligere journalist, diplomat, politiker, Norge, blandt andet: "Rusland har i de senere år brudt med en historisk tradition for at se mod vest efter udvikling. I stedet har Putin blikket stift rettet mod Kina, og de to nationer er nu ved at udvikle et magtfuldt Eurasia, hvor Rusland kan få den magtposition, som Vesten ikke ville tillade dem at have i Europa. [...] Europæiske lande som Italien, Grækenland, Polen, Østrig, Luxemborg, Schweiz, Ungarn, Tjekkiet og andre har sluttet sig til det kinesiske Silkevejsprojekt, de køber kinesisk teknologik og deltager i russiske energiprojekter, og de store europæiske lande meldte sig ind i den kinesisk-asiatiske infrastruktur-investeringsbank i 2015. Denne udvikling er sket på trods af amerikanske indvendinger og trusler om sanktioner mod USA's egne allierede, som synes at søge større økonomiske uafhængighed af et svækket USA. [...] Vesteuropas modvilje mod at integrere Rusland i Europa efter Den Kolde Krig har nu skabt et dilemma for Vesten. Måske var Rusland for stort til at blive indlemmet som allieret i Europa, men udelukkelsen af Rusland har i stedet givet Kina en mægtig allieret. USA erkender, at konfrontationen med Rusland, Kina og Iran driver disse lande stadig tættere mod hinanden. Særligt Frankrig og Tyskland ser ud til at have erkendt, at Ruslandspolitikken er slået fejl, og at Europa må tage ansvar for sin egen fremtid i lyset af et svækket USA. Men der er stadig ingen politiske ideer til, hvordan vore institutioner fra Den Kolde Krigs tid kan reformeres og give Rusland en plads i Europa."
Jyllands-Posten, s. 29 (28.08.2020)

Økonomi

Genvejen til nye vækstmarkeder kan gå gennem vestlige selskaber
En eksplosiv udvikling med store befolkninger, som er på vej ind i den globale middelklasse, betyder at emerging markets-landene har pæne vækstudsigter på den lange bane. Det skriver Børsen. MSCI definerer det meste af Latinamerika, Østeuropa og Asien som emerging markets, men betragter Hong Kong, Singapore samt Japan som udviklede markeder på linje med Europa og USA. Som investor i emerging markets skal man generelt acceptere højere risiko, men man kan til gengæld forvente højere vækstrater i takt med, at økonomierne kommer til at ligne de vestlige lande. Det har de vestlige virksomheder fået øjnene op for. "Der er rigtig mange virksomheder, som er klar over, at befolkningsstørrelsen og sammensætningen i emerging markets, som med tiden vil bevæge sig mod den vestlige levestandard, vil være et langsigtet grundlag for højere økonomisk vækst," siger Otto Friedrichsen, aktiechef i Formuepleje. Ifølge Kina-ekspert Peter Lundgreen, administrerende direktør i Lundgreen´s Capital, står en række vestlige selskaber klar til at snuppe en bid af kagen i emerging markets, blandt andet Facebook og Volkswagen. "Uanset hvor meget kritik Facebook får af Magrethe Vestager i EU, så ligner det noget, som forbliver et globalt produkt. Væksten i antallet af mennesker i verden, der har internetadgang, er stadig enormt stor, og det vil den fortsat være i dette årti. Den vækst sker stort set kun i emerging marketslande. Der kommer mia. af brugere, som får internetadgang det næste årti, og de kommer også på Facebook. Det er altså en helt klassisk tilgang, hvor man siger, at det er en global virksomhed, som kommer til profitere," siger Peter Lundgreen.
Børsen, s. 60-65 (28.08.2020)

Stimuli skal holde hånden under den globale økonomi
Trods de seneste måneders optur på både aktiemarkedet og detailhandelen, så lurer mørke skyer i horisonten. Det skriver Børsen. Hjælpepakker der udløber og dybe huller i EU's og USA's bnp-tal gør situationen på længere sigt skrøbelig. Trods mange regeringer formodentlig vil fortsætte med at hjælpe erhvervslivet og centralbankerne stimulerer økonomierne, vil mange virksomheder kun lige akkurat kunne holde sig oven vande i markeder, der i øjeblikket generelt skrumper. I EU er håbet, at genrejsningsplanen kan støtte økonomien. I september vil ECB-præsidenten afholde en pressekonference om pengepolitikken, der kan påvirke markederne.
Børsen, s. 28-29 (28.08.2020)

Udviklingen af en vaccine er afgørende for at få verdensøkonomien på fode igen
Tempoet i det økonomiske opsving er aftagende i de fem største økonomier i Europa. Det skriver Jyllands-Posten. "Stigningen i covid-19 tilfælde har fået frygten til at stige i befolkningen i de regioner og lande, hvor der ses en genopblussen," siger kreditvurderingskoncernen Moody's Investors Service i en ny prognose. Mens virologer ikke er enige, mener stadigt flere økonomer og analytikere, at den 2. coronabølge er en realitet. Frankrig har forlænget støtten til foråret 2022, Tyskland har besluttet at forlænge statsstøtten til arbejdsfordeling frem til udgangen af 2021, og Italien har søgt EU's coronahjælpepakke om støtte til at kunne forlænge sin arbejdsfordelingsordning.
Jyllands-Posten, s. 14 (28.08.2020)