Fredag den 28. februar

Tophistorier

Briterne truer med at forlade EU-forhandlinger allerede til sommer
Flere af dagens aviser skriver om den britiske premierminister, Boris Johnson, som torsdag har offentliggjort den britiske forhandlingsposition i forhandlingerne om det fremtidige forhold til EU. Altinget skriver, at forhandlingerne skydes i gang på mandag i Bruxelles, og med udspillet fra Storbritannien er der lagt op til et svært tovtrækkeri i løbet af de næste ti måneder, inden briternes overgangsperiode udløber. Berlingske skriver, at der i dokumentet om Storbritanniens strategi for Brexit-forhandlingerne med EU fremgår, at Storbritannien er klar til at forlade forhandlingerne med EU om det fremtidige forhold, hvis de vigtigste træk i en handelsaftale ikke er på plads inden juni. Dermed er et ”no deal” Brexit igen i spil. Jyllands-Posten skriver at briterne forlod EU den 31. januar i år, men at de indtil den 31. december er underlagt EU-lovgivning og - regler i en såkaldt overgangsperiode. Premierminister Boris Johnson har dog adskillige gange understreget og fået vedtaget en lov om, at briterne under ingen omstændigheder vil have overgangsperioden forlænget. I tirsdags offentliggjorde EU unionens oplæg til forhandlinger. Her er der blandt andet lagt op til en bred handelsaftale uden afgifter og kvoter på varer mod for eksempel, at EU-fiskere får adgang til britisk farvand, og at Storbritannien accepterer EU's regler for blandt andet arbejdsstandarder og miljøstandarder. EU ønsker dermed, at briterne på flere punkter følger EU-reglerne, så der bliver fair konkurrence. De elementer er indtil videre helt uspiselige for den britiske regering, som fastholder, at den ikke vil sænke standarderne på for eksempel miljøet. Briterne er meget opsatte på, at de selv bestemmer over grænser samt lovgivning og at EU ikke skal blande sig. Ifølge Jyllands-Posten ønsker briterne en aftale i stil med den, Canada har med EU, hvor der i høj grad er adgang til hinandens markeder. EU har dog sagt, at på grund af briternes geografiske nærhed til resten af EU er landet nødt til at overholde de krav, der findes internt i EU. Børsen skriver ligeledes, at EU næppe vil gå med til dette, fordi samhandlen med Storbritannien er langt større end handlen med Canada. “EU-landene frygter, at hvis man tilbyder briterne for gode vilkår i form af kvote- og toldfri adgang til det indre marked, men uden at stille krav, så giver man britiske virksomheder en uretfærdig konkurrencefordel,” lyder det fra senioranalytiker i Danske Bank Mikael Olai Milhøj. Den britiske regering har dog oplyst, at den er indstillet på samhandel med EU på de vilkår, der gælder i verdenshandelsorganisationen WTO, hvis det ikke lykkes at få en aftale med Bruxelles. De britiske virksomheder er derfor blevet opfordret til at indstille sig på denne mulighed allerede fra juni. “Egentlig er det heller ikke nyt, men investorerne har måske lidt undervurderet, at Brexit bestemt ikke er løst, bare fordi Storbritannien formelt har forladt EU,” fortæller Mikael Olai Milhøj.
Børsen, s. 24, 36; Jyllands-Posten, s. 16; Berlingske, s. 12; Altinget (28.02.2020)

Prioritede historier

Konsekvenser ved coronavirus
Flere af dagens aviser skriver om coronavirus og dets påvirkninger. Coronavirussen breder sig lige nu ud over Europa, og det første tilfælde af coronavirus blev konstateret i Danmark torsdag. Jyllands-Posten skriver, at kravene om beskyttelse mod sygdommen vokser i takt med det voksende antal smittede i Europa. Flere af Europas indvandrerkritiske partier vil have illegale migranter i karantæne. Italien er det land i Europa, hvor virussen er mest udbredt i øjeblikket og den tidligere indenrigsminister Matteo Salvini, der leder partiet Lega, har givet landets migranter skylden for virussens massive tilstedeværelse. Ifølge Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselotte Blixt er der ingen vej uden om karantæne når det kommer til illegale migranter eller asylsøgere. ”Det er klart, at hvis der står nogen og banker på vores grænser nu, skal de i karantæne. Mange kommer fra lande, hvor de ikke har helt samme sundhedstilstand og sundhedsvæsen, som vi har,” lyder det fra Blixt. Tidligere på ugen kom Østrigs tidligere indenrigsminister, Herbert Kickl, der er medlem af det indvandrerkritiske parti FPÖ, med en lignende udmelding om karantæne da han udtalte: ”Ved illegale indvandrere eller asylsøgere, som pågribes i Østrig eller i grænseområdet, ved vi jo for det meste enten lidt eller slet ingenting om, hvor de kommer fra, og hvem de har haft kontakt til. Derfor er en karantæne uundgåelig.” I Tyskland har Alice Weidel, der er gruppeformand for partiet Alternative für Deutschland (AfD) i det tyske parlament, på Twitter også advaret om, at ”det ville være mere end uforsvarligt, hvis de nødvendige skridt for at inddæmme virussen ikke tages, eller tages for sent, pga. et ensidigt fokus på dogmet om de åbne grænser.” I Frankrig har Marine Le Pen, lederen af det tidligere Front National, nu Rassemblement National, udtalt, at der skal indføres kontrol ved grænserne, ”hvis epidemien i Italien kommer ud af kontrol.” Kristeligt Dagblad skriver, at den britiske avis Financial Times i går skrev, at coronavirussen lige nu dominerer al snak i EU's hovedkvarter Bruxelles, fordi den økonomiske trussel er potentielt ødelæggende. ”Vil coronavirussen blive det udefrakommende chok til eurozonens økonomi, som ingen så komme?” spørger avisen, som citerer Paolo Gentiloni, EU's økonomikommissær, for at sige, at coronavirus helt sikker vil få indflydelse, men hvor meget er endnu ikke til at forudsige. Forleden skrev det amerikanske magasin Politico, at den amerikanske præsident, Donald Trump, frygter, at coronavirus skal give økonomiske problemer, der kan gøre det sværere for ham at blive genvalgt. Også på de finansielle markeder har frygten for coronavirussen sat sine spor. Især er flere råvarepriser faldet relativt meget efter usikkerheden om omfanget af sygdommen. Børsen skriver, at en analyse af det amerikanske analysehus Panjiva blandt andet viser, at over 450 amerikanske importvirksomheder får leveret varer fra virksomheder beliggende i den sygdomsramte Hubei-provins, hvor Wuhan er hovedstad. Desuden udgør 27 procent af containerfragten til USA fra Hubei-provinsen. “Kinas forbrugere køber hovedsageligt kinesiske varer, og luksusforbruget er afhængigt af et købedygtigt marked, hvor mange virksomheder ikke har råd til at ligge stille i uger og måneder. Det sætter aftryk langt ind i værdikæderne og kan brede sig til andre lande. Flere nøgletal for marts vil vise, hvor hårdt det har ramt, og frygten,” siger chefanalytiker Kim Fæster fra Jyske Market. Han mener dog, at PMI-tal for Kina ser ganske fornuftige ud, men at de højst sandsynligt i marts vil blive svækket som følge af konsekvenserne fra coronavirus. Aaron Brown, tidligere administrerende direktør for AQR Capital Management, understreger, at coronavirus er “et spørgsmål om offentlig sundhed, ikke grund til at langsigtede investorer skal justere deres porteføljer”. Klaas Knot, Hollands centralbankchef, udtaler at “selvom det er for tidligt præcist at opgøre konsekvenserne af denne pandemi, så kan vi sikkert sige, at den vil ramme verdensøkonomien hårdt”. Han henviser som mange andre til, at siden Sars, der kostede de globale aktiemarkeder 40 milliarder dollar, er Kina vokset fra at være verdens sjettestørste til den næststørste økonomi. Børsen skriver, at det er uvist, hvorvidt ECB vil reagere med hjælp til markederne, men at Christine Lagarde torsdag skød markedshåbet om en ny lempelse ned. ECB har næste rentemøde om to uger, hvor der også er nye økonomiske prognoser fra centralbanken. Ifølge Goldman Sachs vil USA's store virksomheder i år ikke få nogen indtægtsfremgang. Børsens udenrigsredaktør Hakon Redder skriver i en analyse om Kinas position i forhold til corona: ”Bliver det økonomisk største offer for coronavirus på sigt Kinas position som den halve verdens leverandør af alle hånde høj- og lavteknologiske produkter? Spørgsmålet er stillet af Jörg Wuttke, direktør for tyske BASF i Kina og i Beijing formand for European Union Chamber of Commerce. Han siger til wsj.com, at det i “fremtiden simpelthen ikke er acceptabelt at have alle sine æg i én kurv, uanset hvor pragtfuld og konkurrencedygtig, den er.” […] Men en ny undersøgelse fra et andet handelskammer i Beijing, American Chamber of Commerce in China, illustrerer, hvor hurtigt det kan vende. Knap var man kommet ud af handelskrigen mellem USA og Kina - med det store forbehold, at den kan blusse op lige så hurtigt, som coronavirus har spredt sig - før denne sygdom tvang Kinas økonomi i knæ. Flere af de virksomheder, der har svaret på AmCham's spørgsmål, oplyser, at de kan miste halvdelen af årets indtægter, hvis coronaepidemien varer ved til sommer.”
Jyllands-Posten, s. 12; Kristeligt Dagblad, s. 6; Børsen, s. 24-25, 34-35 (28.02.2020)

Administration

Transparency International: Danmark er mere mørkelagt end EU, Kofod
Natascha Linn Felix og Jesper Olsen, formand og næstformand i Transparency International Danmark skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: ”Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) retter i Altinget 27. februar en skarp kritik mod EU for at være for lukket, og at der sker lovgivning i uigennemskuelige procedurer. Måske er det, fordi udenrigsministeren ikke opholder sig meget hjemme. For den kritik ville være mere berettiget at rette mod Danmark. For sandheden er, at EU er foran Danmark, når det kommer til åbenhed. I EU har man taget konsekvensen for flere år siden og indført et lobbyregister for forbud mod svingdørsansættelser. Det har man ikke i Danmark. I EU er der klare og tydelige lovgivningsprocesser, så offentligheden kan følge med i det lovforberedende arbejde, så man kan se, hvor sagen er. […] Vi siger ikke, at EU er perfekt, og at der ikke kan være mere åbenhed her. Tværtimod. I EU peger pilen tit og ofte på forhandlingerne i Ministerrådet, hvor ministeren netop bevæger sig. Vi har et kontor i EU, der dag for dag arbejder på netop denne agenda, og ministeren kan finde en stærk allieret her til sin alliance. Vi glæder os over, at Danmark er en allieret i vores arbejde i EU. Lad os håbe, at ministeren ikke kun skal beskæftige sig med det, der foregår uden for landets grænser, men også gør sin indflydelse gældende i den hjemlige andedam. Det er der behov for.”
Altinget (28.02.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

R: Venstrefløjen må indse, at EU-mindsteløn er det mest solidariske valg
Medlem af Europa-Parlamentet Morten Helveg Petersen (R) skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: ”Debatten om en mindsteløn i EU har i Danmark været præget af et sort-hvidt-perspektiv og en bredsporet afvisning fra både arbejderbevægelsen og begge politiske fløje, selv inden kommissionen overhovedet er klar med et lovforslag. Frygten er naturligvis, at den danske model bliver undermineret, og jeg er fuldstændig enig i, at det ikke må ske. Vi bør holde fast i den danske model, og EU's nye beskæftigelseskommissær, Nicolas Schmit, har netop givet det løfte, at Kommissionen ikke har nogen interesse i at køre den danske model af sporet. Men EU har en udfordring, som jeg er glad for, at Kommissionen nu går ind i: Mange arbejdere er nødt til at tage to-tre job for at få deres økonomi til at løbe rundt, og der er ikke blevet leveret på EU's løfte om, at der i Unionen bør være rimelige arbejds- og lønvilkår. […] Danmark bør vise solidaritet med arbejderne i andre europæiske lande, for så længe vi har et indre marked, hvor arbejdere kan bevæge sig frit på tværs af grænserne, har vi også brug for, at det indre marked har en social dimension. Det store spænd, der er mellem bund og top, når det gælder løn og sociale rettigheder, fører kun til, at nogen udnytter spændet til social dumping. Derfor er vi nødt til at have alle EU's lande med i en aftale. Vi har et fælles ansvar for løfte bunden i Europa.”
Altinget (28.02.2020)

Finansielle anliggender

Den Europæiske Centralbank overvejer at måle inflation på ny måde
Da ECB-chef Christine Lagarde satte gang i et stort gennemsyn af centralbankens pengepolitik i januar, skete det blandt andet på baggrund af en bekymring for konsekvenserne af, at ECB efter syv års opsving i eurozonen stadig er langt fra at opfylde sit inflationsmål. Det forklarer Aila Mihr, senioranalytiker i Danske Bank, som mener, at der er en stigende bekymring for, om man nogensinde når inflationsmålet. Børsen skriver, at flere ledende medlemmer af ECB's styringsråd har signaleret, at de mener, at boligomkostninger skal spille en større rolle. Selvom ejerboliger udgør to tredjedele af boligerne i eurozonen, indeholder inflationstallene kun omkostninger til lejeboliger. “Vi i ECB vil være enige i, at der skal lægges mere vægt på boligomkostninger - men der er udfordringer, og der er blevet kigget på det flere gange før,” sagde ECB's cheføkonom Philip Lane i et interview med Financial Times 2. februar. Aila Mihr forklarer, at der er flere problemer ved at inkludere boligomkostninger i inflationsmålet: ”For det første opgør Eurostat det i dag først 100 dage efter, et kvartal er gået. Det gør det svært at inkludere i et månedligt inflationstal. En anden bekymring er, at det kan øge udsvingene i inflationen, så man risikerer at få faldende priser - deflation - i en økonomisk nedtur, når boligpriserne falder.” Ifølge Børsen har ti år med prisstigninger langt under centralbankernes mål om en inflation på 2 procent begyndt at rokke ved tilliden til centralbankerne. Det mener Signe Krogstrup, vicedirektør og chef for økonomi og pengepolitik i Nationalbanken som især er bekymret for, at forventningerne til den fremtidige inflation bliver ved med at falde. “Det er meget bekymrende. Det peger på, at der ikke er så høj troværdighed om, at centralbankerne kan få inflationen op igen. Hvis vi først kommer derud, bliver det farligt,” siger Signe Krogstrup blandt andet til Børsen. Målet i Den Europæiske Centralbank er, at inflationen skal være tæt på, men under 2 procent. Det har inflationen siden finanskrisen så godt som altid ligget under.
Børsen, s. 20-21 (28.02.2020)

Institutionelle anliggender

Magtens stemme
I en kommentar i Weekendavisen skriver Søren Rønhede, historiker, cand.mag, blandt andet: ”John Gray, britisk idéhistoriker og politisk filosof med en lang række originale bøger bag sig, kommer langt omkring i interviewet med Klaus Wivel den 7. februar. Han har mange synspunkter, men er de velfunderede? I 2009 slog hans engelske EU-tvivl om i foragt, oplyser han. ”Grækenlands situation var afgørende for mig. Her så man for ti år siden ødelæggelsen af en hel generation af unge grækere og af den græske økonomi.” Gray forbigår, at Grækenlands morads skyldtes Grækenland selv. De fravalgte at begynde på en frisk uden for euro-området, en mulighed, den tyske finansminister Wolfgang Schäuble var åben over for. Med sin påstand om, at EU har ansvaret for den ”socialt uansvarlige højredrejning i Europa”, som har fremkaldt ”de neonationale bevægelser”, er han for beskeden. Den var han som Thatcher-elev selv talsmand for, og fænomenet er langt større end EU. Gray anklager EU for at være ”et forsøg på at etablere en stat til en nation, som ikke eksisterer”. Historisk er dette fænomen ganske udbredt. Nationer blev ofte skabt af stater, der fortrængte stærke lokalt baserede identiteter til fordel for en fælles national. Han karakteriserer EU som ”Forsøget på at tvinge integrationen af en transnational europæisk stat igennem«, men undlader at konkretisere, hvornår den TVANG blev udfoldet.”. […] ”Det er bullshit” for at bruge hans eget elegante udtryk, at der i England ingen nostalgi er for imperiet. Svagheden i Grays argumentation viser sig i, at han mener at kunne bruge sin egen opvækst som bevis; tyndere kan det vist ikke blive.”
Weekendavisen, s. 14 (28.02.2020)

Noget for noget
Journalist på Weekendavisen Frede Vestergaard skriver i en kommentar følgende: ”Forhandlingerne sidste fredag om EUs budget for de kommende syv år, 2021-2028, er brudt sammen. Især fordi statsministrene fra fire lande Danmark, Holland, Sverige og Østrig - med tysk sympati - kæmpede mod større bidrag til EU-systemet, efter at England ikke længere betaler til kassen.Medlemsbidraget har i en årrække været 1 procent af bruttonationalindkomsten, BNI. For Danmark bevirker det, at skattetrykket bliver 46,5 procent i stedet for 45,5. Dertil kommer et mindre bidrag i form af EUs såkaldt »egne indtægter«, som primært består af told, som Danmark opkræver på varer fra tredjelande. […] I det store billede handler det ikke kun om vores bidrag til EU-kassen. Vi nyder godt af, at der er en lind strøm af indvandring fra Øst- til Vesteuropa. Unge mennesker, hvis uddannelse er betalt af deres hjemlande, kommer og arbejder her og mangler derhjemme. […] Clotilde Armand, rumænsk medlem af Europa-Parlamentet, mindede i Financial Times om, at Rumænien mellem 2009 og 2015 har mistet halvdelen af sine læger til Vesten. […] Hun blev et par dage senere i samme avis bakket op af Piotr Arak, leder af tænketanken Polish Economic Institute, der har beregnet, at EU-borgere fra andre lande i 2018 stod for produktion i Tyskland til en værdi af 170 milliarder euro. De tilsvarende tal for Holland var 24, Sverige 17 og Danmark 11 milliarder euro. Det er mere end disse lande betaler til EU, skrev han.”
Weekendavisen, s. 2 (28.02.2020)

Interne anliggender

Franske kommunalvalg bliver en økonomisk vejrhane
Franskmændene går den 15. og 22. marts til kommunalvalg i næsten 35.000 kommuner. Børsen skriver, at det generelle billede kan blive et pejlemærke for, hvor Frankrig bevæger sig hen landspolitisk og samfundsøkonomisk. Ifølge Henrik Prebensen, der er seniorforsker på Københavns Universitet, har der i fransk politik udviklet sig en marginalisering af det gamle venstre og det borgerlige højre. De tre poler er: Europe Ecologie Les Verts (EELV), Marine Le Pens Rassemblement National (RN) og Emmanuel Macrons La République En Marche! (LRM eller LREM). Henrik Prebensen tror, at de grønne i EELV vil få medvind på grund af klimadagsordenen generelt i EU, mens RN aldrig har gjort sig markant gældende i kommunalpolitik, men ved dette kommunalvalg satser Marine Le Pen på at få succes. Lige som Emmanuel Macron vil Le Pen bruge kommunalvalget som sin mediemæssige platform til præsidentvalgkampen i 2022. Chefstrateg i Nykredit, Frederik Engholm, vurderer, at der kan komme små plusser og minusser på aktiemarkedet, afhængigt af udfaldet. “Får Marine Le Pen et godt lokalvalg - og tolkes det af markedet som en ny åbning for hende og partiet ved næste valg - så kan finanssektoren komme lidt i modvind. Det ser vi typisk, når populister, der tordner mod EU - og dermed euroen - går frem,” lyder det fra Frederik Engholm.
Børsen, s. 36-39 (28.02.2020 06:23)

Klima

Dansk Energi: Sæt grøn strøm til Europa
Anders Stouge, viceadministrerende direktør i Dansk Energi, skriver i et debatindlæg på Altinget, at elektrificering af energinettet i Europa er det vigtigste enestående element, hvis EU skal nå sit mål om klimaneutralitet i 2050. Stouge skriver blandt andet: ”EU skal være klimaneutralt i 2050. Det mål kræver strøm. Masser af strøm. I vores biler, i opvarmningen og i industrien. Det er ikke bare noget, jeg siger. Faktisk slår EU-Kommissionen fast, at hvis der skal peges på et enkeltstående element, som er allervigtigst for at nedbringe hele Europas CO2-aftryk, er det elektrificering af energiforbruget. Derfor er det godt, at 70 procent af projekterne på den såkaldte PCI-liste - som EU-Parlamentet netop har godkendt - har fokus på el og smart grid. […] Hvert andet år skal EU-Kommissionen udarbejde listen over energiprojekter af fælles europæisk interesse, som får høj prioritet og mulighed for at modtage økonomisk støtte. Det er alt fra udvidelser af elnettet i Slovenien til energi-øen "North Sea Energy Hub", der skal integrere havmølleparker i Nordsøen og skal forsyne Danmark, Tyskland og Holland med grøn strøm. […] I dag er virkeligheden en anden. Ikke mindst har vi set et voldsomt fald i prisen på vedvarende energi, som gør den grønne omstilling billigere. Og samtidig er EU's klimaambitioner blevet større. I takt med at vi får sat grøn strøm til Europas bilpark, industri og opvarmningen af europæernes huse, stiger behovet for at kunne transportere strøm på tværs af landegrænser. Det er derfor vigtigt, at forordningen revideres i forhold til det nuværende klimamål, så strømmen kan flyde frit i Europa uden at støde på grænsebomme.”
Altinget (28.02.2020)

Nyt Europa: EU's klimalov kan ikke klare et kompromis
Lone Loklindt, formand i Nyt Europa, skriver i et debatindlæg på Altinget følgende: ”Den danske klimalov har gået sin sejrsgang i offentligheden, og i december kom Ursula von der Leyen og EU-Kommissionen med deres udspil til European Green Deal, som reelt kan gøre en forskel for jordens klima, hvad angår ambitionsniveau. I det første udspil står der, at EU skal være CO 2 -neutralt i 2050, og at økonomien skal afkobles fra ressourceforbrug, hvilket kræver en hidtil uset omstilling af vores samfund. Den plan er i sandhed Europas "man on the moon moment", som Ursula von der Leyen selv udtalte ved præsentationen af Green Deal. Som Danmarks grønne Europa-organisation er vi i Nyt Europa glade for ambitionsniveauet hos Kommissionen og Europa-Parlamentet. Så langt, så godt. Det store spørgsmål er dog, hvorvidt medlemslandene kan acceptere detaljerne i den kommende EU-klimalov, som forventes at komme til marts. […] Det bliver interessant at se, hvor meget Kommissionen vil bøje sig for medlemslandenes forskellige krav, og om de vil gå på kompromis med ambitionsniveauet eller detaljerne. Detaljerne kender vi ikke til endnu, men i Nyt Europa håber vi på, at ambitionsniveauet fastholdes, da intet mindre kan gøre det. Uanset ambitionsniveauet ved vi af erfaring, at EU-politik ikke altid bliver realiseret ude i de enkelte lande. EU har i dag problemer med at få medlemslandene til at håndhæve grundlæggende demokratiske principper, så hvordan skal de kunne realisere European Green Deal?”
Altinget (28.02.2020)

Kultur

Charlotte Appelgren fylder rund
Berlingske og Jyllands-Posten skriver, at Charlotte Appelgren, som kaldes dronningen af europæisk filmpolitik, fylder 50 år den 28. februar. Berlingske skriver, at udover at være generalsekretær for Cine-Regio og forfatter er hun udpeget medlem af Europa-Kommissionens Cinema Expert Group, European Audiovisual Observatory's Advisory Committee i Strasbourg samt repræsentant for filmbranchen i Voices of Culture, som er et initiativ nedsat af EU-Kommissionen om kønslighed. Som generalsekretær for Cine-Regio repræsenterer hun 1,5 milliarder filmkroner fordelt på 50 regionale europæiske filmfonde. EU-Kommissionen lytter således til hende, når der forhandles europæisk filmpolitik.
Berlingske, s. 24; Jyllands-Posten, s. 30 (28.02.2020)

Migration

Her holder børn op med at eksistere. De bliver bare til en tom skal
I Grækenlands Moria-flygtningelejr lever omkring 7.000 børn. Information skriver, at børnene er traumatiserede af krig og en farlig flugt, men blot får det værre i Europas rædselslejr, hvor flere af børnene ønsker at dø. Antallet af flygtninge vokser drastisk i lejren og de lokale øboere er for alvor begyndt at protestere over at stå med en alt for stor byrde, og asylansøgerne klager over deres miserable forhold. Sidste år ankom 60.000 flygtninge og migranter til de græske øer i Det Ægæiske Hav, hvilket er det største antal siden 2016. De voldsomme spændinger er ved at få situationen til at eksplodere og EU anklages for at lukke øjnene, også overfor flygtningebørnenes forhold. Information skriver, at Moria-lejren mest af alt lader til at være designet til at få folk til at fortryde, at de kom til Europa.
Information, s. 8-9 (28.02.2020)

Sikkerhedspolitik

Højreekstrem terror er voksende trussel
Kristeligt Dagblad skriver, at flere terroreksperter, som avisen har talt med, oplyser, at de europæiske efterretningstjenester i stigende grad tager den højreekstreme terror alvorligt. Ifølge de seneste tal for Europol er antallet af højreekstremister, der rent faktisk bliver anholdt for at have planlagt eller forsøgt at gennemføre terrorhandlinger, dog endnu beskedent, men voksede markant fra 12 i 2017 til 44 i 2018. I en fortrolig sikkerhedsrapport, som tyske medier er kommet i besiddelse af, advarede Europol tilbage i september mod en voksende højreekstrem terrortrussel og bekræfter dermed sin egen officielle terrorrapport fra 2019 hvor Europol fastslog, at ”selvom de højreorienterede ekstremistiske grupper i EU ikke griber til vold, skaber de et klima af fjendtlighed, der kan sænke tærsklen for, hvornår radikaliserede enkeltpersoner er villige til at bruge vold mod mindretal”. Europol advarer især om, at de højreekstreme grupper forsøger at rekruttere inden for politiet og hæren for at skaffe sig medlemmer med kamperfaring. Den fremtrædende amerikanske terrorforsker Bruce Hoffman påpeger ligeledes dette fænomen i en analyse af den højreekstremistiske trussel i både USA og Europa.
Kristeligt Dagblad, s. 11 (28.02.2020)

Udenrigspolitik

Showdown i Middelhavet
”Hvordan kan vi hævde at være en geopolitisk magt, hvis vi ikke engang kan løse problemer i vores umiddelbare nærhed,” sådan lød det fra spanieren Josep Borrell, efter at han i december sidste år tiltrådte som EUs højkommissær for udenrigs- og sikkerhedspolitik. Weekendavisen skriver, at Borrell hentydede især til Libyen, som siden diktatoren Muammar Gaddafis fald i 2011 har været storleverandør af flygtninge og migranter til Europa og arnested for islamiske ekstremister. EUs indsats i det borgerkrigshærgede land har bestået i at give støtte til libyske grænsevogtere og detentionscentre og patruljere farvandene ud for den libyske kyst, men ellers kigget væk, imens lande som Rusland, Tyrkiet, Saudi-Arabien, Egypten og flere arabiske Golfstater har engageret sig kraftigt på hver sin side af den libyske konflikt. Men nu skruer EU bissen på. Den tyske forbundskansler, Angela Merkel, tog i januar initiativ til en konference om Libyen-konflikten, hvor de fremmødte parter blev afkrævet et højtideligt løfte om at overholde FNs embargo mod våbenleverancer til de stridende parter og enedes om en proces, der skulle lede til en våbenhvileaftale. I sidste uge lykkedes det Josep Borrell, på et EU-udenrigsministermøde, at opnå tilslutning til et forslag om igen at sende en flådestyrke til farvandet ud for Libyen. Fartøjerne skal, sammen med formentlig droner og satellitter i luftrummet over Libyen, overvåge, at FNs embargo mod salg af våben til Libyen opretholdes, og indrapportere brud. International Crisis Group, en uafhængig ngo, der beskæftiger sig med international konfliktløsning, hilser EUs beslutning om at ville håndhæve embargoen velkommen. ”Om EU går så vidt som til at stoppe og borde skibe, der bryder embargoen, får vi at se. Men under alle omstændigheder gør missionen EU i stand til at name og shame dem, der bryder embargoen, og alene EU-fartøjernes tilstedeværelse vil virke afskrækkende,” lyder det fra Giuseppe Fama, leder af ICGs EU-kontor. Luigi Scazzieri, forsker i EUs udenrigspolitik ved Centre for European Reform i London, er enig i, at EU bør intervenere men tvivler på om EUs bebudede indsats for at styrke våbenembargoen er tilstrækkelig: ”Ellers vil konflikten bare eskalere. Både Tyrkiet på den ene side og især Forenede Arabiske Emirater og Egypten på den anden har virkelig investeret i denne konflikt, og de vil, hvis de ikke bliver stoppet, blive ved at hælde ressourcer ind. Det ville destabilisere hele Libyen, skabe risiko for en genetablering af Islamisk Stat på libysk grund og føre til store migrantstrømme,” siger han.
Weekendavisen, s. 11 (28.02.2020)

Økonomi

En forprogrammeret fiasko
Da EUs stats- og regeringschefer mødtes til topmøde i Bruxelles i sidste uge for at nå til enighed om EUs budget for 2021-27 var kravene høje og modsatrettede. På den ene side skulle der skaffes penge til en hel række nye, højtprioriterede områder som klimaforandringer, en større europæisk forsvarsindsats, en mere aktiv udenrigspolitik og en øget indsats for at bringe Europa i front inden for tech og kunstig intelligens. På den anden side kæmpede en række medlemslande, der er nettomodtagere af EU-bidrag, med alt de kunne for at fastholde de beløb, de nu får i støtte til landbrug og regional udvikling, og som til sammen koster næsten tre fjerdedele af EUs budget. Weekendavisen skriver, at en særlig udfordring er ønsket fra Kommissionen og en række medlemslande om at knytte udbetalingen af EU-midler til modtagerlandets overholdelse af EUs grundlæggende værdier. Charles Michel, den nyvalgte belgiske formand for Det Europæiske Råd, har derfor nok af problemer, før han indkalder til et nyt topmøde, formentlig engang i marts.
Weekendavisen, s. 12 (28.02.2020)