Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information31. december 2017Repræsentationen i Danmark

Fredag den 29. december

Tophistorier

Vestager: IT-giganter skal have større respekt for vores privatliv
Berlingske og Weekendavisen bringer i dag nogle artikler, som kigger nærmere på IT-selskaber som Apple, Facebook, Amazon og Google. Både den tidligere amerikanske præsident, Barak Obama og nuværende EU-kommissær Margrethe Vestager, er aktive fortalere for at giganterne skal udvise respekt for folks privatliv, og at de skal stoppe misbrug af dominans, til skævvridning af konkurrencen. ”1.000 uskyldige oplysninger giver en meget stor viden om en person. Det, at have hele vores søgemønster, svarer til at kunne stille spørgsmål efter spørgsmål om os, og til sidst kan man så tegne virkelig detaljerede profiler af, hvem vi er, og det benytter de i høj grad”, siger Margrethe Vestager.
Berlingske, s 16; Weekendavisen, s. 16 (29.12.2017)

Prioritede historier

Demokrati anno 2018
Flere af dagens aviser, herunder Weekendavisen, Ekstra Bladet og Kristeligt Dagblad, kigger her ved årets afslutning tilbage på året der er gået, og kigger lidt frem mod 2018, og forventningerne til et nyt år. Weekendavisen og Kristeligt Dagblad har fokus på et år med Donald Trump som præsident for USA, og konsekvenserne i Europa og konkluderer, at selvom han det første år har levet op til de realistiske pessimisters bange anelser, så står EU og Nato stadig. Ekstra Bladet ser frem til et år, hvor blandt andet EU- kommissær Margrethe Vestager og EU-Kommissionen skal se på FIFA og FIFPro reglerne.
Weekendavisen, s. 12-13, 14; Ekstra Bladet, s. 2; Kristeligt Dagblad, s. 1, 3. (29.12.2017)

Det digitale indre marked

Kryptovaluta er en voksende IT-sikkerhedstrussel
Berlingske bringer i dag et debatindlæg af Leif Jensen, administrerende direktør hos Kaspersky Lab Norden, hvor kan kigger nærmere på interessen for kryptovalutaer, og den risiko det indebærer. Han skriver: ”Interessen for kryptovalutaer er steget gevaldigt efter bitcoins massive kursstigninger. Det har medført en heftig debat om bitcoins og andre kryptovalutaers plads i den finansielle verden. Fortalere for valutaerne fremhæver, at transaktionerne har meget lave gebyrer og giver større betalingsfrihed. På den anden side har særligt de traditionelle institutioner en udpræget skepsis over for kryptovalutaernes legitimitet. Blandt andet har vicepræsidenten for Den EuropæiskeCentralbank sammenlignet bitcoin med den hollandske tulipanboble i det 17. århundrede. Men kryptovalutaernes legitimitet er ikke det eneste tvivlsspørgsmål, der har været til debat. En anden meget omtalt problematik er det enorme strømforbrug, som er nødvendigt for at holde den bagvedliggende teknologi kørende. Og tidligere på året, da ransomwareangrebet WannaCry buldrede hen over verden, fik kryptovaluter også stor bevågenhed, fordi ofrene skulle betale løsesummen i bitcoin.”
Berlingske, s. 16. (29.12.2017)

Handel

EU redder julegaverne – senest i 2020
I dagens udgave af Jyllands-Posten, kan man læse at der nu er opnået en aftale om regler for pakkelevering i EU. En aftale som EU-Kommissionen har fået i hus med de 28 regeringer, og som betyder, at EU vil lave en hjemmeside, hvor priser på levering fra pakkeselskaberne sammenlignes. Det er derudover aftalt, at virksomheder skal være bedre til at informere deres kunder om priserne på fragt. Men der går tid inden de nye tanker bliver realiseret, for som avisen skriver, så skal det først godtages i parlamentet og i ministerrådet.
Jyllands-Posten, s. 18. (29.12.2017)

Institutionelle anliggender

Europa må redde sin kultur og demokrati
Berlingskes Leder kigger i dagens leder på EU og landenes vilje til at overholde de aftaler de indgår. Avisen skriver: ”Kort før jul besluttede EU-Kommissionen at indlede en såkaldt artikel 7-procedure mod Polen, der kan udløse sanktioner mod landet og i yderste konsekvens fratage Polen stemmeretten i EU. Beslutningen om at tage det tunge våben i brug er desværre nødvendig og rigtig. Polen er ved at forandre sig fra et forbilledligt demokrati i retning mod et autokrati, hvor statsmagten er ved at fjerne domstolenes uafhængighed. Netop domstolenes uafhængighed er en grundpille i en retsstat og vedtagelsen af en række love, som lægger de polske domstole under politisk kontrol, blev den væsentligste årsag til EU-Kommissionens beslutning. Den polske regering er tydeligvis ikke længere indstillet på at respektere de vilkår, kaldet Københavnskriterierne, som landet forpligtede sig til at overholde, da Polen og en række andre østeuropæiske lande blev optaget i EU i 2004.”
Berlingske, s. 36. (29.12.2017)

Interne anliggender

Til kamp for et Italien uden flygtninge, uden EU og uden Syditalien
Information skriver i dag, at der er en stigende tilslutning til det højreorienterede parti Lega Nord i det nordlige Italien. Et parti som er EU-skeptisk, og som kæmper for Italiens traditionelle værdier. ”Det er bedre at trække sig fra samarbejdet, for vi er ikke længere dagsordensættende i EU. Vi vil have vores egen identitet, og vi kan godt klare os selv. Italien er stærkt,” siger 28-årige Alberto Todeschini, der har studeret fødevarevidenskab i Piemonte og i de seneste to år været formand for Giovani Padani i Verona. Han uddyber: ”Brexit var et stort øjeblik for friheden.”
Information, s. 16-17. (29.12.2017)

Retlige anliggender

Vrede skøjteløbere og Margrethe Vestager åbner for europæisk superliga
Ekstra Bladet bringer i dag en artikel om to skøjteløberes kamp for retten til at vælge, hvor de vil bruge deres talenter. Den internationale skøjteunion ISU ville udelukke dem på livstid, hvis de tog mod et job udenfor unionen. En afgørelse, som de bragte for EU-Kommissionen, som dømte ISUs adfærd for værende et klart brud på de europæiske konkurrenceregler. Dermed er der åbnet op for helt nye muligheder for fodboldklubber også, skriver avisen, som nu kan lave deres egne kampe, uden hensyn til FIFA og UEFA.
Ekstra Bladet, s. 6-7. (29.12.2017)

Udenrigspolitik

Dansk-polsk alliance fejer Rusland af banen i gasstrid
I et debatindlæg i Børsen kigger Jørgen D. Siemonsen, direktør og cand.polit nærmere på den russiske gasledning, Nordstream 2. Han skriver: ”Mod vest forbindes Baltic Pipe med rørledninger tværs over Danmark for så ved Blåbjerg at blive ført ud i Nordsøen og sammenkoblet med gasrørledningen Europipe II. Det er planen, at Baltic Pipe årligt skal transportere mindst 10 mia. kubikmeter norsk produceret gas til Danmark og Polen. Til sammenligning udgjorde i 2016 det samlede danske gasforbrug godt 2,5 mia. kubikmeter. De baltiske lande og andre østlige EU-medlemsstater med Polen i spidsen er stærke modstandere af det russiske projekt henset til tidligere dårlige erfaringer med (for) stor afhængighed af russisk gas. Og her kan Baltic Pipe med norsk gas selvsagt udgøre et yderst bekvemt og velkomment alternativ, der med ét slag øger den danske og polske gasforsyningssikkerhed væsentligt. Den lidt delikate side af sagen er, at de to rørledninger i givet fald kommer til at krydse hinanden på bunden af Østersøen et sted mellem Bornholm og Polen.”
Børsen, s. 2. (29.12.2017)

Trump fremstiller FN-besparelser som USA's tak for sidst
Som det fremgår af dagens udgave af Jyllands-Posten, så er forholdet mellem den amerikanske præsident, Donald Trump og FN anstrengt, og FNs planlagte besparelser er ikke med til at forbedre forholdet. Trump forsøger at blande besparelserne sammen med USA's beslutning om at anerkende Jerusalem som Israels hovedstad. Men som det fremgår af avisen, så har besparelserne i FN være planlagt længe, og været støttet helt og fuldt af EU.
Jyllands-Posten, s. 18. (29.12.2017)

Detaljer

Publikationsdato
31. december 2017
Forfatter
Repræsentationen i Danmark