Fredag den 29. september

EU i dagens aviser

29. september 2017

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Danmark og EU
Flere dagblade har i dag fokus på Danmark og EU. Børsen skriver, at fokus i både Paris, Berlin og Bruxelles stadig er på øget integration – særligt omkring eurozonen. Et tættere samarbejde i euroen hvor alle lande er traktatbundne til at indtræde, kan dog vise sig at blive en udfordring for Danmark. I mange år har modstanden imod at træde ind i euroen været stærk og konstant i Danmark. Blandt andet spøger frygten for at skulle sende lånepakker til Grækenland og andre ureformerede eurolande. I en kommentar i Berlingske skriver Per Stig Møller, forhåndværende udenrigsminister (K), at EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker meddelte for en uge side, at EU igen har vind i sejlene, og Danmark skal derfor før eller siden træffe et valg om, hvor vi vil hen i og med EU. ”Skal vi for at undgå det store EU-spøgelse alligevel alliere os med de lande, der som Polen, Tjekkiet og Ungarn vil stritte imod et nødvendigt og udvidet samarbejde? Er de vore naturlige allierede og samarbejdspartnere? Skal vi for at forhindre et større samarbejde foretrække et stadigt løsere EU med risiko for et havari på ruten? Hvordan vil et opløst Europa se ud? Hvad kan de europæiske lande hver for sig uden et forpligtende EU-samarbejde?,” skriver Møller i avisen. Han mener dog, at hvor Danmark går hen, når de andre går videre, vil vise, hvor alvorligt vi tager vores egen og Europas fremtid. EU's økonomikommissær Pierre Moscovici siger, at Danmark under ingen omstændigheder vil blive tvunget til at gå med i euroen, men at de danske politikere bør gøre sig det klart, at planen er at gøre det mere fordelagtigt at være inden i varmen i eurozonen end udenfor. Det skriver Børsen. ”I må forstå, at vi arbejder på at gøre eurozonen mere attraktiv, mere effektiv, og jeg mener også, at selvom et land ikke er med i euroen, og ikke har planer om at gå ind i euroen, er det vigtigt at diskutere fremtiden for euroområdet i det land. Og det er tilfældet i Danmark. Der skal ikke være nogen frygt eller tabuer," siger Pierre Moscovici. I den seneste måling fra Greens Analyseinstitut, foretaget i starten af september, siger 27 procent af danskerne ja til at gå med i euroen, mens et klart flertal på 65 procent siger nej, skriver Børsen.
Kilder: Børsen, s. 26, 27; Berlingske, s. 32-33

Konkurrence: Giganter som Facebook og Google bliver udfordret
EU vil beskatte de digitale selskaber hårdere. Det skriver flere aviser om i dag. Børsen skriver, at EU's økonomikommissær Pierre Moscovici besøger Danmark med bøn om støtte til at beskatte grænseoverskridende digitale giganter, så EU-firmaer får fair konkurrencevilkår. ”Hvordan kan du retfærdiggøre, at et vigtigt dansk selskab inden for ét område bliver fuldt beskattet med den skatteprocent, der er sat i Danmark, mens andre ikke betaler skatter eller meget få skatter? Det kan ikke retfærdiggøres," siger Pierre Moscovici, der er tidligere fransk finansminister. Nationalt baseret firmaer i den digitale sektor betaler ifølge EU-Kommissionen i gennemsnit kun 9 procent i effektiv selskabsskat, mens grænseoverskridende digitale virksomheder ofte betaler endnu mindre til statskasserne. Jacob Ravn, skattepolitisk chef, Dansk Erhverv, skriver i et debatindlæg i Børsen, at Lisbeth Bech Poulsen (SF) går ganske galt i byen, når hun her i Børsen den 26. september slår til lyd for en omsætningsskat, en såkaldt "Google"-skat for store it-virksomheder. ”Hendes argumentation bygger på tal fra IMF, som med stor usikkerhed har skønnet, at selskabsskatteunddragelse koster OECD-landene 0,57 procent af bnp. Ikke det mest solide grundlag at bygge sin argumentation på,” skriver han i indlægget. Ravn mener desuden, at der er intet der tyder på, at store selskaber, heller ikke multinationale it-selskaber, snyder mere end andre og derfor er det grotesk, at en enkelt branche sådan uden videre skal straffes. Børsen skriver yderligere, at EU-Kommissionen i 2016 relancerede et forslag om en konsolideret selskabsskattebase, CCCTB, som nu forhandles mellem Europa-Parlamentet og EU's medlemslande. CCCTB skal sikre, at firmaer betaler den skat, de skal i EU. Information skriver, at multimilliardbøder kun er begyndelsen for Facebook og Google. EU-Kommissionen idømte i år i maj Facebook en bøde på 825 millioner kroner for at ”angive vildledende information” i forbindelse med selskabets overtagelse af Whats-App. I juni idømte EU-Kommissionen Google en rekordstor bøde på svimlende 18 milliarder kroner for at have misbrugt sin dominans inden for søgemaskiner på shoppingområdet.
Kilder: Børsen, s. 2, 26; Information, s. 13

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Europæiske Tyskland
Søndagens valg til Forbundsdagen blev en triumf for Alternative für Deutschland (AfD), skriver Berlingske. Partiet fik med 12,6 procent af stemmerne et fremragende resultat ved det tyske forbundsvalg og kort efter meddelte partiforman Frauke Petry så, at hun efter længere tids strid med partiets højrefløj forlader AfD for at blive løsgænger. Avisen skriver, at tyske medier nu spekulerer i, om Frauke Petry vil stifte et nyt parti. Weekendavisens leder skriver, at AfD sender 94 mand ind i den kommende Forbundsdag i Berlin. Siden Anden Verdenskrig er et første gang et højreradikalt parti bliver valgt til det tyske parlament og det føles som et afgørende punkt i landets historie. Avisen skriver, at politikere fra hele Europa tager afstand fra AfD, mens et flertal af tyskerne ser disse nye parlamentarikere som utyske trusler mod efterkrigstidens 70 år gamle konsensus. ”Demokrati er en rodet affære. De tyske populister er påfaldende ukarismatiske, men det er også det eneste særlige tyske kendetegn ved dem. De er ikke ligefrem marcheret ind i parlamentet, men er straks ramt af indre splid. AfD skal i gang med samme proces, som deres europæiske meningsfæller: finde ud af, om de faktisk vil deltage i de demokratiske institutioner. Merkel har fået et kaotisk parlament og skal regere en splittet befolkning,” skriver Avisen. Ovenpå sidste weekends valg skal Angela Merkel nu skal skabe et hidtil uset samarbejde: En Jamaica-koalition, opkaldt efter de involverede partier farver – sorte CDU, de gule liberale i FDP og De Grønne. Det skriver Weekendavisen. Den nye forbundsdag vil have 709 medlemmer fra syv forskellige partier og så mange har den aldrig haft før i forbundsrepublikkens historie. Derudover er det første gang en højrepopulistisk bevægelse bliver repræsenteret i parlamentet.
Kilder: Berlingske, s. 17; Weekendavisen, s. 10-11, 14

Interne anliggender: Cataloniens løsrivelse
En catalansk sociolog mener, at en afstemning om Cataloniens løsrivelse vil åbne mulighed for at reformere Spaniens politiske system. Det skriver Information. Spaniens konservative premierminister Mariano Rajoy risikerer, at skulle betale en høj pris, hvis det catalanske selvstyre forhindres i at afholde folkeafstemning. Det vurderer Josep Maria Antentas, sociologiprofessor ved Universitat Autònoma de Barcelona: ”Rajoy er nødt til at bruge hårde midler for at forhindre afstemningen. Men hvis der kommer kampe i gaderne, vil det være en skandale. Så tror jeg, at den spanske regering vil opleve en international legitimitetskrise,” siger Antentas til Information. Jyllands-Posten skriver, at de spanske myndigheder stadig forsøger at stoppe catalonierne blandt andet ved at blokere websider, der har noget med afstemningen af gøre, men hver gang de lukker en hjemmeside ned, åbner Catalonien blot en ny. Avisen skriver, at Catalonien søndag vil holde en selvstændighedsafstemning, selvom Spaniens forfatningsdomstol har dømt den ulovlig. Bjarke Møller, direktør, Tænketanken Europa, skriver i en kronik i Jyllands-Posten, at der i international folkeret ikke findes en hjemmel til, at Catalonien kan løsrive sig imod forfatningen. ”Cataloniens nationalistiske regering kæmper for at blive en selvstændig stat i Europa, at blive medlem af EU og at frigøre sig fra Spanien. Det er legitimt nok at drømme om det og arbejde for det. Det er der ingen, der forhindrer dem i. Men den valgte fremgangsmåde er snarere præget af revolutionsromantik på kant med demokratiet,” skriver Møller i avisen. Jyllands-Posten skriver, at den folkeafstemning om uafhængighed ifølge spansk ret er ulovlig, og regeringen i Madrid truer med bål og brand og anholdelse af blandt andet regionens ministerpræsident, Carles Puigdemont. Avisen skriver, at meningsmålinger peger på et 50-50-resultat.
Kilder: Information, s. 9; Jyllands-Posten, s. 16, 30, 33

Institutionelle anliggender: Slingren mod udgangen
Information skriver, at selv om Brexit p.t. er det dominerende emne i Storbritannien, var emnet ikke på den officielle dagsorden på Labour-partiets årsmøde i Brighton. Men ikke desto mindre blev Brexit debatteret flittigt. ”Jeg mener, at truslen fra Brexit imod arbejdernes rettigheder er overdrevet. Mange rettigheder - såsom barsel - er bedre i UK end i det øvrige EU. For mig er spørgsmålet: Hvad er det, der definerer EU? Er det en forpligtelse til arbejdernes rettigheder eller er det til nedskæringer og en neoliberal politik? For mig er det det sidste,” siger Paul Embery, der er regional sekretær i brandvæsenets fagforening. Politiken skriver, at op til valget i juni blev Labours leder på forhånd dømt ude, men nu er han mere populær end nogensinde. Avisen skriver, at James Corbyn har gjort et højst bemærkelsesværdigt comeback og mod alle odds lykkedes det i juni om end ikke at genvide regeringsmagten, så at fravriste de konservative deres flertal i parlamentet. Børsen skriver, at Brexit-forhandlinger slæber sig frem. EU's chefforhandler Michel barnier signalerer, at det kun går langsomt fremad efter fjerde forhandlingsrunde i Storbritanniens skilsmisse fra EU. Storbritannien har endnu ikke klarlagt, hvilke finansielle forpligtelser landet vil indgå, når det forlader unionen, påpeger Barnier. Efter planen sker Brexit den 29. marts 2019. Men forhandlingerne skal være klar inden for at få dem endelig godkendt. Mere end et år efter, at briterne stemte for, at landet skulle forlade EU, er forhandlingerne stadig i en indledende fase. Det skriver Børsen. I en analyse skriver Jyllands-Posten, at det er fint at briterne rykker sig, men et Brexit-gennembrud kræver, at de også lover flere penge. De 27 EU-lande der ikke forlader unionen kræver fremskridt. De er enige om, at de ikke vil gå videre til næste fase, før forhandlingerne viser ”tilstrækkelige fremskridt”. Ved hjælp af en overgangsordning og ved at komme EU i møde, vil Theresa May udskyde Brexit i to år. Det skriver Weekendavisen. Dog er spørgsmålet om unionen også vil komme May i møde og om premierministerens svage position i eget parti kan få hele processen til at køre af sporet. Tidligere har EU sagt, at en eventuel overgangsperiode skal ske under opretholdelse af ”status quo” i forholdet mellem EU og Storbritannien, og på det tidspunkt kom May unionen i møde.
Kilder: Information, s. 8-9; Børsen, s. 34; Jyllands-Posten, s. 20; Politiken, s. 8; Weekendavisen, s. 12

Andre EU-historier

Økonomiske anliggender: Det europæiske opsving tager fart og giver medvind til dansk økonomi-optimisme
Konklusionen, efter nye tal blev offentliggjort af EU-Kommissionen torsdag, lyder, at stemningen blandt forbrugere og virksomheder i eurozonen ikke er set bedre i mere end ti år. Den samlede økonomiske tillidsindikator for eurozonen steg i september til 113,0 fra 111,9 måneden før, hvilket var højere end økonomernes forventning om indeks 112,0. ”Det indikerer, at opsvinget i europæisk økonomi er ved at accelerere,” vurderer Jacob Graven (foto), cheføkonom i Sydbank, i en kommentar.
Kilde: Berlingske, s. 17

Handel: Japans oldinge er enormt dansk potentiale
Børsen skriver, at Japans befolkning skrumper og gennemsnitsalderen stiger voldsomt. Japans hastige og historiske hidtil usete aldring er ensbetydende med et ”enormt potentiale” for dansk eksport af hjælpemidler. "Det japanske marked er faktisk relativt ukompliceret i vort segment. De accepterer som oftest europæiske tests. Med den nye frihandelsaftale mellem Japan og EU bliver det hele endnu bedre," understreger Klaus Eikhof, salgsdirektør i Vela, der i Japan sælger såkaldte activity chairs, særlige kontorstole til ældre og handicappede, der gør dem mere selvhjulpne. Morten Rasmussen, direktør i Dansk Rehap Gruppe, skriver i en mail, at virksomhederne vil få stor fordel af den helt nye frihandelsaftale mellem EU og Japan. "EU-aftalen er en ubetinget fordel for de danske virksomheder, der får en nemmere hverdag i samhandlen med Japan uden for meget administrativt bøvl og dyre transaktionsomkostninger. Japan er en skjult kæmpe, der har levet lidt i læ bag den store opmærksomhed omkring Kina," lyder det fra Morten Rasmussen.
Kilde: Børsen, s. 34

Interne anliggender: Macrons alternativ til populismen
Informations leder skriver, at den franske præsident Emmanuel Macrons store EU-tale tirsdag var lige så modig og ambitiøs som en var lang. Macron ønsker blandt andet dybere EU-samarbejde og større harmonisering inden for forsvars-, sikkerheds-, asyl- og selskabsskatteområdet. ”Hvad angår EU's institutioner, ønsker Macron sig en mindre EU-Kommission med 15 kommissærer, samt at de 73 britiske parlamentarikere erstattes af kandidater fra en pan-europæisk liste. Overordnet er Macron fortsat fortaler for et EU i flere hastigheder, hvor de, der er parate til yderligere integration, kan gå videre uden de lande, der ikke vil være med,” skriver avisen. En række af Macrons forslag ligger tæt op af EU-Kommissionsformand Jean-Claude Junckers forslag i dennes tale om unionens tilstand tidligere på måneden.
Kilde: Information, s. 20

Retlige anliggender: EU overvejer at presse genstridige lande på pengepungen
Lande som Ungarn og Polen, der udfordre EU's retsstatsprincipper, kan måske bankes på plads. Det skriver Jyllands-Posten. Hvis et medlemsland konsekvent nægter at rette ind efter Kommissionen, de øvrige lande og EU-Domstolen, er der i sidste ende kun meget voldsomme sanktioner at gribe til: Man kan tage stemmeretten fra dem. ”Når et land melder sig ind i EU, skal det være klar over, at der er mange goder, men der er også nogle forpligtelser. En af de vigtigste er principperne for retsstaten,” siger Corina Cretu, EU-Kommissær med ansvar for regionalpolitikken - og dermed op mod omkring halvdelen af EU's samlede budget på omkring 1.200 milliarder kroner årligt.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 18

Migration: Ja tak til grænsekontrol
Kristeligt Dagblad mener, at det er fornuftigt at EU nu reelt åbner for permanent grænsekontrol. EU-Kommissionen besluttede i denne uge, at landene kan indføre midlertidig grænsekontrol, hvis der er en trussel mod sikkerheden eller den offentlige orden. ”Grænsekontrollen i Europa blev de facto genindført i en uge, hvor den franske præsident holdt sin store visionstale for EU's fremtid. Sammen med EU-Kommissionens verdensfjerne formand, Jean-Claude Juncker, taler Macron for endnu mere EU, mere føderalisme, mere integration, fælles EU-identitetspapirer og fælles grænsepoliti,” skriver avisen.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 8

Klima: Ny kemikalieindsats skal hvile på klare mål
Jakob Lamm Zeuthen, miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv, skriver i et debatindlæg på Altinget torsdag, at vi nu skal i arbejdstøjet og bidrage til, hvordan Danmarks næste kemikalieindsats skal se ud. ”Dansk viden skal komme europæere til gode. Som noget relativt nyt er EU på vej med en strategi og koordineret indsats, der skal give 500 millioner europæiske borgere information om kemi i produkter. I næste måned afholder EU-Kommissionen også en workshop, som Danmark gør i morgen, for at få indhold til deres strategi,” skriver Zeuthen på Altinget. Altinget skriver, at danskerne i mindre grad skal udsættes for fire hormonforstyrrende ftalater i fremtiden. Og det vækker stor tilfredsheds hos miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V). "Det glæder mig, at både grønne organisationer og erhvervslivets organisationer tager hormonforstyrrende kemi alvorligt og gør en indsats for, at forbrugerne kan føle sig mere trygge, når de står i butikkerne," lyder det i en skriftlig kommentar. Karin Klitgaard, miljøpolitisk chef i DI, skriver i et debatindlæg på Altinget: ”Vi mener, at Miljø- og Fødevareministeriet skal oprustes, så der er tilstrækkelige ressourcer til at påvirke og i visse tilfælde drive EU-arbejdet. Begrænsningsforslaget for de fire ftalater DEHP, DBP, BBP og DIBP, som nu er meget tæt på at blive vedtaget i EU-Kommissionen, er et eksempel på, at et lille medlemsland kan få stor indflydelse.”
Kilde: Altinget, torsdag; Altinget

Interne anliggender: Tyrkiet har fast greb om kurdere
En internationale analyse i Politiken skriver, at Iraks parlament vil have militæret til at hindre kurdisk løsrivelse. Tyrkiet overvejer andre muligheder og Mellemøsten risikerer ny krig. Mandag stemte næsten 93 procent af kurderne ved folkeafstemningen for uafhængighed fra Nordirak. Iraks parlament er derfor på krigsfod. Resten af verden tøver, men USA er i et dilemma, da den har støttet den irakiske regering i Bagdad. Men den har også støttet den kurdiske region og haft et tæt samarbejde med de kurdiske styrker i krigen mod IS. Derfor opfodrer USA parterne til at forhandle.
Kilde: Politiken, s. 2

Grundlæggende rettigheder: De åbne døres politik
Weekendavisen skriver, at politikerne kræver mere lydhørhed fra Menneskerettighedsdomstolen. Dog har man i Strasbourg allerede skiftet kurs og blander sig nu langt mindre i sager om udvisning af kriminelle, lyder det fra både dommere og professorer. ”Her på det sidste er der faldet en række domme, der viser, at der kan være ved at komme en anden retning i Strasbourg. At der kan være ved at komme et større spillerum for de nationale myndigheder,” fortæller den danske dommer ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, Jon Fridrik Kjølbro til Weekendavisen og fortsætter: ”Det skal ikke forstås således, at de nationale myndigheder nu kan gøre, hvad de vil. Det betyder, det kan ske, at Domstolen i nogle sager vil sige, at den muligvis selv ville have gjort det anderledes, men at den forlader sig på den nationale domstols vurdering.”
Kilde: Weekendavisen, s. 3

Grundlæggende rettigheder: EU optrapper kampen mod hadefulde ytringer på Facebook
Torsdag skriver Altinget, at truslen om terror hænger over hele Europa, og det får EU til styrke kampen mod opslag på sociale medier, der opfordrer til had og terror. "Den digitale verden tilbyder nye muligheder, men i det forkerte hænder, kan det være en seriøs trussel mod vores sikkerhed," siger Julian King, der kommissær for EU's sikkerhedsunion. Torsdag præsenterede EU-Kommissionen nye retningslinjer for de internetvirksomheder, der i dag samarbejde med EU om at fjerne online hadefulde ytringer. Dansk Folkepartis gruppeformand Peter Skaarup hilser det velkommen, at EU-Kommissionen nu vil øge indsatsen mod de kriminelle ytringer. Dog udtrykker han samtidig bekymring for, at det stadig kan skade ytringsfriheden, at det er internetvirksomheder der skal vurdere, hvad der skal fjernes.
Kilde: Altinget, torsdag

Administration: EU's ombudsmand bifalder åbenhed om svingdøre og interessekonflikter
Emily O'Reilly, EU's ombudsmand, glæder sig over de positive fremskridt, hun har oplevet den senere tid, hvor EU-Kommissionen på flere området har indvilliget i mere åbenhed og gennemsigtighed. Det skriver Altinget torsdag. "Kommissionen virker til at være kommet til en erkendelse af, at vi faktisk kan hjælpe dem med at vise veje til at arbejde med nogle af de her problemer med gennemsigtighed. De anerkender ikke alle de problemer, vi påpeger, men generelt virker de til i højere grad at værdsætte det arbejde, vi gør," siger ombudsmanden. O'Reilly kunne for blot 14 dage siden notere sig, at Kommissionsformand Jean-Claude Juncker, fremlagde et nyt adfærdskodeks for kommissærer og fulgte op på et tidligere forslag om at udvide karansperioden for kommissærer fra de nuværende 18 måneder til to år, mens perioden øges til tre år for kommissionsformænd.
Kilde: Altinget, torsdag

Migration: Frivillige EU-lande søges til modtagelse af flygtninge fra Afrika
I en kommentar på Altinget skriver Anna Libak, journalist, at så længe retten til at søge asyl i EU er grænseløs, bliver håndhævelsen af de samme grænser et overgreb. Gid kommissionen snart ville indse det og få ændret konventionerne. Onsdag fremsatte EU-Kommissionen et forslag om at hente 50.000 flygtninge fra primært Afrika til EU over de næste to år. ”Man kan vist roligt sige, at det rejser flere spørgsmål end det besvarer. For hvordan er det lige, at kommissionen forestiller sig, at det skulle afholde hundreder af tusinder af andre fra at søge over havet, at 50.000 mennesker får lov at blive fragtet til EU på EU's eget initiativ?” skriver Libak på Altinget.
Kilde: Altinget