Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
  • Supplerende information
  • 3. august 2018
  • Repræsentationen i Danmark
  • 14 min læsetid

Fredag den 3. august

Tophistorier

Dyb uenighed om fortolkning af handelsaftalen mellem EU og USA
Jyllands-Posten skriver i dag, at mindre end en uge efter mødet i Det Hvide Hus mellem USA's præsident Donald Trump og EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, er der nu dyb uenighed om fortolkningen af den erklæring, der blev udsendt efter seancen. ”Vi vil straks gå i gang med forhandlinger om at sænke toldsatserne og øge markedsadgangen for bl.a. landbrugsråvarer og fødevarer,” lyder udlægningen fra Larry Kudlow, præsident Trumps økonomiske chefrådgiver. Den udlægning afvises blankt i Bruxelles. ”Erklæringen nævner intet om landbruget generelt; kun landmænd og sojabønner, og det er, hvad drøftelserne vil blive centreret om,” siger Mina Andreeva, EU-Kommissionens talskvinde. Intet emne i international handelspolitik er så følsomt som landbruget, hvilket den transatlantiske uenighed afspejler. Jean-Claude Juncker erkender i et interview med den tyske tv-station ARD, at mødet med præsident Trump var tæt på at ende i fiasko netop på grund af landbrugsspørgsmålet. USA's chefforhandler i internationale handelsspørgsmål, Robert Lighthizer, har i Senatet understreget, at EU-Kommissionens formand, umisforståeligt har accepteret at inddrage landbruget i forhandlingerne. ”Vi er af den opfattelse, at vi forhandler om landbruget. Det er en del af projektet,” siger Lighthizer. Jean-Claude Juncker har hverken mandat til at kunne love USA handelsforhandlinger på landbrugsområdet eller til at kunne love en større import af amerikanske sojabønner. EU er i forvejen det største eksportmarked for amerikanske sojabønner, og de amerikanske producenter nyder desuden for tiden godt af at have en prismæssig konkurrencefordel, der yderligere styrkes af en katastrofal sojahøst i Argentina. ”Virkeligheden i international handelspolitik er, at ingen sektor er tilnærmelsesvis så følsom som landbruget. For 150 år siden var tre af fire i industrilandene enten direkte beskæftiget eller på anden vis økonomiskafhængige af landbruget. I dag er det 1-2 procent, men den politiske følsomhed er større end nogensinde,” anfører Deborah Elms, administrerende direktør for tænketanken Asian Trade Centre i Singapore. Jyllands-Postens lederskribent spørger: ”Hvordan kan kompetente mennesker deltage i det samme møde, hvorfra der ikke alene udarbejdes referater, men også udsendes erklæringer, for bagefter at være fundamentalt uenige om, hvad der er blevet besluttet? […] Selvsagt skal spillereglerne være ens for alle, men hvis EU ønsker et seriøst og langsigtet handelspolitisk samarbejde med USA, må landbruget naturligvis stå på dagsordenen.”
Jyllands-Posten, s. 13-13, 20 (03.08.2018)

Prioritede historier

Minister kommer tørkeramt landbrug til undsætning
Børsen beretter, at den værste kornhøst i 100 år. Det er, hvad de danske landmænd ifølge de nyeste prognoser står og kigger ind i, efter at ca. 69 procent allerede er høstet. “Det er en helt ekstrem situation, og det kommer til at få store konsekvenser. Man skal tage sådan en prognose med et gran salt, men det indikerer meget klart, at der kan være brug for en håndsrækning,” siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V). I midten af juli gik regeringen sammen med S og DF og iværksatte en række tiltag, som giver landbruget større fleksibilitet og mulighed for at skaffe foder. “Men vi har ikke gjort nok, og vi arbejder på at gøre mere. Noget af det kræver en dialog med EU-Kommissionen, som vi er i gang med,” siger Jakob Ellemann-Jensen. Han er åben for at drøfte en decideret hjælpepakke til landbruget, som det er set i Sverige, hvor regeringen for få dage siden fik vedtaget en støttepakke på knap 1 milliard kroner.
Børsen, s. 1, 16 (03.08.2018)

EU ruster sig til Brexit
Flere medier skriver om konsekvenserne ved Brexit. Politiken fortæller, at I Holland er myndighederne i fuld gang med at hyre 930 ekstra toldere. I Frankrig er rekrutteringen af flere hundrede ekstra toldere begyndt, og lignende tiltag er enten planlagt eller i gang i Irland, Belgien og Danmark, som alle er nære handelslande til Storbritannien. De markante indgreb sker i erkendelse af, at briterne kan ende med at forlade EU til næste år uden en aftale om det fremtidige forhold med unionen. Dermed vil millioner af britiske varer pludselig skulle fortoldes på deres vej ind i EU. Briterne har godt nok frem til et topmøde 18. oktober til at nå til enighed med de andre EU-lande om en aftale. Får de en aftale, indebærer den, at de reelt bliver i det indre marked til udgangen af 2020. Men i de seneste måneder har forhandlingerne været så fastlåst, at man nu på begge sider af Den Engelske Kanal ser en reel risiko for, at det ender uden en aftale. EU-Kommissionen udsendte i forrige uge en opfordring til de 27 blivende medlemslande om at accelerere forberedelserne på alle tænkelige udfald. I Danmark planlægger en taskforce fra en række ministerier med Udenrigsministeriet i spidsen, hvad man skal gøre, alt efter om briterne forlader EU med eller uden en aftale. Børsen fortæller, at den franske medicinalvirksomhed Sanofi er seneste lægemiddelproducent, der er begyndt at oplagre lægemidler som følge af usikkerheden omkring Storbritanniens afsked med EU.
Børsen, s. 26; Politiken, s. 10 (03.08.2018)

EU står midt i en humanitær krise
EU befinder sig midt i en humanitær krise. Politiken skriver, at den libyske kystvagt har i samarbejde med EU og især Italien, og mod betaling, påtaget sig at stoppe migrantstrømmen mod Europa og føre migranterne tilbage til Libyen, hvorfra de efter planen skal tilbage til deres oprindelseslande. I mandags var den gal igen: Denne gang blev Italien beskyldt for at have medvirket til, at 108 migranter var blevet samlet op i en italiensk slæbebåd og sejlet fra internationalt farvand til Libyen. Det ville være i strid med international ret, da både FN og EU er enige om, at Libyen ikke er et sikkert land, og at man derved kan have bragt migranterne i fare. Sagen undersøges nu af FN, mens den italienske regering afviser anklagerne. Migrationen til Europa har medført en politisk højredrejning. Minna Grooss, forfatter og komponist, skriver i et debatindlæg i Weekendavisen: ”Jeg ser øen (Lesbos) vente på hjælp fra de syv lande i EU, der har meldt sig ud af kvoteordningen, deriblandt Danmark. Jeg ser folk i den lange ventetid håbe på et nyt daggry og derfor lader sig rive med af højrenationalistiske bølger.”
Politiken, s. 2; Weekendavisen, s. 14-15 (03.08.2018)

Grundlæggende rettigheder

EU borgere sidder fast i Syrien
Kristeligt Dagblad fortæller, at Et etisk og moralsk dilemma plager en række europæiske lande, hvor statsborgere er rejst til Syrien for at kæmpe under Islamisk Stats nu falmede faner. Hvad gør vi med de børn, som enten er født i kalifatet af europæiske IS-tilhængere, eller som blev bragt til Syrien af deres radikaliserede forældre, der i protest brændte deres europæiske pas? 130 børn er allerede vendt tilbage til Europa, lyder det i en ny statusrapport fra belgiske Egmont Institute, og efterretningstjenester rundt om i Europa forventer, at flere vil følge i den kommende tid. Frankrig har indtil videre modtaget flest børn, og langt størstedelen er under otte år. Over 1400 andre børn af europæiske forældre i Syrien kan man ikke med sikkerhed redegøre for. De fleste europæiske lande anerkender de internationale konventioner, der siger, at børn har særlig ret til beskyttelse. Alligevel tøver landene, når eksempelvis herboende bedsteforældre ønsker hjælp til at få deres børnebørn ud af konfliktzonen. Efterretningstjenester har kaldt disse børn "tikkende bomber", men advarer samtidig om, at de potentielt udgør en endnu større fare, hvis vi sidder med hænderne i skødet.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (03.08.2018)

Interne anliggender

Danske skolebørn har EU´s korteste sommerferie
Danske skolebørn har sammen med hollandske og tyske elever Europas korteste sommerferie. Det viser de seneste tal fra EU's uddannelsesnetværk Eurydice, statistikportalen Statista samt hjemmesiden schoolholidayseurope. eu, der samler skoleferiedatoer for de europæiske lande. For alle lande gælder det, at der kan være mindre variationer fra region til region. Men det billede, der tegner sig, er, at danske børn sammen med børn i Holland og nogle tyske delstater har den korteste sommerferie i Europa. Danmarks seks ugers ferie er to uger kortere end den norske og tre uger kortere end den svenske, som omtrent svarer til det europæiske gennemsnit. I Spanien, Portugal og Italien har eleverne omkring dobbelt så lang sommerferie som de danske elever. "Der skal være tid til at komme på ferie. Der er mange skilsmissefamilier i Danmark, men med seks ugers fri kan børnene også nå at komme på ferie med både far, mor og eventuelt bedsteforældrene. Vi har ikke behov for det system, man har mange steder med et meget kompakt skoleår efterfulgt af 1012 ugers sommerferie, hvor børnene keder sig så meget, at de bliver sendt på lejr for at blive aktiveret. Men vi kunne godt diskutere, om der skal være mere fleksibilitet, så man lokalt kan lægge sommerferien anderledes, og så forældre får øgede muligheder for at holde sommerferie uden for industriferien," siger Mette With Hagensen, formand for foreningen Skole og Forældre.
Kristeligt Dagblad, s. 1-2 (03.08.2018)

Italiens Salvini vækker bekymringer
I et debatindlæg i Berlingske, skriver Adam Holm, journalist og forfatter: ”Måske er det bare mig, der er en humanistisk spejderdreng, men ærligt talt: jeg bliver godt gammeldags bekymret, når en italiensk politikertrækker Benito Mussolini frem af skuffen. […] Forleden citerede Salvini den fascistiske diktator i anledning af sidstnævntes 135-års fødselsdag - Mange fjender, stor ære. Salvini har på det seneste gjort sig bemærket med en ramsaltet kritik af EUs kurs over for immigranter. Med Italiens geografiske placering og mange års lempelig politik, topper landet listen over de EU-medlemmer, der har taget flest immigranter, hvilket Salvini og med ham et voksende antal af hans landsmænd finder dybt urimeligt. Dertil kommer, at Salvini er meget klar i sin undsigelse af multikulturalisme og islams tilstedeværelse i Europa. Salvini har fået røg fra venstrefløjen, men Legaen fortsætter med at vokse i meningsmålingerne og er på vej til at blive Støvlelandets stærkeste højrefløjsparti. […] Salvinis åndelige tilnærmelse til Mussolini bør ikke kun bekymre humanistiske spejderdrenge.”
Berlingske, s. 30 (03.08.2018)

Messerschmidt roser Brexit
I et debatindlæg i Børsen skriver, Morten Messerschmidt (DF), medlem af Europa-Parlamentet: ” Med sin sædvanlige sørgesang over min og Dansk Folkepartis manglende forståelse for “regnestykker over, hvor meget velstand, Danmark har opnået som følge af medlemskabet og arbejdskraftens fri bevægelighed”, fremstår Corydons skriverkarle som rene mimoser, der frygter selv den mindste ændring i forholdet sydover. Ethvert forbehold betyder mindre velstand. Ethvert ryk i båden giver usikkerhed og faldende aktiekurser. Ve og skræk! Corydons mimoser overser imidlertid to vigtige forhold: For det første, at modstanden mod EU er enorm, hvorfor den eneste måde at sikre de så vigtige afsætningsmuligheder ikke er ikke at gøre noget, men derimod at ændre unionen, så et flertal af vælgere kan genkende sig i projektet. Her er både velfærdsydelser og udlændingepolitik afgørende, hvorfor jeg netop her foreslår nye forbehold. For det andet synes man at overse den nye virkelighed, som Brexit skaber. For første gang nogensinde får EU konkurrence; nemlig fra et Storbritannien, der udover at være verdens sjettestørste økonomi har et unikt globalt forhold til en stribe lande, hvis økonomier længe har givet eurozonen baghjul, og som allerede har meldt sig klar til frihandelsaftaler med Storbritannien. Den politiske verden bevæger sig Det er således overvejende sandsynligt, at Storbritannien få år efter at have forladt EU vil have et endnu stærkere internationalt samarbejdssystem end det, EU's protektionisme tilbyder.”
Børsen, s. 2 (03.08.2018)

S flirter med EU-centralisme
I et debatindlæg i Jyllands-Posten, skriver Otto Brøns-Petersen, analysechef, Cepos: ” Hvis vi følger Socialdemokratiets nye EU-linje, risikerer vi nemt at opbygge en stærk føderal ledelse, som tromler nationalstaterne. Socialdemokratiets formand har i en kronik skitseret partiets EU-politiske linje. Mange ser den som mere skeptisk end hidtil. Men den rummer også risici for en meget mere centralistisk union end den, vi kender. I den nye vision spiller skattepolitik en stor rolle. EU skal bekæmpe skattely, fastsætte minimumssatser for selskabsskat, indføre skat på finansielle transaktioner og lægge særskatter på amerikanske it-virksomheder. I forhold til EU-Kommissionen løber partiet en åben dør ind. Den har længe ønsket sig større beføjelser på skatteområdet. Og den er sjældent sen til at forsøge at lægge sig i halen af populære dagsordener. Senest med et forslag om en afgift på plastic som svar på ophobningen i verdenshavene - selv om forureningen i alt væsentligt stammer fra lande uden for EU.”
Jyllands-Posten, s. 2 (03.08.2018)

Retlige anliggender

Flypassagerer må kæmpe for at få deres berettigede kompensation for flyforsinkelser
Politiken skriver, at flypassagerer i tusindvis må kæmpe med næb, klør og juridisk bistand for at få den kompensation, de har krav på, når deres fly er forsinket. Antallet af sager alene mellem danske kunder og selskaberne er eksploderet, efter at det i april blev slået fast ved EU-Domstolen, at passagererne også har krav på kompensation, når forsinkelserne skyldes interne strejker i flyselskaberne. Over sommeren har der været flere strejker i lavprisselskabet Ryanair, hvor piloter og kabinepersonale kæmper for bedre løn- og arbejdsvilkår. Flyrejsende har ret til kompensation ved forsinkelser på over tre timer. Op til 4.475 kroner kan rejsende få i kompensation afhængig af rejsens længde. Men afgangen skal foregå fra en lufthavn i EU, eller rejsen skal være bestilt hos et EU-selskab. Og så skal forsinkelsen eller aflysningen være flyselskabets skyld.
Politiken, s. 1 (03.08.2018)

Tysk pædofili-efterforskning er afhængig af data fra USA
Politiken fortæller, at beviser bliver slettet på grund af restriktiv EU-lovgivning, før tyske efterforskere har brug for dem. Torsdag begyndte en kæmpe pædofiliretssag i Limburg an der Lahn i Tyskland. Tusindvis af billeder og videoer med børneporno har cirkuleret blandt tyske pædofile i internetgruppen Elysium, der i foråret 2017 blev afsløret af tysk politi. Men hvis det ikke var for den amerikanske lovgivning, der pålægger techvirksomheder at indsamle nærmest alt, ville de tyske efterforskere have haft svært ved at fange tyske pædofile, skriver Süddeutsche Zeitung. I Tyskland må man kun lagre data i få dage, og det betyder, at data allerede er slettet, når efterforskerne har brug for den. Det var også data fra USA, der hjalp dansk politi i den såkaldte Umbrella-sag, hvor 1.004 unge i april blev sigtet for at sprede en sexvideo med to mindreårige. ”Dansk politi ville ikke kunne foretage de mange sigtelser, hvis Facebook ikke havde gennemgået samtlige konti og set, hvem der havde delt videoen,” siger Jesper Lund, der er formand for IT-Politisk Forening. Den danske lovgivning er anderledes end den tyske. Her kan man logge data i op til et år. Dette er dog i strid mod EU-retten, og derfor skal lovgivningen revideres. Der er dog ikke sat en deadline.
Politiken, s. 10 (03.08.2018)

Udenrigspolitik

Putin vil gøre Rusland stort igen
I et debatindlæg i Berlingske, skriver tidligere udenrigsminister Per Stig Møller: ” Forudsætningen for at håndtere en modpart er, at man forstår dennes motiver og hensigter; thi forstår man ikke dem, risikerer man at ende i utilsigtede konflikter. At forstå er ikke det samme som at udvise forståelse. Forholdet til Rusland så lovende ud, dengang Rusland genopstod med det gamle, russiske flag i stedet for det sovjetiske med hammer og segl. […] Men hvad gik så galt? Hvorfor forsøger Putin at underminere de vestlige demokratier? Hvorfor opruster Rusland? Hvorfor forsøger det at lemlæste Ukraine? Hvorfor har det blandet sig i den syriske borgerkrig? Fordi Putin vil gøre Rusland stort igen, og fordi russerne føler sig misbrugt af Vesten i 1990erne. […]Putins langsigtede perspektiv er at genvinde så meget som muligt af, hvad Sovjetunionen tabte, og sikre Rusland mod en eventuelt kommende konflikt med Kina i Centralasien og måske i Sibirien. Desto svagere sammenhold, der er i Vesten, og desto mere opløsning, der er i EU, desto stærkere vil Rusland stå, og desto mere vil det forsøge at dirigere os. Derfor består vores opgave i at holde sammen og stå fast. Lykkes det, vil Ruslands sikkerhedspolitiske analyse tilsige det at få skabt et godt forhold til og samarbejde med EU. Indtil da må vi vogte os for det voksende antal af ”Putin-forståere”, der ikke vil forstå, at for Putin består Ruslands styrke i vores svaghed.”
Berlingske, s. 28-29 (03.08.2018)

Detaljer

Publikationsdato
3. august 2018
Forfatter
Repræsentationen i Danmark