Fredag den 3. maj

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Europa-Parlamentsvalget
Valget til Europa-Parlamentet nærmer sig. Danskerne skal den 26. maj vælge 14 nye medlemmer af Europa-Parlamentet. Det 14. mandat indtræder dog først, når Storbritannien er trådt ud af EU. Jyllands-Posten har stillet 10 spørgsmål til de 10 spidskandidater til Europaparlamentsvalget. Rasmus Nordqvist, Alternativets spidskandidat svarer til spørgsmålet: 'Hvordan kommer du helt sikkert til at gøre en forskel for danskerne, hvis du bliver valgt til EP?' følgende: “Jeg går ikke til valget med en dansk EU- politik, men med en europæisk EU- politik. Jeg vil gøre en forskel for europæere på tværs af EU. Jeg stiller op sammen med kandidater fra hele Europa på et fælles politisk program, og centralt i det er en Green New Deal, der skal realisere den grønne omstilling fra dag ét. Så hvis danskerne stemmer mig ind i Europa-Parlamentet, så vil jeg blive ved med at kæmpe for klimaet. For al politik er klimapolitik.” Rasmus Nordqvist mener at der skal skabe et europæisk samarbejde, der bygger på et fundament af radikal, rationel og international humanisme. Nordqvist oplyser til Jyllands-Posten at klimakrisen kalder på fælles ansvar, og at det skal løse den strukturelt og politisk. “Vi skal gøre det let og billigt at gøre det rigtige for vores klima. Vi er alle sammen en del af løsningen, men ingen kan løse det alene,” siger han.
At trække Danmark ud af EU er en af de vigtigste mærkesager for den 34-årige Rina Ronja Kari, der for anden gang stiller op som spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU til valget om tre uger. “Danmark skal ud af EU, og vi er klar til en folkeafstemning i morgen. Den skal udskrives nu, men bør først afholdes om et år. Der er brug for et år til en grundig debat om alternativerne til et medlemskab, og vi mener, at borgerne skal involveres i dette ved en række borgerhøringer,” siger Rina Ronja Kari til Jyllands-Posten. Hun lader sig ikke skræmme af, at flere meningsmålinger efter Brexit balladen viser en historisk høj opbakning til det danske EU-medlemskab. “Jeg ser det som udtryk for, at danskerne er blevet forskrækket over den proces, der har været i Storbritannien. Det kan jeg godt forstå. Men grundlæggende skal man passe på med at tro, at man ved, hvad borgerne mener, før man spørger dem ved en folkeafstemning,” siger hun. En anden vigtig mærkesag for Kari er, at skabe mere åbenhed og gennemsigtighed om, hvad der foregår i EU og sikre en bedre kontrol med, hvad EU bruger penge på. Rina Ronja Kari oplyser, at den største udfordring ved at være EU-modstander i EU-systemet er, at fastholde den kritiske sans. “Man bevæger sig rundt i et system, som er besat af ekstremt EU-begejstrede mennesker, som hele tiden vil fortælle, hvor fantastisk det hele er,” siger hun.

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver den pensionerede gymnasielærer Bo Fink at den lave interesse for EU afspejler en sund skepsis over for en organisation, der iklæder sig demokratiske gevandter, men som i bund og grund er et teknokrati. Bo Fink opfordrer alle til at stemme og skriver blandt andet: “Ved seneste valg lå stemmeprocenten i hele EU pænt under 50, og fra valg til valg er tallet bare faldet og faldet. På EU-plan mangler parlamentet derfor demokratisk legitimitet. I Danmark går det dog en anelse bedre, men der er stadig langt op til de høje stemmeprocenter fra folketings- og kommunalvalg. Den lave interesse afspejler en sund skepsis over for en organisation, der iklæder sig demokratiske gevandter, men som i bund og grund er et teknokrati. [...] Dette er ikke ensbetydende med, at tilværelsen for en europarlamentariker er kedelig. Bestemt ikke. Der laves masser af politik i det lukkede rum, der defineres af EU-Kommissionen- Ministerrådet- EU-Parlamentet samt lobbyisterne. Men vi - vælgerne - er ligesom ikke med til festen. Det har ingen konsekvens, hvad vi diskuterer på vælgermøderne. EU-Kommissionens lovgivningskatalog afspejler ikke valgkampen, og vores repræsentanter har ikke mandat til at sætte dagsordenen. Dette er fastslået i EU'sgrundlov. [...] Jeg vil alligevel opfordre alle til at stemme. [...] Der er brug for det stærkest mulige beredskab til værn for EU-forbeholdene. Der kommer flere folkeafstemninger. Der er brug for at vælge øjne og ører i Bruxelles, der rettidigt kan sætte spotlys på planerne for dybere integration i EU.”

Information har ligeledes spurgt de danske spidskandidater til Europa-Parlamentets om hvad blandt andet den vigtigste opgave bliver for dem selv. Den vigtigste opgave i det kommende Europa-Parlament bliver for Enhedslistens Nikolaj Villumsen, at få sat turbo på den grønne omstilling i EU, hvor den vedtagne klimapolitik slet ikke er tilstrækkelig. Han mener, at målet for CO2-reduktioner skal hæves markant. Pernille Weiss fra De Konservative mener ligeledes at det er klimaet. “Det handler om grøn omstilling, energieffektivisering inklusive udnyttelse af overskudsvarme, cirkulær økonomi, kloge afgifter bl.a. med afgift på flybrændstof,” siger Weiss blandt andet. Jeppe Kofod fra Socialdemokraterne mener, at den vigtigste opgave i det kommende Europa-Parlament for han er, at fortsætte kampen mod international skatteunddragelse og hvidvask og udtaler: “Især at få tøjlet internetgiganter som Facebook, Google og Amazon, som tjener svimlende summer, men nærmest ingenting betaler i skat i Europa, herunder i Danmark.” De Radikales Morten Helveg siger til Information: “EU skal gå forrest og satse på 100 pct. vedvarende energi og markant bedre energieffektivitet, samtidig med at vi omstiller transportsektoren til elbiler og elektriske tog. Jeg foreslår konkret at, vi gør EU-støtten afhængig af, at man overholder de aftalte klimamål.”

Politiken bringer ligeledes en artikel om valget til Europa-Parlamentet, hvor de bringer et interview med Morten Helveg som gerne ser, at der blev mere EU, mere fællesskab og mere føderalisme. Til spørgsmålet 'Du har før sagt, at fremtidens EU skal have Macron som pennefører. Hvorfor?' svarer Helveg følgende: “Min gamle chef i Dansk Industri sagde altid, at skulle man tænke store tanker, så skulle man have luft til fusserne. Macron er et eksempel på en statsleder - desværre også en efterhånden ensom en af slagsen - der virkelig vil det fælles Europa. Der er nogle ting, vi europæere skal slås for, hvis vi vil bevare vores livsform i den fremtid, vi kigger ind i. Putin gør på daglig basis alt, hvad han kan, for at destabilisere Europa. Samtidig trækker Trump sig ud af de multilaterale aftaler, alt imens vi blot står og kigger på os selv. Det er vi fandengaleme nødt til at være bevidste om - også i Danmark, hvor vi slæber rundt på nogle håbløse forbehold.” Helveg mener at Europa skal være stærkere, på nogle punkter mere føderalt, og at de danske forbehold skal dø.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 1, 11, 12-13, 21; Information, s. 7-9; Politiken, s. 6

Andre EU-tophistorier: Prioriterede emner

Klima: Flydende amerikansk naturgas strømmer ind i Europa
Trods at naturgas er et fossilt brændstof, der udleder CO2, og miljøorganisationer har advaret mod den fracking, der bruges til at udvinde gassen fra USA's undergrund holder de europæiske kunder sig ikke tilbage. Faktisk er Europas import af amerikansk naturgas de seneste ni måneder eksploderet. Det skriver Jyllands-Posten. Gassen omdannes efter udvinding i USA til flydende form og sendes herefter blandt andet til Europa. Med til at sætte fart i den transatlantiske gashandel var et topmøde i sommer mellem USA's præsident, Donald Trump, og EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, der skulle udglatte en tilspidsende handelskonflikt mellem de to store markeder. På mødet blev det aftalt at EU-landene blandt andet skal købe mere flydende gas (LNG) af USA, og selv om handelskrigen fortsat truer, er forbrødringen indtruffet på gasområdet, viser nye tal fra EU-Kommissionen. ”Man troede, vi havde fundet al den olie og gas, der er i verden. Men innovation har ændret den konventionelle visdom,” siger den amerikanske energiminister, Rick Perry, der glæder sig over, at USA i dag er blevet nettoeksportør af naturgas, ikke mindst takket være Europa. Europæerne er interesserede, selv om den amerikanske gas er dyrere end den russiske, der leveres direkte via rørledninger til Europa. Rick Perry mener at det er fordi det er mere stabilt og trygt at handle med USA end Rusland. Perry oplyser også, at Europa af en anden grund bør være glad for amerikansk gas. “Vi driver prisen ned. Hvis amerikansk gas ikke var på markedet, så vil jeg gætte på, at I ville betale det dobbelte for den russiske gas,” sagde Perry torsdag på et møde i Bruxelles. EU-kommissær for energi Miguel Canete understreger, at naturgas vil være vigtig for EU's grønne omstilling, fordi den er renere end olie og kul. Børsen skriver at energiminister, Rick Perry, torsdag kom til Europa for at sælge naturgas til EU, der har Rusland som storleverandør. Russisk gas er billigere end den flydende gas som kommer fra USA. Men prisen er ikke alt, mener Perry. “Man får, hvad man betaler for. Hvis prisen er det eneste, man tænker på, så køber man måske heller ikke en BMW, en Mercedes eller en af de fine biler, der kommer fra EU. Så vælger man måske et billigere alternativ, som ikke er så pålideligt,” siger han og fortsætter: “Pointen er den samme med russisk gas. Spørg bare vores venner i Ukraine, hvad de siger til forsyningssikkerhed og pålidelighed. Den eksisterer måske ikke.”
Kilder: Jyllands-Posten, s. 14; Børsen, s. 24

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Tryghed, rimelighed og ordnede forhold
I en kronik i Berlingske skriver Lars Løkke Rasmussen, statsminister (V), Søren Pape Poulsen, justitsminister (K), og Anders Samuelsen, udenrigsminister (LA) følgende: ”Onsdag 10. april måtte det rumænske EU-formandskab opgive at få lempet reglerne for adgang til andre landes velfærdsydelser. Danmark havde sammen med en gruppe af lande blokeret for vedtagelsen. Det er meget positivt, at det er lykkedes at stoppe en aftale, der ellers ville åbne for lettere adgang til danske dagpenge. Det var en sag, hvor Danmark først stod alene. Men hvor vi nu er en gruppe af allierede lande, der trækker i samme retning. Det tegner godt for samarbejdet fremover i spørgsmål om velfærdsydelser. Og det er en positiv indgang til den rimelighedspolitik, som regeringen præsenterer fredag - 63 tiltag, der tilsammen skal sikre tryghed, rimelighed og ordnede forhold på det danske arbejdsmarked. En del er allerede gennemført, andet er helt nyt. Vi skylder danskerne at arbejde for rimelighed i det europæiske samarbejde - ikke mindst for at opretholde den stærke opbakning til EU. Danmark har enorme fordele af samarbejdet i Europa. Det ved danskerne. Når de bliver spurgt, om EU-medlemskabet er en fordel for Danmark, svarer otte ud af ti ja. EU-samarbejdet gavner os alle sammen. Her hører Danmark hjemme. EUs Indre Marked betyder, at varer og tjenesteydelser kan handles frit over grænserne uden told og bureaukratisk bøvl. Det Indre Marked understøtter mere end 500.000 danske arbejdspladser. Og det betyder, at en almindelig dansk familie har 65.000 kr. mere i lønningsposen hvert år. Det Indre Marked er uløseligt koblet til arbejdskraftens fri bevægelighed. Med den fri bevægelighed har alle EU-borgere ret til at finde arbejde i de andre medlemslande. Det giver Danmark kæmpe fordele. Sidste år bidrog medarbejdere fra andre EU-lande med 70 mia. kr. til den danske økonomi. [...] Det europæiske fællesskab har aldrig været vigtigere. I en urolig verden har Danmark brug for et stabilt internationalt samarbejde. Vi må insistere på, at større udsyn giver mere indsigt og gør os klogere på den verden, som vi er helt afhængige af. Og netop derfor må vi også holde fast i, at fælles regler skal hvile på sund fornuft og håndhæves ens i alle lande. Samarbejdet i Europa skal fungere efter hensigten: At skabe en bedre fremtid for os alle sammen.”
Kilde: Berlingske, s. 32-33

Økonomi: Dansk økonomi dikteres fra EU
Rina Ronja Kari medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU og spidskandidat til EP-valg skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten blandt andet: ”Kære Mette Frederiksen. Vil du love danskerne bedre velfærd eller blive i EU's stramme greb? Velfærden er presset, og folk går på gaden og protesterer: Forældre, pædagoger, sygeplejersker og lærere råber op. Dansk økonomi dikteres fra EU. Danmark er en del af finanspagten, som lægger stramme rammer for, hvad vi må, både hvad angår finansloven, kommunerne og regionernes budgetter. Vil du og socialdemokraterne noget med velfærden, skal vi udtræde af finanspagten og få magten tilbage over vores egen økonomi. Det er muligt at træde ud, og jeg opfordrer dig til at love danskerne et brud med EU's greb om dansk økonomi. Den budgetlov, som mange protesterer imod i øjeblikket, er en konsekvens af EU-lov. På den måde har EU's politik stor indflydelse på forældrenes, pædagogernes, sygeplejerskernes og lærernes kamp for bedre velfærd. Traktaten gælder for alle eurolande, men da vi har en euroundtagelse, var der ikke noget krav om, at Danmark skulle gå med.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 22

Institutionelle anliggender: EU er ingenting uden dig og mig
Dina Raabjerg, kandidat til EU for Det Konservative Folkeparti, skriver i et debattinlæg i Kristeligt Dagblad blandt andet: “Kærligheden til fædrelandet og den lokale identitet er stærk. Så stærk, at folk i generationer har valgt at dø i kampen for at beskytte deres hjem. Den kærlighed er også skyld i, at vi i dag har EU. Vi har lavet et tilvalg af EU i erkendelsen af, at det er her, vi bedst bevarer det, vi har kært: fred, velfærd, velstand og beskyttelse af vores natur og miljø. Ting, vi ikke kan klare selv, fordi vores liv og vores egn konstant påvirkes af andre. Men på samme måde, som at ønsket om at beskytte vores land er EU's fundament, er det også samarbejdets største svaghed. For det øjeblik, vi føler, at de andres interesser truer vores lokale dna, vil vi sætte hælene i. Og det vil vi også, hvis samarbejdet ikke kan levere på det, vi forventer. Vi så det netop med Brexit. En befolkning, der i stigende grad følte, at østeuropæeres og flygtninges rettigheder kom til at stå over deres egne. En følelse af, at netop de grupper truede deres kultur, velstand og identitet. Vi skal bruge Brexit som en anledning til at drøfte, hvordan vi leverer på det fælles. Og hvordan vi samtidig kan styrke det lokale ansvar og selvbestemmelse og den nationale identitet. Mit bud er, at vi skal begynde med at skrælle alle de opgaver væk, som landene selv kan klare, hvis de ellers vil.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 8

Interne anliggender: Marine Le Pen er - fortsat - en uhyrlig populist
Politikens journalist Peter Wivel skriver i en signatur følgende: ”Ingen så englevinger vokse ud på ryggen af franske Marine Le Pen, da hun i juni i fjor omdøbte sit stærkt belastede parti Front National til Rassemblement National - National Samling. Navneskiftet var intet sindelagsskifte, hvad Dansk Folkepartis Søren Espersen ellers gav udtryk for i medierne, da han for en uge siden modtog en hvidskuret Le Pen på Christiansborg. Sindelagsskiftet er helt på vores side. Nu kan vi modtage lederen af et af Europas mest rabiate nationalistiske og autoritære partier med åbne arme i de sale, hvor dansk folkestyre har hjemme. Le Pens besøg i København var endnu et bevidst og givetvis vellykket forsøg på at tilvænne os yderligere til en uhyrlig populisme og skubbe grænserne for det antagelige endnu længere ud over kanten. [...] Le Pen kræver folkeafstemning om landets EU-medlemskab. Hun vil ud af euroen, opsige Schengen-aftalen og internationale handelsaftaler, forlade Natosfælleskommando og øge forsvarsudgifterne til 3 pct. af landets bnp ( Trump kræver kun 2 pct.!). [...] Søren Espersen lod for en uge siden forstå, at DF aldrig vil samarbejde med antisemitter. Le Pen er da heller ikke udtalt antisemit som sin far. Men ved Espersen, at Marine Le Pen stadig er uønsket i Israel? Ved han, at Le Pen kræver 'patriotisk økonomi' og gør op med 'spekulationskapital', 'fremmede investeringer', 'pengemagt', 'feudal finans', 'ågerrenter' osv.? Når partilederen skal konkretisere disse uskarpe begreber, hjælper hun sine vælgere på vej med navne som Dominique Strauss-Kahn, Éduard de Rotschild eller Mathieu Pigasse, alle af velkendt jødisk oprindelse.”
Kilde: Politiken, s. 7

Migration: Franske ngo'er vil stoppe både til Libyens kystvagt
Otte franske og italienske humanitære organisationer har henvendt sig til en domstol i Paris for at tvinge den franske regering til at suspendere leverancen af seks fartøjer til den libyske flåde. Gummibådene skal bidrage til ”kampen mod den illegale indvandring”, hed det i februar, da det franske forsvarsministerium bekræftede aftalen. Ifølge Politiken mener de otte organisationer, at det giver kystvagten mulighed for i endnu højere grad end i dag at opbringe migranter på havet og føre dem tilbage til Libyen. “Med kampene i Libyen er migranterne endnu mere udsatte”, siger Jean-François Dubost, ansvarlig for programmet for beskyttelse af befolkninger i Amnesty Internationals franske afdeling, som er en af de otte organisationer. Det franske forsvarsministerium bekræftede franske mediers omtale af aftalen mellem Frankrig og Libyen 21. februar som er en forlængelse af EU's beslutning om at lade den libyske kystvagt overtage noget af overvågningen i en såkaldt ”eftersøgnings- og hjælpezone”, der tidligere blev koordineret fra Italien. EU bidrager blandt andet med infrastrukturer i Libyen, som skal effektivisere kystvagtens indsats. Erfaringerne viser, at den libyske kystvagt har begået en række fejl med tab af menneskeliv samt at behandlingen af migranter og flygtninge i lejre i Libyen er i modstrid med regler om menneskerettigheder. FN's mission i Libyen har derfor givet EU og EU's medlemslande følgende anbefaling. ”Vær sikre på, at hjælp eller samarbejde med den libyske kystvagt ikke indebærer tilbageføring af skibbrudne migranter eller flygtninge til libysk territorium.”
Kilde: Politiken, s. 13

Klima: Broen til fremtiden: Ny grøn alliance kræver klimahandling nu
Klimaindsatsen skal fylde mere på de danske arbejdspladser. Det mener en ny alliance bestående af nogle af Danmarks største fagforbund, forskernetværk og grønne organisationer som nu efterlyser politisk handling. I et debatindlæg i Politiken skriver Camilla Gregersen, formand for Danske Magisterforening, Reiner Burgwald, sektorformand i FOA, Mads Flarup Christensen, generalsekretær i Greenpeace Norden og Thomas Damkjær Petersen, formand for Ingeniørforeningen IDA følgende: ”Fagforbund, grønne organisationer og forskernetværk er fra i dag samlet i en alliance, vi har valgt at kalde Broen til Fremtiden. For undervisere, ingeniører, forskere og tekniske serviceassistenter har det tilfælles, at de dagligt færdes ude på de danske arbejdspladser og repræsenterer de danske arbejdstageres involvering i klimakampen. Løsningen på klimaproblemerne kræver nemlig nytænkning og samarbejde. Vi har fået nok af tom klimasnak, underordnede politiske diskussioner og manglende prioriteringer. Vi har efterhånden fået manet den mindste tvivl om, at klimaforandringerne er menneskeskabte, i jorden. I den Jord, vi skal sikre, at fremtidige generationer kan leve på. For klimaforandringernes påvirkning af miljøet sker med alarmerende høj hastighed og ændrer menneskers livsgrundlag og udviklingsmuligheder. […] Vores udgangspunkt er, at det haster med at få skabt fælles løsninger med baggrund i en god dansk tradition for at samarbejde på tværs. Klimaforandringerne påvirker ikke alene klima og miljø - de har også store konsekvenser økonomisk, socialt og sundhedsmæssigt. De rækker så langt ind i alle grene af samfundet, at alle brancher og sektorer skal med på den grønne vogn. I Broen til fremtiden har vi tilsammen den viden, der skal til for at understøtte ambitiøse klimamål. Derfor vil vi presse på for handling alle vegne. Vi tager udgangspunkt i FN's 17 Verdensmål og Paris-aftalens målsætning om at begrænse den globale temperaturstigningen til 1,5 grad. […] Et CO2-neutralt Danmark i 2040. Der skal være bindende delmål hvert femte år. Målsætningen om en nul-emissions-samfund er helt nødvendig, hvis vi skal leve op til Paris-aftalens hensigter om, at temperaturstigningerne skal begrænses til 1,5 grader. Lige nu lægger regeringen op til, at Danmark skal følge EU-Kommissionens anbefalinger om et nulemissions-samfund i 2050. Med den nuværende danske udledning - og hvis vi ser ud på resten af verden - er 2040 et mere ansvarligt bud på, hvornår Danmark skal være CO2-neutral.” Indtil videre består Broen til Fremtiden af 11 faglige organisationer og 5 grønne ngo'er og forskernetværk.”
Kilde: Politiken, s. 5

Udenrigspolitik: De væltede en diktator. Men kan de modstå Saudi-Arabien pres?
I fem måneder har hundredtusinder af sudanere besat gader og pladser over hele landet. De er blevet beskudt, anholdt og tortureret, men har ikke fraveget deres principper om ikke at anvende vold. Med den strategi er det lykkedes at tvinge militæret til at afsætte diktatoren Omar al-Bashir, som havde ledet landet gennem 30 år. Men Politiken skriver at den junta, som er trådt til i stedet, har ikke vundet demonstranternes tillid. Juntaen lover demokratiske valg og politiske reformer, men vil ikke lade civile politikere styre overgangsprocessen. Sara Abdelgalil, som er talskvinde for Den Sudanske Forening af Professionelle oplyser til Politiken, at “tonen har ændret sig i Europa. Man er ikke længere bekymrede over udviklingen, men bakker op om vores krav om, at det er civile, som skal lede regeringen i en overgangsperiode. Denne moralske støtte er vigtig for os, men vi har brug for mere end det.” Både USA og EU har meldt ud, at de mener, militærjuntaen bør overlade magten til civile. Der er dog intet der tyder på, at vestlige nationer er villige til at engagere sig i samme omfang, som de tidligere har gjort i forbindelse med fredsforhandlinger i Sudan. I de senere år har både Europa og USA plejet forbindelser til regimet i Khartoum. For Europa handler det primært om migration. Sudan er blevet en vigtig partner i EU's forsøg på at bremse menneskesmugling i Afrika, og det har mindsket villigheden til at kritisere regimet.
Kilde: Politiken, s. 10

Beskæftigelse, vækst og investeringer: EU uddeler togbilletter
Europa-Kommissionen meddelte i går, at den udbyder 20.000 rejsekort som sker ved lodtrækning. Ekstra Bladet skriver at unge indtil den 16. maj 2019 kan søge om et rejsekort, der giver adgang til 30 dages rejse i Europa i en periode på et halvt år fra 1. august 2019. Rejserne skal fortrinsvis foregå med tog, men det er også muligt at tage færge og bus. B.T. Metro skriver at det koster 120 millioner kroner, og at kritikere kalder det for 'bestikkelse' for at få nye EU-tilhængere.
Kilde: Ekstra Bladet, s. 10; Politiken, s. 9 B.T. Metro, s. 17

Det digitale indre marked: IT-giganter presses til ny praksis om privatliv - milliardbøder truer
De amerikanske teknologigiganter kæmper fortsat med voldsommere kritik, stribevis af lækager af personlige data og ikke mindst politiske trusler om indgreb og bøder i milliardklassen. Med Google og Facebook i spidsen har giganterne travlt med at vise, hvilke personlige data de samler ind om både brugere og ikke-brugere, samt at de behandler dem ordentligt. “Der er tegn på, at en bevægelse er i gang, hvor politikere, regulatorer og forbrugere ikke vil finde sig i dette mere. Det er rigtigt fint, at Google og Facebook bevæger sig i en god retning og gør noget, men det er slet ikke nok,” siger Pernille Tranberg, der er dataetisk rådgiver og medstifter af DataEthics.eu til Berlingske. EU's indførelse i maj 2018 af skrappere databeskyttelsesregler har også sat skub i udviklingen. EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, har slået hårdt ned på teknologigiganternes dominans og indsamlingen af viden om brugerne. Blandt andet gav det franske datatilsyn i januar i år Google den første store bøde på 50 millioner euro for overtrædelse af EUs opstrammede databeskyttelsesregler på grund af mangel på gyldigt samtykke til indsamling og brug af data.
Kilde: Berlingske, s. 10-11

Retlige anliggender: Ellemann-Jensen sover i timen
Både Børsen og Berlingske bringer et debatindlæg af Rina Ronja Kari, spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU, som blandt andet skriver: ”Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) har fuldstændig ret, når han siger, at EU er alt for langsom, når det kommer til at beskytte os mod skadelig kemi, i dette tilfælde i børnelegetøj. Det har jeg og Folkebevægelsen mod EU sagt igen og igen. Og nu gør jeg det gerne endnu en gang. Jakob Ellemanns løsning på problemet er at skrive et brev til en EU- kommissær for Industri- og Indre Marked, hvor han beder hende gøre det bedre fremover. [...] Danmark kan ikke vente på EU. Vi kan ikke spille hasard med vores helbred, og vi bliver nødt til at bestemme selv, når EU ikke kan beskytte borgerne. Sandheden er jo, at vi er bundet på hænder og fødder af EUsregler. Regler, der er lavet for at tage hensyn til kemikalieindustrien og dens mange lobbyister, snarere end for at beskytte folkesundheden. EU-Kommissionen har siden 2014 godkendt samtlige 82 ansøgninger fra virksomheder, der har ønsket at anvende ellers forbudte kemikalier fra EU'skandidatliste over særligt problematiske stoffer. EU-Domstolen har fastslået, at Kommissionen systematisk har undladt at undersøge, om der findes bedre alternativer, inden man gav grøn lys til virksomhederne. Det er selvsamme EU-Kommission, som Jakob Ellemann-Jensen nu henvender sig til i håb om en løsning for danske børnefamilier. [...] Så kære Jakob Ellemann-Jensen: Vågn op! Danmark kan og skal gå forrest, alt andet er uansvarligt.”
Kilde: Berlingske, s. 35; Børsen, s. 2

Det digitale indre marked: Aktører: Nej, Rina Ronja Kari, vi er ikke gamle mænd, der ikke forstår nettet
I et debatindlæg på Altinget skriver Anna Lidell, Louise-Marie Törnqvist og Lena Brostrøm, henholdsvis formand for DJBFA – Danske Komponister og Sangskrivere, medlem af bestyrelsen for Musikforlæggerne i Danmark og formand for Dansk Artist Forbund følgende: ”Før påske havde Rina Ronja Kari, europaparlamentsmedlem for Folkebevægelsen mod EU, et debatindlæg i Altinget om det nyligt vedtagne copyrightdirektiv. De nye regler for onlineplatformes ansvar for ophavsretskrænkelser får betydning for techgiganter som Google, der ejer Youtube, og Facebook. Rina Ronja Kari skriver, at reglerne vil medføre censur, og hendes hovedpointe i indlægget synes at være, at direktivet er vedtaget, fordi "gamle mænd i jakkesæt" ikke forstår, hvilken betydning internettet har for demokratiet. Dette er et besynderligt argument. Hvad har alder og køn med sagen at gøre? Rina Ronja Kari synes at ligge under for forældede stereotype forestillinger. [...] Vi er nu på vej til at gøre op med denne historiske uretfærdighed, der har bidraget til at skabe fundamentet for nogle af verdens største firmaer. Google og Facebook skal fremover i højere grad end i dag respektere kunstnernes ophavsret. Det, synes vi, er godt for vores medlemmer og for samfundet. Det er et demokratisk fremskridt, fordi internetvirksomhederne nu skal følge den lovgivning, som folkevalgte politikere har vedtaget, og ikke bare virksomhedernes egne, skjulte retningslinjer. Det nye direktiv går ikke ud over borgerne, tværtimod. Hvor det i dag er borgernes eget ansvar, hvis de uploader noget indhold på en platform, som viser sig at krænke andre ophavsrettigheder - det vil sige, at de risikerer sagsanlæg - bliver det fremover onlineplatformenes ansvar.”
Kilde: Altinget

Klima: Nord Stream 2 klager over Energistyrelsen
Energistyrelsen afkrævede i april Nord Stream 2 en ny ansøgning om en linjeføring sydøst om Bornholm, inden styrelsen vil tage stilling til selskabets eksisterende ansøgning om en linjeføring nordvest om øen. ”Denne appel siger, at beslutningen er ugyldig. Den skal derfor annulleres, så Energistyrelsen uden forsinkelse fortsætter med at behandle tilladelsen til den nordvestlige rute,” skriver Nord Stream 2 i en mail. Jyllands-Posten skriver, at gasledningen oprindelig skulle være færdig ved udgangen af 2019, men den afventer stadig grønt lys fra Danmark. Sikkerhedspolitikken står centralt i sagen, da rørledningen kan styrke Ruslands indflydelse i Europa. Den lange sagsbehandling i København vækker dog glæde i både Washington og Bruxelles. Præsident Donald Trump har flere gange kritiseret europæernes accept af Nord Stream 2, fordi den kan styrke Rusland. Torsdag besøgte Trumps energiminister, Rick Perry, Bruxelles, og han udtalte at han var særdeles godt tilfreds med Danmarks håndtering af Nord Stream 2. EU har også noteret den danske ageren. På et offentligt møde i april fortalte EU-Kommissionens vicegeneraldirektør for energi, Klaus-Dieter Borchardt, om Ukraines forhandlinger med Rusland om prisen for at sende gas gennem Ukraine. Nord Stream 2 skal hjælpe Rusland til at sende gas til EU uden om Ukraine. “Forsinkelsen betyder, at Ruslands Gazprom får brug for at sende gas via Ukraine for at møde sine forsyningsforpligtelser til kunder i EU efter 2019,” sagde Borchardt blandt andet.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 4

Institutionelle anliggender: Britisk vækkelse
Weekendavisen skriver at mange briter har udviklet stærke holdninger til Brexit og Europa siden folkeafstemningen i 2016. Faktisk er der ikke længere blot tale om en holdning, vurderer professor Sara Hobolt fra London School of Economics, der forsker i valg, folkeafstemninger og politiske holdninger. Siden EU- afstemningen har Brexit indtaget så vigtig en plads i mange briters liv, at ”folk nu identificerer sig selv på den måde, de stemte i 2016”, fortæller hun. Desuden er antallet af briter, der identificerer sig med et politisk parti, faldet. Kun én ud af 16 briter har i dag ikke en Brexit-identitet, mens flere end hver femte brite siger, at de ikke har en parti-identitet. En udvikling, der har skabt dyb bekymring hos de to store partier, det konservative regeringsparti og Labour-partiet, forud for denne uges lokalvalg i store dele af Storbritannien og europaparlamentsvalget den 23. maj. ”Lige nu er Brexit-identiteten en skillelinje, som er vigtigere end skillelinjen mellem De Konservative og Labour. Det betyder mere for folk, hvordan partierne forholder sig til EU-spørgsmålet, end hvordan de forholder sig til noget andet spørgsmål. Og det vil vi komme til at se i europaparlamentsvalget, hvor der helt sikkert vil være mange, som flytter sig fra de partier, de normalt stemmer på,” siger Sara Hobolt. Nigel Farages Brexit-parti på højrefløjen, ser ifølge den seneste YouGov-måling ud til at kunne ende som vinder af europaparlamentsvalget med 28 procent af stemmerne. Ikke mindst fordi det nye remain-parti Change UK vil bidrage yderligere til splittelsen af remainfløjen, der også tæller Liberaldemokraterne og De Grønne. Samlet set står de til at få 27 procent af stemmerne.
Labour - der officielt støtter en ny folkeafstemning, men kun hvis partiet ikke kan få en blød Brexit igennem, står til at få 22 procent, kan De Konservative se frem til et katastrofalt valg, hvor målingen forudser, at de kun får 13 procent af stemmerne.
Professor Hobolt forklarer, hvor dybe følelserne er blevet blandt de britiske vælgere: “For at der skal være tale om en social identitet og ikke bare en holdning, skal man selv identificere sig med en gruppe. Man skal sige, at 'Jeg føler mig som remainer eller leaver'. Og man skal være villig til at tale om 'dem' og 'os'. Begge dele finder vi i vores forskning,” siger Hobolt om et helt nyt fænomen i britisk politik: den proeuropæiske vælger. Storbritannien er ofte blevet omtalt for sin lunkne tilgang til det europæiske samarbejde. Men Weekendavisen skriver at hvad der er helt nyt i Storbritannien, er eksistensen af en proeuropæisk bevægelse og partier, hvis medlemmer åbent og passioneret taler om det positive, som medlemskabet af EU har bragt med sig. ”Der har aldrig været en europæisk bevægelse i dette land; der var aldrig europæiske flag i gaderne eller nogen oprigtig entusiasme - ud over det vi har set i de seneste tre år,” siger den tidligere britiske EU-ambassadør Ivan Rogers, som tilbage i januar 2017 sagde op i protest mod regeringens manglende vilje til at lytte til hans mangeårige ekspertise.
Kilde: Weekendavisen, s. 9

Institutionelle anliggender: Viktor Orbáns Ungarn
Ungarns premierminister, Viktor Orbán, mener, at Europa-Parlamentets konservative EPP-gruppe bør skabe en alliance med populistiske og nationalistiske grupper efter EU-valget. “EPP er ved at begå selvmord og binde sig selv til venstrefløjen,” siger han i et interview med den italienske avis La Stampa. Jyllands-Posten skriver at Orbáns eget Fidesz-parti i marts blev suspenderet fra EPP-gruppen grundet flere stridigheder, blandt andet at har han indskrænket ytringsfriheden i Ungarn og gjort det ulovligt at hjælpe flygtninge og migranter. Jyllands-Posten skriver at ifølge EU-kommissær Margrethe Vestager har Ungarn problemer med akademisk frihed, pressefrihed og måden, domstolene fungerer på. Sådan sagde Margrethe Vestager, inden hun onsdag gik på talerstolen til en proeuropæisk march i Ungarns hovedstad, Budapest. Ifølge EU-Kommissionen og EU-Parlamentet udgør en række reformer direkte brud på de løfter, man afgiver, når man bliver medlem af unionen. Det er ifølge Vestager “afgørende” at yde et bidrag til landets liberale opposition, der bekæmper reformerne og EU-kritik “der ikke har rod i sandheden.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 11, 14

Institutionelle anliggender: ”Europa-Parlamentet er absolut ikke længere et Mickey Mouse-Parlament”
”Mickey Mouse-parlamentet.” Så nedladende skal den britiske premierminister Margaret Thatcher have betegnet Europa-Parlamentets magt i starten af 1980'erne. Det skriver Information. I dag er parlamentet ”medlovgiver” på omkring 90 procent af al ny EU-lovgivning, herunder områder som asylret, forbruger- og miljøbeskyttelse. Det foregår i øjenhøjde med Rådet for den Europæiske Union, som parlamentet også vedtager EU-budgetterne sammen med. EU-budgetterne lyder på flere hundrede milliarder kroner og sætter rammerne for afgørende områder som Europas landbrugs og miljøpolitik. Der bliver dog påpeget fra flere sider at der er et demokratisk underskud i det EU, der siden grundlæggelsen især har været drevet af økonomi. En af dem er den tyske sociologiprofessor og mangeårige leder af Max Planck-Instituttet for socialforskning, Wolfgang Streeck, som blandt andet angriber den manglende tredeling af magten i EU. “Vi har et Europa-Parlament uden lovgivende initiativret (den ligger ved Det Europæiske Råd), uden bestemmelsesret over forfatningen (den består af ufatteligt komplekse mellemstatslige traktater og præcedensdomme fra EU-domstolen), og uden mulighed for at vælte regeringen (som ligeledes består af Det Europæiske Råd). Den udøvende og den lovgivende magt er altså samlet på ét sted,” skrev Streeck for nylig i avisen Die ZEIT. Moritz Fessler, der forsker i europæisk integration ved Europa-Universitet Viadrina i Frankfurt an der Oder er dog ikke enig. Han mener at Europa-Parlamentet allerede spiller en meget stor lovgivende rolle. Moritz Fessler peger på aktuelle tiltag som beskatning af digitale koncerner og parlamentets stramning af CO2-grænseværdierne for bilindustrien. Derfor mener han heller ikke, at Europa-Parlamentet skal lade sig skræmme af Dansk Folkepartis nye EU-alliancepartnere i tyske Alternative für Deutschland, franske Rassemblement National, italienske Lega og polske PiS. Tværtimod bør parlamentet styrkes. ”Vi må tilpasse magtdelingen mellem EU-institutionerne. En mulighed kunne på sigt være at give Europa-Parlamentet en fuld lovgivende initiativret,” siger Moritz Fessler. Lederen af den europæiske tænketank European Council of Foreign Relations (ECFR) i Berlin, Josef Janning afviser ideen om at udvide Europa-Parlamentetskompetencer. ”Men Europa-Parlamentet kunne være bedre til med debatter og høringer at åbne for nye politiske emner og vise Europa-Kommissionen og Europa-Rådet, at her er et behov for politisk handling - altså en stærkere initiativfunktion. Parlamentet kan i praksis ikke vælte Europa-Kommissionen, men de kunne kigge Europa-Kommissionen mere kritisk i kortene. I dag hedder det, at vi under ingen omstændigheder må beskadige eller svække EU og unionens institutioner - det er en taktisk position i Europa-Parlamentet, som man med god ret kan kritisere,” siger Josef Janning som mener, at Europa-Parlamentet er et yderst magtfuldt organ.
Kilde: Information, s. 6-9

Interne anliggender: "Viktor Orbán har større ambitioner end at være premierminister i et mellemstort EU-land"
Ungarns kontroversielle premierminister, Viktor Orbán, står til endnu en storsejr ved det kommende europaparlamentsvalg, som han selv kalder for et afgørende slag om kontinentets sjæl og fremtid. Altinget skriver at Katalin Cseh er Ungarns spidskandidat til europaparlamentsvalget for det nye ungarske oppositionsparti Momentum, en pro-europæisk, progressiv og socialliberal bevægelse, der kæmper for bedre forhold til migranter og stærkere demokratiske institutioner i et land, der har en regering, som i de senere år har udmærket sig ved at føre en politik med det kategorisk modsatte formål. Spørgsmålet er om det nye progressive hipsterparti kan drille Europas stærke mand?
Kilde: Altinget