Fredag den 31. august

Tophistorier

Trump har vækket de europæiske søvngængere
Sikkerhedspolitik og NATO fylder i dagens mediebillede. Berlingske bringer en analyse af Lykke Friis, tysklandskorrespondent og tidligere energi- og klimaminister og prorektor for Københavns Universitet. Hun skriver blandt andet: “I en stor artikel i Handelsblatt har Tysklands udenrigsminister Heiko Maas (SPD) sat ord på den nye, fælles ambition. […] Kort sagt: Svaret på ‘America First’ og det, Emmanuel Macron kalder landets ‘aggressive isolationisme’, skal være ‘Europe United’. […] At de to lande er i fuld sving med at konkretisere Plan C, fremgik med al tydelighed af Macrons tale til ambassadørerne i starten af ugen. Først annoncerede han, at han ‘inden for de kommende måneder’ vil fremlægge et konkret udspil til en styrkelse af Europas forsvar. Udspillet vil bl.a. fokusere på EUs ‘musketered’ (art. 42, stk. 7 i Lissabontraktaten), om at EU-landene skal komme hinanden til undsætning i tilfælde af et angreb. Indtil videre har europæerne tillagt NATOs artikel 5, der handler om, at et angreb på ét land er et angreb på dem alle, den altafgørende betydning. Men med Trump er der kommet usikkerhed om, hvorvidt amerikanerne vil leve op til deres forpligtelser. Macron mødes med kansler Merkel i starten af september, hvor pennen for alvor skal sættes til papir.” Weekendavisen bringer en kommentar af Mikkel Vedby Rasmussen, professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Han skriver blandt andet: “Tiden er kommet til en radikal revurdering af tysk sikkerhedspolitik, skrev professor Christian Hacke i Die Welt efter topmøderne i Bruxelles og Helsinki (29. juli 2018). […] Ifølge Hackes analyse er truslen fra Rusland og ustabiliteten i Mellemøsten et spøgelse, som går gennem Europa og tvinger tyskerne til at erkende, at de står alene. Den erkendelse afspejler sig i de nye initiativer om forsvarsintegration i EU, PESCO, som i praksis er et samarbejde mellem Tyskland og udvalgte europæiske lande om at udvikle forsvarsteknologi.” Samme avis bringer en analyse af Lars Hovbakke Sørensen, adjunkt, ph.d. Professionshøjskolen Absalon, som fortæller, at det historisk neutrale Sverige i de senere år nærmet sig tanken om et NATO-medlemskab. Han skriver blandt andet: “Hvorfor har politikerne i alle de fire gamle borgerlige partier så - i modsætning til de store flertal af finske politikere - i de seneste år valgt at ændre kurs, så de nu går fuldtonet ind for svensk medlemskab af NATO? Det er der flere grunde til. For det første har Sverige ikke de samme voldsomme nyere historiske erfaringer med Rusland, som Finland har. Derfor reagerer de svenske politikere anderledes på de seneste års øgede russiske militære aktiviteter og krænkelser af luftrummet i Østersøregionen, end de finske politikere gør. I Sverige er den naturlige reaktion hos mange, at man bedst kan gardere sig mod fremtidig russisk aggression ved at melde sig ind i NATO, mens de fleste finske politikere frygter, at et sådant skridt ville være en unødig provokation af Rusland.” Slutteligt beretter Politiken, at NATO’s nye hovedkvarter muligvis skal opkaldes efter den netop afdøde amerikanske senator John McCain. “Vi tror på, at den transatlantiske alliance er en hjørnesten i en stabil, fredelig og fri verden. Få ting symboliserer alliancen og de varige fordele af et amerikansk globalt lederskab mere tydeligt og levende end John McCains liv og arbejde,” lyder det således fra de tre tidligere generalsekretærer, danske Anders Fogh Rasmussen, britiske George Robertson og spanske Javier Solana, der bakker op om forslaget fra det britiske parlamentsmedlem Tom Tugendhat.
Berlingske, s. 13; Weekendavisen, s. 8-9, 12; Politiken, s. 2 (31.08.2018)

Prioritede historier

Nye reformer og flere udlændinge skal sikre væksten
Berlingske skriver, at Dansk Byggeri og Dansk Industri ønsker at den danske regering åbner for en øget tilgang af udenlandsk arbejdskraft. “Det er elektrikere, smede, mekanikere, der er størst behov for i virksomhederne, og det er også de faglærte, hvor ledigheden er helt i bund. Det er derfor nødvendigt at se på, om vi kan hente nogle flere dygtige faglærte uden for EU,” siger underdirektør i DI, Steen Nielsen, og fortsætter: “Vi skal have sat beløbsgrænsen ned, så vi kan hente mere udenlandsk arbejdskraft fra landene uden for EU.” Arbejderbevægelsens Erhvervsråd mener dog ikke, at der med 17 millioner ledige i EU er for få hænder. “EU har vurderet, at vi på grund af de reformer, vi allerede har gennemført, har udsigt til den højeste beskæftigelse i EU,” siger Erik Bjørsted, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Weekendavisen har talt med cheføkonom Anders Borup Christensen fra Dansk Arbejdsgiverforening, og herfra lyder det, at det ikke er virksomhederne, der ikke vil hente arbejdskraft fra resten af EU, men europæerne, der ikke vil arbejde i Danmark. “En gennemgang af CV'er i den europæiske jobportal EURES viser, at kun 5300 personer ønsker at arbejde i Danmark,” siger Anders Borup Christensen og konkluderer: “Så selvom der i dag er omkring 18 millioner ledige europæere, er der ikke mange, der stiller sig til rådighed for et job i udlandet.” Børsen bringer et debatindlæg af Andreas Enghoff, cheføkonom, Lederne. Han skriver blandt andet: “I OECD's rapport ‘International Migration Outlook 2018’ oplistes en række lande, der på forskellig vis har gjort det lettere for ikke-EU-borgere at slå sig ned og arbejde i Europa. Blandt dem er Litauen, hvorfra arbejdskraften i mange år ellers er kommet strømmende til blandt andet Danmark. Litauen har indført hurtigere sagsbehandling for fagfolk fra de grupper, der vil arbejde i landet, mens andre lande som Bulgarien og Letland har udvidet listen over kvalifikationer, der godtages for at få arbejdstilladelse. Frankrig har valgt at indføre et såkaldt talentpas med det formål at tiltrække dygtige og højt kvalificerede medarbejdere inden for 12 kategorier, mens Finland har vedtaget et ‘Talent Boost’-program med det formål at tiltrække internationale talenter og skabe værdi for finske virksomheder.”
Berlingske, s. 8-9; Weekendavisen, s. 6; Børsen, s. 2 (31.08.2018)

Macron får franske hug for ros til dansk model
Politiken skriver, at den franske præsident Macrons ros til det åbne danske samfund og kritik af dovne franskmænd under sit Danmarksbesøg har udløst voldsom vrede i Frankrig. Macrons roste Danmark som modstykke til den lukkede samfundsmodel, som Ungarns Viktor Orban, italienske Matteo Salvini, Sverigedemokraterna og andre vil fremme i Europa, men i Frankrig er der overvejende blevet bidt mærke i, at han har gjort sig morsom på sit hjemlands bekostning: “Som sædvanlig foragter han franskmændene, når han er i udlandet. Gallerne vil glæde sig til at svare på hans arrogance og foragt,” siger således Marine Le Pen fra partiet Rassemblement National, mens samme toner lyder fra centrum-højre og det yderste venstre. I det hele taget har det været en vanskelig indenrigspolitisk uge for Macron. Information skriver, at Macron har fået et “kæmpe problem”, efter Nicolas Hulot, der var minister for økologisk omstilling og solidaritet, tidligere på ugen sagde sin stilling op på direkte radio. Hulots “blotte tilstedeværelse har malet Macrons projekt grønt. Hulot har været et symbol, og nu er hans afgang blevet det samme,” skriver Information. Weekendavisen bringer en kommentar af avisens Frankrigskorrespondent, Aske Munk. Han skriver blandt andet: “Hvad der skulle have været en idyllisk charmeoffensiv for den galliske statsleder, der så frem til at spejle sig i danskernes selvglæde over hans erklærede fascination af den danske model, led et overraskende knæk, da Frankrigs folkekære minister for økologisk omstilling, den tidligere tv-vært Nicolas Hulot, i et live-radiointerview meddelte, at han kvittede posten. ‘Jeg kan ikke lyve for mig selv længere,’ sagde Hulot, der erkendte, at Macrons ambitiøse løfter for miljø- og klimapolitikken ikke ser ud til at blive indfriet i en overskuelig fremtid. Præsident Macron erklærede, at han netop havde engageret Hulot, fordi han var sin egen herre og ikke lod sig styre - og talte så i øvrigt ufortrødent videre i storladne vendinger om nødvendigheden af en radikal miljø- og klimapolitik, som om han ikke havde ænset, at kanariefuglen så at sige havde forladt buret i kulminen i protest. Og det er og bliver et kæmpemæssigt slag i ansigtet på hele præsidentens grønne omstilling, som er et af hans kernepunkter. Og det er langtfra den eneste af Macrons hjertesager, der risikerer at løbe ind i problemer. Hans ihærdige indsats for at omkalfatre det notorisk rigide franske arbejdsmarked efter dansk forbillede kan også få det svært.”
Politiken, s. 9; Information, s. 8-9; Weekendavisen, s. 10 (31.08.2018)

Arbejdsmarkedspolitik

ITD-spin skaber muddermyter om vejpakken
Altinget bringer et debatindlæg af Jan Villadsen, formand for 3F Transport. Han skriver blandt andet: “ITD påstår, at regler om udstationering betyder, at chauffører og transportvirksomheder skal forholde sig til det, de kalder ‘national særlovgivning’, hver gang en chauffør krydser en grænse. ITD klager med det over, at EU-Kommissionens udspil til nye regler giver nogle udfordringer. Men ITD's eneste løsning er, at der slet ikke skal være regler - men i stedet frit spil for, om lønnen skal være bulgarsk, rumænsk eller ungarsk, når der køres gods mellem Danmark og Sverige eller mellem Tyskland og Frankrig. ITD kommer ikke selv med et eneste konstruktivt forslag til forbedringer af EU-Kommissionens udspil eller andre forslag til kompromiser.”
Altinget (31.08.2018)

Institutionelle anliggender

Medicinalfirmaer bygger medicinlagre for at sikre britiske patienter, hvis Brexit ender uden aftale
Et hårdt Brexit kan betyde store forsinkelser ved tunnelen mellem Storbritannien og Frankrig, i tilfælde af at toldtjek bliver indført. Den britiske regering overvejer derfor at omdanne 21 km motorvej til parkeringspladser for ventende lastbiler. Medicinalvirksomheder som ALK-Abelló og Sanofi transporterer sine produkter til det britiske marked gennem tunnelen, og også Lundbeck gør sig nu klar til at sikre patienterne efter et muligt kollaps i Brexit-forhandlingerne. “Vi følger situationen tæt og har en dialog med vores distributører om hurtigt at kunne lægge flere varer ind med kort varsel, hvis det skulle blive nødvendigt,” siger pressechef Mads Kronborg. Den britiske regering er særligt bekymret over forsyningerne af astmamedicin og radioaktive isotoper til strålebehandling af kræft, da store dele af disse kommer fra EU-landene.
Børsen, s. 28-29 (31.08.2018)

Interne anliggender

Robotter kan true valget i Sverige
Politiken skriver, at en analyse foretaget af det svenske civilforsvars forskningsenhed viser, at antallet af automatiserede twitterkonti, der kan have til hensigt at påvirke de svenske vælgere, er steget markant op til valget. De svenske myndigheder er særligt opmærksomme på Rusland efter landets forsøg på at påvirke valgene i Frankrig, Holland og USA, og i marts advarede de svenske myndigheder om, at Rusland forsøgte at udbrede historier om problemer med indvandring og kriminalitet for at skabe splittelse blandt svenskere og i EU.
Politiken, s. 4 (31.08.2018)

Klima

Halogenpærer forbydes i EU
Fra på lørdag bliver halogenpærer forbudt i hele EU. Det skriver Weekendavisen. Pærer, der allerede er i brug, må dog gerne bruges færdig, ligesom butikkerne også gerne må sælge deres restlager. Fremover skal EU-borgere benytte sig af LED-pærer, som har et energiforbrug, der svarer til en femtedel af halogenpærens. EU forventer, at forbuddet vil begrænse udledningen af CO2 med 15 millioner ton om året.
Weekendavisen, s. 4 (31.08.2018)

Konkurrence

Fremover kan du bedre regne med elbilernes rækkevidde
Jyllands-Posten skriver, at det fremover bliver lettere at gennemskue, hvor langt elbiler kører på en opladning. Nye EU-krav betyder nemlig, at rækkevidden skal opgives efter den mere retvisende WLTP-norm frem for den kendte NEDC-norm, hvilket betyder, at den rækkevidde, som bilproducenterne skal opgive, falder til et niveau, der mere nærmer sig det, man vil opleve i praksis. De nye krav træder i kraft fra 1. september i år. WLTP-normen gælder også for brændstofforbruget for konventionelle biler, og der er derfor opstået flaskehalse ved de europæiske testcentre, hvor en række bilproducenter står i kø for at få alle modellerne certificeret efter den nye norm, der suppleres af krav om praktiske målinger i trafikken, der er en del af den nye euro 6d-standard, skriver Jyllands-Posten.
Jyllands-Posten, s. 4, 6-7 (31.08.2018)

Landbrug

‘Kammuslingekrig’ raser i Den Engelske Kanal
Politiken skriver, at 3540 franske fiskerbåde med stenkast og røgbomber mandag satte sig for at tvinge britiske fiskere væk fra et område med kammuslinger cirka 22 kilometer fra Normandiets kyst. Fransk lovgivning tvinger de franske fiskere til at sætte fiskeriet på pause fra 15. maj til 1. oktober for at beskytte bestanden, mens briterne ikke er underlagt begrænsninger.
Politiken, s. 16 (31.08.2018)

Migration

EU har underskrevet mange fatale traktater
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Tim Pallis, medlem af Dansk Samling. Han skriver blandt andet: “Der kom ikke meget ud af det ‘enormt vigtige’ EU-møde tidligere på sommeren. Den tyske indenrigsminister, Seehofer, fik det meste igennem. Ellers var han nemlig gået, hvilket havde udløst endnu et valg - til gavn for det EU-kritiske AfD-parti. Den tyske kansler fik stækket sine vinger endnu engang, fordi hun tænker mere på magten og EU's ‘eurabia’- og EU-afrika-politik. EU har underskrevet for mange fatale traktater med arabiske og afrikanske lande siden det berømte møde i det kolde Bella Center i 1973. Nu kan det være nok. EU hverken evner eller ønsker at begrænse migrantstrømmen.”
Jyllands-Posten, s. 23 (31.08.2018)

Italien vil have rotationsordning
Politiken skriver, at den italienske regering vil opfordre EU til at indføre en rotationsordning, hvor migranter og flygtninge, der bliver samlet op i Middelhavet, sættes i land i forskellige europæiske havne. Som reglerne er nu, bliver alle migranter sat i land i italienske havne.
Politiken, s. 7 (31.08.2018)

Udviklingsbistand er ikke en popularitetskonkurrence
Altinget bringer et debatindlæg af Christian Friis Bach, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp. Han skriver blandt andet: “Vi ser i disse år et stort pres for at lade bistanden være dikteret af sikkerhedspolitik eller blive brugt til at beskytte grænser, modvirke migration eller sende afviste asylansøgere hjem. Eller idéen om at bruge så meget af bistanden som muligt på flygtningemodtagelse i hjemlandet. Det er bekymrende, og det er kortsigtet. Der er for eksempel bestemt gode elementer i EU’s trust fund for Afrika. Men de tre milliarder euro er taget fra EU’s udviklingsramme, og heraf har Niger modtaget knap 190 millioner euro, hvoraf 50 procent er gået til sikkerhed og grænsekontrol. Det er blot ét eksempel. […] I Libyen har midler fra EU lande gjort det lukrativt for tidligere militser at ernære sig ved at drive detentionscentre uden skyggen af beskyttelse. Det fører til alvorlige overgreb og menneskerettighedskrænkelser, og det kan også føre til yderligere konflikt og ustabilitet på sigt. […] Det mindste, EU-landene kan gøre, hvis der gives støtte til at lukke grænser eller ruter, er at sikre, at vi samtidig beskytter de mennesker, der strander undervejs og udsættes for overgreb.”
Altinget (31.08.2018)

Vil have soldater på EU’s grænser
BT Metro skriver, at Østrig, som i dette efterår har formandskabet for EU, foreslår, at soldater skal bidrage til at bevogte og sikre EU’s grænser mod illegal indvandring. Foreslaget blev fremlagt af den østrigske forsvarsminister, Mario Kunasek, på et EU-forsvarsministermøde i Wien torsdag. Tyskland er imod nabolandets plan, der går ud på at udstationere soldater i en midlertidig periode, indtil Frontex er nået op på fuld operationel styrke med 10.000 grænsevagter. Ungarn bakker op om forslaget.
BT Metro, s. 8 (31.08.2018)

Udenrigspolitik

Macron ønsker ny relation til Rusland
Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, ønsker, at EU fornyer sit forhold til Rusland. “Jeg mener, at vi kan udvikle et nyt forhold til Rusland inden for områder som sikkerhed mod cyberangreb, forsvar og strategiske relationer, ” sagde han således torsdag på et pressemøde i Helsinki sammen med den finske præsident, Sauli Niinistö. Macron mener også, at det er i EU’s interesse at have et strategisk forhold til Tyrkiet.
Børsen, s. 28 (31.08.2018)