Fredag den 31. marts

EU i dagens aviser

31. marts 2017.

Dagens EU-tophistorier

Klima: EU-Kommissionen bakker op om dansk skepsis mod russisk gasledning
Flere dagblade har i dag fokus på den russiske gasledning. Rusland lægger pres på Danmark for at bane vej for en ny russisk gasledning gennem dansk farvand. EU-Kommissionen bakker op om dansk skepsis. Det skriver Berlingske. Sergej Ivanov, den russiske præsidents repræsentant for miljø og transport, advarede EU-landende om at hitte på politiske undskyldninger mod Nord Stream 2-rørledningen, forud for et møde med den danske udenrigsminister, Anders Samuelsen (LA). Nord Stream 2 skal efter planen løbe parallelt med den eksisterende Nord Stream 1-rørledning og føre endnu mere gas fra Rusland til Tyskland gennem Østersøen. På den måde kan Rusland undgå at sende gassen gennem Ukraine og betale milliarder i transitgebyrer til nabolandet, der i dag er hovedruten for den russiske gas til EU, skriver avisen. Russerne har også nævnt muligheden for at bygge endnu flere rørledninger ad ruten gennem dansk farvand ved Bornholm. Efter mere end et års pres fra Danmark, Sverige og flere østeuropæiske lande meddelte EU-Kommissionen i denne uge i et svar til Danmark og Sverige, at den nu vil bede EU-landene om et mandat til at forhandle med Rusland om, hvilke fælles regler Nord Stream 2 skal være underlagt. Det sker i erkendelse af, at EUs energilovgivning ikke omfatter rørledninger, der fører gas til EUs ydre grænse, men kun rørledninger internt i EU. Der er ingen juridiske grunde i EUs energilovgivning til at blokere for Nord Stream 2, fordi lovgivningen ikke gælder for offshore-delen af rørledningen, oplyser EU-Kommissionen. Det skriver Børsen fredag. EU-Kommissionen gerne have mandat fra EU-landene til at forhandle med Rusland for at sikre kontrol med, hvilken gas der løber gennem rørledningen, og til hvilken pris. Jyllands-Posten skriver, at Ruslands præsident Vladimir Putin skal ikke kunne bruge gas som et politisk våben mod Østeuropa, og derfor skal Danmark, Norge og Polen slå sig sammen for at stække ham. Det vil et flertal i det danske folketing gøre ved at bruge et milliardstort beløb på at bygge en ny gaslinje. Rørledningen Baltic Pipe skal gå fra den norske del af Nordsøen, tværs over Jylland, Fyn og Sjælland, gennem Østersøen fra Rødvig ved Stevns, for 230 km senere at gå i land i Polen ved byen Niechorze. En række eksperter fastslår, at Danmark ikke er bundet juridisk til at godkende den del af den 1.200 kilometer lange rørledning kaldet Nord Stream 2, der ifølge planen skal lægges tæt forbi Bornholm. Det skyldes, at rørledningen dermed kommer til at gå igennem dansk territorialfarvand. Politiken skriver, at et flertal af fanskerne mener, at Danmark bør afvise en udvidelse af den russiske Nord Stream på dansk søterritorium og flere partier opfordre regeringen til at inddrage Folketinget i beslutningen.
Kilder: Berlingske, s. 14-15; Børsen, s. 24-25; Information, s. 8; Jyllands-Posten, s. 8, 25; Politiken, s. 3; Weekendavisen, s. 3;

Instutionelle anliggender: Brexit for alles skyld
”London vil ikke betale for at forlade EU - til gengæld vil man have fuld adgang til EUs indre marked. EU på den anden side kræver et betydeligt milliardbeløb som kompensation og vil ikke love adgang for briterne til noget som helst. De diskussioner skal nok blive både lange og grimme. De ændrer imidlertid ikke på, hvad resultatet må og skal ende med; en omfattende aftale, som vil gøre, at Storbritannien fortsat vil være næsten lige så tæt forbundet til Europa som tidligere. Handelsmæssigt. Politisk. Og når det gælder sikkerheden i Europa,” skriver Peter Suppli Benson, Berlingskes erhvervsredaktør i en klumme. Jyllands-Posten skriver, at samtidigt med, at den britiske premierminister Theresa May i denne uge sendte et udmeldelsesbrev til EU, er hun og regeringen gået i gang med at nedtone forventningerne til, hvor meget indvandringen vil falde. At tilbageerobre suveræniteten og tage kontrol over egen lovgivning var en af de vigtigste drivkræfter bag Brexit. Og nok er Storbritannien efter planen ude af EU om to år, men EU-lovgivningen slipper briterne ikke for lige foreløbig. Det skriver Politiken. Det britiske brud med EU er en realitet, skilsmisseforhandlingerne kan begynde. Theresa May er ivrig efter at få en frihandelsaftale på plads hurtigst muligt. Weekendavisen skriver, at Merkel står fast på, at parterne først skal afvikle deres indbyrdes forhold, før de kan tale om at indlede et nyt.
Kilder: Berlingske, s. 2; Jyllands-Posten, s. 16; Weekendavisen, s. 11, 14; Politiken, s. 11;

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Løkke skal tale Trump til fornuft
Børsen skriver, at præsident Donald Trumps ny-protektionisme hænger som en truende økse over dansk eksport til USA på knap 120 mia. kr. Budskabet fra toppen af dansk erhvervsliv var derfor enslydende, inden statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sent torsdag aften dansk tid som den kun fjerde regeringsleder skulle mødes med præsident Donald Trump. " USA har traditionelt været bannerfører for frihandel i internationale sammenhænge, ikke mindst i WTO. Det er vigtigt for vores virksomheder, at statsministeren appellerer til, at USA fortsat bakker op om og respekterer de retningslinjer for international handel, som WTO udstikker," siger direktør Thomas Bustrup, DI i Børsen. Efter møder med repræsentanter for Kongressens to udenrigspolitiske komitéer er Lars Løkke Rasmussen fortrøstningsfuld. "Det er ikke tale om et nulsumsspil, hvor det handler om at få det største stykke af kagen. Danske virksomheder skaber 70.000 job i USA, og den danske eksport til USA indgår i værdikæden i USA og skaber på den måde andre job. Og når Facebook og Google investerer, er det bl.a. på grund af vores grønne politik," siger statsministeren. I Landbrug & Fødevarer sagde formanden, Martin Merrild, sidste år i juli, at valget af Trump "vil få dramatiske følger for hele verdensøkonomien. Ekstra Bladet skriver, at Trump kun havde rosende ord tilovers for Løkke: ”Vi har et godt forhold og arbejder sammen på mange fronter,” udtalte Trump. Han forsikrede flere gange om, at forholdet mellem Danmark og USA er rigtig, rigtig godt og forrygende.
Kilder: Børsen, s. 28-29; Ekstrabladet, s. 10;

Klima: EU og Kina vil sammen sikre klimaet
Information skriver, at Kina og Europa er nødt til at vise fælles lederskab i bekæmpelsen af klimaforandringer. Det siger EU's klimakommissær, Miguel Arias Cañete under et besøg i Beijing. ”Vi vil ikke slække på det, selv om USA for øjeblikket glider af på, hvad det tidligere har forpligtet sig til,” sagde Cañete på et pressemøde efter møder med kinesiske embedsmænd. Kina og Europa er fortsat fast besluttet på at gå videre i kampen mod den globale opvarmning, fastslår han. Præsident Donald Trump underskrev tirsdag et dekret, som aflyser en lang række indgreb, som den tidligere Obama-regering satte i værk for at reducere USA's CO2udledninger. Trump sagde, at han vil leve op til et løfte om at styrke den amerikanske kulindustri. Samtidig drog han de internationale klimaaftaler i tvivl. ”Der er en oplagt risiko for, at USA kunne bevæge sig væk fra den delikate balance, som landene tilsluttede sig i Paris,” siger Li Shuo, klimarådgiver for miljøorganisationen Greenpeace i Kina. BT, Jyllands-Posten og MetroXpress bringer alle et notits om samme historie
Kilder: Information, s. 6; BT, s. 13; Jyllands-Posten, s. 14; MetroXpress, s. 4

Klima: Udenrigsminister Samuelsen i tunge forhandlinger om Arktis
I en kommentar i Information skriver Martin Breum, at den diplomatiske balancekunst blev illustreret allerede onsdag morgen. ”Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) stod side om side med sin norske kollega, Børge Brende, og pludselig også over for dagens vært, Ruslands vicepremierminister, Dmitrij Rogozin. Anders Samuelsen var den første danske minister i Rusland siden Ruslands annektering af Krim, Norges udenrigsminister var i næsten tilsvarende situation, og de tre stod nu omgivet af en kødrand af andre politikere umiddelbart før startskuddet til en stor russisk Arktis-konference: Arctic Forum - Territory of Dialogue,” skriver Breum. Rogozin indrammede pointen: Anders Samuelsen ville som de andre nordiske ministre, der var ankommet til Arkhangelsk, ved sin fysiske tilstedeværelse sende et signal til Rusland: Danmark prioriterer samtale og samarbejde med Rusland højt, selv om uenighederne om Krim, Ukraine og andre dilemmaer består. Her foreligger en vanskelig diplomatisk øvelse. Faren for, at den russiske regering bruger signalet til at underspille kritikken af Rusland og nu aner en svaghed i Danmarks og de øvrige nordiske landes position, ligger lige for. Vladimir Putin anslog torsdag de forsonlige strenge i forholdet til både USA og Europa under en arktis-konference, der også markerede et forsigtigt tøbrud i de dansk- russiske relationer. Det skriver både Jyllands-Posten og Politiken. Fra russisk side var konferencen ført i marken som et forsøg på at samle bredt blandt lande med interesser i Arktis, og Putin brugte anledningen til at række ud til både de deltagende stater - herunder Danmark - og til USA og præsident Donald Trump. Jyllands-Posten skriver, at den russiske præsident anslog de blide strenge i vurderingen af både USA som verdensmagt og den nye administration i Washington. ”Vi opfatter og forholder os til USA som en stormagt, som vi ønsker at opbygge et godt partnerskab med. Alt andet er løgn og fri fantasi,” sagde Putin.
Kilder: Information, s. 10-11; Jyllands-Posten, s. 16; Politiken, s. 14

Migration: Flygtningepolitikken skal ændres hurtigst muligt i EU
EU's nuværende flygtningepolitik har spillet fallit. Det er på høje tid at ændre den - før den får hele EU til at kæntre. Det skriver Morten Lisborg, migrationsekspert i sin kronik i Politiken. ”Flygtninge- og migrationskrisen, som har rystet EU-samarbejdet fundamentalt, er kun begyndelsen på et stadig stigende og vedvarende immigrationspres imod det europæiske kontinent. Der er tale om historiske udfordringer, som ikke umiddelbart kan imødegås ved justeringer af det nuværende asylsystem, men derimod vil kræve et fuldstændigt paradigmeskifte. Formår EU ikke at reformere, vil det få alvorlige konsekvenser for sikkerhed, samarbejde og stabilitet i Europa,” Skriver Lisborg. I en kronik i Information skriver Niels Jespersen, at bredt i Europa, men i særdeleshed i Danmark er vælgerne entydigt imod yderligere masseindvandring fra Mellemøsten og Afrika. ”Herhjemme vil to ud af tre begrænse indvandringen fra muslimske lande. De vælgere vil stemme længere og længere mod højre, indtil de finder nogen, der kan stoppe udviklingen. Ifølge Rockwool Fondens Forskningsenhed koster de indvandrere, som allerede har fået ophold i Danmark, mindst 16 milliarder årligt. Dertil kommer sundhedsudgifter og udgifter til asylmodtagelse, integrationsindsatser og familiesammenføring, der i 2015 var på ni milliarder kroner. Til sammenligning bruger FN lidt over tre milliarder kroner på op mod 1,5 millioner flygtninge i Libanon. Men hvad med den fælles europæiske fordeling af flygtninge? Sorry. Den kommer aldrig til at virke. Flygtninge vil ikke til Østeuropa, og Østeuropa vil ikke have dem.” skriver Jespersen. Gorm Winther skriver i en kronik i Jyllands-Posten, at folkevandringen stiller både det rige nord og det fattige syd dårligere, fordi fattige økonomier mister arbejdskraft.
Kilder: Politiken, s. 5-6; Information, s. 14; Jyllands-Posten, s. 27

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Vi kan ikke leve med eller uden dem
BU mener, at mere eller mindre alle avisforsider fortæller jublende og denne uges startskud til den komplicerede forhandlingsrunde, der skal føre til Storbritanniens udmeldelse af EU. Theresa May fremstilles i flere aviser som Englands nye jernlady, der med sin benhårde forhandlingsoplæg til EU-formand Donald Tusk vil vride armene om på alle os 500 mio. EU-borgere øst for kanalen. “En af Mays mange udfordringer nu er, at hun helst ikke skal hverken tabe til eller vinde over Tyskland. På den side er der det politiske: som premierminister at stå fast og bevare nejsigernes respekt. På den anden side det økonomiske: trods alt at holde sig gode venner med EU, især den magtfulde tyske kansler Angela Merkel, der sidder på Europas største pengekasse. Tyskland er Englands største samhandelspartner,” skriver BT
Kilde: BT, s. 20

Klima: Siemens om storfusion: Knasterne er væk
Børsen skriver, at EU-Kommissionen tidligere på måneden konkluderede, at den ikke ser problemer i, at Siemens fusionerer med den spanske vindmølleproducent Gamesa. Og kæmpefusionen bliver snart en realitet, hvilket bliver rigtig spændende. Det mener Siemens-direktør Michael Hannibal. "Jeg tror, at det bliver rigtig spændende at få dannet den størrelse. Vores ambitioner er at tage det bedste fra begge dele og lægge det sammen. Vi vil gerne levere noget nytænkning til markedet. Noget, som markedet har brug for,” lød det fra Michael Hannibal om den ventede konsolidering.
Kilde: Børsen, s. 9

Udenrigspolitisk: Gamlinge i krise
Slyngelstuen skriver, at EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, rabler i kor med Donald Trump. Ifølge Financial Times har Juncker truet Trump, hvis den amerikanske præsident fremturer med at opmuntre flere lande til at melde sig ud af EU. “Hvis han fortsætter på den måde, vil jeg tale for uafhængighed i Ohio og Austin, Texas,” rabler Juncker.
Kilde: Ekstra Bladet, s. 4

Interne anliggender: Valg i Tyskland
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Lykke Friis, at Martin Schulz havde medlemmernes begejstring, da han i forrige weekend blev kåret til ny socialdemokratisk formand. “For at understrege, at Schulz er et frisk pust i tysk politik, havde Tysklands svar på DSU fået produceret skilte med ordene - »Straight outta Würselen« - nemlig Schulz' hjemby tæt ved Aachen. Hermed slog de unge socialdemokrater to fluer med ét smæk. Ikke alene fik de skrevet deres kandidat ind i den store "anti-establishment"-fortælling, som også fængede i bl.a. Storbritannien og USA. De fik også sat en tyk streg under, at Schulz er "én af dem" - en kandidat, der kommer fra beskedne kår, og som vil forsvare den lille mand i "Udkantstyskland", skriver Friis. Weekendavisen skriver, at Angela Merkel er tilbage. I Saarland gav delstatsvalget en uventet klar sejr til forbundskansleren og lagde en dæmper på “Schulz-effekten”. Avisen skriver, at den socialdemokratiske kanslerkandidats flirten med venstrefløjen synes at have afskrækket midten-vælgerne.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 24; Weekendavisen, s. 10

Landbrug: Ammoniakudledning og Landbrugspakken
Jyllands-Posten skriver, at Danmark har vedtaget EU's skrappeste krav for reduktion af ammoniakudledningen. Landbrug & Fødevarer advarer dog mod, at det kommer til at koste tusindvis af arbejdspladser. “Det er simpelthen tudetosset, at man pålægger de mest klima- og miljøeffektive landmænd en straf i form af endnu mere restriktive regler. Efterspørgslen efter fødevarer er konstant, og konsekvensen af de danske særregler bliver, at landbrugsproduktionen falder i Danmark og vokser i andre EU-lande, hvor miljøreglerne er lempeligere, og udledningen af ammoniak er større,” mener Lars Hvidtfeldt, viceformand i L&F. Altinget skriver, at med onsdagens forlængelse af den danske kvægundtagelser, er Danmark kommet et skridt nærmere enighed med EU-Kommissionen om landbrugspakken. “Efter et års intens diskussion med de danske myndigheder, mener EU-Kommissionen, at problemstillingerne i forhold til nitratdirektivet er løst,” skriver en talsmand for miljøkommissær Karmenu Vella i en mail til Altinget. Dog oplyser Kommissionen, at man kun er forbi det første af i alt tre bump.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 8-9; Altinget

Klima: Vandsengseffekten
Klimarådet mener, at det giver mening, at staten giver yder tilskud til at opstille vindmøller og solceller i Danmark for at begrænse udledningen af CO2. Det skriver Weekendavisen. De miljøøkonomiske vismænd er dog ikke enige. De mener ikke, at der bør gives støtte til vindmøller med videre og afvisningen er, at den danske CO2udledning fra kul- og gasfyrede kraftværker er omfattet et fælles kvotesystem i EU, som gradvis til sænke CO2udledningen fra virksomheder, som er omfattet systemet.
Kilde: Weekendavisen, s. 7