Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information4. juni 2021Repræsentationen i Danmark

Fredag den 4. juni

Tophistorier

EU: Asylplan i udlandet kan ikke lade sig gøre
Folketinget har netop vedtaget en lov, der på sigt skal muliggøre modtagecentre for asylansøgere i tredjelande, men dette bliver kritiseret i skarpe vendinger af EU-Kommissionen, skriver Berlingske. ”Det er ikke muligt under de eksisterende EU-regler eller under den nye pagt for migration og asyl,” lyder det fra Adalbert Jahnz, der er talsmand for EU-Kommissionen. Også EU-kommissær Ylva Johansson har før afvist forslaget og FN har også kritiseret forslaget i skarpe vendinger. Regeringen har endnu ikke nogle konkrete forslag om at oprette modtagecentre uden for EU, men Socialdemokratiet har i nogle år haft et ønske om det - trods kritikken. Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Dan Hindsgaul, konstitueret generalsekretær i Amnesty, Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke og Julie Rosenkilde, sekretariatsleder i Nyt Europa. De skriver blandt andet: ”Regeringens lovforslag om eksport af asylansøgere, der blev tredjebehandlet og vedtaget i går, bliver fremført som en humanistisk løsning, som beskytter vores demokrati og værdier. Men motivationen lader til snarere at være nationale interesser end noget internationalt og ”humanistisk”. For asyllejre i tredjelande er ikke en løsning på flygtningekrisen, som regeringen påstår. […] Det høje dødstal på Middelhavet skyldes primært, at Danmark og EU har lukket ned for lovlige adgangsveje. […] FN har endda anbefalet Folketinget ikke at vedtage loven, netop fordi den risikerer at underminere det internationale beskyttelsessystem for flygtninge. I det lys er det utænkeligt, at Danmark vil blive taget seriøst, når vi ønsker at lægge pres på regeringer verden over, der krænker menneskers basale rettigheder. Snarere er det et sandsynligt fremtidsscenarie, at Danmark vil miste indflydelse internationalt på en dagsorden, hvor vi i årtier har været progressive og er lykkedes med at vise vejen, når det kommer til rettigheder for udsatte grupper.”
Berlingske, s. 13; Jyllands-Posten, s. 31 (04.06.2021)

Prioriterede historier

Klimamål presser pris på CO2-kvoter op
Det seneste halve år er der sket en markant udvikling i priserne på CO2-kvoter, hvor prisen er tordnet i vejret og er steget mere end 50 procent siden nytår, skriver Børsen. Ifølge eksperter er det tegn på, at systemet virker. “Markedet lader til at tro på, at EU tager klimakrisen alvorligt og ikke løber fra målet om 55 procents reduktion af drivhusgasser i 2030. Så vidt jeg kan vurdere det, så tror markedet også på, at kvotesystemet bliver det centrale instrument til at drive omstillingen i EU. Det vil kunne betyde, at der kan blive knaphed på kvoter i fremtiden, så efterspørgslen vil overstige udbuddet, så det kun er de højestbydende, der får lov at forurene,” siger dekan og professor ved Maastricht University School of Business and Economics. Kristian Ruby, generalsekretær i den europæiske brancheorganisation for energiselskaber, Eurelectric, har fulgt EU's system for handel med CO2kvoter i mange år og han mener, at reformen, der blev gennemført frem til 2018, er én af flere forklaringer på, at kvoteprisen cirka er fordoblet ift. tiden før coronakrisen og for alvor har taget fart efter nytår. “Vi står på tærsklen til en ny tid, hvor vi er ved at lægge den økonomiske afmatning fra corona bag os. Samtidig har EU varslet en meget markant opskalering af klimaambitionerne,” forklarer Kristian Ruby.
Børsen, s. 22, 23 (04.06.2021)

Vestager: Demokratiet skal være foran den digitale udvikling
Berlingske bringer et interview med Margrethe Vestager, som ud over sin velkendte rolle som konkurrencekommissær også er næstformand for EU-Kommissionen og har ansvaret for den digitale udvikling af Europa. EU og Vestager tager stadig hårdere fat for at forhindre, at den teknologiske udvikling løber løbsk. ”Uanset hvem der kommer til Europa, er det europæiske regler, der gælder - ligesom for alt det, der ikke er digitalt. Vi har aldrig været håndsky over for, at der er europæiske spilleregler. Alle må meget gerne komme her og gøre forretning, for vi har kæmpe gavn af de serviceydelser, som de leverer, men Europa skal være et sted, hvor virksomheder kan skabes og kan vokse. Vi har lært meget af de seneste ti års fejl og mangler ved det europæiske marked. For ti år siden havde vi ikke et digitalt marked eller et særligt dynamisk kapitalmarked,” siger Margrethe Vestager og fortsætter: ”Vi skal sikre fair konkurrenceforhold. Hvis nogle køber en virksomhed til en pris, som andre slet ikke kan komme i nærheden af, kan man sige, at noget vist ikke er, som det skal være. Det kan også blive svært at konkurrere om de store offentlige udbud, som er en væsentlig drivkraft for markedsudviklingen, men som er meget vigtige for digitaliseringen, fordi vi har store offentlige sektorer i Europa. Her skal stadig mere leveres på en digital måde. Det skaber et marked, som ikke må undervurderes i betydning, men det kan ikke nytte, at nogen, som reelt har udenlandsk statsstøtte med sig, vinder, og som derfor ikke konkurrerer fair.” EU-Kommissionen fremlagde i februar 2020 en plan for at bringe Europa frem på det digitale og teknologiske område, som er domineret af USA og Kina og i december 2020 fremlagde kommissionen sit udspil til yderligere stramninger, som skal stække giganternes magt. I maj lagde EU også op til strammere kontrol med opkøb af europæiske virksomheder, hvilket specielt er rettet mod kinesiske statsejede selskaber, som har statsstøtte i ryggen.
Berlingske, s. 2 (04.06.2021)

Arbejdsmarkedspolitik

Enhedslisten i EU: Danmark har brug for et arbejdsmarkedsforbehold
Altinget bringer et debatindlæg af Nikolaj Villumsen (EL), medlem af Europa-Parlamentet. Han skriver blandt andet: ”Når vi lørdag fejrer Grundlovsdag, sker det i skyggen af en trussel mod en af grundpillerne i det danske folkestyre. Nemlig vores danske arbejdsmarkedsmodel, som lige nu trues af EU-Kommissionens forslag om en lovbestemt mindsteløn. Det er ikke alene et angreb mod vores lønniveauer og den danske fagbevægelse, men også en fare for det danske folkestyre, hvor kollektive forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter har skabt relativt set høje lønninger, stabilitet og folkelig indflydelse på politikken i Danmark i mere end 100 år. […] EU burde respektere, at landenes arbejdsmarkeder er forskellige, i stedet for at forsøge at presse én model ned over alle medlemslande. Men det gør EU-Kommissionen ikke. […] Og EU-Kommissionen stopper ikke her. I Kommissionens arbejdsprogram fremgår det tydeligt, at man har til hensigt at bruge den såkaldte sociale søjle som løftestang til at gennemføre endnu mere lovgivning på arbejdsmarkedsområdet, og eksempelvis drøftes en EU-mindsteindkomst og en EU-arbejdsløshedsordning. […] Jeg er normalt ikke pessimist, men i debatten om EU-bestemt mindsteløn er det tydeligt, at Danmark og flertallet i Folketinget risikerer at blive kørt over af EU-Kommissionen og flertallet i Europa-Parlamentet. Derfor bør vi overveje, om vi ikke har behov for et arbejdsmarkedsforbehold, så vi sørger for, at det er arbejdsmarkedets parter - og ikke politikere og bureaukrater i EU - der fastsætter løn og arbejdsvilkår i Danmark.
Altinget (04.06.2021)

Finansielle anliggender

Global skatteaftale tæt på – dansk milliardregning truer
Fredag og lørdag mødes G7landenes finansministre i London med to store forbundne skattespørgsmål på dagsordenen, skriver Børsen. Det ene spørgsmål drejer sig om en verdensomspændende bund under selskabsskatteprocenten og det andet handler om, hvor verdens store multinationale virksomheder - især USA's tech-giganter - skal beskattes. Det sidste punkt kan, med en aftale, betyde et stort hul i den danske statskasse. “Novo Nordisk har mindre end en halv procent af omsætningen i Danmark, men betaler 64 procent af skatten her. Stort set hele skattebetalingen fra Novo - den største skatteyder i dag - vil forsvinde,” siger Otto Brøns-Petersen, skatteekspert i tænketanken Cepos. Han understreger, at “Danmark ingen interesse har i at udfordre den eksisterende retsorden”, men forudser samtidig, at hvis en aftale skal lykkes, hvor USA afleverer en del af sine skatteindtægter til EU, så vil danske selskaber komme til at gøre det samme i USA.
Børsen, s. 28 (04.06.2021)

Pengene hober sig op i de fem ledende centralbanker
En opgørelse fra Bianco Research viser, at Federal Reserve (FED) i USA, eurozonens centralbank ECB, Englands Bank of England, Japans Bank of Japan og den schweiziske nationalbank øgede deres balancer fra omtrent 4 billioner dollars lige før finanskrisen til omkring 16 billioner lige før pandemien ramte, skriver Jyllands-Posten. Det er hovedsageligt bankernes opkøb af obligationer i markedet, i et forsøg på at tvinge renterne ned og investeringerne op, som er årsagen til de store stigninger.
Jyllands-Posten, s. 2 (04.06.2021)

Handel

Præsident Biden gør som Trump – truer med straftold
Præsident Joe Biden går nu til modangreb for at forsvare de største amerikanske tech-virksomheder, skriver Børsen. Seks lande vil indføre en digital skat, der især vil ramme amerikanske virksomheder, men nu svarer USA igen med en straftold på 25 procent mod de seks lande. USA indikerer dog samtidig, at straftolden skal anvendes som effektivt forhandlingsværktøj, fordi tolden øjeblikkeligt suspenderes i seks måneder. Biden-regeringens særlige handelsrepræsentant, Katherine Tai, siger til amerikanske medier, at det sker, fordi USA “vil have en multilateral løsning på en række emner, der relaterer sig til international beskatning.”
Børsen, s. 28 (04.06.2021)

Institutionelle anliggender

Aftale om fiskekvoter giver ro i maven
Det er lykkedes EU og Storbritannien at indgå en aftale om fiskekvoter for hele 2021, skriver Børsen. Danmarks Fiskeriforening mener, at aftalen kommer til at give danske fiskere mere ro i maven.
Børsen, s. 6 (04.06.2021)

I tre år har jeg rejst rundt i Europa for at forstå de politiske opbrud. Her er hvad jeg har lært
Efter tre år i Bruxelles flytter Informations europakorrespondent Christian Bennike hjem til Danmark og han gør status efter 2016-chokket, Brexit, Trump og de politiske opbrud, som har forandret Europa. Han skriver blandt andet: ”Vores familie flytter hjem, jeg skifter job, og det virker som en mulighed for at gøre status. For Europa og EU har forandret sig. Den politiske tænkning er skiftet så radikalt, at flere nu taler om 'afslutningen på den neoliberale æra'. Der er kommet mindre fokus på fri bevægelighed og konkurrence og mere fokus på politisk styring, tryghed og investeringer. Det startede den sommer, det kulminerede med pandemien - og nu står Europa måske igen ved en skillevej. […] Den nye formand for Den Europæiske Centralbank (ECB), Christine Lagarde, havde på et pressemøde lidt en passant bemærket, at det vel ikke var centralbankens opgave at holde renten nede på italienske statsobligationer. Det fik renterne til at eksplodere, så nu balancerede Italien og med dem hele EU på kanten af økonomisk kaos. […] Christine Lagarde vendte på en tallerken, nu ville ECB ”revidere” sine regler, så der ikke længere var noget loft for, hvor meget statsgæld de kunne opkøbe - selv græske statsobligationer købte de pludselig. […] Og den 18. maj kom der en notifikation på min telefon: Angela Merkel og Emmanuel Macron holdt et fælles pressemøde og ville nu optage fælles lån via EU og uddele penge til de hårdest ramte lande. Der gik et stykke tid, før jeg forstod, hvor radikalt det var: Tyskerne ville optage fælles gæld sammen med grækerne! […] Hvad sker der, når pandemien er forbi? Der er allerede folk i Tyskland, som nu igen taler om budgetdisciplin og besparelser - blandt andet Schäuble. Og mens Joe Biden har præsenteret tre enorme stimuluspakker, er ikke en eneste euro fra EU's genopretningspakke endnu udbetalt. Det, jeg for et halvt år siden troede, var en ny konsensus, er måske alligevel ikke så sikkert. […] De seneste fem år har gjort mig optimistisk. Jeg tror ikke, at den chokerende sommer indvarsler en stor undergang. Jeg tror tværtimod, at vi vil se tilbage på vores kaotiske samtid som en overgang. Til noget bedre.”
Information, s. 8-10 (04.06.2021)

Ukvalificeret og naivt at snakke om tvangsopløsning af patenter
Børsen bringer et debatindlæg af Pernille Weiss (K), medlem, Europa-Parlamentet. Hun skriver blandt andet: ”Rygtet går i Bruxelles, at Merkel ringede til kommissionsformanden, da Ursula von der Leyen lød lidt for positiv over USA's præsident, Joe Bidens, overraskende forslag om, at patenter på covid-19 vacciner skal tvangsopløses. Logikken skulle være, at dette ville sætte produktionen af de eftertragtede vacciner i vejret, så den globale flokimmunitet kan realiseres hurtigt. Intentionen er smuk. Men også hamrende naiv og ukvalificeret i sin allermest populistiske tone og politiske korrekthed. […] Forventningen i Bruxelles er heldigvis, at EU-Kommissionen ikke forventes at tage initiativ til noget, der bare ligner tvangsopløsning af vaccinepatenter. Skal verdens vaccinebehov dækkes, skal produktionen i vejret - og det skal den. Men værktøjerne til det er nogle helt andre end destruktion af IP-rettigheder. Et af dem er at sikre et marked, der - forhåbentlig - fortsat respekterer frihandel og patentrettigheder.”
Børsen, s. 43 (04.06.2021)

Interne anliggender

Glem ikke Schlüters europæiske satsning, der fik stor betydning for danskerne
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: ”Der er i den forgange uge med rette blevet skrevet meget om tidligere statsminister Poul Schlüter. Genopretning af dansk økonomi, ikke mindst. Europa har derimod ikke fyldt voldsomt. Ved første øjekast er det ikke så underligt. Den pragmatiske, uideologiske Schlüter var ikke kendt for at holde flammende taler; heller ikke om Europa. Ikke desto mindre er ét af Schlüters største bidrag til nutidens Danmark af europapolitisk karakter, nemlig medlemskabet af EU's indre marked. […] Den 2. juni 1992 bad Schlüter danskerne om at tage stilling til fælles mønt, forsvar, unionsborgerskab og europæisk politisamarbejde. Løsningen på det danske nej blev de fire undtagelser, der fortsat er i kraft og dermed illustrerer pointen om, at Schlüter i høj grad bidrog til det Danmark, vi kender i dag: Et Danmark, der er med i det indre marked, men uden for centrale dele af EU-samarbejdet. Ganske tankevækkende befinder EU ved Schlüters død sig i en økonomisk situation, der minder meget om 1985: Andre dele af verden, fra USA til Kina, rykker igen fra Europa. At Schlüter var det bevidst, fremgår af ét af hans sidste interviews: ”Mine børn er den sidste generation, der har det så godt og ubekymret, som de har. Vi får svært ved at fastholde vores levestandard. Men det skal nok gå”. Svaret i 1985 blev det indre marked. Det gode spørgsmål er, hvordan danske politikere i dag vil bidrage til, at Schlüters europæiske livssag bevares og videreudvikles?”
Jyllands-Posten, s. 30 (04.06.2021)

Klima

Cyklisme er i fremgang i Europa
I Europa har coronarestriktioner medført et boom for cyklismen og Belgien, Holland og Luxembourg havde skrevet en fælles erklæring, før EU’s transportministre mødtes torsdag, skriver flere aviser. De tre lande mener, at cyklen skal fastholdes og prioriteres og i erklæringen, hvor Danmark er medunderskriver, beskriver de et ”presserende behov for at stimulere cyklismen som et nødvendigt, sikkert og sundt alternativ” i byerne. Benelux-landene mener ifølge Berlingske, at cyklen af hensyn til blandt andet miljøet bør spille en større rolle i EUs transportpolitik.
Jyllands-Posten, s. 12; B.T., s. 12; Berlingske, s. 13 (04.06.2021)

Greenpeace: Store dele af EU’s Green Deal er greenwashing
Altinget bringer et debatindlæg af Helene Hegel, klima- og miljøpolitisk leder, Greenpeace. Hun skriver blandt andet: ”Europa står ved en skillevej. Vores handlinger i løbet af det næste årti vil afgøre, om den måde, verdens rigeste region tackler vor tids globale klima- og naturkriser, bliver en succes eller en fiasko. Vi har fået den første europæiske klimalov, og det er nu, vi skal sikre, at EU bliver en primus motor og ikke en stopklods for, at vi sikrer en beboelig klode for livet som vi kender det. […] Spørgsmålet er, hvad der skal til før, at også europæiske mainstream-politikere tør forestille sig og tale om denne dybere grad af forandring. EU's 'Green Deal' burde og kunne være et signifikant skifte i den europæiske mainstream-politik, men alt for meget af 'Green Deal' er greenwashing. Altså retorik der ikke understøttes af den politik vi har brug for, hvis vi skal se nogle fundamentale, strukturelle ændringer. Med "Green Deal" bør vi reorganisere vores økonomi, så den er meningsfuld, demokratisk, grøn og lighedsskabende. Ikke bare i store træk forlænge status quo men nu i nogle grønnere og mere inkluderende ord. […] EU kan blive det sted, hvor vi viser, hvordan en ægte grøn og retfærdig omstilling ser ud. Men det kræver et helt andet mindset hos vores europæiske beslutningstagere. Og vi travlt.”
Altinget (04.06.2021)

Noah kalder det ”direkte dumt” at fortsætte: Baltic Pipe strider mod EU’s klimapolitik
Altinget bringer et debatindlæg af Jacob Sørensen, klima- og energipolitisk medarbejder, Noah. Han skriver blandt andet: ”Der er mange penge at hente, hvis et energiprojekt kommer på EU's prioritetsliste for energiinfrastrukturprojekter (PCI-n). Listen er til projekter, der øger integrationen mellem EU-landene på energiområdet. […] 74 af kandidaterne til den nye liste er fossile gas-projekter, selvom udbygning af infrastruktur til fossil gas er i strid med EU's klimapolitik. Et af disse projekter er Baltic Pipe, som håber at bevare sin plads på listen. For at være på PCI-listen, skal et projekt bygge bro mellem mindst to lande og være funderet i EU's energi- og klimapolitik. Det første må siges at være opfyldt for Baltic Pipe, da gasrørledningen skal transportere norsk gas gennem Danmark til Polen. Imidlertid er det nemt at få øje på, hvorfor Baltic Pipe strider imod energi- og klimapolitikken. […] Man kan undre sig over, at både EU-Kommissionen og EU-Parlamentet i sin tid accepterede Baltic Pipe på PCI-listen. Nu er det tid til at få projektet af listen og være mere engageret i, hvilke projekter den nye liste kommer til at indeholde. […] I Kommissionens forslag til den nye TEN-E-forordning introduceres to nye gasrelaterede kategorier: brint og intelligente gasnet. Begge kategorier illustrerer, at Europa-Kommissionen fortsat pønser på at fastholde muligheden for at yde støtte til infrastruktur til fossil gas. […] Vi anerkender den danske regerings kamp for at sikre, at brintprojekter skal være baseret på vedvarende energi for at få offentlig støtte, men vi kan desværre ikke se, at regeringen arbejder for, at energien til produktion af brint skal være additional.”
Altinget (04.06.2021)

Venstre i EU: Grønt brint er nødvendigt for at nå EU’s klimamål
Altinget bringer et debatindlæg af Linea Søgaard-Lidell (V), medlem, Europa-Parlamentet. Hun skriver blandt andet: ”Hvis vi bliver ved med at bruge fossile energikilder til at lave dén energi, så kommer vi ingen vegne med at nedbringe vores udledning af drivhusgasser. Fossil energi er nemlig noget rigtigt hø, hvis vi skal nå vores klimamål. Og det skal vi. Derfor er vi nødt til at lave grundlæggende om i vores produktion af energi. […] Her kommer brint ind i billedet. Brint er en stærk energiform, der allerede benyttes i dag. Det smarte er, at når man bruger brinten som eksempelvis brændstof, udleder den ingen drivhusgasser. […] Hvis brinten for alvor skal spille en rolle i kampen for at nå EU's klima- og energimål, er vi altså nødt til at sikre os, at brinten bliver helt grøn. Det kan vi blandt andet opnå ved at gøre det mindre attraktivt at investere i ikke-bæredygtig brint. Derfor vil jeg opfordre EU til at sætte en fælles slutdato for, hvornår vi ikke længere skal bruge offentlige midler på at producere brint fra naturgas. […] Vi har brug for en ambitiøs strategi for, hvordan vi får udbygget markedet for grøn brint, så der kommer gang i efterspørgslen, og prisen på den grønne brint kan konkurrere. Det skal vi gøre i fællesskab i EU, så vi for alvor kan rykke ved hele det europæiske marked.”
Altinget (04.06.2021)

Konkurrence

Irsk Ryanair blev største modtager af dansk luftfartspakke
En opgørelse fra Trafikstyrelsen viser, at et tocifret millionbeløb fra luftfartspakken, der skulle holde hånden under danske luftfartsselskaber gennem coronakrisen, er gået til 41 udenlandske flyselskaber, skriver Politiken. I første omgang var støtten kun tiltænkt danske flyselskaber, men det blev afvist af EU-kommissionen af hensyn til konkurrenceforvridning mellem danske og udenlandske selskaber. I et skriftligt svar forholder transportminister Benny Engelbrecht (S) sig ikke til, hvorfor danske skattekroner skulle gå til udenlandske flyselskaber. Han skriver derimod: ”Luftfartspakken blev lavet med en forhåbning om at hjælpe branchen i gang igen. Den skulle ikke alene gavne lufthavnsselskaberne, men primært understøtte mobiliteten for erhvervslivet, som har haft brug for at opretholde deres erhvervsrelationer. Hvis ikke alle brugere af lufthavnene fik samme gavn af takststøtten, ville det være konkurrenceforvridende. Derfor blev aftalen, at støtteordningen var tilgængelig for alle luftfartsselskaber, der ville flyve en flyrute fra en dansk lufthavn.” Professor Henning Jørgensen fra Institut for politik og samfund på Aalborg Universitet mener, at EU's konkurrenceregler i den grad kommer i klemme i en globaliseret rejseverden.
Politiken, s. 12 (04.06.2021)

Landbrug

Økologisk Landsforening: Vejen frem er at koble landbrugsstøtten med klima- og naturresultater
Altinget bringer et debatindlæg af Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef, Økologisk Landsforening, som blandt andet skriver: ”Vi kan ikke blive ved med at udsætte den grønne omstilling i landbruget. Landbruget har undergået en kæmpe omstilling og er blevet hårdere og hårdere reguleret, men indgrebene har ikke bragt os tættere på bæredygtighed, tværtimod vi har pillet det samlede økosystem bestående af jord, planter og dyr fra hinanden. […] EU-Kommissionens farm to fork-strategi sender gode signaler, alligevel har Danmark skulle kæmpe hårdt for at få vores bruttoarealmodel igennem, som tillader, at naturen kan vokse ind på landbrugsarealerne uden, at det udløser støttetræk. EU-Kommissionen introducerede eco-schemes som afløser til grønningselementerne i søjle I men uden at sikre et minimumsbudget til disse. Vi står nu i en situation, hvor man ikke kan nå til enighed om at afsætte mindst samme budgetandel til eco-schemes, som der var afsat til grønningskrav med fare for, at vi er landet i et "race to the bottom". En bekymring, der kun bekræftes, når vi ser på vores egen regerings landbrugsudspil. […] Intet er afgjort endnu, der forhandles fortsat både på Christiansborg og i Bruxelles. I Økologisk Landsforening vil vi blive ved at minde politikerne om vores model "Pris på Bæredygtighed", hvor vi kobler landbrugsstøtten sammen med bedriftens klima- og naturresultater ved hjælp af bedriftsregnskaber og eco-schemes.”
Altinget (04.06.2021)

Migration

EUduelig
Weekendavisen bringer et læserbrev af Grethe Bille, som blandt andet skriver: ”Menneskerettighedsgrupper og juraeksperter har rejst kritik af den spanske håndtering, og kritikken hagler i øjeblikket ned over lande som Grækenland, Italien, Kroatien og Spanien for push-backs af flygtninge og migranter. Det paradoksale er, at det netop er de lande, som i årevis har dannet frontlinje på Europas vegne i modtagelsen af mennesker. Lande, som efter bedste evne har identificeret og registreret de ankomne, men ikke haft værktøjerne til at afgøre deres asylstatus, fordi EU ikke kan finde fælles fodslag på dette felt. Måske er det på tide, at EU bruger juraen til at finde en løsning frem for at anklage Sydeuropa for overtrædelse af menneskerettighederne.”
Weekendavisen, s. 12-13 (04.06.2021)

Sundhed

Denne gang står en olm Mette Frederiksen til at tabe sin holmgang med Søren Brostrøm
Berlingske bringer en analyse af politisk kommentator Bent Winther. Han skriver blandt andet: ”Den ”særegne” beslutning om at tage Johnson & Johnson-vaccinen ud af det danske program har ført til endnu en bitter strid mellem Statsministeriet og Sundhedsstyrelsen: Hvem har ansvaret for, at vi vaccineres som nogle af de sidste i Europa, og at en tredje bølge måske banker på til efteråret? […] ”At Johnson & Johnson-vaccinen ikke indgår, er ikke en politisk beslutning,” understregede statsministeren med armbevægelser, der ikke var til at misforstå. Og hun fortsatte: ”Det er ikke en beslutning truffet hverken i Folketinget eller i regeringen. Der er tale om en godkendt vaccine i USA, i Europa af EMA og af de danske sundhedsmyndigheder. Mig bekendt er der ikke et eneste dødsfald relateret til mænd, der har taget Johnson & Johnson-vaccinen. Så det er Sundhedsstyrelsen, der egenhændigt har truffet den beslutning. ” […] I dag er det danske vaccineprogram så forsinket, at danskerne først er vaccineret færdig midt i september. Det er en forsinkelse på næsten tre måneder i forhold til den oprindelige plan. En række europæiske lande har for længst overhalet Danmark. Mette Frederiksen havde ellers beskrevet vaccinen fra Johnson & Johnson som en ”potentiel gamechanger” i kampen mod covid-19 i et brev til EU i begyndelsen af februar. […] Derfor er den enorme forsinkelse et nederlag, og derfor er det vigtigt for statsministeren, at ansvaret placeres det rigtige sted. Udrulning af vaccinationer er suverænt Sundhedsstyrelsens lægelige beslutning.”
Berlingske, s. 8 (04.06.2021)

Udenrigspolitik

At blive forfulgt er frygteligt, men at blive glemt er altødelæggende
I Opinion i Berlingske skriver journalist og forfatter, Adam Holm, blandt andet: ”Det er ingen nyhed, at Belarus er Europas sidste diktatur, et levn fra Sovjetkommunismen tilsat nye gevandter her og der. USA og EU har for længst indført sanktioner imod regimet i Minsk, og efter den seneste episode er der skruet op for retorikken fra både Bruxelles og Washington: Nok er mere end nok, lyder budskabet. Men med Rusland og præsident Putin som protektor, og med fortsat loyalitet fra militæret og sikkerhedsapparatet, er Lukasjenko i stand til at maltraktere sine demokratihungrende undersåtter efter forgodtbefindende. Det er sagens kerne i en nøddeskal: Hverken Protasevitj, som risikerer dødsstraf, eller de tusindvis af andre indespærrede aktivister kan gøre sig forhåbning om en snarlig forandring til det bedre. […] Hvad kan vi stille op? Naturligvis er en klumme i en dansk avis ikke andet end indpakningspapir til fisken, men det mindste vi kan gøre - nøjagtigt som i sin tid med Solidaritetsbevægelsen i Polen og de andre dissidenter i Østblokken - er at blive ved med at minde om demokratiaktivisternes umenneskelige vilkår.”
Berlingske, s. 27 (04.06.2021)

Det lille land har skabt sure miner i Minsk
Torsdag besøgte den lettiske udenrigsminister, Edgars Rinkevics, København for at fejre 100-året for de diplomatiske relationer mellem Danmark og de baltiske lande og i den anledning talte Jyllands-Posten med den garvede udenrigsminister. ”Sommetider virker det på mig, som om vores vestlige kolleger tror, at det er nok at udsende en bekymringserklæring eller en fordømmelse. Det er ikke nok. Man bliver nødt til at være meget hård nogle gange,” siger Edgars Rinkevics og fortsætter: ”Vi ved, hvor diktatorer er ekstra skrøbelige. De er villige til at gå den ekstra mil og tåle omkostningerne ved sanktionerne, fordi det ikke er dem, men befolkningen, der lider. Men hvad angår de mere symbolske ting. For eksempel er Lukasjenko meget glad for ishockey, og derfor var det et meget stærkt signal at sende, da vi gjorde det klart, at vi ikke ville acceptere Hviderusland som medvært. Vurderet ud fra den hviderussiske reaktion ramte vi plet. ” Edgars Rinkevics mener, at man fra europæisk side bør være både mere kreativ og hård i den måde, man sanktionerer eksempelvis Hviderusland på. ”Vi skal ramme regimets livsnødvendige organer, altså de store, statsejede virksomheder,” siger han.
Jyllands-Posten, s. 16 (04.06.2021)

EU klar til tredje omgang sanktioner mod Myanmar
Fra EU's udenrigschef, Josep Borrell, lyder det, at EU inden for de kommende dage vil indføre endnu en runde sanktioner mod det militærstyre, der har taget magten i Myanmar, og mod styrets økonomiske interesser. Det skriver Jyllands-Posten. Borrell tilføjer, at de nye sanktioner vil være rettet mod personer, der er en del af militærjuntaen, og mod styrets økonomiske interesser. Torsdag ankom Borrell i den indonesiske hovedstad Jakarta, hvor han har holdt møder med diplomater fra Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (Asean).
Jyllands-Posten, s. 12 (04.06.2021)

Et nyt jerntæppe
Det dårlige forhold mellem EU og Rusland er af relativt nyere dato, det var nemlig først efter annekteringen af Krim i 2014, at Vesten begyndte at satse på sanktioner, og Rusland gik fra at være en problematisk partner til en markant modstander af EU, skriver Weekendavisen. I både Rusland og Vesten er der flere iagttagere for tiden, som er begyndt at tale om, at der reelt er kommet et nyt jerntæppe, der går tværs gennem Europa. ”Fra Narva ved den russisk-estiske grænse til - indtil videre - Mariupol i Sydøstukraine”, siger lektor ved Forsvarsakademiet Claus Mathiesen og han fortsætter: ”Når jeg siger 'indtil videre', så er det, fordi russerne vil gøre alt for at forsøge at vinde dele af eller hele Ukraine tilbage under deres kontrol. Der tegner sig et efterhånden tydeligt billede af, at Rusland og Belarus bruger typiske sovjetiske metoder. Nu vil Lukasjenko for eksempel begrænse belarusiske borgeres mulighed for at udrejse. Det minder jo om dengang, sovjetiske borgere skulle gå tiggergang for overhovedet at få et udlandspas.” Der er mange, som ser frem til det kommende topmøde mellem Vladimir Putin og Joe Biden, der bliver afholdt 16. juni i Genève. Blandt en del vestlige politikere og kommentatorer er der en forventning om, at Biden kan presse Putin på menneskerettighedsområdet i både Rusland og Belarus, men det tror den udenrigspolitiske ekspert ved den russiske afdeling af den amerikanske tænketank Carnegie, Maksim Samorukov, ikke på. ”Det er ret meningsløst at bruge meget tid på at diskutere ting, som de er fuldstændig uenige om. Det vil sige Ukraine, Belarus, den russiske indblanding i amerikanske forhold, menneskerettigheder mm.,” siger Samorukov og fortsætter: ” Men der er en række emner, som interesserer USA, og hvor amerikanerne faktisk kan få russerne til at indgå i et konstruktivt samarbejde. For det første er det genoplivningen af atomaftalen med Iran. For det andet har man spørgsmålet om strategisk stabilitet; blandt andet New START-traktaten, som Biden og Putin har forlænget, men som skal erstattes af noget nyt om fem år.”
Weekendavisen, s. 11 (04.06.2021)

Detaljer

Publikationsdato
4. juni 2021
Forfatter
Repræsentationen i Danmark