Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information5. juni 2020Repræsentationen i Danmark

Fredag den 5. juni

Tophistorier

Lagarde: Vi hjælper indtil krisen er ovre
Flere aviser skriver i dag om Den Europæiske Centralbank (ECB), der i går forhøjede det etablerede Pandemic Emergency Purchase Programme med 600 millliarder euro. Berlingske, Børsen, Jyllands-Posten, Politiken og Information skriver, at ECB har forhøjet det allerede etablerede Pandemic Emergency Purchase Programme (PEPP) med 600 milliarder euro. Tilbage i marts etablerede ECB programmet på 750 milliarder euro til opkøb af statsobligationer. PEPP er nu på i alt 1.350 milliarder euro. Der var ikke enstemmighed om den nye forhøjelse af opkøbene. Information skriver yderligere, at ECB-chef Christine Lagarde allerede på forhånd havde antydet, at ECB-rådet vil tilpasse nødopkøbsprogrammet ”så meget og så længe som nødvendigt.” Jyllands-Posten skriver, at Christine Lagarde mener, at det er på tide at gå linen ud for at redde den europæiske økonomi. Lagarde oplyste på torsdagens pressemøde at: ”Eurozonen oplever uhørt stort tilbageslag. Vi står klar til at understøtte økonomien, men vi mener, der er brug for et ambitiøst og koordineret finanspolitisk svar.” Børsen skriver, at Christine Lagarde med den nye aftale har fremsagt løfter om stort set ubegrænset støtte til eurozonens kriseramte økonom. Christine Lagarde lover blandt andet, at ECB udløbne obligationer og afkast vil “blive reinvesteret indtil mindst udgangen af 2022,” samt at QE, det originale opkøbsprogram, “vil fortsætte med nettoopkøb for 20 milliarder euro om måneden.” Fra dette program vil man fortsætte med at reinvestere, mindst indtil ECB første gang forhøjer renten.” Tilsammen en anselig mængde løfter om, at ECB vil fortsætte med at holde begge hænder vidt udstrakte under eurozonens økonomi og derfor også under euro. På pressemødet tog Lagarde fat i den implicitte kritik af længden af PEPP, og sagde, at man straks fra starten havde købt kraftigt op for at inddæmme krisen og volatiliteten på finansmarkederne.

Ifølge Berlingske har ECB nedjusteret sine forventninger til væksten i euroområdet i år til minus ni procent efterfulgt af en genkomst med pæn vækst i de efterfølgende år. Den franske regering har til sammenligning for nyligt nedjusteret sine forventninger til fransk vækst i år til minus 11 procent. Med til historien hører også, at ECB ikke har kunnet indregne den gigantiske stimulanspakke, som den tyske regering præsenterede onsdag aften. Denne plan reducerer de negative risici og forbedrer tyske og europæiske vækstudsigter. PEPP-programmet har tilsidesat de fleste regler, der gælder for det almindelige opkøbsprogram, der kører afsted med 20 milliarder euro om måneden. ECB forlænger også programmet ind i 2021 og holder hele beholdningen på det nye høje niveau indtil tidligst udgangen af 2022. Dermed er man allerede hoppet i den fælde, som fra begyndelsen har været indbygget i PEPP-programmet. Nu er ECB tilbage i rollen som Italiens centralbank - akkurat som det var tilfældet under den nuværende chef, Christine Lagardes, italienske forgænger, Mario Draghi. Dette øger også sandsynligheden for, at den tyske forfatningsdomstol kommer med endnu en sønderlemmende dom over, hvorvidt ECB har overskredet sine traktatmæssige beføjelser.

Børsen skriver, at beslutningen om yderligere at afsætte 600 milliarder euro til PEPP ikke bare er en hjælp til økonomien i eurozonen. Det er også et svar på en markant juridisk udfordring fra Tysklands øverste domstol mod ECBs aggressive pengepolitik. Florian Hense, økonom, Berenberg Bank, siger: ”Man skal ikke læse meget mellem linjerne for at forstå, at hun (Christine Lagarde, red.) gjorde det klart, at den tyske domstolsafgørelse stort set ikke vil have effekt på ECBs politik. Det blev demonstreret med dagens beslutning.” Hense henviser til, at den tyske forfatningsdomstol i Karlsruhre for nylig satte et opsigtsvækkende spørgsmålstegn ved ECBs historisk lempelige pengepolitik. Det skete med en dom, hvor den øverste tyske domstol tilsidesatte en afgørelse fra EU-Domstolen i Luxembourg. Børsen skriver yderligere, at ECB efter rentemødet som ventet fastholdt sine ledende rentesatser, men øgede sit pandemiopkøbsprogram med 600 milliarder euro, så det nu beløber sig til samlet 1350 milliarder euro. Fra ECB lyder det: ”Som svar på den pandemirelaterede nedjustering af inflationen, vil udvidelsen af opkøbsprogrammet yderligere lette den generelle finanspolitik og støtte finansieringsbetingelserne i realøkonomien - specielt for virksomheder og husholdninger.” Helge Pedersen, cheføkonom, Nordea, skriver om ECBs støtteprogram: ”Der er dermed sat en tyk streg under ECB's kommitment til at understøtte euroområdets økonomi, i en tid hvor coronakrisen har banket aktiviteten helt i bund.” Han tilføjer, at ECB's opkøbsprogram vil være med til at holde renterne nede og dermed holde en ny statsgældskrise fra døren i ikke mindst de gældsplagede sydeuropæiske lande.
Berlingske, s. 15; Børsen, s. 22, 33, 36; Information, s. 11; Jyllands-Posten, s. 20; Politiken, s. 2 (05.06.2020)

Prioritede historier

Merkel vil med en hjælpepakke af historiske dimensioner få tyskerne til at shoppe som gale
Berlingske og Børsen skriver, at Tyskland onsdag aften vedtog en historisk hjælpepakke til at sætte skub i økonomien. Den tyske pakke er en blanding af en hjælpepakke og initiativer, der skal sætte skub i den tyske økonomi. Denne adskiller sig fra de danske hjælpepakker ved at være langt større i forhold til landets størrelse. Politiken skriver, at pakken med sine 130 milliarder euro fordelt over dette og næste år ikke alene er af hidtil usete dimensioner, men også varsler et stilskifte i tysk politik. Et stilskifte, der i øvrigt afspejles i Tysklands nye rundhåndede linje i EU. Fra den hidtidige sparekurs, der typisk ramte de dårligt stillede tyskere hårdere end de velstillede, til en kurs, hvor man uden angst for at stifte gæld sprøjter en nærmest ubegribelig sum penge ud i samfundet, med særligt blik på de mest udsatte og - ikke mindst - med et særligt blik på klimatruslen. Berlingske skriver yderligere, at Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, mener, at tyskerne i høj grad har taget skeen i den anden hånd, og at det sagtens kan være, at lignende tiltag bliver nødvendige i Danmark. Den tyske hjælpepakke er under alle omstændigheder en god nyhed for den danske økonomi. Tyskland er vores største eksportmarked og ifølge Dansk Industri, DI, er der 120.000 arbejdspladser i Danmark knyttet til dansk eksport til Tyskland. Samtidig er Tyskland den største økonomi EU. Holger Schmieding, cheføkonom i den tyske investeringsbank, Berenberg Bank, påpeger overfor Børsen: ”Pakken viser på ny, at Tyskland er klar til og i stand til at bruge penge, når der er brug for det.”

I en analyse i Berlingske skriver Ulrik Bie, økonomisk redaktør, blandt andet: ”Efter at den tyske kansler, Angela Merkel, præsenterede en stor stimulanspakke sent onsdag aften, kan ingen være i tvivl om, at man i Berlin vil gøre alt for at få tyske arbejdspladser helskindet gennem coronakrisen og samtidig fremtidssikre det tyske samfund. Som den tyske finansminister, Olaf Scholz, sagde ved fremlæggelsen: ”Vi vil ud af denne krise med et ordentligt brag.” […] Et af de centrale elementer er en momsnedsættelse fra 19 til 16 procent for den normale momssats og fra syv til fem procent for den reducerede sats. Denne løber frem til årsskiftet og skal sætte gang i forbruget. […] Men pakken skal også bidrage til at fremtidssikre tysk økonomi. Hele 50 milliarder euro ekstra afsætter regeringen til dette projekt. […] Det nye fokus sætter også en tyk streg under, at staterne kommer til at spille en mere aktiv rolle i de europæiske landes industripolitik i de kommende år. Det er også nødvendigt for at indhente efterslæbet på en lang række områder, hvor Kina nu er i front.”
Berlingske, s. 14, 14-15; Børsen, s. 23; Politiken, s. 9 (05.06.2020)

Handel

EU's største handelsaftale kan kollapse
Modstanden mod Mercosur-aftalen vokser i både Europa og Sydamerika. EU-Kommissionens daværende formand Jean-Claude Juncker fandt de store ord frem, da han den 28. juni i fjor offentliggjorde, at EU og de fire lande i Mercosur-samarbejdet efter 20 års forhandlinger havde indgået en handels- og investeringsaftale. Han sagde: ”Der er tale om EU's største handelsaftale til dato, og den understreger, at EU står for regelbaseret samhandel.” Smilet er dog stivnet i dag, og meget tyder på, at Mercosur-aftalen ikke vil træde i kraft. Parlamentet i Holland har netop afvist at ratificere Mercosur-aftalen, og handelsaftaler i EU kan kun implementeres, hvis de ratificeres i samtlige medlemslande. Foruden Holland har Østrig bebudet at ville afvise aftalen. Også i Frankrig er der betydelig skepsis over for den. Holland og Frankrig gik for en måned sammen om et forslag, der vil medføre en markant skærpelse af EU's handelspolitik. De to lande kræver, at klima- og miljøstandarder skal have en væsentlig mere fremtrædende plads i handelsaftaler, og det samme skal arbejdsmiljø samt lønmodtagerrettigheder. Kun lande, der lever op til de europæiske standarder på disse områder, skal kunne få adgang til EU's indre marked. Alliancen har vakt opsigt, fordi Holland som den største eksportnation i EU efter Tyskland i årtier har stået som eksponent for størst mulig frihandel, mens Frankrig historisk har været præget af protektionistiske strømninger - ikke mindst i forhold til landbruget og industrien. Altinget skriver ligeledes, at parlamentet i Nederlandene har anmodet landets regering om at meddele EU-Kommissionen, at Nederlandene trækker sin støtte til frihandelsaftalen Mercosur, der skulle skabe øget samhandel mellem EU og landene Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay. EU-Kommissionen afventer ifølge det britiske medie Argus en formel melding fra Nederlandene om, at de har afvist handelsaftalen mellem EU og Mercosur.
Altinget; Jyllands-Posten, s. 11 (05.06.2020)

Institutionelle anliggender

Giv turismen og fly luft under vingerne
Brian Mikkelsen, direktør, Dansk Erhverv, skriver i en kronik i Børsen, blandt andet: ”Turisme og samhandel er en afgørende og vigtig livsnerve for hele samfundet. […] I Dansk Erhverv har vi derfor den klare holdning, at hjælpepakker og lønkompensation er en nødvendighed et stykke tid endnu. Hverken lufthavnen eller turismen har brug for et fuldt stop på nuværende tidspunkt med konkurser og afskedigelser til følge. Vi skal kickstarte Danmark sammen, så vi fortsat har et land med en stærk økonomi og et fantastisk velfærdssystem, der ikke må sættes over styr. […] På den korte bane skal der åbnes for forretningsrejsende hurtigst muligt. Danmark skal arbejde for en hurtigt arbejdende task force, der skal sikre løsninger på tværs af EU - enten via EU eller i direkte dialog med EU-landenes hovedstæder og myndigheder. Herunder så luftfarten ikke skal håndtere 28 forskellige regler i lufthavnene om afstand, hygiejne, værnemidler osv. Forudsætning for en reel genstart af den kommercielle flytrafik er, at der kommer internationale og ens standarder.”
Børsen, s. 4 (05.06.2020)

Hvorfor er vi ikke De Grønne Fire?
Europakorrespondent Christian Bennike skriver i en kommentar i Information blandt andet: ”Jeg sad på en café og læste om det, og jeg slog det hen som et eksempel på den særlig hjernesygdom, der ofte florerer, når vi taler om internationalt samarbejde som EU, frihandel og globalisering: Vi forveksler kritik med skepsis. Kritik af de internationale spilleregler tolkes som nationalisme. Samtalen bliver reduceret til enten-eller: Enten er man for åbenhed, EU og globalisering, eller også er man lukket og spiller på det forkerte hold. […] Internationalt samarbejde gavner ikke alle lige meget. Den serbiske økonom Branko Milanović er blevet verdensberømt på at vise, hvordan den økonomiske globalisering ikke har gavnet den vestlige middelklasse. […] Noget lignende kan siges om Italien: Det var ikke den italienske middelklasse, der ville med i euroen. Det var et projekt for en lille reformistisk gruppe af eliteøkonomer i nord, der så det som en måde at disciplinere den økonomiske styring på. […] Men måske tog jeg fejl. Lige nu er jeg målløs over at se, hvordan de selv samme socialdemokrater aktivt modarbejder EU's store økonomiske stimulusplan. Meningen med planen er, at EU skal kunne optage fælles lån og investere pengene i de regioner, der er hårdest ramt af coronakrisen. Men de danske socialdemokrater er principielt imod fælles lån. […] Jeg forstår det ikke. EU's nye genopretningsplan er jo ikke en stor ulighedsskabende frihandelsaftale. […] Det er tværtimod en stor keynesiansk stimulus. Det skal skabe vækst på det EU-marked, hvor Danmark sælger størstedelen af sine varer. Det vil sikre danske arbejdspladser. […] Jeg vil gerne tro, at Socialdemokratiet ikke er EU-skeptikere. At de bare bruger det internationale samarbejde til at kæmpe for retfærdighed og grøn omstilling. Men hver dag bliver det lidt sværere. Snart er der ikke andre konklusioner end den, jeg engang syntes var latterlig: At Mette Frederiksen vitterlig er den mest EU-skeptiske statsminister i dansk historie.”
Information, s. 2 (05.06.2020)

Ingen støtte til Polen og Ungarn, før demokratiet er tilbage
Mads Hvidbjerg, Harun Muharemovic og Lea Lindberg, forretningsudvalgsmedlemmer i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, skriver i et debatindlæg i Politiken blandt andet: ”Hvorfor i alverden skal Danmark og resten af EU's medlemsstater sende milliarder af kroner til Polens og Ungarns regeringer, der i årevis har forbrudt sig mod EU's værdier og undergravet demokratiet og retsstaten? Det er på tide, at den danske regering sætter hårdt mod hårdt og siger tydeligt fra. Ungarn og Polen skal ikke have en krone af EU, før retsstaten er genetableret. 27. maj fremlagde EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, kommissionens bud på et EU-budget og en fælleseuropæisk genopretningsfond. Fonden skal efter von der Leyens plan udrustes med 750 milliarder euro, hvoraf størstedelen skal ydes som direkte tilskud til medlemslandene. EU-Kommissionen vil blandt andet yde et direkte tilskud til Polen på 275 milliarder kroner og til Ungarn på mere end 60 milliarder. Vel at mærke oven i al den anden støtte, som Polen og Ungarn allerede får. […] Desværre er Ungarns og Polens brud på demokrati og menneskerettigheder under coronakrisen ikke enestående. […] Ungarn og Polen bevæger sig i uhyggelig fart mod totalitarisme og autokrati. Imens står EU-systemet handlingslammet tilbage og har endnu ikke magtet at indføre sanktioner, der for alvor kan mærkes i Warszawa og Budapest. Orbán og Kaczynski griner os lige op i ansigtet, mens kommissionsformanden forbereder nye milliardchecks for at understøtte Ungarns og Polens økonomi. Det er på tide, at EU-systemet og Europas statsledere tager alle metoder i brug for at forsvare demokratiet mod totalitære tyranner som Viktor Orbán og Jaroslaw Kaczynski. […] Når vi stiller krav til lande om blandt andet demokrati, for at man kan optages i det europæiske fællesskab, så gør vi det af en grund. Derfor må der også være konsekvenser, når man afvikler demokratiet.”
Politiken, s. 8 (05.06.2020)

Uden gennemsigtighed bliver EU et dødt demokrati
I en kronik på Altinget skriver Margrete Auken, medlem af Europa-Parlamentet (SF), blandt andet: ”'EU har svigtet,' 'EU er truet,' 'EU magter ikke de problemer der tårner sig op,' 'Er det snart slut?' Sangen har lydt før, men bør ikke derfor ignoreres. Det er svært at forestille sig samarbejdet fungere videre hvis ikke vi får bremset klimaforandringerne, biodiversitetskrisen, den voksende ulighed landene imellem og internt, skatteunddragelserne, flygtninge- og migrationsstrømme og her i de seneste år: Angrebene på retsstaten i flere medlemslande. […] Men man bør stadig udvikle EU's demokrati så borgerne kan få øje på deres indflydelse. Demokratiet er det eneste holdbare byggemateriale vi har. Og en europæisk fælles-suverænitet må være demokratisk forankret ligesom den nationale hvis den skal virke. Heldigvis er EU-traktaten ikke så ufleksibel at man ikke kan reparere nogle af de grimme huller. De såkaldte passereller giver mulighed for også at håndtere udenrigspolitik og transnational skattepolitik uden at det nødvendigvis kræver enstemmighed og dermed kan blokeres af vrangvillige lande. […] I dag mangler viljen til at handle sammen på EU-niveau. Parlamentet er ganske vist aktivt, og opmuntrende initiativer fra Tyskland og Frankrig lige nu kan være tegn på at vi kommer tættere på den fælles beslutningsproces. Men regeringerne er fortsat nationalt selvoptagede og Kommissionen forsigtig. Kan EU's demokrati overhovedet bruges? […] EU's demokratiske underskud er ingen kliché. Det er der, og det er slemt. Afgørende vedtagelser der angår os alle, sker på EU-niveau. Og de beslutningsansvarlige er folkevalgte, i parlamentet såvel som Rådet. Men når regeringernes arbejde ikke kan følges af hverken nationale parlamenter eller presse og dermed borgerne, fortoner parlamentets rolle sig også.”
Altinget (05.06.2020)

Interne anliggender

Dronning Mette af Danmark har sat sig på magten og historien
I en analyse i Politiken skriver kommentator Kristian Madsen blandt andet: ”Midt i Mette Frederiksens svulmende popularitet som kriseleder og de coronapumpede socialdemokratiske meningsmålinger kan man let glemme, hvor dristigt et eksperiment der er lykkedes for hende siden valgsejren for et år siden. […] Mette Frederiksen står totalt uantastet som dansk politiks røde dronning. Selvtilliden dunker så tung i brystet på Socialdemokratiet lige nu, at de næsten opfatter sig som Europas sidste socialdemokrater, der har besejret populismen gennem et nyt fokus på det nationale. […] Hun har sendt retorikken om modernisering af den offentlige sektor og snakken om et socialdemokratisk Europa på tidlig pension og er vendt tilbage til en hyldest til den offentlige sektor og danskheden. […] I Bruxelles er kursen sat mod mere EU og tættere union, selvom Danmark og 'sparebanden' hænger i bremsen. Vil Mette Frederiksen søge en plads for Danmark om bord og et rum til EU i sin fortælling eller vende kræfterne indad og leve med politisk marginalisering i Europa?”
Politiken, s. 1 (05.06.2020)

Fødevarestyrelsen slår ned på mirakelmidler mod covid-19
I en fælles EU-indsats har Fødevarestyrelsen indtil videre fundet 12 ulovlige reklamer, der skal sætte en stopper for ulovlig nethandel med kosttilskud og andre fødevarer, som hævder at holde coronavirus væk. Det skriver Jyllands-Posten. Fødevarestyrelsen har siden april indberettet 12 sager til EU-Kommissionen om ulovlig nethandel med coronarelateret markedsføring af kosttilskud og fødevarer. Syv af sagerne er færdigbehandlet af styrelsen og har resulteret i bøder til virksomhederne bag markedsføringen. Den 2. april blev straffen for coronasvindel skærpet - det betyder, at bøderne er hævet med 50 procent.
Jyllands-Posten, s. 2 (05.06.2020)

Messerschmidts vildfarelser vidner om et splittet DF
I et debatindlæg på Altinget skriver Birger Riis-Jørgensen, tidligere ambassadør, cand.phil. i historie, blandt andet: ”Naturligvis må man blive provokeret, når en politiker uden blot skyggen af konsistent og detaljeret politik i virkelighedens verden misbruger historien til at søge at nedbryde EU. […] Men den mobning af en ældre medborger, som Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt forsøger sig med, har megen liden effekt på min ytringsfrihed. Den har naturligvis også et helt andet formål. Nemlig at dække over, at Dansk Folkeparti ikke i sit partiprogram eller på anden vis har fremlagt en sammenhængende politik for, hvordan de europæiske nationalstater skal klare sig uden et stærkt EU. […] Messerschmidt søger nu at kompensere for konsistent og detaljeret politik ved at producere et skønmaleri af forgangne århundreder og fortie det 20. århundredes afgørende betydning for udviklingen af EU. Prøver han monstro med sin vision om et helt, helt anderledes og meget svækket EU at slå bro over skillelinjerne i Dansk Folkeparti?”
Altinget (05.06.2020)

Klima

Coronakrisen kalder på højere grønt ambitionsniveau
Lars Fruergaard Jørgensen, administrerende direktør, Novo Nordisk, formand for klimapartnerskabet for life science og biotek, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: ”Vi står midt i den største globale sundhedskrise i nyere tid. Konsekvenserne vil være altomfattende, og i historiebøgerne vil kapitlerne gøres op efter et før og et efter covid-19. Men vi har allerede nu lært meget: Hvor hurtigt vi - som samfund, som virksomheder, som individer - kan mobilisere og omstille os i en højere sags tjeneste. Hvor betydelig en rolle private aktører kan have på effektivt at løse centrale samfundsmæssige problemstillinger. Hvor globaliserede vores værdikæder er, og hvor afhængige vi er af eksport og global samhandel. Disse erkendelser bør være centrale for den nødvendige og rettidige indsats for at afbøde en anden og mere systemisk krise: klimakrisen. Man skal som bekendt aldrig lade en krise gå til spilde. […] 2020 bør således blive et handlingens år, og med for eksempel EU's Green Deal bliver der vist et ambitiøst globalt lederskab på klimadagsordenen.”
Altinget (05.06.2020)

Producentansvaret er muteret til en destruktionsmaskine
Mads Jakobsen, formand, Dansk Affaldsforening og Susan Hedlund, formand, Amager Ressourcecenter med flere, skriver i et debatindlæg i Politiken blandt andet: ”Folketinget er på vej med en lov om producentansvar for emballager. Vi står således over for meget væsentlige politiske beslutninger om indretning af vores affaldssystem. […] Hvis vi gør det rigtigt, kan det bane vejen for bedre emballager, samarbejde og genanvendelse. Gør vi det forkert, kan det ende med mere bureaukrati, ekstraregninger til alle danskere og ringere miljø. […] Under 1 procent af produkterne afleveret til producentansvarsordningen blev genbrugt/repareret i 2019. Det står i skærende kontrast til, at 25 procent af alle produkter, afleveret på genbrugspladserne, stadig virker. Dertil kommer, at op til 50 procent af de øvrige produkter 'virker med mindre problemer eller kan repareres'. Det viser tal fra Syddansk Universitet. Det står i helt i modsætning til Danmarks og EU's høje ambitioner om at fremme en mere cirkulær økonomi og et bedre klima. Kernen i den cirkulære økonomi handler netop om at holde produkterne i kredsløb længst muligt. Det er der kæmpe klimagevinster i.”
Politiken, s. 9 (05.06.2020)

Landbrug

Danmark har sjusket med spildevand - det går ud over landbruget
Altinget skriver, at Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse har meldt ud, at kvælstofudledningen til grundvand, søer, åer og havmiljø skal ned, og det kræver nye indgreb over for landbruget. Ifølge miljøminister Lea Wermelin (S) har regeringen fået "en klar melding" fra EU-Kommissionen om, at det er nødvendigt med nye indgreb. Wermelin siger: ”Vi har fået set på, hvad Kommissionen synes er nødvendigt for, at Danmark fortsat lever op til vores forpligtelser. Det er det, som vi handler på nu. De nye tiltag betyder, vi en gang for alle får rettet op på de forudsætninger bag landbrugspakken, som har vist sig ikke at holde.” Derfor vil regeringen nu stramme kravene til landbrugets brug af gødning ved at indføre nye lavere kvælstofnormer for humusjorde. Samtidig varsler regeringen flere initiativer, der skal drøftes med EU-Kommissionen, og som tidligst ventes indfaset næste år.I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Poul Vejby-Sørensen, cand.agro. , ekstern rådgiver, Bæredygtigt Landbrug, blandt andet: ”Tre årtiers bevidst underbelysning af spildevands- og fosforproblemet (dårlig rensekvalitet, overløb af urenset spildevand og manglende kontrol af udledningernes omfang) har belastet tilliden til dansk miljøpolitik. […] Desuden har myndighederne lukket øjnene for, at kvælstofudledningen hovedsagelig finder sted uden for algernes vækstsæson, hvor den er uden betydning. […] Det er ikke kun i Øresund, der svines. Spildevandsforureningen er udbredt i hele landet. Danske myndigheder har ikke engang taget de kemiske analyser af overfladevandet, som de i flere årtier har været forpligtet til over for EU. Derfor er den kemiske tilstand ukendt for 98 procent af overfladevandet. Derfor ved myndighederne for lidt om årsagerne til problemerne.”
Altinget; Jyllands-Posten, s. 17 (05.06.2020)

Retlige anliggender

Regering i retten om EU's Femern-indgreb
Den danske regering vælger nu overraskende at slæbe EU-Kommissionen og konkurrencekommissær Margrethe Vestager for EU-Domstolen i sagen om den faste forbindelse over Femern Bælt. Det skriver Børsen. I slutningen af marts afgjorde EU-Kommissionen, at Femern-projektet ikke måtte få billige, statsgaranterede lån i op til 55 år, som Danmark hele tiden har lagt op til. Det måtte kun ske i maksimalt 16 år. Femern-projektet var ifølge EU reelt en form for statsstøtte til et projekt, der har karakter af en forretning. Transport- og boligminister Benny Engelbrecht har i et notat til Folketinget meddelt, at regeringen altså har besluttet at gå til EU-Domstolen for at få en afgørelse af, om Femern-forbindelsen er ren infrastruktur, eller om den, som Margrethe Vestager og hendes kolleger mener, er omfattet af EU's statsstøtteregler.
Børsen, s. 14 (05.06.2020)

Sundhed

EU's sundhedskommissær: Vi er ikke ude af krisen, bare fordi tallene går ned
EU-Kommissionens sundhedskommissær Stella Kyriakides holder fast i, at samarbejdet mellem EU-landene har været godt, selv om hun talte for rimelig døve øren, da hun tilbage i januar forsøgte at få EU-landene til at diskutere faren ved den nye, ukendte coronavirus fra Kina, der var på vej til at få tag i Europa. I et interview på Altinget siger hun: ”Ja, i begyndelse så landene muligvis lidt forskelligt på, hvordan de ville håndtere pandemien. Men så gik det hurtigt op for alle, at det var en så gigantisk global sundhedsnødsituation, at vi blev nødt til at samarbejde." Kyriakides medgiver, at de på EU-siden ikke havde særligt mange redskaber til rådighed ud over rollen som koordinator, fordi sundhedspolitik først og fremmest er et nationalt anliggende. En rask pandemi senere har den sundhedspolitiske dagsorden i EU fået et skud væksthormon. Der er etableret fælles indkøb og lagre af værnemidler og andet medicinsk udstyr på rekordtid. EU-Kommissionen har spyttet epidemirelaterede retningslinjer ud til højre og venstre. Og så har den foreslået mere end tyve-doble det fælles EU-sundhedsbudget for perioden 2021-2027 - fra 3,1 kroner milliarder kroner til 70 milliarder kroner. Stella Kyriakides siger: ”Gennem hele pandemien har jeg sagt, at jeg mener, at der er behov for mere Europa i sundhedspolitikken.” Hun fortsætter: ”EU4Health-programmet, som vi foreslår, er et ambitiøst program, som vil gøre os i stand til at støtte medlemsstaterne og adressere mange af de udfordringer, vi har, ikke bare i nødsituationer, men på alle områder relateret til sundhed.” EU-Kommissionen har også kastet sig ind i kampen om at få skabt en vaccine mod covid-19 ved blandt andet at stille sig i spidsen for en stor, global donorkonference, der indsamler penge til behandling og forebyggelse af coronavirussen og har rundet de 73 milliarder kroner. Selvom alle EU-lande nu på hver sin måde er ved at åbne samfundene igen, advarer Kyriakides imod at føle sig for sikker. Hun siger: ”Så længe vi ikke har en effektive vaccine, er virussen stadig blandt os, og det må vi ikke glemme.”
Altinget (05.06.2020)

Udenrigspolitik

Nyt europæisk samarbejde skal bekæmpe digital misinformation
Med finansiering på over 15 millioner kroner i ryggen har et nystartet initiativ til bekæmpelse af digital misinformation netop set dagens lys i denne uge. Det skriver Altinget. Initiativet hedder European Digital Media Observatory (EDMO), og pengene kommer hovedsageligt fra EU. Initiativet skal både faktatjekke misinformation, forske i misinformationskampagner, højne europæernes egne modstandsværn mod misinformation og understøtte politikudviklingen på området i Europa. Leder af konsortiet, professor Miguel Poiares Maduro fra European University Institute, skriver i mail: ”DMO udfylder et hul ved at give en multidiscipliær metode til at tackle desinformation ved at bringe forskellige interessenter sammen.” Misinformation er en større problemstilling, der ikke kun knytter sig til virusbekæmpelse - det er også noget, EU har investeret en del penge i at bekæmpe, blandt andet gennem det såkaldte EastStratcom-taskforce, som aktivt forsøger at bekæmpe falske historier, der bliver spredt strategisk fra blandt andet Rusland. Taskforcen er blandt andet en del af EUs udenrigstjeneste.
Altinget (05.06.2020)

Økonomi

Dødsfald sender dansker op blandt de mægtigste idrætspolitikere i verden
Som følge af sloveneren Janez Kocijancics død indtræder Niels Nygaard som midlertidig præsident for den Europæiske Olympiske Komité. Det skriver Politiken. Den altoverskyggende opgave for Niels Nygaard som fungerende EOC-præsident bliver på den korte bane at håndtere det spor af ødelæggelse, som coronakrisen har trukket efter sig i hele Europa. For præcis som i alle andre dele af samfundet er også den olympiske idræt presset både økonomisk og sportsligt. Nygaard siger: ”Der er lande i Østeuropa, blandt de tidligere sovjetrepublikker og i Sydeuropa, hvor erhvervslivet er særdeles hårdt ramt, og hvor det er noget nær umuligt at rejse sponsormidler. Her er der en stor opgave at løfte.” Han glæder sig dog over, at der er en økonomisk håndsrækning på vej fra Den Internationale Olympiske Komité (IOC), mens hjælpepakker fra EU også kan rette op på de økonomiske skader, som coronakrisen har påført europæisk idræt.
Politiken, s. 12 (05.06.2020)

Konsekvenspædagogik i EU
I et debatindlæg i Børsen skriver Lennart Jensen, administrerende direktør, ACTA corporate finance A/S, blandt andet: ”Det fremføres fra flere sider, at modstand mod en støttepakke i EU-regi, er det samme som at sætte EU's eksistens på spil. Det samme synspunkt fremsættes som led i en pression fra de støttehungrende lande, ikke mindst Italien. Jeg var ikke klar over, at EU drejede sig om at være bailout-instans for medlemslande konstant i knibe, og at man alene på den måde kan udvise solidaritet. EU er godt nok på mange måder en konfliktfyldt konstruktion bygget op omkring et indre marked og en fælles valuta, som ikke er forankret i det, økonomer kalder et optimalt valutaområde. At binde lande sammen, som ikke har samme grundlæggende økonomiske strukturer og produktivitet, kalder kun på problemer. […] Italien, Spanien og Grækenland har igennem mange år kørt en uansvarlig økonomisk politik og samtidig været bundet op på fast valutakurs i form af Euroen. Og nu ønsker disse lande i solidaritetens hellige navn at blive reddet - vel at mærke uden at der tilknyttes vilkår for den fremtidige økonomiske politik. Økonomisk og adfærdsmæssig teori tilsiger, at dette ikke er en optimal løsning. Man belønner på den måde uhensigtsmæssig adfærd, som efter alt at dømme blot vil fortsætte; det har de seneste årtier også vist. Så nej, skal EU overleve den nuværende krise og fastholde en folkelig opbakning, så skal støtte-/lånepakkerne indeholde et betydeligt element af “konsekvenspædagogik”. Alt andet forlænger blot pinen og efterlader regningen til de forkerte.”
Børsen, s. 2 (05.06.2020)

Detaljer

Publikationsdato
5. juni 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark