Fredag den 5. marts

Tophistorier

Danmark, Israel og Østrig lancerer Forskningsfond
På et pressemøde torsdag oplyste statsminister Mette Frederiksen (S), Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og Østrigs kansler, Sebastian Kurz, at Danmark, Israel og Østrig vil etablere en fælles forsknings- og udviklingsfond for coronavacciner, og de vil begynde en fælles indsats for at investere i fælles produktionskapacitet. Det skriver flere af dagens aviser. “Vi deler den samme vision: Adgang til vacciner i rette tid bliver kritisk for vores samfund i de kommende år. Vi kan ikke tillade os at blive fanget på det forkerte ben igen,” siger Mette Frederiksen. Den østrigske kansler fremhævede, at han var positivt indstillet over for de tiltag, EU-Kommissionen nu vil sætte i værk på området og både Mette Frederiksen og Sebastian Kurz lagde i øvrigt stor vægt på, at de to statsledere under covid-19 har været i meget tæt dialog med hinanden og Benjamin Netanyahu. “Siden begyndelsen af denne globale pandemi har vi arbejdet meget tæt sammen, Israel, Østrig og Danmark. Og jeg er meget glad for, at vi er i stand til at mødes i dag personligt,” sagde Mette Frederiksen. Efter Mette Frederiksen tirsdag lod forstå, at det kunne komme på tale at opføre egentlige statslige vaccinefabrikker, var pressemødet ventet med spænding, skriver Børsen. Professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg fra Vive glæder sig over, at planerne fra pressemødet ikke virker særligt konkrete eller vidtgående. “Det ville virke forhastet at begynde at bygge vaccinefabrikker. Vi har mange dygtige firmaer, der producerer og udvikler vacciner i hele verden,” siger Jakob Kjellberg. B.T. skriver dog, at der tilsyneladende stadig arbejdes på at opføre vaccinefabrikker i Israel eller andre steder. De tre lande skulle ifølge Financial Times allerede være i dialog med medicinalvirksomhederne Pfizer og Moderna om fabrikkerne og avisens oplysninger stammer fra en anonym østrigsk embedsmand med indsigt i planerne.

Weekendavisen skriver blandt andet i sin leder: ”Naturligvis kunne man ønske, at EU og dets medlemmer selv havde haft overskud til at håndtere covid-19-vaccinerne. Det har vi som bekendt ikke, og det betyder, at EU-landene nu handler hver for sig. Derfor ser tjekkerne og slovakkerne mod Putin; Ungarn skuer mod Xi Jinping, og Mette Frederiksen har valgt at rejse til Israel sammen med Østrigs kansler Sebastian Kurz. Det sidste er på alle måder at foretrække. Skal man se nøgternt på sagen, vil man komme i tanke om det gamle mundheld: Der gives ingen gratis frokost. Både Rusland og Kina vil have noget til gengæld for deres storsind; spørgsmålet er kun hvad. Det er ikke supermagter, vi bør kaste os i armene på. Men Israel er ingen trussel mod EU, heller ikke selvom premierminister Benjamin Netanyahu næppe vil undlade at bruge sine gæster i den valgkamp, han står midt i. Statsministeren har foretaget et pragmatisk valg. Hun repræsenterer en lille nation i en verdensomspændende pandemi, og da EU ikke har vist sin duelighed, må vi finde allierede andre steder. […] Til kritikerne af Frederiksens rejse er der flere ting at sige. Mange langer ud efter den israelske regering for ikke at vaccinere palæstinensere på Vestbredden og i Gaza. Et skældsord som ”vaccineapartheid” bruges til lejligheden. […] Palæstinenserne har i flere omgange selv afvist israelsk vaccineassistance, og Israel har heller ikke forhindret andre leverancer til palæstinenserne. Det er også forkert, hvis man forestiller sig, at Israel har bunkevis af vacciner, som de holder tilbage fra palæstinenserne. Myndighederne er langtfra færdige med at vaccinere befolkningen og kæmper fortsat med pandemien. […] Israel har Socialdemokratiet haft et historisk godt forhold til, især i den unge nations første årtier, hvor den var ledet af Arbejderpartiet. Forholdet ændrede sig i 1970erne, hvor det danske socialdemokrati tog en drejning mod venstre, mens det israelske samfund trak skarpt mod højre og indledte en ulovlig bosættelsespolitik. Siden har skiftende socialdemokratiske udenrigsministre sjældent haft noget godt at sige om Israel, men kritikken har ikke ændret det fjerneste, og Danmark har i årevis haft omfangsrige kontakter med israelsk erhvervsliv, når det gælder både teknologi og miljø. Mette Frederiksens rejse er historisk på den måde, at den også er et selvopgør med stivnede holdninger. Det er på høje tid. Danmark har ingen interesse i at afvise Israel.”

Politiken bringer en analyse under overskriften ”Nyrup og Lykketoft tænkte helt anderledes om Israel og Østrig”. Journalist Kristian Klarskov skriver blandt andet: ”Frederiksens vaccinediplomatiske fremstød i Mellemøsten udgør imidlertid et interessant spejl på tiden, da Nyrup og Mogens Lykketoft sad på flæsket i Socialdemokratiet. Et spejl, der illustrerer en ret fundamental drejning af både socialdemokratisk og dansk udenrigspolitik med Mette Frederiksen ved roret. […] Anders Fogh Rasmussens tidligere rådgiver, Michael Kristiansen, rammer næppe skævt, når han i et Facebook-opslag gætter på, at en borgerlig statsminister ikke var ”sluppet levende fra at flyve til Israel og indgå en separat aftale om ekstra doser vacciner til danskerne med en højreorienteret israelsk premierminister, som ovenikøbet har voldsomme korruptionsanklager hængende over hovedet”. […] Hun begrunder sit frontløberinitiativ med et langsigtet behov for vaccineproduktion i stor skala, hvilket enhver regeringschef i EU vil enig være med hende i. Med initiativet har hun placeret Danmark i den familie af lande, som supplerer EU-samarbejdet med alternative vaccineløsninger - til frustration for flere af EU's kernelande. […] Under de seneste årtiers VKO-flertal var den EU-politiske norm, at Folketingets ja-flertal styrede Europa-politikken. Mette Frederiksen har af egen drift og i relativ ubemærkethed flyttet afgørende udenrigspolitiske elementer som EU og Mellemøsten i andre retninger end hendes politiske forbilleder.”
Børsen, s. 28; Kristeligt Dagblad, s. 7; B.T., s. 4; Jyllands-Posten, s. 4; Weekendavisen, s. 14; Politiken, s. 4 (05.03.2021)

Mette Frederiksens udflugt til Israel møder kritik og undren
Flere af regeringens støttepartier har udtrykt højlydt utilfredshed med, at Mette Frederiksen tur til Israel synes at blåstemple det israelske vaccinationsprogram, der nok har vaccineret flertallet af den israelske befolkning, men som foreløbig ikke har hjulpet palæstinenserne i Gaza og på Vestbredden, skriver Berlingske. Derudover har besøget også vakt forsigtigt postyr i Bruxelles, hvor turen er blevet udlagt som nok et kæbestød til EUs fælles vaccineprogram. I Frankrig konstaterede udenrigsminister Jean-Yves Le Drian onsdag, at man rigtig nok var kendt med turen. ”Men vi er helt klart overbeviste om, at den mest effektive løsning på svaret på behovet for vaccine fortsat ligger inden for den europæiske ramme,” sagde han. EU-Kommissionen har været forsigtige med at adressere turen, men kommissionsformand Ursula von der Leyen syntes alligevel at prikke lidt til Mette Frederiksen og Sebastian Kurz' rejse, da hun i et interview med DR påpegede, at israelerne er blevet vaccineret med en vaccine, ”der er blevet produceret i Europa”.

Politiken skriver, at det er EU-Kommissionens plan at investere i vaccineproduktion, men vel at mærke at investere i vaccineproduktion i Europa. ”Vi vil selvfølgelig investere i Europa,” sagde EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, til DR, mens statsminister Mette Frederiksen (S) sad i Jerusalem og forhandlede vaccinesamarbejde med Israel. Ifølge EU kolliderer samarbejdet mellem de tre lande ikke med EU, men er derimod et supplement til at udvikle ny viden og nye vacciner. ”Vi ser på ingen måde det dansk-østrigske initiativ som en opposition til EU,” hed det torsdag middag i Bruxelles. I midten af februar kom EU-Kommissionen med næste skridt i kampen mod coronaen, et program under navnet ’Hera incubator’. Programmet skal øge samarbejde mellem industri, myndigheder og kapital og har som intention at fjerne så mange stopklodser som muligt, så der kan blive produceret flere vacciner i EU. EU er i dag blandt verdens største producenter af vacciner, men det er bare ikke nok i en pandemi, lød det fra von der Leyen til DR.

Berlingske bringer en analyse af udlandsredaktør Birgitte Borup, som blandt andet skriver: ”Ét spørgsmål står stadig og dirrer efter Mette Frederiksens (S) omdiskuterede besøg i Israel: Hvad kom der egentlig ud af det? På torsdagens pressemøde i Jerusalem konstaterede statsministeren ganske vist selv, helt uopfordret, at ”det var tiden og pengene værd” at rejse til Israel for at give ”et mentalt håndtryk” til sine nye vaccinevenner, Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og den østrigske forbundskansler, Sebastian Kurz. Men udefra set ligner turen en politisk genopførelse af Shakespeare-klassikeren ”Stor ståhej for ingenting”. For ståhej har der ved gud været masser af, mens det konkrete udbytte, i hvert fald i en nær fremtid, er tæt på ingenting. […] For Mette Frederiksen er gevinsten sværere at få øje på. Hun har fået sine egne støttepartier på nakken, fordi hun har forladt de igangværende genåbningsforhandlinger, og fordi hun med sin omfavnelse af den kontroversielle Netanyahu egenrådigt har lavet et markant kursskifte i den danske udenrigspolitik. Hun har også bidraget til yderligere sprækker i det hårdt plagede sammenhold i EU, hvor flere og flere lande søger alternative løsninger i forsøget på at få EUs vaccineleverancer og behovet hos deres befolkninger til at gå op. Mens flere EU-lande søger hjælp hos Rusland og Kina - senest lod Ungarns Viktor Orban sig vaccinere med den kinesiske Sinopharm-vaccine for rullende kameraer - har Danmark og Østrig nu udstukket deres egen vej ud af mangelsituationen med Israel som makker. Hvad der reelt kommer ud af samarbejdet, står endnu hen i det uvisse.”

Politiken bringer en analyse af journalist Jesper Thobo-Carlsen, som blandt andet skriver: ”Den danske statsministers lyntur til Israel var tungere på symbolik end på konkret nyt om fremtidens vaccineproduktion. […] Benjamin Netanyahu er midt i en hård valgkamp, hvor to af hans største slagnumre er Israels status som førende i vaccineudrulning og hans internationale kontakter. Han solede sig åbenlyst i rollen som vært for de to unge europæere. De bliver kritiseret for at hjælpe en premierminister, der fra denne uge bliver efterforsket for krigsforbrydelser, og som giver vacciner i bytte for udenrigspolitiske tjenester, mens det meste af den palæstinensiske befolkning bliver holdt uden for vaccinemiraklet. Sebastian Kurz og Mette Frederiksen får sendt et signal om, at de gør ekstra meget for at sikre vacciner til deres befolkninger. Mere end andre, må man forstå. De sender en direkte eller indirekte kritik af EU. Også selvom de begge insisterer på, at projektet ikke er rettet mod nogen, og beskriver det europæiske samarbejde som vigtigt. Særligt Sebastian Kurz har direkte kritiseret det europæiske lægemiddelagentur, EMA, for langsommelighed, og han vil med vaccineprojektet sørge for, at Østrig ikke længere er ”helt afhængig” af EU's vaccineleverancer. […] ”Man kan jo også gøre ondt værre ved at tale den fælles indsats ned og ved så ikke at nævne der, hvor Kommissionen rent faktisk yder en exceptionel indsats. Det kunne man godt have talt op, og det vælger man bevidst ikke at gøre fra Sebastian Kurz' side. Hans udtalelser har været noget skarpere end Mette Frederiksens,” siger Lykke Friis, der er direktør for tænketanken Europa.
Berlingske, s. 6, 8-9, 10; Politiken, s. 1, 4 (05.03.2021)

Prioriterede historier

Italien blokerer for eksport af AstraZeneca-vacciner
Italien har besluttet at blokere for en eksport af 250.000 vaccinedoser fra producenten Astrazeneca, som skulle være sendt til Australien, skriver flere aviser. Det er første gang, at EU's nye eksportkontrol tages i brug. Den blev indført i januar efter Astrazenecas melding om, at selskabet måtte skrue markant ned for sine leverancer til EU-landene i første kvartal. Eksportkontrollen betyder, at vaccineproducenterne skal søge godkendelse til eksport i det EU-land, de vil eksportere fra. Det italienske udenrigsministerium skriver i en udtalelse, at sendingen mod Australien er blevet blokeret på grund af den 'fortsatte mangel på vacciner i EU og Italien og forsinkelsen i leveringer til EU og Italien'. Derudover begrundes tilbageholdningen også med, at Australien, der har relativt lave smittetal, ikke anses om et 'sårbart' land i forbindelse med pandemien. Til Financial Times siger italienske regeringskilder ifølge Børsen, at den italienske regering har taget EU-Kommissionen med på råd i beslutningen om at blokere for eksporten til Australien. Kommissionen havde mulighed for at gøre indsigelse, men det skete ikke, siger kilderne. I flere medlemslande og i EU-Parlamentet har der været et ønske om at indføre et decideret eksportforbud i kampen for at skaffe flere vacciner til europæerne, men Kommissionen valgte i første omgang kontrolmekanismen.
Børsen, s. 28; Berlingske, s. 9; Ekstra Bladet, s. 24 (05.03.2021)

Paramilitære grupper trækker sig fra fredsaftale i Nordirland
Paramilitære nordirske loyalister har meddelt den britiske premierminister, Boris Johnson, at de trækker sig fra fredsaftalen fra 1998 på grund af utilfredshed med brexitaftalen, skriver B.T. og Jyllands-Posten. ”Vi er bekymret over forstyrrelserne i handlen mellem Nordirland og resten af Storbritannien,” hedder det i et brev fra David Campbell, som er leder af Loyalisternes Råd. Loyalist Communities Council, LCC - eller Loyalisternes Råd - dækker over nogle af de mest hardcore paramilitære enheder i Nordirland, Ulster Volunteer Force, Red Hand Commando og Ulster Defence Association og den britiske regering har stemplet dem alle som terrororganisationer. ”Jeg er slet ikke i tvivl om, at du kender til de stærke følelser i Nordirland, der er omkring indførelsen af Nordirlandsprotokollen. Hvis ikke du eller EU er villig til at respektere (freds)aftalen, vil I være ansvarlige for den permanente ødelæggelse af den,” står der i brevet fra LCC's formand, David Campbell, til Boris Johnson, skriver Irish Times. Irlands premierminister, Michéal Martin har også modtaget brevet.

Tilbagetrækningen fra fredsaftalen kommer samtidig med, at der på den politiske bane er udbrudt en hård strid mellem EU og Storbritannien om Nordirlandsprotokollen, skriver Jyllands-Posten. I underhuset onsdag sagde Nordirlands minister Brandon Lewis, at briterne egenhændigt agter at forlænge en overgangsperiode for varer, der er undtaget kontrol mellem Storbritannien og Nordirland og onsdag aften udtrykte EU stærk bekymring over trækket fra London. ”Det er anden gang, at den britiske regering gør klar til at bryde en international indgået aftale,” lød det fra Maros Sefcovic, EU-Kommissionens næstformand, der forhandler konditionerne om brexitaftalens gennemførelse med briterne. Samtidig advarede EU-Kommissionen om, at et brud på brexitaftalen kan føre til en retssag mod briterne, og The Guardian kunne torsdag eftermiddag skrive, at EU-Parlamentet overvejer at forsinke godkendelsen yderligere, eller slet ikke godkende den, hvis ikke briterne overholder den. Fra den irske udenrigsminister, Simon Coveney, lød det, at man ”forhandler med en partner, man simpelthen ikke kan stole på”.
Jyllands-Posten, s. 14-15; B.T., s. 14 (05.03.2021)

Administration

Den EU-kontrol, Messerschmidt kritiserer, skal stoppe typer som ham selv
Berlingske bringer en kommentar af Stine Bosse, formand for Europabevægelsen. Hun skriver blandt andet: ”Dekadencen, elitismen, ligegyldigheden med borgernes skattekroner, arrogancen og det bureaukratiske tovtrækkeri - alt det, Morten Messerschmidt anklager EU for, det er han selv det fremmeste eksempel på. Når jeg skriver dette indlæg uden omsvøb, så er det fordi, vi må afsløre hykleriet i Messerschmidts kritik af EUs kontrolfunktioner. I virkeligheden er disse regler designet, så vi kan holde styr på, at tingene går ordentligt for sig. […] EU-institutionerne, som har færre ansatte end Aarhus Kommune, har udformet skrappe regler for brug af EU-midler og dokumentation, ja. De regler ville være mere simple, hvis ikke netop MELD, Messerschmidt og i øvrigt Victor Orbans regime ikke påtvang os behovet for hård kontrol. MELD, som Messerschmidt var præsident for fra 2014, skulle samle partier på den nationalistiske højrefløj og dele EU-midler ud via fonden FELD. Den seneste afsløring kommer fra DR, som via en rapport fra OLAF (EUs antisvindelenhed) kan dokumentere, at Morten Messerschmidt i en årrække bevidst har undladt at oversende de bilag til OLAF, som OLAF har efterspurgt. […] I 2014 og 2015 var der sagerne om DFs sommergruppemøder i hvilken forbindelse Morten Messerschmidt, ifølge Ekstra Bladet, fabrikerede et fiktivt program med EU-begivenheder, som aldrig blev til virkelighed. […] Alle de begivenheder minder jeg ikke om for at dømme Morten Messerschmidt. Det må ordensmagten og en domstol tage sig af. Men begivenhederne er selvsagt nødvendigt at påpege, så længe vi skal lægge øre til hans og andres kritik af langsommelig sagsbehandling. Den EU-kontrol, Messerschmidt kritiserer, skal stoppe typer som ham selv, der får lyst til at bøje reglerne efter ”går den, så går den”-princippet.”
Berlingske, s. 31 (05.03.2021)

Arbejdsmarkedspolitik

Øget åbenhed om løn skal sikre EU-ligeløn
I Europa tjener kvinder fortsat væsentligt mindre end mænd for det samme arbejde og det vil EU-Kommissionen gøre op med via øget åbenhed om lønforhold, skriver Berlingske og B.T. Torsdag kom EU-Kommissionen med et direktivforslag, der blandt andet styrker ret til kompensation, hvis man er udsat for løndiskrimination. ”For at få lige løn er der brug for transparens. Kvinder skal vide, om deres arbejdsgiver behandler dem fair,” sagde Eu-Kommissionsformand Ursula von der Leyen.
Berlingske, s. 20; B.T., s. 8 (05.03.2021)

Finansielle anliggender

Slaget om obligationsmarkedet
Jyllands-Posten bringer en risikovurdering af Peter Lundgreen, CEO, Lundgreen’s Capital. Han skriver blandt andet: ”Nervøsiteten stiger fortsat i de globale finansmarkeder grundet den stigende inflation, stigende lange renter og faldende aktiekurser, men udviklingen er under kontrol - lige nu. […] Tanken tilbage til Tyskland for 100 år siden er en af de mange episoder i den økonomiske historie, som man kan lære af. Finans- og kreditmarkedet fungerede meget anderledes dengang, men man skal ikke undervurdere, at staternes rolle i finansmarkederne nu 100 år efter igen er blevet meget stor. Jeg tænker her på de ekstreme obligationsopkøb, hvor grafikken nedenfor f.eks. viser Den Europæiske Centralbanks opkøb i forbindelse med covid-19-krisen. De fortsatte støtteopkøb kan føre til et veritabelt slag om obligationsmarkedet. Skal man se kritisk på situationen, kan centralbankernes opkøb jo være et udtryk for, at ingen andre vil have obligationerne, ligesom ingen ville have Tysklands papirpenge for 100 år siden. Det vil blive endnu mere udpræget, hvis inflationen forbliver på et højt niveau - og specielt den dag, hvor der opstår tvivl om et lands finansielle stabilitet. […] Min vurdering er fortsat, at et stigende antal investorer vil betragte de store globale aktier som den bedste form for pengeopbevaring. Min vurdering udtrykker dermed, at flere udviklinger er jeg meget opmærksom på, men jeg er ikke dybt bekymret - lige nu.”
Jyllands-Posten, s. 14 (05.03.2021)

Institutionelle anliggender

Orbán exit
Viktor Orbáns nationalkonservative Fidesz-parti har meddelt, at det trækker sig ud af den konservativ-kristelige gruppering i Europa-Parlamentet, EPP, skriver Weekendavisen. Det sker, efter at EPP-gruppens medlemmer onsdag med stort flertal vedtog, at fremover vil det være muligt at ekskludere medlemspartier eller individuelle medlemmer fra gruppen med simpelt flertal. EPP-gruppen reduceres med Fidesz’ sortie med 12 medlemmer, men er dog stadig med sine nu 175 parlamentarikere den største gruppe i EU-Parlamentet. Nu ventes det, at Fidesz tilslutter sig enten den socialkonservative ECR-gruppe, domineret af det polske regeringsparti Lov og Retfærdighed, eller den ultra-højreorienterede gruppe Identitet og Demokrati, dannet af Frankrigs Marine Le Pen og Italiens Matteo Salvini.
Weekendavisen, s. 10 (05.03.2021)

Sidder du på produktion af computerchips, sidder du på fremtiden. Men Danmark står udenfor
Slaget om computerchips kan ændre globaliseringen, men brancheforbund og professorer kritiserer skarpt, at Danmark har stillet sig uden for et europæisk initiativ, der skal sikre adgang til de stadigt vigtigere komponenter, skriver Information. Europa sidder i dag på under ti procent af den ekstremt dyre produktion og selv om Apple har skudt gang i produktionen af egne chips sakker teknologigiganten USA også bagud. Til gengæld er asiaterne førende. Peter Bay Kirkegaard, der er seniorchefkonsulent ved Dansk Industri med fokus på global handel, kritiserer, at Danmark har valgt at stå uden for det europæiske initiativ IPCEI ME II, en engelsk forkortelse for 'Vigtigt Projekt af Fælleseuropæisk Interesse: Mikroelektronik 2', som i alt 19 EU-lande i december 2020 underskrev en fælles erklæring om. ”Det er meget kortsigtet, at Danmark har stillet sig uden for det europæiske initiativ,” siger Peter Bay Kirkegaard og fortsætter: ”Nu og her vil danske firmaer måske hellere være afhængige af en billig asiatisk leverandør end af en dyrere fransk eller tysk leverandør. Men det kan meget vel være, at afhængigheden af asiatiske leverandører senere kommer til at koste danske producenter dyrt. Enten fordi der er sikkerhedsbekymringer, eller fordi forsyningskæderne går i stykker.” Den franske EU-kommissær for det indre marked, Thierry Breton, har været primus motor på chipsinitiativet med en vision om at gøre Europa afhængig af både USA og Kina såvel i forhold til patenter som produktion og det er fornuftigt, mener Peter Bay Kirkegaard, der ser chipsene som en mulig spydspids i en ny kold teknologikrig mellem Kina og USA. Information har forsøgt at få en forklaring fra Erhvervsministeriet på, hvorfor den danske regering har valgt at stå uden for det europæiske initiativ og i en mail fra ministeriet lyder det: ”Man følger det europæiske spor på området for mikroelektronik tæt (...) Regeringen har ikke truffet beslutning om at tilslutte sig et IPCEI på ME-II. I løbet af foråret ventes der at blive nedsat en industrialliance, som man imødeser med interesse. Dertil pågår der løbende dialog med erhvervet og andre EU-medlemsstater i forhold til konkrete udfordringer på området.”
Information, s. 8-9 (05.03.2021)

Interne anliggender

Festivaler kan forsigtigt planlægge videre
Kulturminister Joy Mogensen (S) oplyser, at retningslinjer for afvikling af festivaler ventes klar til maj. “Det skal jo være et sikkerhedsnet, som motiverer til, at man ikke bare planlægger fuldstændigt som om, at der ikke fandtes corona i verden, for det gør der, og det gør der også til sommer,” siger Joy Mogensen ifølge Børsen og fortsætter: “Der er simpelthen for mange usikkerheder til, at man bare planlægger, som man plejer. Så man kan planlægge, men man skal også gøre det økonomisk ansvarligt.” Støtteordningen skal godkendes i EU, og derfor understreger ministeren principperne om forsigtighed og ansvarlighed. Hos Dansk Live, der er brancheorganisation for danske spillesteder og festivaler, er talsperson Esben Marcher dog optimistisk på grund af regeringens lancering af det digitale coronapas. ”Der er stor idérigdom i festivalbranchen, og mange arbejder med en plan A og plan B med færre gæster. Men vi venter på en udmelding om, hvordan vaccinepasset kommer til at fungere i praksis. Principielt kan man godt afholde festivaler, men det er i sidste ende en politisk beslutning,” siger Esben Marcher ifølge Berlingske. Målet for coronapasset er, at det skal kunne bidrage til en ”gradvis, forsvarlig og hensigtsmæssig” genåbning i Danmark og coronapasset skal matche de krav, der stilles i EU, så det også på sigt kan bruges i europæisk sammenhæng.
Børsen, s. 26; Berlingske, s. 3 (05.03.2021)

Folkekirken skriver ikke under på politiske udmeldinger
Folkekirkens mellemkirkelige Råd har meldt Folkekirken ind i netværket Kirkernes Kommission for Migranter i Europa (CCME), hvilket er blevet kritiseret af flere, da CCME ønsker lettere adgang til Europa for flygtninge. Kristeligt Dagblad bringer et interview med formanden for Folkekirkens mellemkirkelige Råd, Mogens Mogensen. Til spørgsmålet ’Når CCME for eksempel skriver under på et åbent brev til EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen om at fokusere på strukturel racisme, vil det så fremgå, at folkekirken ikke er med til det, selvom den er medlem?’ svarer han: ”Nej, men det betyder ikke, at folkekirken har skrevet under på noget. Folk ved godt, at demokratiet fungerer på den måde, at når for eksempel FN's generalforsamling melder noget ud om Israel og Palæstina, så er det ikke ensbetydende med, at det er Danmarks holdning, selvom vi er med i FN. Det samme er tilfældet her.”
Kristeligt Dagblad, s. 3 (05.03.2021)

Magneteffekten
Det siges, at den danske SU er verdens mest generøse uddannelsesstøtte, hvilket mange unge fra andre europæiske lande tilsyneladende også har fået øjnene op for, skriver Weekendavisen. Dette har ført til en omfattende trafik af udenlandske studerende til de videregående uddannelser herhjemme, takket være en kendelse fra EU-Domstolen tilbage i februar 2013, hvor unge fra hele Europa har fået krav på at få fuld SU, hvis de blot arbejder 10-12 timer om ugen ved siden af studierne, da de ifølge EU-juraen så er omfattet af rettighederne som vandrende arbejdstagere. Antallet af europæiske unge, der får SU efter EUs regler, er i alt øget fra 1.600 i 2010 til 16.400 i 2019. Ifølge universiteterne bør regeringen bruge kræfter på at overbevise EU-apparatet om, at der ikke skal være ret til at få dansk SU, blot fordi en europæisk studerende har et bijob ved siden af studierne. Fra uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen lyder det: ”Det handler udelukkende om at se på uddannelser, der foregår 100 procent på engelsk. Og her er beskæftigelsesgraden selvfølgelig en central del af diskussionen. Men samtidig har regeringen en stålsat vision om, at der skal være uddannelser tilgængelige i hele Danmark og gerne flere end i dag. Så mange elementer spiller ind.”
Weekendavisen, s. 4 (05.03.2021)

Klima

EU til kamp mod plast i naturen
I fremtiden skal blandt andet cigaretter, tamponer og vådservietter markeres med et nyt mærke, som skal gøre forbrugeren opmærksom på, at produktet indeholder plastic, og at det ikke må smides i naturen. Mærkningskravet træder i kraft fra den 3. juli, og i hele EU vil man fra den dato kunne finde en illustration af en død havskildpadde på en række produkter.
Jyllands-Posten, s. 4 (05.03.2021)

Konkurrence

Bruxelles kan spænde ben for plan om CO2-udslip fra affald
Billige lån på over 12 milliarder kroner i de danske affaldsforbrændingsanlæg kan blive underkendt af EU, hvis der kommer fri konkurrence om affaldsforbrænding, sådan som en affaldsklimaaftale indgået af et bredt flertal i Folketinget lægger op til, skriver Politiken. Spørgsmålet vækker stor bekymring i kommunerne, som vil have lånenes fremtid afklaret, før der træffes en endelig beslutning om liberalisering af affaldsforbrænding, hvilket der også er lagt op til, skriver Klima- og Energiministeriet i et svar til Politiken. Hvis EU-Kommissionen vurderer, at lånene er statsstøtte og derfor ikke kan få lov at løbe videre ved en liberalisering, skal affaldsforbrændingerne hente nye lån på det private marked, hvilket både er dyrt og vanskeligt.
Politiken, s. 13 (05.03.2021)

Migration

Kritikken hagler ned over Tesfayes forslag om at behandle asyl uden for EU
Regeringen ønsker, at asylansøgere fremover skal bo og have deres sager vurderet i lande uden for EU, men de første høringssvar er meget kritiske, skriver Information. ”Uhensigtsmæssigt, uansvarligt og usolidarisk,” lyder det fra Dansk Flygtningehjælp, som ikke mener, at lovforslaget er i overensstemmelse med EU-retten. Også Røde Kors, Institut for Menneskerettigheder, DIGNITY, Retspolitisk Forening og Amnesty International er kritiske eller stærkt betænkelige. Amnesty International advarer på det kraftigste imod, at lovforslaget vedtages og begrundelsen lyder, at udkastet indeholder ”en lang række ubekendte faktorer, som ikke giver de nødvendige garantier i forhold til asylansøgeres og flygtninges retssikkerhed, beskyttelse og adgang til menneskerettighederne”.
Information, s. 7 (05.03.2021)

Retlige anliggender

Sportsdøgnet: Brøndby på vej ud af mesterligaen
Skattelettelser, som flere spanske klubber har fået i årevis, er at betragte som ulovlig statsstøtte, fremgår det af en dom torsdag fra EU-Domstolen i Luxembourg, skriver Ekstra Bladet. I første instans havde FC Barcelona, som anlagde sagen, vundet mod konkurrencekommissær Margrethe Vestager om de særlige skatteordninger, men EU-Kommissionen ankede sagen. Torsdag endte det så i et nederlag for de spanske klubber. Et skøn fra EU-Kommissionen i 2016 sagde, at der kun var tale om maksimalt 5 millioner euro i bøde, men dette omtales ikke i EU-dommen torsdag, og derfor er størrelsen på beløbene usikre.
Politiken, s. 14 (05.03.2021)

Sikkerhedspolitik

Mens vi talte om corona
Weekendavisen bringer en kronik af Casper Sakstrup, Ph.d., Institut for statskundskab, Aarhus Universitet. Han skriver blandt andet: ”Coronapandemien fylder unægteligt en stor del af nyhedsfladen. Det betyder, at der er mindre spalteplads og tv-tid til at dække andre nyheder. Eksempelvis de mange igangværende væbnede konflikter og borgerkrige, der finder sted rundtom i verden. Men mange af dem er fortsat under pandemien - se bare på Yemen, Afghanistan, Sudan, Sydsudan, Somalia, Mali, Den Centralafrikanske Republik, Syrien og Irak. Og læg narkokrigene i Mexico og Filippinerne oveni. […] EUs Institut for Sikkerhedsstudier (EUISS) udgav et såkaldt brief i juni 2020, som gjorde status på de 12 største igangværende væbnede konflikter i verden, udarbejdet af senioranalytiker Katariina Mustasilta. Konklusionen var også her ret nedslående, nemlig at volden fortsatte ufortrødent eller styrket de fleste steder. […] Forskningsgruppen bag ACLED udgav i februar en rapport, der peger på ti specifikke konflikter, som vi bør bekymre os om i 2021. Nogle af disse er aktive i øjeblikket, eksempelvis i Yemen, Sahel-regionen, Etiopien og Mozambique. Andre er passive, som situationen mellem Armenien og Aserbajdsjan i Nagorno-Karabakh, mens nogle blot er tænkelige konflikter, eksempelvis et regimeskifte i Hviderusland eller en eskalering af situationen i Myanmar. Sådanne konflikter kan påvirke den regionale og endda globale sikkerhedssituation alvorligt. Eksempelvis, hvis et regimeskifte i Hviderusland ender i en større væbnet konflikt. Det vil altså sige en borgerkrig i Europa - grænsende op til NATO og EU i vest og nord (Polen, Litauen og Letland), Rusland på den østlige side, og et i forvejen svækket Ukraine mod syd. En virkelig alvorlig og kompliceret situation for alle parter. Væbnede konflikter og deres vidtrækkende konsekvenser går ikke væk, blot fordi verden står midt i en global pandemi. Derfor er det bydende nødvendigt, at både borgere og politikere bliver ved med at interessere sig for verdens konflikter - både de igangværende og de potentielle.”
Weekendavisen, s. 11 (05.03.2021)

Sundhed

Det går jo ad h… til med vaccinerne
Ekstra Bladet bringer et læserbrev af Poul Valderslef fra Køge, som blandt andet skriver: ”Problemerne med at få leveret coronavacciner udstiller endnu en gang EU som en kolos på lerfødder, der ikke magter udfordringer i større skala. Ursula von der Leyens håndtering af sagen fremstår mere håbløs, end selv det den tidligere kommissionsformand Jean-Claude Juncker leverede i forbindelse med problemerne med indvandring. Man skulle ellers næsten ikke tro, at det kunne blive værre. Adskillige lande uden for EU er meget længere fremme med at få vaccineret deres borgere, blandt andet Israel, England og senest Peru, hvor op mod 30 procent af befolkningen nu er vaccineret. Vores egen statsminister er i gang med sammen med Østrig og Israel at åbne op for fremstilling af egen vaccine. Det må betegnes som et mediestunt, idet man ikke bare kan udvikle og fremstille vaccine fra den ene dag til den anden - og hvilken producent vil sælge en licens med den nuværende efterspørgsel? […] Lige så snart offentlige systemer skal håndtere komplekse problemstillinger, går det hele helt ad helvede til.”
Ekstra Bladet, s. 20 (05.03.2021)

Russisk vaccine undersøges
Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) oplyste i går, at det er begyndt at haste-vurdere forsøgsdata for Sputnik V, skriver Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. Forskningsinstituttet Gamaleya, som vaccinen er udviklet af, har dog endnu ikke ansøgt om at få vaccinen godkendt i EU, hvilket vil være næste skridt, hvis den skal godkendes. Jyllands-Posten skriver, at for mange fattige lande er russiske Sputnik V den eneste chance for at få gang i vaccineringen imod covid-19 nu. Den er nemlig billigere end de andre vacciner, den kræver ingen specialkøleskabe, og så dækker Rusland udgifterne, hvis der opstår problemer undervejs. Den tyske avis Frankfurter Allgemeine Zeitung skriver ifølge Jyllands-Posten, at 38 lande indtil videre har meldt sig som aftagere af sputnik V. Til gengæld går det trægt med at afsætte vaccinen hjemme i Rusland. Oxford Universitets overblik over vaccineraten i verden, Our World in Data, viser, at under 4 procent af den russiske befolkning er vaccineret og flere medier peger på, at der i Rusland generelt findes en omfattende vaccinemodstand, blandt andet også fordi Putin endnu ikke har ladet sig vaccinere.
Ekstra Bladet, s. 9; Jyllands-Posten, s. 14-15 (05.03.2021)

Tyske Curevac i samarbejde med Novartis
Det tyske biotekselskab Curevac oplyser i en meddelelse, at de har indgået et samarbejde med den schweiziske medicinalgigant Novartis, skriver Børsen. Curevac er langt fremme i udviklingen af en coronavaccine og de er en af de seks vaccineproducenter, som EU - og dermed Danmark - har indgået indkøbsaftaler med. Der er tale om en produktionsaftale, hvor Novartis vil kunne fremstille Curevacs vacciner på sin fabrik i byen Kundl i Østrig og ifølge aftalen vil Novartis starte med at producere vaccinen i andet kvartal og vil kunne producere op til 50 mio. doser i år og 200 mio. næste år.
Børsen, s. 6 (05.03.2021)

Vacciner bliver til storpolitik: Kina og Rusland erobrer hjerter i de fattige lande
Kina-ekspert Mette Thunø mener, at Kinas massive eksport af covid-19-vacciner til de fattige lande vil på længere sigt få tektoniske plader til at forskyde sig i den geopolitiske magtbalance. ”Hvis det går godt med Kinas vacciner, og de er effektive og uden væsentlige bivirkninger, så tror jeg, vi vil se nogle tektoniske plader, der forskyder sig i forhold til den geopolitiske magtsituation, og det bliver til fordel for Kina. Lige nu ses de rige lande som selvtilstrækkelige, mens Kina går direkte ind i hjerterne på folk i de fattige lande,” siger hun ifølge Politiken. Kina har imidlertid ikke altid været helt troværdigt, men covid-19-vaccinerne ser ud til at virke, og selv om de ikke er godkendte i Vesten, er de for de fattige lande meget bedre end ingenting. ”Jeg tror på denne vaccine og takker Kina for, at vi kan se en ende på covid-19,” sagde Chiles præsident, Sebastian Piñera, der tog sit første skud Sinovac for åben tvskærm. Rusland er også trådt ind på scenen, dog i mindre grad end Kina, med tilbud om solidaritet og billige vacciner til de lande, der var blevet efterladt tomhændede i kampen om de godkendte og stadig dyrere vacciner fra Pfizer og Moderna. I Mexico ringede Ruslands præsident Putin til præsident Andrés Manuel López Obrador, med en besked om, at Rusland var parate til at levere Sputnik 5 i store mængder til landet og det var også den vaccine, som Argentinas præsident, Alberto Fernåndez, offentligt lagde arm til. ”Sputnik 5 kommer på et kritisk tidspunkt for Latinamerika og er meget velkommen. Vore lande har hverken egen teknologi til at udvikle vacciner eller penge nok til at købe de vacciner, der er godkendt i Vesten,” siger Ruslands-eksperten Vanni Pettina fra den mexicanske tænketank Colegio de Mexico.
Politiken, s. 11 (05.03.2021)

Udenrigspolitik

Demonstranter holder fast i kampen mod et brutalt militærstyre
I onsdags blev mindst 38 demonstranter dræbt efter sammenstød med politiet, men det har ikke fået myanmarerne til at miste modet, skriver Kristeligt Dagblad. Myanmarsk-gifte Kasper Stensgaard, som i 10 år har boet og arbejdet i det tidligere Burma, hvor han driver et rejsebureau, fortæller, at det er i høj grad de statsansatte, der er gået på gaden, men der er også mange studenter, så der er en bred opbakning til protesterne mod militærkuppet. ”Når det har udviklet sig så voldsomt de sidste par dage, tror jeg, at det viser en form for magtesløshed fra militærstyrets side. De havde på ingen måde forestillet sig, at demonstrationerne ville blive så omfattende, intense og vedvarende. Burmeserne udviser jo et kolossalt mod, når de tør blive ved med at gå på gaden, efter at det nu er blevet med livet som indsats,” forklarer Kasper Stensgaard og fortsætter: ”Burmeserne kan ikke forstå, at FN blot taler og taler, men ikke gør noget her og nu, hvor der virkelig er brug for det. Det, synes de, virkelig er latterligt. På den anden side er vi godt klar over, at FN ikke kan sætte ind med en fredsbevarende styrke, eftersom både Kina og Rusland i FN's Sikkerhedsråd ikke har villet gå med til en skarp fordømmelse. Så burmesernes eneste håb for at overleve dette militærkup er åbenbart at stole på egne kræfter.” I går udtrykte både FN og USA forfærdelse over onsdagens drab på de mange demonstranter i Myanmar. ”Myanmars militær må holde op med at dræbe og fængsle demonstranter,” lød det fra FN's menneskerettighedschef, Michelle Bachelet. Khaing Zar Aung, lederen for en af landets stærke fagforeninger, Industrial Workers Federation of Myanmar, befinder sig netop nu på efteruddannelse i Tyskland, og hun er forfærdet over det, der sker i hendes land. På flere sociale medier har hun sendt en erklæring ud, hvor hun blandt andet opfordrer det internationale samfund til at boykotte og indføre sanktioner over for virksomheder med forbindelse til militærstyret. ”Og for at støtte Myanmars befolkning anmoder vi EU til at opsige deres EBA-aftale, (Everything but Arms) - en aftale, der giver et udviklingsland som Myanmar toldfri adgang til EU's marked,” skriver Khaing.
Kristeligt Dagblad, s. 7 (05.03.2021)