Tophistorier
I Ungarn er regeringens konspirationsteorier ophøjet til sandhed
Jyllands-Posten skriver i dag, at det er svært at finde en oppositionsleder i Ungarn op til valget på søndag. Men den forhenværende minister, Balint Magyar, retter voldsomme anklager mod den ungarske regeringsleder Viktor Orbán. Weekendavisen skriver, at Viktor Orbán synes urokkelig ved valget på søndag. Det er især kampagner mod flygtninge, Bruxelles og den amerikanske rigmand George Soros der tilsyneladende falder i god jord hos ungarerne. Dette til trods for korruptionsanklager, da folk fra kredsen omkring Orbán er blevet styrtende rige i løbet af meget kort tid. En stor del af korruptionen foregår ved hjælp af EU-midler. Gabriella Nagy, Transparency Internationals ekspert i brug og misbrug af EU-midler, fortæller, at Ungarn er den næststørste modtager af EU-støtte blandt Unionens 28 medlemslande. Men kontrollen med brugen af EU-midler er chokerende ringe. ”OLAF, den EU-instans, der efterforsker svindel med EU-midler, har kun kapacitet til at udføre 300 inspektioner om året i hele EU, 10-12 af dem i Ungarn, så det er virkelig kun toppen af isbjerget,” siger Gabriella Nagy, og fortsætter: ”Ungarske institutioner skal selv kontrollere, hvordan pengene bliver brugt.” Den ungarske professor i centraleurasiske studier på Indiana University Bloomington, Péter Krekó, mener at det er lykkedes Fidesz-regeringen at kuppe det højreradikale oppositionsparti Jobbiks stramme udlændingeprofil. Krekó mener, at det skyldes desinformation, fake news og konspirationsteorier. Det skriver Information.Krekó siger: ”I hjertet af regeringens ideologi finder man en konspirationsteori om, at George Soros, Bruxelles og FN konspirerer om at oversvømme Ungarn med immigranter, hvilket vil føre til nationens død. Der er ingen andre lande i EU, hvor konspirationsteorier og fake news er blevet den nye politiske norm.” Udover at være en del af den populistiske antiestablishmentbølge, der i de senere år har rullet ind over Europa og den vestlige verden, er det særlige ved Ungarn, at det samtidig er del af en centraleuropæisk højredrejning, der bunder i frustrationen over tabt territorium.
Information, s. 8-9; Jyllands-Posten, s. 20; Weekendavisen, s. 9 (06.04.2018)
Prioritede historier
Nyt medieudspil uden visioner
Søren Schultz Jørgensen, selvstændig medieforsker, ph.d. fra medievirksomheden Kontrabande mener, at der er noget "rituelt klynkeri", både politisk, ideologisk og blandt de institutioner, som skal spare, men der er grund til at være bekymret over udfordringen fra de store internationale medier. Det skriver Kristeligt Dagblad. "Lige nu er der faktisk en mulighed for fra politisk side at mobilisere en eller anden form for politisk strategi over for de store internetkonglomerater som Facebook, Google, Netflix, Amazon, og så videre, fordi der er en voksende mistillid til disse institutioner. Fordi vi har set, hvordan de kan påvirke den politiske debat, ikke mindst i USA. Og fordi EU-Kommissionen er begyndt at regulere området. Den store, store blinde plet i dette medieudspil er, at man bare tager højde for, hvordan man producerer noget medieindhold og publicerer det her i Danmark,” siger Søren Schultz Jørgensen.I en kommentar i Kristeligt Dagblad skriver Kurt Strand,journalist, radiovært: ”EU-kommissær Margrethe Vestager (R) forsøger at dæmme op for blandt andre Facebooks, Googles og Amazons monopollignende status. Og flere steder i verden er der voksende modstand mod det, der i udgangspunktet skulle forstærke den demokratiske samtale - men som i praksis har vist sig at virke stik modsat.” BT skriver, at Margrethe Vestager som konkurrencekommissær har til opgave at sikre, at EU's konkurrencepolitik bliver overholdt. Det har blandt andet betydet, at hun i sit virke har ført sager mod de store tech-virksomheder Google og Apple.
Kristeligt Dagblad, s. 1-2, 8; BT, s. 22 (06.04.2018)
Grundlæggende rettigheder
Mere Nobel og mindre MeToo
I en kommentar i Weekendavisen skriver Lærke Maria Nielsen, Gender Equality specialkonsulent på Syddansk Universitet, om ligestilling. ”EU poster i disse år flere millioner euro i projekter om ligestillingshandlingsplaner på de europæiske universiteter, og der gisnes ikke ubegrundet om, at disse handlingsplaner i fremtiden bliver et krav til ansøgninger om EU's forskningsmidler, akkurat som opmærksomhed på kønsbalance og køn i forskningsindhold allerede er det. Vil danske forskere også i fremtiden have adgang til disse afgørende midler, kan vi derfor styrke vores position i dét opløb ved allerede nu at begynde arbejdet med at udvikle ligestillingshandlingsplaner på universiteterne,” skriver Nielsen.
Weekendavisen, s. 12 (06.04.2018)
Handel
Måske stopper handelskrigen her
I en kronik i Jyllands-Posten skriver Laurids Mikaelsen, forhenværende ambassadør i blandt andet Kina, og forhenværende ministerråd i USA om handelskrigen. ”Giftangrebet i Storbritannien har ført til en ny forbrødring mellem USA, Storbritannien og resten af Europa, som beskylder Rusland for - som stat - at have begået giftangrebet. Det gør på kortere sigt en handelskrig mellem USA og Europa mindre sandsynlig, selv om Donald Trump har indledt den verbale kamp mod EU. Til gengæld kan giftangrebet udvikle sig til en politisk og økonomisk "krig" mod Rusland,” skriver Mikaelsen.
Jyllands-Posten, s. 31 (06.04.2018)
Institutionelle anliggender
EU har skabt enorme byrder for rederierne
I et debatindlæg på Altinget skriver Jakob Ullegård, direktør i Danske Rederier, at meldepligtsdirektivet skal revideres. ”Hvad er det så for en størrelse, som man fra EU-Kommissionen vil sætte spot på i 2018 med lovforslag og politiske initiativer samt events? Jo, transportkommisær Bulc' mål er at få den europæiske transport til at hænge bedre sammen, når godset flyttes på flere måder: Over sø, på skinner eller på hjul. Danske Rederier ser frem til, at initiativerne sætter skub i omstillingen fra - ofte meget fyldte - motorveje, til at godset sejles på de relevante stræk. [...]For år tilbage lavede EU-Kommissionen sit første forsøg på at harmonisere de såkaldte meldeforpligtelser for skibene: altså det, som skibet skal rapportere, inden det anløber havn. Der skulle laves et ens, digitalt "Single Window", hvilket var målet med det nuværende meldepligtsdirektiv og at fremme brugen af netbaserede løsninger. Men, men... Desværre har udspillet ført til det modsatte. Landene har ikke formået at harmonisere hverken datakrav, dataformater eller digitale adgange. [...] 2. maj fremlægger Kommissionen nemlig deres forslag til en revision af meldepligtsdirektivet, og så ligger bolden i Ministerrådet og Europa-Parlamentet. For Danske Rederier er det væsentligt, at der tages et opgør med det nuværende regime, som skaber store frustrationer og er dyrt, hvilket i sidste ende rammer den bredere europæiske økonomi.”
Altinget (06.04.2018)
Fremtidens EU skal være folkeligt og nationalt forankret
I et debatindlæg på Altinget skriver Jeppe Kofod, gruppeformand for Socialdemokratiet, Europa-Parlamentet: ”I tiden efter Brexit-afstemningen vejrede EU-modstanderne morgenluft. Populisterne, der havde lovet lette løsninger på komplekse problemer, så for sig, hvordan Brexit skulle lede til Frexit, Grexit og Italexit.a, der var nærmest ingen grænse for, hvor mange andre EU-lande, der måtte være på vej ud af det europæiske fællesskab ifølge de sejrsberuste populistpartier. Og Danmark, måtte man forstå, var en oplagt kandidat. Sådan skulle det imidlertid ikke gå.[...] Dermed ikke sagt, at Brexit ikke bør være anledning til forandringer i EU. Tværtimod. EU skal både reformeres og forbedres. Men det skal ske på en måde, der er både nationalt og folkeligt forankret. [...] I de sidste par år har Europa-Parlamentet nedsat en række særudvalg der har kigget både Europa-Kommissionen, Ministerrådet, medlemslandene og multinationale virksomheder i kortene. Det, mener jeg, er et vigtigt nybrud.Det sikrer, at EU og alle dets institutioner holder fokus på de sager, der betyder noget for Europas befolkninger.”
Altinget (06.04.2018)
Vi bliver nødt til at starte et demokratisk oprør
I en kronik på Altinget skriver Jens Rohde, medlem af Europa-Parlamentet (R): ”Hvis repræsentativt demokrati i en moderne verden skal give mening, må vi alle udvise mod til at gøre op med de levn fra fortiden, som svækker gennemsigtighed og folkelig deltagelse i beslutninger og forvaltningen af disse.[…] Der er behov for en langt mere gennemgribende demokratisk revolution og et opgør med fortidens systemfejl. Det være sig i Danmark, det være sig i EU. [...] Det handler i virkeligheden alt sammen om at tage hinanden alvorligt som individer, som mennesker, som danskere.På samme måde bør vi tage hinanden alvorligt som europæere og gennemføre en europæisk forfatning, som bygger på nøjagtig de samme principper med mere direkte valg og repræsentation, bedre kontrol med magtudøvelsen, mere decentral forankring og en sikring af enhver europæers demokratiske rettigheder. [...] I EU-sammenhæng kunne vi som borgere kræve noget så banalt som åbne ministermøder.”
Altinget (06.04.2018)
Klima
Lav definitionen på vedvarende energi om
I en kronik i Information skriver Jacob Sørensen, aktiv i miljøbevægeæsen NOAH, at definitionen på vedvarende energi skal laves om. ”Hvis man fortsætter med at anse biomasse som en vedvarende energikilde, kan bioenergi blive en alvorlig hæmsko for omstillingen til et CO2 frit energisystem.De fleste forbinder vedvarende energi med CO2-fri energi. Desværre er det kun en halv sandhed. EU har vedtaget, at bioenergi er 'vedvarende energi'. Men bioenergi, som er energi, der produceres af biomasse, udleder modsat vindmøller og solceller masser af CO2, når energien produceres. Biomasse udleder mere CO2 pr. produceret kilowatt-time end kul, og næsten halvdelen af energisektorens CO2- udledning kommer fra biomasse.[...]Udfordringen er skala og en gennemskuelig vurdering af bæredygtighed. Biomasse repræsenterer i dag mere end halvdelen af EU's samlede energiforsyning af vedvarende energi,” skriver Sørensen.
Information, s. 12-13 (06.04.2018)
Nitratgrænse for drikkevand skal ikke skærpes
Information skriver, at miljø-og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i et svar til den socialdemokratiske miljøordføre, Christian Rabjerg Madsen, skriver, at den opsigtsvækkende undersøgelse om kræftrisikoen fra nitrat i drikkevand, foretaget af Aarhus Universitet og GEAUS, hverken berettiger en skærpet grænseværdi eller en fornyet kontrolpligt for private vandforsyninger. I sit svar citerer Lunde Larsen Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed, der med henvisning til WHO skriver, at ”selv om adskillige epidemiologiske studier har undersøgt sammenhængen mellem udsættelse for nitrat eller nitrit i drikkevand og forekomst af cancer, støtter den samlede viden ikke en sammenhæng.” Svaret henviser desuden til det europæiske agentur for fødevaresikkerhed, EFSA, der har konkluderet, at ”studier af nitrat i drikkevand og kolorektalkræft er få og viser modstridende resultater og derfor ikke understøtter en positiv sammenhæng.”
Information, s. 6-7 (06.04.2018)
Optræk til et klart dansk nej til Nord Stream 2
I et debatindlæg i Børsen skriver Jørgen D. Siemonsen, direktør og cand.polit., om danskernes holdning til Nord Stream 2. ”Ifølge flere europæiske medier vil det russiske Nord Stream 2-gasrørledningsprojekt formentlig blive drøftet på det kommende EU-Udenrigsministermøde om sikkerhed og forsvar 5 maj. Dermed må Danmarks stillingtagen også snart blive aktuel.[…] I de seneste par måneder har en samlet opposition i Folketinget opfordret regeringen til at sige nej til linjeføringen af Nord Stream 2-projektet, som i givet fald ville komme til at løbe knap 140 km gennem dansk territorialfarvand sønden om Bornholm. […] Alt i alt synes det efterhånden at have formodningen for sig - den brede enighed i Folketinget samt den øgede modstand i EU og NATO, herunder ikke mindst USA, taget i betragtning - at regeringen med Lars Løkke Rasmussen (V) i spidsen nu for alvor overvejer at trække det udenrigs- og sikkerhedspolitiske kort overfor Rusland og dermed at sige klart nej til en linjeføring af Nord Stream 2 gennem dansk territorialfarvand syd for Bornholm,” skriver Siemonsen.Weekendavisen skriver, at det kan være moralsk rigtigt at rette sanktioner mod menneskeretskrænkere og korrupte rigmænd fra Rusland, men det vil hverken svække Vladimir Putin eller få ham til at ændre landets politiske kurs. Og vi viger tilbage fra at bruge det våben, der kunne have effekt: Stop for import af russisk gas og olie.
Børsen, s. 2; Weekendavisen, s. 10 (06.04.2018)
Konkurrence
TV 2-købere vil blive skånet for milliardrisiko
Politiken skriver, at kulturminister Mette Bock (LA) ikke ville sætte en tidshorisont for et yderligere salg af TV 2 eller fortælle, om køberen af de 40 procent vil få forkøbsret til at købe resten af TV 2 senere. Hun meddelte til gengæld, at en af de alvorligste hindringer af et salg - de verserende retssager mod TV 2 - er blevet løst. Der er lavet en aftale med EU om, at en investor ikke kommer til løbe en milliardrisiko som følge af retssagerne, der handler om ulovlig statsstøtte. Mette Bock fortæller i et interview i Politiken at EU-Kommissionen har vist veje til, at en privat investor i TV 2 kan slippe for truende milliardregning. Hun garanterer, at en kommende køber af de 40 procent af TV 2, som regeringen med sit medieudspil nu foreslår at sætte til salg, vil blive skånet for et eventuelt milliardsmæk fra de EU-retssager om ulovlig statsstøtte, der i årevis har blokeret for et salg af tv-stationen. Udmeldingen kommer efter, at regeringen gennem et år har drøftet sagen med EU-Kommissionen.
Politiken, s. 2 (06.04.2018)
Landbrug
Halekupering dækker over dårlig dyrevelfærd
I et debatindlæg på Altinget skriver Birgitte Damm, dyrlæge, ph.d. i dyrs adfærdsbiologi, Dyrenes Beskyttelse, om halekupering af grise. ”Sante F, som er EU-Kommissionens kontrolenhed, har kritiseret, at 98, 5 procent af de danske grise halekuperes trods EU's forbud mod rutinemæssig halekupering. Dyrenes Beskyttelse appellerer til myndigheder, dyrlæger og erhverv om at ændre praksis i overensstemmelse med EU-kontrollens indskærpelse. Det provokerer landmand Knud Jeppesen, fordi ”grisene ikke forstår EU-forordninger om, at de ikke må lege med hinandens haler.” Det var næppe hensigten, men Knud Jeppesens indlæg demonstrerer, hvorfor EU-Kommissionen i disse år skruer bissen på, når det gælder den vidt udbredte halekupering.[...] I EU er man blevet enige om, at grise som udgangspunkt skal have deres hale. Halen er nemlig den vigtigste velfærdsindikator hos grise, som en gruppe af eksperter, der rådgiver EU-Kommissionen (EFSA), har udtrykt det.”
Altinget (06.04.2018)
Migration
65.000 migrantsmuglere er i Europols kikkert
MetroXpress og Kristeligt Dagblad skriver, at der stadig er mange penge i at smugle migranter til Europa. Det har Europol konstateret. Nye tal fra det europæiske politisamarbejde viser, at Europol har mindst 65. 000 personer, der mistænkes for at hjælpe med at smugle migranter, på sin overvågningsliste. Ifølge Robert Crepinko, der står i spidsen for Europols indsats mod smugling af migranter, skyldes det, at efterspørgslen på at blive smuglet til Europa fortsat er 'enorm'.
MetroXpress, s. 3; Kristeligt Dagblad, s. 11 (06.04.2018)
Retlige anliggender
Søren Pape holder fast i ulovlig masseovervågning
I en analyse i Information skrives der, at Danmark fortsat bør opretholde ulovlig masseovervågning, indtil der kommer nye retningslinjer fra en EU-arbejdsgruppe. Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) gentog på et samråd torsdag mange af sine hidtidige forklaringer om, hvorfor han mener, at Danmark skal fortsætte med ulovligt at masseovervåge hele befolkningen. Søren Pape Poulsen sagde på samrådet: ”Jegsynes, det giver god mening, at vi i det samarbejde, vi har i Europa, tænker os om, hvordan vi kan lave det her på en god måde. Og jeg synes ihvertfald, det giver rigtig god mening, at når vi ændrer det her og laver ny lovgivning, så vil vi være ret sikre på, at det holder sig inden for EU-Domstolens rammer.” Det er stadig uklart, hvad EU-Kommissionen kommer med. Ud fra de hidtil lækkede dokumenter fra arbejdsgrupper under både Kommissionen og Rådet virker der ikke til at være tale om lovgivning, men nærmere nogle retningslinjer eller en vejledning, som altså så skal diskuteres, tilpasses og implementeres nationalt.
Information, s. 7 (06.04.2018)
Sikkerhedspolitik
Fred i Syrien har lange udsigter
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Azad Cakmak, juridisk konsulent og underviser i EU-ret København: ”1/4 blev der indgået en aftale i Syrien, der betød, at de væbnede styrker, som har kæmpet mod de syriske regeringsstyrker, forlader Ghouta. Det betragtes som en stor sejr for præsident Bashar al-Assad, og mange eksperter spår, at der nu reelt er udsigt til, at den syv år lange borgerkrig afsluttes. Men konflikten i Syrien er endnu langtfra løst. Syrien er blevet verdens brændpunkt med utal af etniske og religiøse interessenter. Mange ser sit snit til netop nu at påvirke, hvordan landet skal tegnes i fremtiden.[...]Det har skabt gnidninger mellem de to største NATO-lande, Tyrkiet og USA, da amerikanerne i kampen mod IS har anset YPG og kurderne som de mest trofaste allierede i kampen mod IS. [...] Frankrigs enegang i Syrien udstiller EU's svaghed. EU vil på den ene side ikke lægge sig ud med Tyrkiet, da landet er de syriske flygtninges port til Europa. På den anden side vil EU gerne deltage i kampen mod IS for at sikre sig mod terror.”
Jyllands-Posten, s. 29 (06.04.2018)
Detaljer
- Publikationsdato
- 6. april 2018
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark