Tophistorier
Boris Johnsons skæbneuge
Flere medier skriver i dag om Brexit og det britiske parlamentsvalg. Brexit har hovedrollen op til det britiske parlamentsvalg torsdag 12. december. De Konservative står ifølge et gennemsnit af meningsmålinger til at få 44 procent af stemmerne, Labour står til 33 procent, Liberaldemokraterne til 13 procent og Brexitpartiet til 3 procent.Børsen skriver, at Et May-spøgelse hænger over premierminister Boris Johnson i de sidste dage inden valget til Underhuset torsdag i den kommende uge. Vil det, der ligner en sikker valgsejr, i de sidste dage blive forvandlet til et nederlag? “Et skifte i momentum i de sidste dage inden et valg kan blive afgørende. I 2017 steg støtten til Labour, og sammen med et fald i tilslutningen til de konservative, dengang ledet af premierminister Theresa May, fratog det toryerne deres absolutte flertal i Underhuset,” påpeger seniorøkonom Kallum Pickering, Berenberg Bank, i en kommentar. Briterne skal på torsdag – endnu en gang – vælge medlemmer af Underhuset. Ifølge de seneste meningsmålinger har de konservative udsigt til ikke bare en valgsejr, men måske også en genetablering af det absolutte flertal, som Theresa May satte over styr, da hun udskrev valg i utide for at få styrket sit mandat i Brexitforhandlingerne. Men meningsmålinger i Storbritannien er notorisk upålidelige, fordi valgsystemet med enkeltmandskredse gør det vanskeligt at forudsige landsresultatet. Tager man imidlertid målingerne for pålydende, er det konservative forspring for Labour i de seneste dage skrumpet ind fra 13 til 10-11 procentpoint, men stadig nok til en komfortabel sejr. Har alt at tabe “Boris Johnson har alt at tabe ved valget,” konkluderer cheføkonom Dean Turner, storbanken UBS. Han peger også på, at Labour vinder ind på toryerne, og at forløbet bringer “minder om 2017, hvor Theresa May tabte sit flertal i de sidste dage.” Det ændrer dog ikke ved, at UBS, ligesom flertallet af britiske iagttagere, forudser en konservativ valgsejr. Med et absolut flertal vil det i Brexit-sammenhæng indebære, at Underhuset kan stemme Boris Johnsons Brexitaftale med det øvrige EU igennem. Det kan ske 20. december, og med et konservativt flertal vil Storbritannien så sige farvel til EU 31. januar 2020. Politiken skriver i sin analyse af den politiske situation i Storbritannien, blandt andet: ”Med under en uge til valget ligger Boris Johnson til en komfortabel valgsejr, men for en sikkerheds skyld har premierministeren sat en sidste charmeoffensiv ind. Han været på tv og undskylde, at han sidste år kaldte ansigtstildækkede muslimske kvinder for ”brevsprækker” og ”bankrøvere”. Det var skam ikke meningen at såre nogen. Og så har Boris Johnson iværksat en løfteslutspurt med en skitse over, hvad hans nye regering vil levere inden for de første 100 dage. Det handler først og fremmest om at »ordne Brexit«, så briterne bliver løsnet af EU-lænkerne inden 31. januar 2020. Friheden skal blandt andet udnyttes til at give skattelettelser til lavtlønnede og stramme indvandringssystemet efter australsk forbillede. At Brexit langtfra bliver ordnet med en formel udtrædelse 31. januar, fylder ikke meget i den britiske debat, og Boris Johnson affejer betragtninger om, at handelsaftaler oftest tager mange år at forhandle som ”så negative”. De konservative fører med omtrent 10 procentpoint foran Labour i meningsmålingerne, men der findes lommer i Storbritannien, hvor Boris Johnson kan sige nok så mange gange undskyld og love nok så mange pund og alligevel kun vil blive mødt med foragt. […] Labour vil helst ikke have valget til at handle om Brexit af frygt for at skræmme EU-skeptiske vælgere og taler i stedet om velfærd og ulighed. De vil investere i uddannelse og sundhed, nationalisere togdrift og forsyningsvirksomheder og sætte skatten op for de rigeste. I går kom endnu en dynge løfter fra Labour, som vil styrke folkeskolerne med et loft over klasserne på 30 elever, gratis morgenmad i indskolingen og mindst 20.000 nye lærere. […] Labour håber, at de populære velfærdsløfter vil lukke noget af hullet op til de konservative, men de glade budskaber bliver ikke hjulpet på vej af de dominerende borgerlige aviser. Daily Mail brugte sin forside torsdag på en afsløring om Labours formand. Det viser sig, at Jeremy Corbyn ikke ser dronningens årlige tale juledag. Udråbstegn.”
Information fortæller i sin analyse af situationen, blandt andet: The Scottish National Party står til sikker valgsejr. De kan blive en magtfuld medspiller i en koalitionsregering og samtidig kræve ny folkeafstemning om skotsk uafhængighed. […] Svaret på, hvorfor SNP er blevet så dominerende, er altså flertydigt. Men nu sidder de på magten i Skotland, og Nicola Sturgeon har de sidste uger ikke lagt fingrene imellem, når hun siger, hvad et godt valg for SNP skal bruges til. Forleden krævede hun at sidde med i Brexit-forhandlingslokalet, hvis SNP sikrer Jeremy Corbyn flertal. Og kravene stopper ikke her. ”Jeg tror, valget bliver tæt, og at vi kan ende i en situation, hvor SNP kan vælge, hvem der får magten. Vi har brug for en bindende aftale om en ny skotsk folkeafstemning; mit mål er og bliver uafhængighed,” sagde Sturgeon forleden. Så der skal i givet fald sluges nogle store kameler for Jeremy Corbyn. Labour går ind for at Skotland forbliver i Storbritannien. Corbyn havde først stillet SNP i udsigt, at en folkeafstemning var i vente. Men siden har han trukket løftet delvist tilbage, og han taler nu om, at der ikke kan blive tale om en afstemning i de første år af en Labour-ledet regering. Lige nu er der dog ikke meget, der tyder på, Jeremy Corbyn bliver ny premierminister. Det britiske pund er skudt voldsomt i vejret de sidste døgn ved udsigten til konservativ sejr og en endelig afklaring på Brexit-spørgsmålet. Nicola Sturgeon har sagt, at hun aldrig vil kunne støtte en Boris Johnsonregering. Omvendt har Johnson sagt, at hun kan se langt efter en ny folkeafstemning. Dermed lukker muligheden for skotsk uafhængighed sig muligvis igen, selv hvis SNP får et stort valg.
Kristeligt Dagblad skriver i sin analyse: ”Trods en stor konservativ føring i meningsmålingerne er premierminister Boris Johnson ikke sikker på at vinde parlamentsvalget den 12. december. Det britiske valgsystem er indrettet, så der er et højt stemmespild: Sejren går til den, der får flest stemmer og dermed kommer først over målstregen. De stemmer, som blev givet til de andre kandidater, er tabt. Vinderen løber med det hele, uanset om sejren er stor eller lille. […] Stemmespildet er helt enormt. 22 millioner stemmer svarende til 68 procent af alle stemmer blev ifølge valgreformforeningen Electoral Reform Society spildt ved det seneste valg i juni 2017. Tallet bliver så voldsomt, fordi det dels medregner de stemmer, som gik til kandidater, der ikke vandt - men også de stemmer, som gik til vinderen, men som ikke var nødvendige for sejren. Hvis man kun medtager de stemmer, som gik til kandidater, der ikke blev valgt, var stemmespildet 14 millioner eller 44 procent. […] Det nuværende system gør det svært at bryde De Konservatives og Labours monopol på at være regeringspartier. Da De Liberale Demokrater var størst, havde de 62 mandater, men ingen indflydelse. Og efter at partiet i 2010 gik ind i en koalitionsregering med De Konservative, blev det efterfølgende næsten udraderet ved valget i 2015.”
Weekendavisen skriver, at De Liberale Demokrater håbede ved dette valg at slå igennem som den fornuftige midte, men partiet daler støt i målingerne - og nægter fortsat at samarbejde med Labour. Det kan sikre De Konservative sejren og bane vejen for Brexit. I denne uge indrømmede den afgående parlamentariker Kenneth Clarke - der har siddet i parlamentet for Det Konservative Parti i 49 år, indtil Boris Johnson smed ham ud af partiet i september - at han overvejer at stemme taktisk på De Liberale Demokrater denne gang af frygt for, at Boris Johnson vil gennemføre en hård Brexit. I den seneste uge efter YouGov-målingen er der imidlertid sket en indsnævring mellem De Konservative og Labour i meningsmålingerne. Fra en føring over Labour på 11 procentpoint i starten af valgkampen er De Konservatives føring nu skrumpet til mellem seks og ni procentpoint. Tilmed siger 23 procent af vælgerne, at de endnu ikke har besluttet, hvem de vil stemme på. ”De Konservative burde være nok foran i meningsmålingerne til at vinde flertal. Men der hænger en sky over valget - nemlig det, der skete i 2017, hvor Torierne var endnu mere foran i starten af valgkampen, men endte uden et flertal. Og de er ikke tilstrækkeligt foran til at kunne føle sig helt sikre,” forklarer valgeksperten professor John Curtice fra University of Strathclyde og påpeger, at det netop er remain-vælgernes adfærd, der kan afgøre valget. Børsen skriver også, at Brexit har givet dårlige nerver mange steder i dansk erhvervsliv, men på markedet for CO2-kvoter kan usikkerheden mærkes som mere end det: CO2-prisen var i januar 2018 ca. 8 euro pr. ton. Over de seneste to år har den været over 29 euro og ligger nu og svinger omkring 22-27 euro. Det vil sige, at prisen er mere end tredoblet de seneste to år. Brexit er ikke den eneste årsag, men en vigtig årsag, fortæller Kasper Lind Christensen, afdelingsleder i Ewiis Portfolio Management, som følger markedet tæt.
Børsen, s. 30-31; Information, s. 8-9; Kristeligt Dagblad, s. 6; Politiken, s. 14; Weekendavisen, s. 10-11 (06.12.2019)
Prioritede historier
UNHCR lægger afstand til regeringens asylplan
Politiken skriver, at FN's flygtningeorganisation spiller en nøglerolle i statsminister Mette Frederiksens (S), ønske om asyllejre syd for Europa, men tager kraftig afstand fra centrale steder i statsministerens plan. Mens regeringen i disse måneder forsøger at bane vej for at ”vende flygtningepolitikken på hovedet” og dermed forhindre, at flygtninge kan møde op i Danmark og få deres spontane asylbehandling behandlet her, vender en af de vigtige spillere på flygtningeområdet sig mod centrale elementer i planen, som betegnes som ”ansvarsforflygtigelse”. De har misforstået det, mener udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S). FN's flygtningeorganisation, UNHCR, glæder sig på den ene side over regeringens ønske om blandt andet øget støtte til de lande, der huser flest flygtninge, samt at den danske regering igen vil modtage kvoteflygtninge. Men: ”UNHCR kan dog ikke støtte de elementer, der ikke må anses for at være led i en ansvarsfordeling, men snarere en overførelse af ansvaret for flygtninge fra Danmark og andre europæiske stater til lande uden for Europa. Den form for ansvarsforflygtigelse går stik imod tankerne i den nye globale flygtningeaftale og det internationale flygtningesamarbejde generelt,” skriver Henrik M. Nordentoft, UNHCR's regionale repræsentant i Nordeuropa. Han tilføjer, at UNHCR på nuværende tidspunkt ikke har modtaget nogen konkret henvendelse fra den danske regering omkring de tanker, som statsministeren har delt med den franske præsident, eller som er blevet diskuteret med andre europæiske lande. UNHCR har dog noteret sig, at forslaget bygger på Socialdemokratiets udspil fra 2018. Heraf fremgik det, at Danmark - helst sammen med andre EU-lande - skal oprette et modtagecenter uden for Europa.
I et debatindlæg i Jyllands-Posten, skriver Sine Hav, integrationsfaglig seniorrådgiver, Dansk Flygtningehjælp og Elna Søndergaard, seniorjuridisk rådgiver, DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur: ”FN-komité retter skarp kritik mod Danmark efter de seneste års stramninger på udlændinge- og integrationsområdet, som risikerer at undergrave flygtninges rettigheder. Det er en kritik, som Folketinget bør tage meget alvorligt. […] Med de mange stramninger og begrænsede rettigheder for nogle i Danmark risikerer vi at dele vores borgere op i et A- og et B-hold. Sådan et land skal vi ikke være. Vi skal være stolte af og bryste os af at være et land, hvor alle er lige for loven og har samme rettigheder. Det giver mening for den enkelte og for samfundet som helhed. Derfor bør regeringen gå de seneste års stramninger på udlændinge- og integrationsområdet efter i sømmene og sikre, at alle borgere i Danmark har lige adgang til de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, som de har folkeretligt krav på.”
Politiken, s. 8-9; Jyllands-Posten, s. 27 (06.12.2019)
Tysklands økonomi halter
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Peter Lundgreen, Lundgreen’s Capital: ”Europas største økonomi, og den fjerdestørste i verden, Tyskland, har det meste af året været i en situation med nulvækst. Dette til trods for at landets arbejdsløshed er på et historisk lavt niveau, og pengepolitikken er ekstremt kvantitativ. Desuden oplever et stigende antal almindelige lønmodtagere og husholdninger et tiltagende pres på deres indkomst og økonomien i dagligdagen. At det kunne gå så galt for den tyske økonomi, har overrasket mange, men det øvrige Europa mærker også lavere økonomiske vækstrater. I den nordlige del af Europa er der dog i det mindste udsigt til en midlertidig lettelse i flere landes økonomier. Gennem hele 2019 har den faldende økonomiske vækst været et tema blandt de fleste EU-lande. Derfor har en økonomisk konservativ fraktion af EU-medlemslandene overrasket ved delvist at gå foran med at øge de offentlige udgifter. Det er den såkaldte New Hanseatic League (Hansa), som er en uformel gruppering bestående af nogle af de nordlige medlemslande i EU (Danmark er også medlem). Gruppen står for en stram finanspolitik og en mere fast pengepolitik. […] Jeg er meget overbevist om, at presset på kansler Angela Merkel og hendes regering for at vise handling stiger, skønt det måske tager yderligere et dårligt bnp-væksttal for endelig at bevæge den tyske regering til handling. […] Mit primære scenarie er, at den tyske regering giver efter og godkender en vækstpakke på et tidspunkt, hvilket igen kan inspirere andre EU-lande til at gøre det samme. Det kunne også tilskynde lande som Italien, der ikke har den nødvendige finanspolitiske styrke, til at deltage i udgiftsfesten, men det er en anden historie. Alt i alt forventer jeg, at den lempeligere nordeuropæiske finanspolitik vil løfte stemningen blandt investorer og virksomheder i løbet af 1. halvår i 2020.”
Jyllands-Posten, s. 14 (06.12.2019)
Arbejdsmarkedspolitik
Økonomer sår tvivl om effekten af nye regler for udenlandsk arbejdskraft
Altinget fortæller, at Til sommer bliver der åbnet for mere udenlandsk arbejdskraft til det danske arbejdsmarked. Det sker i form af en ny såkaldt positivliste, der skal give virksomheder i brancher med mangel på arbejdskraft mulighed for at ansætte faglærte fra ikke-EU-lande. Initiativet er blevet en del af finanslovsaftalen efter pres fra især Radikale. Hverken hos den liberale tænketank Cepos eller Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), kan man komme med et konkret bud på, hvor mange mennesker der vil komme til landet på den nye ordning. Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom i Cepos, mener, at positivlisten er et "alletiders" initiativ, men han vil ikke spå om dens effekt endnu. ”Der er ingen i hverken i Finansministeriet eller hos os, der kan regne på, hvilken betydning det vil have. Man kan håbe på en effekt, men det er meget usikkert, hvor stor den bliver,” siger han.
Altinget (06.12.2019)
Det digitale indre marked
Smart-tv'er tjener styrtende på at spionere
Politiken skriver, at Smart-tv'er opsamler langt flere data om familiens hverdag, end de fleste gør sig klart. Det aflæser, hvornår du tænder, hvor længe I ser tv og hvilke programmer. Modeller med stemmestyring optager også, hvad familien taler om, og sender lydklip videre til tredjeparter. Det viser en gennemgang af de førende tv-mærkers privatlivspolitik, som Anette Høyrup, jurist i Forbrugerrådet Tænk, har foretaget. Hun opfordrer Datatilsynet til at gribe ind. Forbrugerrådet opfordrer Datatilsynet til at undersøge, om vilkårene strider imod EU's databeskyttelsesforordning (GDPR). Den kræver blandt andet, at virksomheder kun må høste data om brugerne, når det tjener et ”legitimt formål”.
Politiken, s. 12 (06.12.2019)
Handel
Farligt kinesisk legetøj
Jyllands-Posten skriver, at kinesiske handelspladser på nettet som Alixpress og Wish er fyldt med legetøj, som sælges til helt andre priser end i danske butikker. Det kan være fristende som en jule- eller kalendergave. Men de kan til gengæld også være farlige - enten fordi de indeholder hormonforstyrrende ftalater, eller små løsdele, som et barn kan blive kvalt i. Sådan lyder advarslen fra Dansk Erhverv, der henviser til et prøvekøb og en uvildig test af 193 stykker legetøj foretaget på foranledning af legetøjbrancheorganisationen Toy Industries of Europe (TIE) i bl.a. Tyskland, Frankrig, Italien, Holland, Spanien, Sverige og Danmark. ”Det er et kæmpeproblem, at store internationale platforme sælger en lang række produkter, som er farlige og helt åbenlyst ikke lever op til europæisk lovgivning,” siger markedsdirektør Henrik Hyltoft, Dansk Erhverv. Dansk Erhverv og Forbrugerrådet Tænk har tidligere været ude med lignende advarsler mod legetøj fra bl.a. Wish. Henrik Hyltoft er godt træt af, at der ikke bliver taget hånd om problemet. ”Der skal gøres noget nu, og det skal gøres på europæisk plan. I vores optik er EU-Kommissionen passiv på dette område. Det skal koordineres fra centralt hold, for det er utilfredsstillende for de europæiske forbrugere, at der sælges farligt legetøj, som der ikke er kontrol med,” siger han.
Jyllands-Posten, s. 4 (06.12.2019)
Interne anliggender
Konservativ formand kritiserer EU's socialdemokrater for ikke at træde i karakter over for Malta
Altinget skriver, at socialdemokraterne i Europa-Parlamentet gør ikke nok ved, at den socialdemokratiske regering i Malta bryder EU’s fælles værdier. Sådan lyder kritikken fra formanden for Europa-Parlamentets konservative, Manfred Weber, i kølvandet på den nuværende politiske skandale i landet. "Jeg har med en vis overraskelse bemærket modviljen blandt den socialdemokratiske gruppes medlemmers ved at handle, når det kommer til Malta," siger han i et skriftligt citat til Altinget og henviser til formanden for den socialdemokratiske gruppe, Iratxe García Pérez', tale i Strasbourg i sidste uge.
Altinget (06.12.2019)
Klima
Europaparlamentet erklærer klimaet for i undtagelsestilstand
Weekendavisen skriver, at i sidste uge erklærede to tredjedele af Europa-Parlamentets medlemmer klimaet i undtagelsestilstand og vedtog samtidig en erklæring om, at CO2-udslippet i EU bør reduceres med 55 procent frem til 2030 i stedet for som hidtil 40 procent. Det skete forud for FNs 25. klimakonference, der i denne og næste uge finder sted i Madrid. EU, som gerne vil fremstå som et forbillede for resten af verden. Kommissionen ventes at foreslå medlemslandene den første bindende klimalov på EU-plan, en såkaldt European Green Deal, på sit møde den 11. december. Kommissionens forslag til Green Deal vil indeholde en omfattende plan for, hvordan EUs reduktionsmål på nu 40 procent i 2030 kan forhøjes til mellem 50 og 55 procent - ifølge et udkast uden flyskat. Parlamentets grønne gruppe ønsker dog målet forhøjet til 65 procent, mens venstrefløjsgruppen GUE/NGL ønsker 70 procent. Ambitionerne skal ses i lyset af, at Det Europæiske Miljøagentur EEA onsdag meddelte, at EU er langt fra at kunne opfylde det eksisterende 2030-reduktionsmål på 40 procent. Dertil kommer, at regeringscheferne på deres topmøde den 12.-13. december ventes at deklarere, at EU skal være »klimaneutralt« i 2050 - hvis altså Tjekkiet, Estland, Ungarn og Polen vil være villige til at sætte årstal på. Det ville de ikke, da sagen var på juni-topmødets dagsorden. Begge initiativer kan lige nå at blive præsenteret på COP25, før konferencen slutter.
Weekendavisen, s. 12 (06.12.2019)
SF om undtagelsestilstand for klimaet: Venstre og Konservative stemte helt sort
I et debatindlæg på Altinget, skriver Kira Marie Peter-Hansen (SF), medlem af Europa-Parlamentet: ”Der er bare ingen tvivl længere: Klimaet befinder sig i en nødsituation. Der går nærmest ikke en dag, uden at vi hører ny forskning fortælle os, at vi er på det gale spor. Udledningerne fortsætter med at stige, og tiden, vi har tilbage til at rette op på klodens tilstand, skrumper dag for dag. Derfor var det stort, da Europa-Parlamentet med et sikkert flertal i sidste uge erklærede ”climate emergency”. Selvfølgelig stemte hele Den Grønne Gruppe for. Det gjorde flertallet af danske medlemmer heldigvis også. Selv Dansk Folkepartis Peter Kofod fortjener en tak for at stemme for resolutionen som den eneste i sin gruppe. […] Klimaet kræver handling nu. Derfor stillede vi i Den Grønne Gruppe nogle meget konkrete ændringsforslag. For flotte ord nytter ikke meget, hvis der ikke er handling bag dem. Vi mener for eksempel, at Kommissionen skal sikre, at al lovgivning skal have en klimadimension, og at alle investeringer og handelsaftaler skal være i overensstemmelse med Parisaftalen.”
Altinget (06.12.2019)
Landbrug
65.000 danskere vil have dyrene ud af burene
Berlingske og Jyllands-Posten skriver begge, at over 300 millioner svin, kaniner, høns, gæs og ænder sidder indespærret i bure på landbrug rundt omkring i Europa. Det er ikke god dyrevelfærd ifølge 160 europæiske dyreorganisationer. Derfor har de stillet borgerinitiativet ”Ud af buret” til Europa-Kommissionen for at få landbrugsdyr ud af deres bure. Forslaget har fået 1,6 millioner underskrifter fra EU-borgere. Det betyder, at Europa-Kommissionen skal tage forslaget op. Gitte Buchhave, som er direktør for World Animal Protection Danmark - der er en global dyrevelfærdsorganisation - håber, at der nu kan gøres op med indespærring af dyr i Europa. ”Det er utrolig vigtigt, at vi gør noget ved landbrugsdyr, der sidder indespærret i bure under helt uacceptable forhold. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt i 2019. Forslaget er bakket op af så mange forskellige organisationer, og derfor er jeg optimistisk for, at det gennemføres,” siger hun.
Borgerinitiativer til Europa-Kommissionen svarer til det danske borgerforslag til Folketinget, hvor der kræves 50.000 underskrifter inden for seks måneder.
Berlingske, s. 23; Jyllands-Posten, s. 10, 25 (06.12.2019)
EU-revisorer kritiserer Kommissionens tiltag for kriseramte landmænd
Altinget beretter, at de mest kriseramte europæiske landmænd ikke nødvendigvis er dem, der ender med at få en økonomisk håndsrækning fra EU. Det selv om den fælles landbrugspolitik rummer specifikke instrumenter til at forebygge og styre risici og kriser i landbrugssektoren. Hovedparten af de 2,6 milliarder euro, som EU har afsat til at hjælpe landbrugere til at forsikre sig mod prisudsving og produktionstab, har således kun haft ringe indvirkning, lyder det fra Den Europæiske Revisionsret.
Altinget (06.12.2019)
Økonomi
Striden om EU´s budget fortsætter
Altinget skriver, at om en uge skal den danske statsminister Mette Frederiksen (S) igen agerer budgetbisse overfor sine europæiske kollegaer. EU’s langsigtede budget for 2021 til 2027 er nemlig igen på dagsorden, når EU’s stats- og regeringschefer samles til topmøde i Bruxelles. Men denne gang tager EU-ledernes drøftelser udgangspunkt i et spritnyt kompromisforslag. Finnerne, der i øjeblikket har EU-formandskabet, har nemlig lavet en såkaldt forhandlingsboks. Det er deres bud på, hvordan man kan lave en budgetaftale, der tilfredsstiller alle 28 medlemslande.
Altinget (06.12.2019)
Detaljer
- Publikationsdato
- 6. december 2019
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark