Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information6. november 2020Repræsentationen i Danmark

Fredag den 6. november

Tophistorier

Stigende coronasmitte skærer toppen af Europas økonomiske vækst i 2021
I en ny økonomisk prognose vurderer Kommissionen, at væksten næste år bliver svagere end hidtil ventet. Jyllands-Posten skriver, at den stigende coronasmitte på tværs af hele Europa nu har fået EU-Kommissionen til at skrue ned for optimismen og troen på en hurtig genopretning af den europæiske økonomi næste år. ”Efter den dybeste recession i EU's historie i første halvår og et meget stærkt opsving i sommer, er genopretningen af økonomen blevet afbrudt på grund af coronavirussens genopblussen. Væksten vender tilbage i 2021, men der vil gå to år, før den europæiske økonomi er tilbage på samme niveau som inden pandemien,” siger EU's økonomikommissær, Paolo Gentiloni, i en kommentar til prognosen. ”Ifølge EU-Kommissionen skal vi helt hen på den anden side af 2022, før den europæiske økonomi har indhentet alt det tabte. Prognosen er baseret på, at vi får et hårdt brexit, og coronarestriktioner forbliver en del af vores hverdag i de næste to år. Man kan derfor ikke beskylde EU-Kommissionen for at være jubeloptimistister,” lyder det fra Søren V. Kristensen, cheføkonom i Sydbank, i en kommentar. EU-Kommissionen forventer dog, at den økonomiske knytnæve, som coronakrisen har ramt den europæiske økonomi med, bliver lidt mindre i år end hidtil frygtet. EU-Kommissionen forventer, at økonomien i EU-landene i år vil skrumpe med 7,4 procent mod et fald på 8,3 procent i sommer. EU-Kommissionen skønner, at den danske økonomi vil skrumpe med 3,9 procent i år og derefter vokse med henholdsvis 3,5 procent og 2,4 procent i 2021 og 2022.

Berlingske bringer ligeledes nyheden om, at EU-Kommissionen, i en ny prognose for den europæiske økonomi, fremhæver, at pandemien betyder, at det samlede bruttonationalprodukt, BNP, for EU-landene først i 2023 vil være tilbage på niveauet før krisen. Kommissionen fremhæver, at der ikke bliver tale om en V-formet krise, hvor man ser et brat fald og straks efter en lige så brat opstigen til samme niveau. Det havde de fleste ellers håbet, men meldingen lyder nu, at genopretningen af de europæiske økonomier er blevet afbrudt, og nedgangen vil vare længe. ”Epidemien er en kæmpe ubekendt, som desværre godt kan føre til nye økonomiske tilbageslag. På trods af de positive toner, så har vi set en tilbagevenden af epidemien de seneste uger, hvilket har ført til nye restriktioner. Det vil lægge en dæmper på opsvinget, og det mindsker troen på, at vi kommer til at se en hurtig genopretning af økonomien. Væksten næste år vil altså langt fra lukke hullet fra krisen,” lyder det fra cheføkonom hos Lederne, Niklas Praefke. I prognosen kan man se, at Kommissionen regner med, at Danmark er et af de EU-lande, der klarer sig bedst gennem krisen. Cheføkonom i Danske Erhverv, Tore Stramer, mener dog, at prognosen er for optimistisk, både når det gælder hele EU og Danmark og hvis ikke smitten kommer under kontrol, så kan sommerens opsving blive bremset og afløst en af en recessionlignende tilstand, mener han. Hos Dansk Industri, DI, fremhæver cheføkonom Allan Sørensen, at danskerne har en stærk privatøkonomi, og det vil være med til at hjælpe danskerne gennem krisen. Men DI mener, at den danske eksport vil ramme ind i et nyt tilbageslag på grund af øgede smitte nedlukninger i andre lande. ”Den store usikkerhed, der lige nu hersker, vil samtidig svække investeringerne. Derfor har vi ikke en lige så optimistisk vurdering af væksten i dansk økonomi til næste år,” siger Allan Sørensen.
Berlingske, s. 7; Jyllands-Posten, s. 12; Børsen, s. 4 (06.11.2020)

Prioritede historier

Aftale baner vejen for at tage EU-støtte fra lande, der bryder principperne
Flere medier skriver i dag om, at det nu bliver muligt at sætte en prop i pengestrømme fra EU-kasserne til lande, som forbryder sig mod EU’s grundlæggende rettigheder. Altinget skriver, at efter flere ugers heftige forhandlinger er repræsentanter for EU-lovgiverne i Europa-Parlamentet og Ministerrådet blevet enige om, hvordan en sådan mekanisme skal se ud og en vigtig knast er dermed ryddet af vejen for EU’s næste langtidsbudget, hvorfra betalinger altså for første gang vil være afhængig af, om et land lever op til de basale demokratiske spilleregler i Unionen. Ekstra Bladet skriver, at EU-landene og Europa-Parlamentet torsdag indgik en foreløbig aftale om en ordning, så EU-midler kan tilbageholdes, hvis et medlemsland ikke lever op til fælles værdier og principper for retsstaten. Den tyske EU-ambassadør, Michael Clauss kalder det en vigtig milepæl. Jyllands-Posten skriver, at aftalen er kommet på tale efter, at især Ungarn og Polen de senere år har lagt sig ud med mange andre EU-lande og gennemført indgreb mod frihedsrettigheder og reformer af deres retssystem, som blandt andet er blevet kritiseret for at svække domstolenes uafhængighed. Andre lande har fundet det helt ude af trit med de fælles værdier, som EU bygger på, men har manglet et effektivt værktøj. EU-Kommissionen valgte i 2018 derfor at følge pengene, da den foreslog at reducere i EU-midlerne til et land, hvis det bryder fællesskabets principper. Logikken var - og er stadig - at hvis retssystemet i et land ikke fungerer uvildigt og uafhængigt, kan resten af EU-fællesskabet ikke være sikker på, at de fælles EU-midler bliver brugt efter reglerne i det pågældende land.

Den nye aftale fungerer på den måde, at EU-Kommissionen på baggrund af årlige rapporter om retstilstanden i alle lande skal vurdere, om der er behov for sanktionsvåbenet. En reduktion i EU-støtte skal i sidste ende vedtages af et kvalificeret flertal i EU's ministerråd. Den danske udenrigsminister Jeppe Kofod er tilfreds med den midlertidige aftale og skriver i en mail til Jyllands-Posten: ”Vi vil nu nærstudere aftalen og den nøjagtige mekanisme. Men det er under alle omstændigheder positivt, at vi nu for første gang får etableret en direkte forbindelse mellem brud på retsstatsprincipperne og EU-budgettet. Det er helt afgørende for den danske regering. Det er et vigtigt og principielt skridt i forsvaret for vores fælles værdier.” Ikke alle lande er dog tilfredse med aftalen. Zoltan Kovacs, en talsmand for Ungarns premierminister Viktor Orban, skrev efter mødet på Twitter: ”Ved at føre ideologisk krig og forsinke vedtagelsen af EU-budgettet, har Europa-Parlamentet i virkeligheden begrænset EU's mulighed for at støtte og hjælpe dem, der har brug for det. Dette kan bringe EU-borgeres liv i fare.” I sidste ende kan alle lande samt Ungarn selv i sidste ende vælge at blokere for hele budgetaftalens endelige gennemførelse.
Jyllands-Posten, s. 14-15; Ekstra Bladet, s. 9; Altinget (06.11.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

DA til Bosse: EU-mindsteløn bekæmper virus med hjertetransplantation
I et debatindlæg på Altinget skriver Christiane Mißlbeck-Winberg, europapolitisk chef, Dansk Arbejdsgiverforening, blandt andet: ”Stine Bosse har skudt november måned i gang med et passioneret forsvar i Altinget for EU-Kommissionens forslag om en lovbestemt mindsteløn. Men i indlægget fremsættes en række udsagn om forslagets betydning for det danske arbejdsmarked, som ikke har hold i virkeligheden. Det gode spørgsmål er, om EU-Kommissionens forslag om en lovbestemt mindsteløn vil fremme de kollektive aftaler. Det mener Stine Bosse. Og det er da også rigtigt, at Kommissionen i øjeblikket turnerer med en historie om, hvordan direktivet vil styrke de kollektive overenskomster og gøre den danske model endnu bedre. […] Af Kommissionens egen analyse ses det, hvordan overenskomstdækningen har været meget høj, og uændret, i de medlemslande, som ikke har mindsteløn, mens den har været faldende i medlemslande med lovfastsat mindsteløn. Altså holder Bosses pointe ikke, når hun siger, at forslaget styrker den kollektive model. […] I direktivet fra Kommissionen står der, at alle lønmodtagere skal omfattes af en "passende løn", hvilket også gælder danske overenskomster. Der er ingen, som er modstander af, at lønmodtagere skal have en ordentlig løn, de kan leve af. Problemet opstår, når EU-Domstolen kigger på de overenskomster, der ikke har en mindsteløn. Vil EU-Domstolen så pålægge den danske regering at gribe ind i den danske model og de kollektive overenskomster? Den frygt er velbegrundet, og kan få store konsekvenser for det danske arbejdsmarked og den model, som Stine Bosse roser i sit indlæg. […] Ser man isoleret på lønnen, er det slående, at lønningerne i netop lande uden lovbestemt mindsteløn er væsentligt højere end i lande med lovfastsat mindsteløn. Dertil kommer, at Kommissionen bruger løn – eller en passende løn – som eneste værktøj til at hæve levestandarden hos lønmodtageren.”
Altinget (06.11.2020)

FEJL OG FAKTA
Politiken skriver, at avisen i den ledende artikel mandag 2.11. skrev, at EU-Kommissionens forslag om lovbestemt mindsteløn ikke omfatter lande, hvor mindst 70 procent af lønmodtagerne er organiserede. Forslaget siger imidlertid, at et land er undtaget fra reglerne, når mindst 70 procent af arbejdstagerne er dækket af overenskomster, og det gælder langtfra alle fagforeningsmedlemmer.
Politiken, s. 2 (06.11.2020)

Institutionelle anliggender

Brexit-slutspil er en gyser for danske job
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening og Bente Sorgenfrey, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, blandt andet: ” Hvis brexitforhandlingerne var en spillefilm, er vi nået til det punkt, hvor filmens helt gerne må træde i karakter. For risikoen for, at forhandlingerne mellem EU og Storbritannien bryder sammen, er overhængende. Og tiden mere og mere knap. Kuldsejler forhandlingerne, kan det ende i et ualmindeligt hårdt slag mod Danmark og det danske arbejdsmarked. Der er meget på spil. Derfor opfordrer vi regeringen og EU's forhandlere til at kæmpe til sidste blodsdråbe. Brexit har kolossal betydning for arbejdsmarkedet i Danmark. Storbritannien er Danmarks fjerde største eksportmarked. Det vurderes, at omkring 45.000 job afhænger af samhandlen mellem Danmark og Storbritannien. Derfor er der altså god grund til bekymring. Det gælder også i fiskerisektoren, der kan blive et epicenter for Brexit-katastrofen. […] Foruden tabte job kan Brexit føre til et ræs mod bunden på flere fronter. Briterne kan blæse på miljøregulering og skubbe havmiljøet og fiskebestande ud i en kulsort udvikling. På samme måde kan Storbritannien slække på de regler, der i dag beskytter lønmodtagere i hele EU, for at forbedre deres konkurrenceevne. […] Det er derfor afgørende, at vi nu får et bevis på, at det ikke er alle helte, der bærer kapper. For det er virkelig vigtigt, at den her historie ender lykkeligt. Det kræver, at alle i EU bakker op om de forhandlere, der gerne skulle blive heltene i fortællingen om Brexit.”
Jyllands-Posten, s. 34 (06.11.2020)

Danskerne ved for lidt om bilens sikkerhedsudstyr
En stor europæisk undersøgelse, som også omfatter danske bilister, fra de europæiske bilklubbers paraplyorganisation, FIA Region 1, viser, at selvom nye biler bugner af avanceret sikkerhedsudstyr er det ikke altid, at systemerne, som forkortet hedder ADAS (Advanced Driver Assistent Systems), virker efter hensigten. Overfor Jyllands-Posten peger Lone Otto, der er leder af FDM's tekniske rådgivning, samt formand for FIA's tekniske ADAS-arbejdsgruppe på alvoren. ”Der er ingen tvivl om, at nye assistentsystemer som f.eks. automatisk nødbremse allerede har forbedret trafiksikkerheden markant. Men som både FDM og sikkerhedssamarbejdet EuroNCAP tidligere har påvist, og som rapporten også dokumenterer, har systemerne deres begrænsninger og virker ikke altid godt nok. Det kan give en falsk tryghed bag rattet,” lyder det fra Lone Otto. FDM og de europæiske bilklubber vil nu bruge rapporten over for EU og bilproducenterne. Målet er, at der skal være bedre og mere ens standarder for assistentsystemerne. Samtidig skal brugernes kendskab til de vigtige systemer øges for at give bedre trafiksikkerhed.
Jyllands-Posten, s. 8 (06.11.2020)

Klima

Energistyrelsen og DI: Dansk klimaindsats i udlandet er undervurderet
I et debatindlæg på Altinget skriver Kristoffer Böttzauw og Troels Ranis, hhv. direktør i Energistyrelsen og branchedirektør i DI Energi blandt andet: ”Selvom Danmark er et lille land, kan vores erfaringer på energiområdet spille en afgørende rolle i den globale kamp mod klimaforandringerne. Den grønne omstilling af Danmark kan ikke gøre det alene: Vores CO2-udledning udgør blot én promille af verdens samlede udledninger. Men med rådgivning og eksport af vores grønne energiløsninger til udlandet, kan vi – helt bogstaveligt – gøre en verden til forskel. […] Danske erfaringer sætter et endnu større grønt aftryk i Kina - verdens største CO2-udleder. Kinesiske kulkraftværker er på baggrund af danske erfaringer gjort mere fleksible, så de skruer ned, når vindmøllerne snurrer. Det har givet mere vindenergi i el-systemet svarende til 18 store danske havvindmølleparker og reduceret Kinas CO2-udledning med det, der svarer til 63 procent af CO2-udledningerne fra det danske energiforbrug. Samtidig har danske virksomheder stor succes med at eksportere teknologi og løsninger til kunder over hele verden. I 2019 eksporterede vi energiteknologi og -services for 122 milliarder kroner. Det er over 13 procent af den samlede danske eksport - den højeste andel blandt alle EU-lande. Teknologierne, vi eksporterer, spænder bredt fra vind til bioenergi, fjernvarme, energieffektivt maskineri og byggematerialer. Eksport af grønne danske løsninger har en betydelig positiv klimaeffekt. Et års salg af grøn dansk teknologi sparer verden for 130 millioner tons CO2 gennem produkternes levetid. Det svarer til syv gange Danmarks årlige udledning af CO2.”
Altinget (06.11.2020)

Vi kommer ikke udenom klimaafgifter
I en økonomisk kommentar i Børsen skriver Allan Lyngsø Madsen, cheføkonom, Fagbevægelsens Hovedorganisation, blandt andet: ”Danmark er en lille åben økonomi, hvor eksporten er en afgørende faktor for danske arbejdspladser. Det faktum har i mange år været brugt som argument for lavere skatter og afgifter som kilde til øget konkurrenceevne. Men når det kommer til klimaafgifter, er det nødvendigt, at vi tænker anderledes. Klimaudfordringerne er globale, og prisen på CO2-udledning er grundlæggende for lav. Derfor kommer vi ikke uden om klimaafgifter som en del af løsningen. Hvis vi skal nå i mål med de nødvendige CO2-reduktioner, skal prisen på at udlede CO2 også stige over hele verden. Derfor må hensynet til konkurrenceevne og arbejdspladser heller ikke føre til, at vi lukker øjnene og klodser bremsen i, når vi hører ordet klimaafgifter. […] På mange punkter er Danmark allerede et foregangsland i klimakampen. […] Men det er uholdbart at være et foregangsland ved blindt at banke afgifterne i vejret med kort varsel. For hvis andre lande ikke er lige så ambitiøse, vil det koste danske arbejdspladser hos konkurrenceudsatte virksomheder. Derfor bør vi gå forrest i arbejdet for at udvikle et solidt fundament for CO2-afgifter i EU, hvor der allerede er gode og konstruktive forslag på bordet. Justeringer af det europæiske kvotesystem er et godt eksempel på, hvordan udledningen kan reduceres under hensyn til lige konkurrencevilkår. […] Fagbevægelsen anbefaler at nedsætte en ekspertkommission, der skal anvise vejen mod klimaafgifter under hensyn til arbejdspladser og social balance. På den måde kan vi parallelt med arbejdet i EU træde de første skridt med udgangspunkt i vores eget skatte- og afgiftssystem, hvor vi samtidig sikrer borgere og virksomheder tid til at tilpasse sig den nye grønne virkelighed. Men det er vigtigt at understrege, at vi ikke kan gøre det alene. Det er afgørende, at EU også bevæger sig i en ambitiøs retning, så vi kan komme i mål på en balanceret måde.”
Børsen, s. 4 (06.11.2020)

Migration

Institut for Menneskerettigheder: EU's asylpagt risikerer at skabe ny Moria-lejr
I et debatindlæg på Altinget skriver Nikolas Feith Tan, forsker, Institut for Menneskerettigheder blandt andet: ”FN’s Flygtningekonvention stiller ingen krav til eller sætter retningslinjer for det helt fundamentale og vigtige spørgsmål om asylprocesser. Altså de processer, der går forud for, at en stat beslutter, hvem der kan, og hvem der ikke kan kategoriseres som flygtninge med behov for international beskyttelse. Ikke desto mindre er der blandt EU’s medlemsstater enighed om, at de flygtninge, der banker på døren til Europas grænser, har krav på en fair og effektiv asylproces. Men om retten til en fair asylproces er det samme som et krav om at få adgang til Europas territorium ligger i en juridisk gråzone. […] I EU-Kommissionens forslag til en ny pagt for asyl og migration fremstår EU’s ydre grænse imidlertid som omdrejningspunktet i spørgsmålet om asylret. Kommissionen lægger i udspillet op til, at det er på EU’s ydre grænser, at der skal rettes op på eksisterende problemer med Europas asylsystem, der blandt andet har budt på livstruende flygtningeruter, et sammenbrudt Dublin-system og ineffektive processer for tilbagesending efter endt asylbehandling. […] Flygtningelejren Moria, der brændte i september efter flere år med overbelægning, var et resultat af den lignende hotspot-tilgang fra 2016. Derfor synes det første forudsigelige resultat af screeningen ved grænserne at være mange lejre som den, vi kender fra Moria. Den anden risiko omfatter fortsatte overtrædelser af menneskerettighederne ved EU’s grænser. For nylig har europæiske domstole fundet overtrædelser af menneskerettighederne og EU-lovgivningen ved grænseområder i Italien, Grækenland og Ungarn. Pagten foreslår godt nok en ny og uafhængig overvågningsmekanisme ved alle EU's ydre og indre grænser, men det er overladt til medlemsstaterne at etablere denne mekanisme. Den tredje risikofaktor er, at retfærdige asylprocesser og effektive grænser er afhængige af, hvad pagten definerer som ”fleksibel solidaritet”. En central del af konceptet omkring fleksibel solidaritet er forflytningen af flygtninge fra pressede EU-medlemsstater til stater, der er villige til at tage imod ansøgerne. […] Selvom udspillet til en ny EU-pagt for asyl og migration på papiret har til formål at skabe retfærdige asylprocesser, vil den med sandsynlighed resultere i overfyldte flygtningelejre og menneskerettighedsbrud på grænsen til EU. Helt som vi kender det i dag.”
Altinget (06.11.2020)

Svag grænsekontrol holder døren for terror
I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Søren Gade, MEP (V) og blogger blandt andet: ”For nogle uger siden blev en fransk folkeskolelærer brutalt halshugget på åben gade af en muslimsk mand. […] Kunne det være undgået? Ja, det kunne det muligvis. Gerningsmanden burde være stoppet allerede ved grænsen til Europa. Men skete det? Nej, for der bliver i den grad lallet med den ydre grænse, når EU-Kommissionen gang på gang nedprioriterer en stærk grænsekontrol, hver gang de har muligheden for at opruste den. Det skriger jo til himlen, at der er noget galt med kontrollen af Europas ydre grænse, når en migrant i løbet af få uger kan komme fra Nordafrika til Frankrig og begå et terrorangreb. Undskyld mig, men hvis man ikke kan se det, er det jo helt skandaløst. Det er, som om man nægter at tage ved lære af migrantkrisen i 2015, hvor der gik hul på de ydre grænser, og asylsøgere strømmede ind over grænsen. Selv om EU-Kommissionen og EU-landene har lovet vælgerne væsentlig øget grænsekontrol, tegner der sig mere og mere et billede af, at man i stedet vil slå sig op på at love EU's borgere en pivåben grænse med smuthuller i hegnet, uanset hvor øjet kigger hen. Og hvorfor siger jeg det? Jo, handlinger siger mere end ord. Tag nu bare EU's budgetforhandlinger, hvor grænsesamarbejdet blev nedprioriteret og skåret med en tredjedel sammenlignet med det oprindelige forslag. Stik imod EU-Kommissionens løfter. Og senest EU-Kommissionens længe varslede asyludspil, hvor der heller ingen garanti var for at sikre en stærk ydre grænse. […] Jeg har råbt op om det flere gange her i avisen og i mit arbejde i Europa-Parlamentet: EU må simpelthen komme ind i kampen. […] Terror er tæt forbundet med smerte, død og ødelæggelse, men terror er også et våben, der koster europæiske samfund mange penge. Det burde få interessen for beskyttelsen højere op på den europæiske dagsorden hos stats- og regeringslederne samt EU-Kommissionen.”
Jyllands-Posten, s. 34 (06.11.2020)

Sikkerhedspolitik

Schleich di, du Oaschloch!
Det seneste terrorangreb i Wien har antændt flere debatter i både Østrig og Europa. Weekendavisen skriver, at den østrigske kansler Sebastian Kurz vil have problematikken op på EU-plan, hvor han på næste topmøde vil have islamismen og terroren højt på dagsordenen. ”EU skal fremover fokusere meget mere på problemet med politisk islam. Jeg forventer, at det er slut med den misforståede tolerance,” siger Kurz til den tyske avis Die Welt og fortsætter: ”Jeg forventer, at alle europæiske lande omsider bliver bevidste om, hvor farlig ideologien bag politisk islam er for vores frihed og for den europæiske levemåde. EU skal med al beslutsomhed føre kamp mod islamistisk terrorisme, men især mod dens politiske fundament.” Frankrigs præsident Macron har bakket Sebastian Kurz op. Allerede samme aften Wien blev terrorramt, udsendte Macron det klareste budskab: ”Dette er vores Europa. Vores fjender har brug for at vide, hvem de har at gøre med. Vi giver ikke efter for noget. ” Også Italiens udenrigsminister Luigi Di Maio har reageret skarpt på terrorangrebene. I tirsdag foreslog han, at EU skal vedtage en antiterrorlovgivning, om masser af overvågning, i lighed med den amerikanske ”Patriot Act”, der kom efter angrebet på USA i 2001.
Weekendavisen, s. 13 (06.11.2020)

Sundhed

Coronavirussen er ude af kontrol i flere europæiske lande
Jyllands-Posten skriver, at 10 millioner borgere nu er - eller har været - ramt af coronavirussen i Europa, og udviklingen ser ud til at fortsætte. En analyse foretaget af nyhedsbureauet Reuters viser, at på blot fem uger er antallet af Covid-19-smittede fordoblet. Med flere end 269.000 døde står Europa for knap en fjerdedel af alle coronadødsfald. Det har fået regering efter regering til - de fleste steder imod deres vilje - at indføre nye, strenge restriktioner i europæernes bevægelsesfrihed. I Italien og Spanien har der været flere tilfælde af, at folk er gået på gaden, og været i slagsmål med politiet i voldsomme protester mod nedlukningerne. I Tyskland har der været flere protester mod restriktionerne, og samme billeder tegner sig i London og andre store byer rundt omkring i Europa. Statsepidemolog Anders Tegnell mener, at den kraftige stigning i antal smittede især skyldtes private sammenkomster og derfor har flere lande i Europa ordfordret deres borgere til at holde sig hjemme og undgå social kontakt. Den 19. november holder EU et virtuelt topmøde hvor Covid-19-indsatsen er på dagsordenen.
Jyllands-Posten, s. 16-17 (06.11.2020)

Kan danske mink blive en global vaccinestopper?
Berlingske skriver, at topeksperter oplyser, at når den længe ventede første coronavaccine endelig er klar til udrulning, vil den med al sandsynlighed også beskytte mennesker, der måtte blive udsat for smitte med den særligt problematiske danske minkvariant af virus. Til gengæld vil risikoen for, at en vaccine bliver enten virkningsløs - eller får svækket effekt -stige kraftigt, hvis coronaen fortsat får lov til at løbe gennem den enorme danske population af op mod 17 millioner mink. Men den risiko bliver formentlig kraftigt minimeret efter at den danske regering har taget den drastiske beslutning om at aflive samtlige danske mink. Professor ved Københavns Universitet Ali Salanti, advarer om faren for, at visse særlige coronalægemidler, der er under udvikling, ikke vil få en effekt på mennesker, som måtte være smittet med den problematiske danske minkvariant, der af Statens Serum Institut (SSI) er navngivet Cluster 5. ”Jeg vil være bekymret, hvis jeg sad og udviklede et lægemiddel,” siger Ali Salanti, som med millionbevillinger fra EU og Carlsbergfondet i ryggen står i spidsen for udviklingen af en avanceret og bredspektret dansk coronavaccine, der muligvis bliver klar om et års tid.
Berlingske, s. 12 (06.11.2020)

Udenrigspolitik

Care: Klimaforandringer kan gøre Sahel til det næste Syrien
I et debatindlæg på Altinget skriver Rasmus Stuhr Jakobsen, direktør, Care Danmark, at klimaforandringer spiller en afgørende rolle i den spirende humanitære katastrofe i det centrale Sahel. Jakobsen skriver blandt andet: ”2,7 millioner mennesker er på flugt, fordrevet fra hus og hjem, og 13 millioner mennesker har brug for humanitær hjælp. Det er ikke uden grund, at situationen i den vestafrikanske Sahel-region omtales som en af de mest alvorlige og hurtigst voksende humanitære kriser. […] Hvis ikke vi allerede nu sætter massivt ind med klimatilpasning, vil vi atter være vidner til, hvordan de i forvejen sårbare befolkningsgrupper rammes, når vilkårene for landbrug bliver sværere og for nogle umulige. Maden bliver knap, og det samme gør vandet. Det sparsomme dyrehold dør, og indtægtskilderne forsvinder. Og det er her, at klimaforandringerne for alvor bliver en trusselsforstærker, der får krisen til at sprede sig som ringe i vandet. For når sulten og fattigdommen stiger som følge af klimachok, gør konflikterne det samme. […] Danmark har netop sammen med Tyskland, EU og FN været vært for en international konference, der sikrede finansiering af den humanitære indsats, der uden diskussion er behov for. Men det er afgørende, at vi også tænker klimatilpasning ind som en vigtig del af indsatsen, hvis vi skal begrænse krisen, sulten, fattigdommen og den deraf følgende migration, som igen leder til yderligere ustabilitet, der spreder sig til tidligere stabile områder.”
Altinget (06.11.2020)

Efter tre måneders kamp mod politiet skal de hviderussiske aktivister slås med vinterkulde
Tusindvis af fredelige demonstranter har i flere måneder uge efter uge fyldt Hvideruslands gader. Jyllands-Posten skriver, at demonstranterne demonstrerer for at vise deres utilfredshed med det tvivlsomme valgresultat, der rullede ind efter præsidentvalget i august og gav Europas sidste diktator, Aleksandr Lukasjenko, yderligere fem år ved magten. I snart tre måneder har regimet svaret igen med chokgranater, vold og gummikugler. I weekenden hev Lukasjenko endnu et våben op fra sin autoritære værktøjskasse som er grænselukninger. Ifølge Euronews er alle grænser mellem Hviderusland og de omkringliggende lande – med undtagelse af den russiske grænse - blevet lukket, og for langt de fleste hviderussere er det nu ikke muligt at rejse til hverken Letland, Polen, Ukraine eller Litauen. Beslutningen er ifølge regimet truffet som følge af coronasituationen, men den begrundelse tror Franak Viacorka, medlem af den hviderussiske opposition og rådgiver for dennes leder, Svetlana Tikhanovskaja, ikke på. Han mener, at grænselukningerne ene og alene er politisk motiverede. ”Han forsøger at vise, at han har kontrol over situationen. At han kan lukke grænserne, at han stadig kan give ordrer. Men han er bange for, at Tikhanovskaja eller andre skal komme til magten,” siger Franak Viacorka, som har en klar opfordring til de europæiske ledere: ”Indfør sanktioner. Stop alle kontrakter, samarbejder og handler med Lukasjenko og hjælp i stedet det hviderussiske folk. Støt medierne, menneskerettighedsforkæmperne og yd teknisk assistance.”
Jyllands-Posten, s. 17 (06.11.2020)

Sidste år fik han Nobels Fredspris. Nu sætter han militæret ind i sit eget land
Politiken skriver, at for under et år siden vandt Etiopiens ministerpræsident, Abiy Ahmed, international anerkendelse for sin rolle som fredsmægler og modtog Nobels Fredspris efter at have gennemført demokratiske reformer og underskrevet en fredsaftale med nabolandet Eritrea. I denne uge var stilen en helt anden og Abiy Ahmed har meddelt, at man har iværksat en omfattende militær offensiv i en af landets egne regioner, og udsendt en krigserklæring, der har sendt chokbølger gennem hele området omkring Afrikas Horn. Man frygter nu, at en borgerkrig truer med at bryde ud i Etiopien, der har den næststørste befolkning i Afrika. EU er en af Etiopiens primære allierede og sender hvert år flere hundrede millioner euro til landet for at støtte programmer, der skaber jobs for Etiopiens hurtigvoksende og stærkt frustrerede unge. Som modydelse har Etiopien samarbejdet med EU-programmer, der forsøger at afskrække økonomiske flygtninge og mulige asylansøgere fra at rejse til Libyen med henblik på en videre færd over Middelhavet til Europa.
Politiken, s. 16 (06.11.2020)

Økonomi

Asiatiske lande tager skridt ud af krisen
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Peter Lundgreen, Lundgreen’s Capital, som skriver, at selvom Covid-19 krisen langt fra er overstået er flere lande ved at lægge krisen bag sig: ”Vejen ind i en økonomisk krise er som regel enten stejlt nedadgående, eller hastigheden tager til, som krisen skrider frem. Uanset hvorledes entréen ind i en krise finder sted er det som hovedregel forbundet med en ganske god portion heftighed. Sådan tror jeg også, at mange vil huske covid-19krisen, hvor accelerationen skete i flere dimensioner på samme tid. […] For ca. to år siden var EU i en periode den største eksportdestination for filippinske producenter, men den position overtog Kina, og jeg har længe spejdet efter, hvornår fremgangen i Kina ville blive mærkbar i Kinas nabolande. Septembers handelsdata er et eksempel, og fremgangen finder man primært inden for de produktsegmenter, hvor filippinske virksomheder er underleverandører til kinesiske fabrikker, hvilket f.eks. er komponenter til elektronikindustrien. Der er tale om lyspunkter for den filippinske økonomi i dette tilfælde, men andre områder af den filippinske økonomibevæger sig også fremad. […] Naturligvis er den samlede fremgang i Asien skrøbelig, og rammes landene af en ny covid-19-bølge, vil det selvfølgelig betyde et tilbageslag for de respektive lande.”
Jyllands-Posten, s. 14 (06.11.2020)

FN-rådgiver: Pandemien giver os enestående mulighed for omstilling
“Med coronapandemien oplever vi for første gang, at regeringer sætter beskyttelsen af liv over økonomisk vækst. Med helt bevidste beslutninger har man på det nærmeste sat økonomien i stå med det eksplicitte formål at redde liv. Det fortæller os, at når vi konfronteres med tilstrækkelig alvorlige kriser, er vi i stand til at træffe dristige beslutninger, herunder at henvise økonomien til andenpladsen.” Sådan lyder det fra Olivier De Schutter, FN's specialrapportør om ekstrem fattigdom og menneskerettigheder, som kalder situationen for helt unik. Han har netop afleveret en rapport til FN's Generalforsamling om, hvordan en omstilling og genopretning af økonomien kan gennemføres, så fattigdom bekæmpes, samtidig med at de planetære grænser for bæredygtighed respekteres. Information skriver, at ifølge Olivier De Schutter skønnes coronapandemien at ville drive 176 millioner flere mennesker ud i ekstrem fattigdom, men han ser samtidig krisen som en mulighed for at sætte verden og økonomien på et nyt udviklingsspor. ”Den seneste opgørelse fra Den Internationale Valutafond siger, at verdens regeringer er i færd med at injicere et beløb helt uden fortilfælde i genopretning af økonomien: 12.000 milliarder offentlige dollar. Dermed er vi i en enestående situation, som regeringerne kan udnytte til at sikre, at det erhvervsliv, der understøttes, bevæger sig mod en grønnere, mere inkluderende og retfærdig økonomi. Det er den ene grund til, at dette øjeblik er helt unikt,” siger Olivier De Schutter. I sin rapport angiver De Schutter også, at der i et globalt scenarie for omstilling af elsektoren til grøn energi kan skabes 2,5 millioner nye arbejdspladser på bekostning af 400.000 job i dagens fossile elsektor. For den bredere energisektor kan der skabes 18 millioner ekstra job i 2030 i forhold til en business as usual-udvikling. ”I et scenarie, der lever op til Parisaftalen, kan der skabes omkring 24 millioner nye arbejdspladser - et antal betydeligt over de seks millioner job, der kan forsvinde, især i den fossile energisektor,” skrives der om i rapporten. Det helt afgørende for FN's specialrapportør er dog, at man hele tiden holder sig begge perspektiver - det økologiske og det sociale - for øje og tænker på det som to sider af samme omstillingsproces, og ikke to perspektiver i konflikt med hinanden.
Information, s. 14-15 (06.11.2020)

Detaljer

Publikationsdato
6. november 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark