Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information7. september 2018Repræsentationen i Danmark

Fredag den 7. september

Tophistorier

Frygt for nye konflikter på Balkan
Serbien og Kosovo vil flytte grænselinjen, men det kan føre til voldelige konflikter mellem etniske grupper på Balkan, hvis Serbien og Kosovo aftaler at ændre på grænsen mellem de to lande, lyder advarslerne fra en lang række eksperter og flere europæiske regeringer. Det skriver Jyllands-Posten og Politiken. EU-Kommissionen og USA har accepteret bytteforhandlingerne trods advarslerne. “I mere end 20 år har EU stået fast på, at grænser på Balkan ikke skal ændres, fordi det giver stor risiko for nye krige og tragedier. Princippet har været, at etniske mindretal i stedet skal behandles ordentligt i det land, de bor i. Men nu støtter EU og USA, hvis de to lande bliver enige om at ændre grænsen, så der skabes etnisk homogene stater uden betydelige mindretal. Det vil være en meget stor fejl,” siger den danske Balkanekspert Christian Axboe Nielsen fra Aarhus Universitet. Tyskland, Storbritannien og Kroatien er imod grænseændringer, hvorimod udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) mener, at det som udgangspunkt er positivt, når to lande er enige om at løse uenighederne i samarbejde i stedet for konflikt, skriver Jyllands-Posten. EU-Kommissionen ønsker et normaliseret forhold mellem de to lande for at øge stabiliteten på Balkan, der har stor strategisk betydning for Europa og derfor har EU's udenrigspolitiske repræsentant, Federica Mogherini, bistået de to præsidenter i forhandlingerne. De skal mødes på ny i Bruxelles fredag.
Jyllands-Posten, s. 1, 12; Politiken, s. 8 (07.09.2018)

Prioritede historier

Theresa May går i kødet på Putin
Britisk politi har fremlagt en stor mængde tekniske beviser og sat navn på to russere, der menes at stå bag giftangrebet i marts i Salisbury og den britiske regering iværksætter nu en hidtil uset diplomatisk aktion mod Rusland efter afsløringerne. “På baggrund af politiets og efterretningsvæsenets arbejde må den britiske regering konkludere, at to individer, politiet og anklagemyndigheden har oplyst om, er officerer i Ruslands militære efterretningstjeneste, også kendt som GRU,” siger premierminister Theresa May ifølge information. Maria Zakharova, talskvinde for Ruslands udenrigsministerium, afviste beskyldningerne på Rossiya TV. “Hele denne historie blev opfundet for at straffe Rusland ... og indføre sanktioner,” sagde hun ifølge Politiken. Hun opfordrede samtidig Storbritannien til at afstå fra at komme med offentlige beskyldninger. På den diplomatiske front har May erklæret, at hun gerne ser EU følge USA's eksempel og udvide sine sanktioner til at omfatte de russere, der er ansvarlige for brugen af kemiske våben og hun opfordrede også til nye sanktioner mod dem, der er ansvarlige for cyberangreb og menneskerettighedskrænkelser. På et møde i FN's Sikkerhedsråd, hvor giftsagen var på dagsordenen, udsendte præsidenterne Trump og Macron, forbundskansler Angela Merkel og Canadas premierminister en erklæring, hvor de fordømte brugen af giftgas i Salisbury: “Vi har fuld tillid til de britiske vurderinger af, at de to mistænkte var officerer fra den militære efterretningstjeneste GRU,” skriver Politiken.
Information, s. 10-11; Politiken, s. 10 (07.09.2018)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Ingen udsigt til EU-støttet forbindelse
Ifølge DR Nordjylland udtalte transportminister Ole Birk Olesen (LA): “Vi skal ikke regne med at få EU-støtte til at bygge en tredje limfjordsforbindelse.” Det skriver Børsen. Udtalelsen kom efter, at det torsdag kom frem, at EU-Kommissionen i et forslag vil give det nordjyske vej- og jernbanenet højeste status i europæisk regi. Flere politikere og erhvervsfolk håber, at det vil gøre det lettere at søge støtte til byggeriet af en ny bro eller tunnel over fjorden, men transportministeren tror ikke på det. “Den tror jeg, vi må finansiere alene i Danmark. Det vil sige først og fremmest fra statens side og Christiansborgs side,” siger Ole Birk Olesen til DR Nordjylland. Han mener, at støtten først og fremmest vil gå til trafikprojekter, der kommer flere lande til gavn på én gang.
Børsen, s. 24 (07.09.2018)

Institutionelle anliggender

Bag facaden
Den sidste promenadekoncert fra London var ramt af politiske tumulter sidste år og på lørdag sker det igen, da modstandere af Storbritanniens farvel til EU vil uddele ikke færre end 20. 000 blå flag med gule stjerner i håb om masser af synlighed på alverdens fladskærme. I år handler protesten om Brexits meget konkrete betydning for britisk musikliv og udsigten til visum og andre begrænsninger på rejser ind og ud af landet. Koncerten transmitteres til omkring 25 andre lande i Europa plus USA og Australien, hvilket alt i alt gør den til et af klodens mest sete kulturprogrammer og er derfor perfekt til markering af et politisk standpunkt.
Berlingske (07.09.2018)

Genopstandelse på højre flanke
Weekendavisen skriver, at Nigel Farage er tilbage i britisk politik og det samme er det populistiske parti UK Independence Party (UKIP). Det er tredje gang, at Nigel Farage har meddelt sit comeback i britisk politik, men denne gang dog ikke som formand for UKIP. Farage mødte for nylig den internationale presse i The Foreign Press Associations lokaler i The City of London. “Jeg føler, at regeringen kun arbejder på Brexitformaliteterne, fordi vælgerne har fortalt dem, at de skal gøre det, men de tror ikke på det. Hvis vi ikke får den Brexit, vi stemte for, vil jeg blive nødt til at vende tilbage til frontlinjen i britisk politik,” sagde han. Årsagen til at han kommer tilbage, er ifølge Matthew Goodwin, professor i politik ved Kent University, dyb skuffelse over premierminister Theresa Mays forhandlingsoplæg til en fremtidig aftale mellem EU og Storbritannien efter Brexit.
Weekendavisen, s. 12 (07.09.2018)

Leverandører af medicin til Danmark klar til Brexit-kaos
Leverandørerne af britisk medicin til Danmark melder sig klar til Brexit uden aftale. I over et år har indkøbsselskabet Amgros været i gang med at forberede sig på de mulige konsekvenser af Brexit og har i juni kontaktet samtlige leverandører til det danske sundhedsvæsen, som Amgros har kontrakt med, og modtaget garantier for, at leverandørernes produktion og leverancer af medicin enten ikke er påvirket af Brexit, eller at de har sikret sig med opbygning af medicinlagre eller på anden vis. Ender Brexit uden en aftale, frygtes det nemlig, at forsinkelser af varetransporten midlertidigt kan gøre europæiske lægemidler utilgængelige i Storbritannien og ramme tilgængeligheden af lægemidler i EU, der fremstilles i Storbritannien. Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) advarede i juli om, at 108 slags medicin fra Storbritannien, heraf 88 til mennesker, kan blive utilgængelige i EU efter Brexit, fordi de britiske selskaber bag produkterne er så langt bagud med at sikre sig tilladelser til at sælge i EU, at de næppe når det inden det britiske exit i marts 2019.
Børsen, s. 32 (07.09.2018)

Interne anliggender

Italienerne skal ud af den økonomiske sygeseng
Nye tal fra OECD viser, at Italien er inde i en langvarig krise med en årlig negativ vækst på 0,2 procent siden 2009. Det skriver Berlingske. Inden længe genoptager den nye italienske regering forhandlingerne om budgettet for 2019, hvilket er imødeset med spænding og nervøsitet på aktiemarkederne og i resten af EU. “Den nye regering vil gerne have en flad skat og vil gerne hjælpe de laveste indkomster med nogle subsidier. Argumentet er, at de gerne vil have en ekspansiv økonomisk politik for at få mere gang i den italiensk vækst. Det modsatte argument er, at det er nødvendigt med reformer i den italienske økonomi. Den tidligere italiensk regering bragte underskuddet på det italienske statsbudget ned på omkring én procent af landets BNP. Med planerne fra den nye regering vil underskuddet komme op på omkring tre procent, og det duer ikke i forhold til EU,” siger Manuel Citi, italiensk lektor på Copenhagen Business School. Den italienske krise har langt større betydning for EU end den græske krise, da Italien er EUs tredjestørste økonomi.
Berlingske, s. 10, 11 (07.09.2018)

Sverige går til valg, Europa går sin enegang
I Perspektiv i Berlingske skriver Samuel Rachlin blandt andet: “Heja Sverige, du gamla, du fria, du skal til valg på søndag, og mange vil spændt følge med for at se, om Sverigedemokraterne vil kaste dig ud på den samme populismekurs, som så mange lande har lagt sig på som endnu et tegn på, hvor Europa er på vej hen. […] Tendensen er umiskendeligt til fordel for populisterne, der er på fremmarch overalt. Europa sejler. Mest sin egen sø. Høj sø. […] Det tyske ugemagasin Der Spiegel har budt Europa farvel med en forside med et billede af en løftet midterfinger i form af Donald Trumps hoved og overskriften “Goodbye Europe”. Europa helt alene i verden. Brexit sendte Storbritannien ud i politisk kaos og EU til tælling, mens Trump og Putin trækker og skubber Europa fra hver sin side. […] Nu sidder man så tilbage med et nagende spørgsmål - forhastede EU sig med optagelsen af de Øst- og Centraleuropæiske lande, selv om de politisk slet ikke var parat til at forstå og omfavne det liberale demokrati? […] Men lige nu er blikket rettet mod Sverige. Vi kan krydse fingre og heppe på svenskerne, men belært af erfaringer fra de sidste par års europæiske valg vil det nok være rettidig omhu at indstille sig på, at vi vil se det samme i Sverige til tonerne af du gamla, du fria.”
Berlingske, s. 32-33 (07.09.2018)

Klima

Vi har gjort bierne fortræd
Information bringer et essay skrevet af journalisten Jørgen Steen Nielsen. Han skriver blandt andet: “For Danmark skønner EU-Kommissionen, at værdien for landbruget af bestøvning er 1, 8-3 milliarder kroner om året - det er 30-50 gange værdien af selve den honningproduktion, som bierne umiddelbart forbindes med. […] Hvad revision af det hidtidige forbud angår, har EU-Kommissionen i lyset af ny viden vurderet, at “den i dag stadig tilladte udendørsbrug ikke længere kan anses for sikker på grund af de identificerede risici for bier”. Kommissionen ønsker derfor nu reglerne strammet, så de tre neonikotinoid-produkter bliver totalforbudt til udendørs brug - dvs. kun tilladt i lukkede drivhuse. Det skærpede forbud var sat til afstemning blandt medlemslandene den 13. december, men afstemningen blev udskudt, fordi nogle lande er imod skærpelsen, og andre ønsker at afvente vurderingen af nye videnskabelige data foretaget af EU's agentur for fødevaresikkerhed, EFSA. Denne vurdering ventes midt i februar. Den danske regerings holdning til EU-Kommissionens forslag om et udvidet forbud er, at man “støtter forslaget, hvis restriktionen om anvendelser som bejdsemiddel i afgrøder, der ikke er attraktive for bier, fjernes”. Regeringen er med andre ord imod forslaget fra Kommissionen om et totalforbud mod produkterne anvendt uden for drivhuse. Indtil en EU- afstemning i det nye år opretholder producenterne af insektmidlerne deres pres og lobbyindsats for at fastholde de berørte neonikotinoider på markedet og på markerne.”
Information, s. 40, 41, 43, 44 (07.09.2018)

Konkurrence

Tyskland vil stække Facebook og Google
I et tysk regeringsudspil lyder det, at de tyske konkurrencemyndigheder skal have magt til at gribe ind, før en virksomhed kvaser små konkurrenter og udvikler sig til et monopol. Derudover vil regeringen have, at internetgiganter som Google, Facebook, Amazon og Apple skal betale mere i skat. “Vi må finde den rigtige balance mellem vækstmulighederne for tyske og europæiske platforme og forhindre misbrug af markedskraften,” siger Peter Altmaier, der nu nedsætter en kommission, som skal gøre selve lovgivningen klar. EU-Kommissionen har lagt op til en digital skat på tre procent af omsætningen på forskellige onlinetjenester i EU, hvilket formodes at give en skatteindtægt på fem milliarder euro. I efteråret 2016 gav EUs danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, Apple et skattesmæk på næsten 100 milliarder kroner på grund af en ulovlig skatteaftale med Irland og derudover er der lagt 10,3 milliarder kroner oveni, fordi skatteregningen ikke hurtigt blev afregnet.
Berlingske, s. 14 (07.09.2018)

Landbrug

Svinepest spreder sig
Tal fra Fødevarestyrelsen viser, at to udbrud af afrikansk svinepest i Rumænien i 2017 er blevet til over 800 udbrud i 2018. Det skriver Politiken. EU-Kommissionen meddeler, at den voldsomme udvikling er bekymrende, og at der ikke tages let på den. “Der skal tages ekstraordinære midler i brug i Rumænien, så der kan komme kontrol over spredningen. EU er klar med assistance, og et hold af eksperter er blevet sendt af sted for at hjælpe de rumænske myndigheder,” siger en talsperson for EU-Kommissionen.
Politiken, s. 5 (07.09.2018)

Udenrigspolitik

Taiwan
Weekendavisen bringer et debatindlæg af Viggo Fischer, tidligere MF., hvor han blandt andet skriver: “Også Danmark har som bekendt ved flere lejligheder oplevet, at Kina forsøger at lægge pres på danske beslutninger. Der er oplagt behov for en samlet europæisk politik over for Beijing for at afværge et sådant pres. Men ud over et forsvar er der også brug for en mere aktiv europæisk udenrigspolitik. […] Heldigvis for Taiwan er der i USA, i såvel administrationen som i kongressen, bred enighed om fortsat at støtte Taiwan politisk og militært. Denne støtte ville politisk væsentligt kunne forstærkes, hvis EU talte mere klart til Beijing og opfordrede Folkerepublikken til at indstille presset på Taiwan. EU kan give udtryk herfor på mange måder, en af dem kunne være at opfordre europæiske luftfartsselskaber til ikke at bøje sig for presset fra Beijing. Dertil kunne EU intensivere kontakterne med flere politiske besøg og konsultationer mellem Bruxelles og Taipei. Samlet har EU en styrke, som Beijing ikke kan udfordre. Det gælder om, at Kina ikke skal kunne spille de europæiske lande ud mod hinanden. Selvom Kina er stort, er EU økonomisk større og udgør verdens største demokratiske sammenslutning. Et sådant budskab til Kina fra EU vil samtidig være et udtryk for et markant og påkrævet udenrigspolitisk samarbejde mellem USA og EU, som vil kunne inspirere andre vigtige demokratiske aktører, ikke mindst Japan og Australien. Det er der i høj grad brug for.”
Weekendavisen, s. 14-15 (07.09.2018)

Detaljer

Publikationsdato
7. september 2018
Forfatter
Repræsentationen i Danmark