Gå til hovedindholdet
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information8. december 2017Repræsentationen i Danmark

Fredag den 8. december

EU i dagens aviser

8. december 2017

Dagens EU-tophistorier

Nye krav sender milliardregning til danske banker og realkreditinstitutter
Som det fremgår af flere landsdækkende aviser i dag, herunder Berlingske, Børsen og Jyllands-Posten, så er den såkaldte Basel-komite kommet med deres fjerde omgang anbefalinger, og de betyder højere kapitalkrav til danske banker og realkreditter. Chefen for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi er tilfreds med det kompromis, man har opnået, som betyder, at banker og realkreditinstitutter skal ligge inde med 72,5 procent i sikkerhedskapital. Som man kan læse i Børsen, så lider de danske banker få tab, så de havde håbet på en mildere procentsats. Direktør i bankernes brancheorganisation Finans Danmark, Ulrik Nørgaard er en af dem, som har kæmpet for en mild aftale. "Nu flytter sagen til Bruxelles. Vi har været ude i lang tid og sikre, at alle væsentlige stakeholdere i Europa har forståelse for, hvordan det her vil ramme os, hvad end det er EU-Kommissionen, Europa-Parlamentet eller Det Europæiske Banktilsyn," siger han. Som man kan læse i Jyllands-Posten, så skal boligejerne dog ikke frygte en efterregning på deres realkreditlån, for realkreditgiganten Nykredit sørger for at priserne holdes i ro, eller måske endda at de falder, selvom der ruller en regning ind på 78 millioner kroner til den danske finanssektor.
Kilder: Berlingske, s. 6; Jyllands-Posten, s. 6; Børsen, s. 6, 7.

Trump risikerer at tabe alt i Mellemøsten
Berlingske, Information og Politiken kigger nærmere på den amerikanske præsident, Donald Trumps beslutning om at anerkende Jerusalem som Israels hovedstad. Berlingske bringer i sin leder et tilbageblik, og siger om Trumps beslutning: ”Den er hverken klog eller visionær. Den er farlig, fordi præsidenten gambler med virkeligheden Og virkeligheden er, at Mellemøsten er inde i en næsten mere afgørende fase end nogensinde tidligere. I Saudi-Arabien kæmper tilsyneladende moderate magthavere en kamp mod ortodokse religiøse kræfter.” Blandt de danske politikere er der heller ikke meget forståelse at hente, og Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, spørger ligefrem: ”Atombombe, dødskys eller tiltrængt disruption?”. Information kalder det en gave til Benyamin Netanyahu i dagens leder. Jerusalem har været betegnet som juridisk adskilt enklave siden FNs delingsplan fra 1947. Men som det fremgår af Politiken i dag, så har både Rusland og Tjekkiet anerkendt Jerusalem som Israels hovedstad. Rusland gjorde det i april, mens Tjekkiet gjorde det i torsdags.
Kilder: Berlingske, s. 12-13, 14, 40; Information, s. 20; Politiken, s. 4.

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Brexit Blues – Analyse.
Weekendavisen bringer i dag en analyse af Brexit forhandlingerne med Theresa May, som trods gode forhandlinger mandag, hvor EU-Kommissionsformand Juncker, regeringen i Dublin samt May syntes at have løst nogle store problemer, og dermed var nået tæt på en underskrift for Brexit. Aftalen var blødt formuleret som ”fortsat lovgivningsmæssig tilpasning”, men den formulering var lederen af Democratic Unionist Party (DUP), Arlene Foster ikke tilfreds med, og Theresa May er afhængig af de ti mandater fra DUP, så den planlagte underskriftsceremoni i Bruxelles måtte aflyses. Uffe Ellemann-Jensen skriver i en kommentar i Berlingske, at det er farligt at gøre sig afhængig af politiske ekstremister, for det gør det svært at opfylde krav. Situationen er så alvorlig, at man i Børsen kan læse, at EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, frygter et Brexit-kollaps i næste uge. Forhandlingerne om Brexit rammer også fem britiske byer, som kæmper for at blive udpeget som Europæisk Kulturhovedstad. De har investeret millioner i kampen, men en klar besked fra EU-Kommissionen lyder, at man ikke han få titlen, når man melder sig ud af EU. Theresa May er uenig, da forhandlingerne med EU ikke er afsluttet endnu.
Kilder: Weekendavisen, s. 2, 10; Berlingske, s. 36-37; Børsen, s. 32;

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Roed Frederiksen: 2018 – et spændende og uforudsigeligt år
Børsen bringer i dag et debatindlæg af Signe Roed-Frederiksen, cand.polit., og cheføkonom. Hun skriver: ” Vi gik ind i 2017 med en vis bekymring. Særligt på den politiske scene var der uro. En nyvalgt præsident Trump i USA truede med handelskrig, og vælgerne skulle til stemmeurnerne i flere EU-lande. Frygten var, at vælgerne ville lægge sig i slipstrømmen af Storbritannien og vælge regeringer, der var stærkt EU-kritiske. Sådan gik det heldigvis ikke: Trumps handelskrig udeblev, og valget af den franske præsident Emmanuel Macron har sikret EU en ny ven. På trods af politisk usikkerhed var der udbredt optimisme omkring den økonomiske udvikling ved indgangen til 2017. Med rette. For et synkront globalt opsving har materialiseret sig her i 2017, ikke mindst hjulpet på vej af en ekstremt lempelig pengepolitik.”
Kilde: Børsen, s. 4.

Klima: Greenpeace til Dansk Akvakultur: Der er intet grundlag for flere havbrug
På Altinget kan man i dag læse et debatindlæg af Birgitte Lesanner, chef for Greenpeace i Danmark, som slår til lyd for, at der ikke er brug for flere havbrug. Hun skriver: ” Det er glædeligt at konstatere, at debatten om havbrug ikke er død. Det er et vigtigt emne at diskutere, ikke mindst fordi flere havbrug uundgåeligt vil efterlade aftryk på vores allesammens fælleseje - havet. Derfor hilser vi også det debatindlæg velkommen, som Altinget bragte 6. december med direktør i Dansk Akvakultur, Brian Thomsen, som afsender. Vi har imidlertid nogle opklarende bemærkninger til Brian Thomsens udsagn om, at EU-Kommissionens svar fra 31. oktober 2017 på andragende fra Mads Nikolajsen og andre SF'er angående Danmarks brud på EU's miljølovgivning som følge af vedtagelsen af L111. Det er korrekt, at EU-Kommissionen udtaler, at den egentlige lovtekst i L111 "per se" i sig selv ikke strider imod EU-direktiverne. Men intet i EU Kommissionens svar i øvrigt kan tolkes som et grønt lys fra EU Kommissionen til regeringens havbrugsplaner.”
Kilde: Altinget

Udenrigspolitik: Danske politikere nægtes adgang i Tyrkiet
I Berlingske kan man i dag læse en artikel, som fortæller, at to medlemmer af Enhedslisten, Nikolaj Villumsen og Søren Søndergaard samt Venstres udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen, er blevet nægtet adgang til en politisk retssag i Tyrkiet af ”sikkerhedshensyn”. De var rejst til Tyrkiet, for at være observatører i en retssag mod to oppositionsledere fra det venstreorienterede HDP-parti, som har siddet fængslet for kritik af den tyrkiske præsident, Erdogan.
Kilde: Berlingske, s. 10.

Interne anliggender: Spørgsmålet om regeringsmagten splitter tyske socialdemokrater
Som det fremgår af dagens udgave i Berlingske, Jyllands-Posten og Politiken, så er det svære politiske tider i Tyskland, hvor formanden for SPD, Martin Schultz nu har åbnet døren for forhandlinger med Angela Merkels CDU. Men som man kan læse i Berlingske, så vækker det ikke begejstring i baglandet, hvor partiet er splittet. Martin Schulz lover dog hårde betingelser, for at indgå i et samarbejde med CDU.
Kilder: Berlingske, s. 15; Jyllands-Posten, s. 15; Politiken, s. 7.

Socialpolitik: Opbakning til Danmarks kamp for børnechecken vokser i EU
Berlingske skriver, at Danmark vinder opbakning for ændring af reglerne for børnepenge. Der er nu fem lande, som støtter op om ændringer, og det seneste land, som har sluttet sig til, er Holland. ”Vi har fået samlet flere lande, der bakker op om det danske synspunkt. Tyskland er en varm støtte af det spor, vi har lagt. Det er Holland, som har fået ny regering, også”, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V). Danmark har længe kæmpet for at ydelsen kan sænkes, hvis modtageren bor i udlandet, hvor det er billigere at leve end i Danmark.
Kilde: Berlingske, s. 25.

Landbrug: Cheminova og Monsanto vil bremse EU-offentlighed om glyfosat-undersøgelser
Det omdiskuterede aktivstof glyfosat blev for nyligt godkendt for endnu fem år, ved et snævert flertal i EU, men sagen er ikke lagt i skuffen. Det skriver Information. Kontroversen er bragt for EU-Domstolen, men de to agrokemiske selskaber Cheminova og Monsanto, som sælger ukrudtsmidler med stoffet glyfosat, vil nu kæmpe for at forhindre at offentligheden får indsigt i visse dokumenter, som ligger til grund for EU-godkendelsen.
Kilde: Information, s. 8.

Migration: Vi skal have bedre grænsekontrol
Jyllands-Posten bringer i dag en kronik af Rune Lund, retspolitisk ordfører (EL) og Niels Rohleder, rets- og migrationspolitisk rådgiver i Enhedslisten, hvor de kigger på brugen af grænsekontrol. De skriver: ”Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har adskillige gange søgt om og fået lov af EU til at forlænge paskontrollen på trods af de Schengen-regler, der foreskriver, at der som udgangspunkt ikke må være paskontrol ved de indre grænser i Schengenområdet. De første mange gange skete forlængelsen begrundet i et - ikke længere eksisterende - "flygtningepres" mod den danske grænse. Reelt afholder den danske paskontrol imidlertid ikke én eneste person fra at søge asyl. I Enhedslisten ønsker vi ikke at bruge grænsekontrol i en kampagne for at skræmme asylsøgere fra at komme hertil. Men der kan være gode grunde til grænsekontrol. For eksempel bekæmpelse af menneskehandel, social dumping på arbejdsmarkedet og indsmugling af våben. Eller bekæmpelse af terrorangreb, narkosmugling og veterinære sygdomme.” Man kan samtidig læse på Altinget, at Danmark er blandt EU's sværeste lande at få asyl i.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 27; Altinget

Det digitale indre marked: Nye regler letter momsregningen og kan øge dansk eksport
Jyllands-Posten skriver, at EU's økonomi- og finansministre er blevet enige om nye regler for indbetaling af moms for virksomheder. Regler, som gør det muligt for e handelsvirksomheder at betale moms et sted, i stedet for i alle EU-lande. ”Det er en kæmpe lettelse. I dag bruger virksomheder mange ressourcer på momsafregning til andre lande. Nu slipper de for at skulle håndtere momsafregning efter forskellige systemer i hvert enkelt land, de sælger til,” siger Annette Falberg, branchedirektør i DI Handel.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12

Det digitale indre marked: EU går til modangreb på misbrug af elektroniske betalinger
Jyllands-Posten skriver, at nye og strammere EU-regler træder i kraft fra nytår, som skal gøre elektroniske betalinger mere sikre. Baggrunden for stramningerne er ifølge avisen årligt svindel og fusk med betalingskort og betalingskortoplysninger, som løber op i et tocifret milliardbeløb. ” Et af de væsentlige formål med 2. betalingstjenestedirektivet har været at øge sikkerheden i forbindelse med elektroniske betalinger og nedbringe misbruget i forbindelse med disse. Dette gøres blandt andet ved at indføre et krav om anvendelse af stærk kundeautentifikation,” fastslog erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), da han præsenterede indgrebet over for Folketinget.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 8-9.

Institutionelle anliggender: Europæisk år for kulturarv mangler indhold
Kristeligt Dagblad skriver om det kommende europæiske kulturarvsår 2018. "Mange steder i Europa ses en konservativ strømning, hvor der bliver trukket i håndbremsen, fordi folk mener, at vi har glemt nogle vigtige ting i Europa. Der er en efterspørgsel efter et europæisk fundament og kulturarv, og det prøver EU at imødekomme med dette initiativ," siger Morten Kvist, som er valgmenighedspræst i Herning og tidligere medlem af Det Etiske Råd. Kulturarvsåret er iværksat af EU-Kommissionen i samarbejde med blandt andet Europarådet og Unesco.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 7.

Migration: Kvoteplan: EU hiver tre lande i retten
For to år siden vedtog 28 EU-lande en kvoteplan for flygtninge, men tre lande har ikke ville modtage deres andel, og nu har EU-Domstolen trukket dem i retten, fremgår det af Politiken og Jyllands-Posten i dag. Planen var, at Polen, Ungarn og Tjekkiet skulle modtage 10.000 flygtninge tilsammen, men de har ingen modtaget. De bliver trukket for EU-Domstolen efter EU-kommissionens forespørgsel til en forklaring, som ikke har givet noget tilfredsstillende svar. I Kristeligt Dagblad kan man dog læse et interview med chefredaktøren for et af Polens største konservative magasiner, Jacek Karnowski, hvor han forklarer, at modstanden mod at tage mod flygtninge skal ses i landets historie. Hvor Danmark kun har oplevet en mild besættelse af Tyskland, så har Polen oplevet masse-massakrer. De er bange for at invitere for mange fremmede ind, i en tid hvor de gør op med kommunismen.
Kilder: Politiken, s. 16; Jyllands-Posten, s. 18; Kristeligt Dagblad, s. 6.

Institutionelle anliggender: Europæisk Ungdom: Chancerne for at fremtidssikre EU har aldrig været større
På Altinget kan man i dag læse et debatindlæg af Andreas W. Mygind, fra Europæisk Ungdom i Aarhus, hvor han kigger på EU og dens fremtid. Han skriver: ” Louise Lindhagen skriver i sit debatindlæg på Altinget at "vinduet for reformer af EU [er] smækket i med et brag" på grund af den meget møjsommelige regeringsdannelse i Tyskland. Hun mener, at det ikke ville være usandsynligt, at Tyskland skal til nyvalg i 2018, hvorefter de svære regeringsforhandlinger igen ville tage tid, så der ikke vil være tid tilbage til at forhandle om EU-reformer før Europaparlamentvalget i 2019. Jeg deler hendes opfattelse af, at det er problematisk, at langsommelige regeringsforhandlinger, i et medlemsland, kan forsinke reformer i hele unionen. Det ville være ideelt, hvis EUs institutioner selv havde nok muligheder for at reformere sig selv, uden at skulle vente på nationalstaterne. Den politiske virkelighed er desværre en anden i dag. Men selvom den tyske befolkning, tre måneder efter valget, stadig står og venter på en ny konstitueret regering, har chancerne for, at Berlin er med til at støtte grundlæggende økonomiske og politiske reformer i Bruxelles aldrig været større.”
Kilde: Altinget

Retlige anliggender: Forbud mod ålefiskeri på EU-ministrenes bord
Næste års fiskekvoter bliver bestemt, når EU's fiskeriministre mandag mødes til forhandlinger om havområder i Nordsøen og Atlanterhavet, det skriver Altinget i dag. Det vil dog særligt være fangsten af udrydningstruet ål, som vil være på dagsordenen. "Videnskaben fortæller os helt klart, at vi står i en kritisk situation, og at vi bliver nødt til at reducere fangsten til nul. Ligesom med andre arter før i tiden er der behov for at ofre noget på den korte bane for at vinde på den lange bane," siger miljøkommissær Karmenu Vella i EU-Kommissionen.
Kilde: Altinget

Det digitale indre marked: Tak for persondataforordningen – den sikrer fremtidens kernevelfærd
På Altinget kan man i dag læse et debatindlæg af lektor fra Aarhus Universitet, Hanne Marie Motzfeldt, hvor hun kigger på persondataforordningen. Hun skriver: ”Grunden til, at vi fik databeskyttelsesreformen, bliver pudsigt nok sjældent fremført i debatten. Det er synd. Reformen er faktisk et af EU's bedre påhit. Kommissionens superøkonomer blev sat til at finde en vej ud af finanskrisen. De fandt en kur. De mener, at et velfungerende digitalt marked vil forøge EU's BNP med 415 milliarder euro. Kuren hedder altså digitalisering. Vi skal skabe. Europa skal være førende internationalt på gode, stærke, robuste og sikre it-løsninger. Borgernes tillid Ulempen ved superøkonomernes mirakelkur er, at vi skal sluge medicinen. Kommissionen foretog en række store undersøgelser. De viste ringe overholdelse af det gamle persondatadirektiv. De viste også, at EU-borgerne havde mistillid til digitale tjenester. Mistilliden betød modvilje. Borgerne ville ikke bruge løsningerne. Uden borgernes tillid og data intet Digitalt Indre Marked. Alt dette er ikke en hemmelighed. Man kan bare læse forordningen og programmet om Det Digitale Indre Marked.”
Kilde: Altinget

Detaljer

Publikationsdato
8. december 2017
Forfatter
Repræsentationen i Danmark