Fredag den 8. februar

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: EU afviser genforhandling, men lover flere ord til May
Flere af dagens medier skriver om premierminister Theresa Mays besøg i Bruxelles torsdag, hvor hun holdt møder med EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, og EU-præsident Donald Tusk. Børsen skriver, at May var sendt tilbage til Bruxelles af sit parlament for at forsøge at genforhandle udtrædelsesaftalen, som parterne vedtog i november 2018, men som det britiske underhus ikke vil godkende. Men EU afviser at genåbne aftalen, og hverken Mays “robuste diskussioner” med kommissionsformand Jean-Claude Juncker, mødet med Europa-Parlamentets formand Antonio Tajani eller besøget hos rådsformand Donald Tusk efterlod de afgørende svar på, hvordan den manøvre skal lykkes. May er dog optimistisk og forventer at kunne sikre et “stabilt flertal.” “Vi har haft robuste diskussioner, men de har været konstruktive. Jeg har fremlagt vores tydelige position, som er, at vi skal sikre juridisk bindende ændringer af udtrædelsesaftalen for at kunne håndtere parlamentets bekymringer over bagstoppet. Hvis vi lægger det sammen med det øvrige arbejde, vi leverer ift. arbejderes rettigheder og andre emner, vil vi levere et stabilt flertal i Parlamentet,” sagde hun og tilføjede: “Mit arbejde er at levere Brexit, at levere det til tiden, og jeg kommer til at arbejde rigtig hårdt de kommende dage for at gøre netop dette.” B.T., Information og Politiken skriver, at på mødet med Juncker, der efterfølgende blev kaldt ”konstruktivt og svært”, lovede Jean-Claude Juncker dog, at man fra EU's side vil være åben over for mulige tilføjelser til den politiske erklæring, der følger med Brexitaftalen. ”Formand Juncker udtrykte dog åbenhed, hvad angår yderligere tekst i den politiske erklæring, som blev godkendt af EU27 og Storbritannien,” hedder det i en fælles erklæring fra May og Juncker ifølge Information.

Jyllands-Posten skriver, at der indholdsmæssigt ifølge Tusk ”intet gennembrud” var på mødet, hvor May argumenterede for, at den omstridte bagstopper må ændres, før hun kan få parlamentet i London til at godkende skilsmisseaftalen. Bagstopperen træder i kraft, hvis EU og Storbritannien ikke inden udgangen af 2020 har aftalt, hvordan grænsen mellem Nordirland og Irland kan forblive åben efter Brexit. Det vil ske ved reelt at fastholde hele Storbritannien i toldunion med EU, hvilket Brexit-tilhængerne ikke kan acceptere. May har bebudet, at bagstopperen ikke bliver fjernet. I stedet vil hun supplere den med alternative løsninger, som hun dog ikke har præsenteret offentligt, eller have en en juridisk bindende udløbsdato - alternativt sikkerhed for, at Storbritannien selv kan beslutte at forlade den. Som det er aftalt, kræver det enighed med EU at komme ud af bagstopperen. EU afviser blankt at ændre noget som helst ved den aftale, som bagstopperen er en del af. Der kan dog måske findes på flere politiske hensigtserklæringer.

Donald Tusk har sat ord på frustrationerne i EU over den uklare britiske Brexit-kurs, skriver Kristeligt Dagblad. Det skete, da EU-præsidenten på et pressemøde i onsdags hævdede, at "der er et særligt sted i helvede for de Brexiteers, som end ikke har en kladde til en plan for at gennemføre Brexit". Noget, han efterfølgende gentog på Twitter. Men de bemærkninger virkede som en rød klud for en tyr for selvsamme Brexit-fløj. Den tidligere konservative Brexit-minister David Davis har reageret sarkastisk ved at sige, at Tusk selv kan tilslutte sig Brexit-fløjen i helvede. For mange på Brexit-fløjen er det netop sådanne kommentarer, som udstiller EU's arrogance, og dermed understreger, hvorfor briterne vil ud af EU - nærmest uanset prisen. Men Donald Tusks bemærkninger skal også ses i lyset af, at de resterende 27 EU-lande troede, de havde indgået en aftale om Brexit med den britiske regering - hvorefter aftalen blev underkendt af det britiske parlament. I en analyse i Børsen skriver Rune Wriedt Larsen, London-korrespondent, blandt andet: ”Hvis nogen skulle være i tvivl, så er premierminister Theresa May ved at løbe tør for tid. Hun har krævet en genforhandling af udtrædelsesaftalen med EU, som nægter at genforhandle. Hun ønsker en ændring af bagstoppet, men har ikke fortalt, hvad det skal ændres til. Og hun har krævet mindre af EU, end hvad den konservative Brexit-fløj har krævet for at stemme for aftalen. Mays møder med EU-lederne torsdag bød ikke på fremskridt. Men dagens måske vigtigste nyhed var, at nye møder er planlagt mellem Bruxelles og London sidst i februar. Uret tikker videre til Mays fordel.”

Weekendavisen skriver, at blandt Brexit-tilhængerne i Storbritannien er der ingen tvivl: Det er EU, der vil blinke først og genåbne forhandlingerne om Brexit-aftalen, efter at et lille flertal på 16 parlamentarikere i sidste uge sendte premierminister Theresa May tilbage til Bruxelles for at udskifte den forhadte irske bagstopperaftale. ”Der er masser af mennesker i EU, der ønsker en aftale og ønsker pengene, så jeg tror på, at de vil genåbne udtrædelsesaftalen og forhandle ordentligt,” sagde den konservative parlamentariker og Brexiter Peter Bone om de 39 milliarder pund, briterne ifølge aftalen skal betale EU for fremadrettede forpligtelser. ”Hvis de beslutter sig for ikke at genforhandle, vil det være EU, der forhindrer os i at indgå en aftale,” tilføjede han til Sky News ifølge Weekendavisen. Minister for international handel Liam Fox synes enig, på trods af at et samlet EU har reageret med en utvetydig afvisning af at genforhandle den indgåede aftale - et nej, som kommissionsformand Juncker gentog, da han torsdag mødtes med May i Bruxelles. ”Siger de virkelig, at de ikke vil forhandle og hellere vil ende i en no deal-situation? Det mener jeg ikke er en ansvarlig tilgang. Det vil få indvirkning på den europæiske økonomi, på arbejdspladser og velstand,” sagde han til samme tv-station og bliver bakket op af en række britiske iagttagere.

Politiken bringer et debatindlæg af Niels Hahn, Ph.D. i internationale studier. Han skriver blandt andet: ”Brexit betyder ikke nødvendigvis krise og tegn på opbrud af EU. Det kan muligvis betyde lige det modsatte. Brexit åbner for nye muligheder for at styrke Den Europæiske Union og fremme det oprindelige projekt om at skabe fred og større økonomisk lighed i Europa.” Berlingske bringer en artikel, hvor Berlingske Business på baggrund af blandt andet en liste fra nyhedsbureauet Bloomberg og engelske aviser har opstillet en række punkter, hvor briterne er begyndt at mærke Brexit. Det drejer sig om ti punkter, blandt andet økonomi, forretning, farmaceutisk og arbejdskraft, som foreløbig har ramt briterne. Analytiker i Danske Bank Mikael Olai Milhøj fremhæver, at punkterne er udtryk for, at prisen for Brexit er, at kraften langsomt bliver suget ud af den britiske økonomi. Information skriver en personlig beretning om The Guardians korrespondent Kate Connolly, der som konsekvens af Brexit har droppet sit britiske statsborgerskab til fordel for et tysk. Nu har hun skrevet en både politisk og personlig bog om processen - og dermed om Brexits menneskelige konsekvenser i en splittet familie i et dybt splittet land.
Kilder: Børsen, s. 25; Berlingske, s. 6, 10-11; B.T., s. 16; Information, s. 10-11; Jyllands-Posten, s. 10; Kristeligt Dagblad, s. 11; Politiken, s. 5, 7; Weekendavisen, s. 9

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Finansielle anliggender: Vækstudsigt sænkes for eurozonen
Torsdag sænkede EU-Kommissionen sine vækstudsigter for eurozonen, og de kan få yderligere et hak ned på grund af Brexit og en kinesisk vækstopbremsning. I eurozonen ventes der nu en vækst på 1,3 pct. i indeværende år mod tidligere 1,9 pct. ifølge Bloomberg News. For 2020 er vækstudsigten skåret ned til 1,6 pct. fra 1,7 pct. Det skriver både Berlingske, Jyllands-Posten og Børsen. Men EU-Kommissionen tror ikke, vækstprognoserne bliver meget bedre i år. “Når verdenshandelen og global vækst køles ned i år og i 2020, er det ikke sandsynligt, at eksporten genvinder dynamikken fra 2014-2017,” kommenterer EU's økonomer ifølge Børsen. De forventer “begrænsede investeringer i erhvervslivet, fortsat faldende tillid til fremtiden i fremstillingsindustrien med faldende ordreindgang og forværret udsigt for eksporten.” I en risikokommentar i Jyllands-Posten skriver Peter Lundgreen, direktør, det uafhængige rådgivningsfirma Lundgreen’s Capital, blandt andet: ”Præsidenten for Den Europæiske Centralbank (ECB), Mario Draghi, har været på besøg i EU-Parlamentet et par gange i januar. Ikke at det er usædvanligt, men hans kommentarer var interessante og følger tråden fra Tyskland. Også Draghi virker til at være noget mere bekymret for eurozonens økonomi end blot for kort tid siden. Indtil slutningen af sidste år forventede de fleste i finansmarkedet, at ECB ville hæve renten mod slutningen på dette år. Kun med 0,10 eller 0,15 procentpoint, men dog den første i mange år og dermed ville en ny rentecyklus starte. På kommentarerne at dømme, så er den renteforhøjelse udskudt på ubestemt tid, og i stedet taler Draghi nu om, at de monetære våben stadig er intakte - det opfatter jeg alt sammen som en bekymring.”
Kilder: Børsen, s. 24, 29; Berlingske, s. 16; Jyllands-Posten, s. 12, 14, 20

Interne anliggender: Fransk-italiensk strid eskalerer
Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad skriver begge, at striden mellem Frankrig og Italien er blusset op, efter at Italiens vicepremierminister, Luigi di Maio, forleden mødtes med repræsentanter for Frankrigs protestbevægelse de gule veste, hvorefter at Frankrig svarede igen med at hjemkalde ambassadøren i Rom til Paris. Kristeligt Dagblad skriver, at efter flere måneders voksende spændinger med sin italienske nabo har den franske præsident, Emmanuel Macron, taget det tunge skyts i brug. At kalde sin ambassadør hjem til konsultationer betyder i diplomatiets sprog, at man taler med endog meget store bogstaver, og det er et skridt, som intet EU-land har taget mod et andet medlemsland før. Frankrig tog dette skridt i går "på grund af en række ubegrundede angreb, der er uden fortilfælde", som en talsmand for det franske udenrigsministerium sagde. I onsdags kaldte en fransk regeringstalsmand det "en provokation", at den italienske økonomi- og beskæftigelsesminister, Luigi Di Maio, havde organiseret et møde i Paris med repræsentanter for de gule veste. Og for to uger siden opfordrede Italiens indenrigsminister, Matteo Salvini, de gule veste til at "holde ud og skille sig af med deres meget dårlige præsident". Lige siden er bølgerne gået højt mellem især Matteo Salvini og Emmanuel Macron, som selv blev valgt efter en duel med den højrenationale Marine Le Pen - en duel, som både han og den italienske indenrigsminister håber at gentage ved valget til Europa-Parlamentet i maj.

I en analyse i Berlingske skriver Martin Tønner, Berlingskes korrespondent i Syderuopa blandt andet om striden: ”Her er tre grunde til det stadig mere forpestede forhold på tværs af Alperne: […] Den italienske vicepremierminister Luigi Di Maios møde med en politisk gruppering udsprunget af De Gule Veste i tirsdags er den direkte årsag til den diplomatiske krise. […] Siden Salvini i juni sidste år rykkede ind i det italienske indenrigsministerium, har hans kontroversielle migrationspolitikflere gange fået forholdet til Frankrig til at slå gnister. […] Ifølge Giuseppe Conte, der - på papiret - leder Italiens protestregering, handler angrebene på Frankrig om taktik forud for europaparlamentsvalget. En kendsgerning er det i hvert fald, at Paris og Rom befinder sig på hver sin side af fronten i kampen EU-samarbejdets fremtid. Macron har således erklæret sig som ”hovedmodstander” af ”den nationalistiske spedalskhed” og dermed den kreds af nationalkonservative og EU-skeptiske partier, som både Salvini og Di Maio står i spidsen for.”
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 7; Berlingske, s. 8; Jyllands-Posten, s. 10

Andre EU-historier

Grundlæggende rettigheder: Morten Løkkegaard: DF har ikke travlt med at kæmpe for ytringhedsfrihed i EU
Morten Løkkegaard (V), medlem af Europa-Parlamentet, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: ”Menneskerettigheder som ytringsfrihed er en kerneværdi i det europæiske fællesskab - især i en politisk debat. Derfor mener Venstre, at EU skal kunne sige fra over for medlemsstater, der underminerer den rettighed ved at smække kassen i. Men åbenbart er ytringsfrihed ikke en værdi, som Dansk Folkeparti har travlt med at kæmpe for i Europa. […] I sidste uge gæstede Dansk Folkepartis parlamentsmedlem Anders Vistisen Altingets EU-podcast. Han forsvarede, at partiet stemte imod forslaget, som skal give EU mulighed for at trække dele af milliardstøtten til de medlemslande, hvor regeringer som den i Ungarn trodser EU's grundlæggende retsstatsprincipper. […] Venstre kæmper for at forsvare disse fundamentale rettigheder i EU. Vi vil garantere den tryghed, som disse rettigheder sikrer borgerne. Det er mere, end man kan sige om Dansk Folkeparti, der ønsker at stifte en ny politisk gruppering i parlamentet, som kan inkludere nogle af de yderligste nationalkonservative regeringspartier i unionen.”
Kilde: Altinget

Klima: Frankrig siger nej til Nordstream 2
Frankrig og Tyskland har givet hinanden håndslag på at holde sammen - i en tid hvor Trump ofte driver kiler ned igennem EU. Men nu vender Frankrig sig imidlertid imod en af Tysklands mærkesager, opførelsen af Nordstream 2-gasledningen fra Ruslandtil Tyskland, skriver Berlingske. Meldingen kommer på et tidspunkt, hvor Tysklands afhængighed af gas øges, fordi landet i 2038 vil udfase kul. Gas fra Nordstream 2 spiller derfor en central rolle i tysk energipolitik. Ifølge kilder i den franske regering vil gasledningen udløse “strategiske problemer” i et forvejen anspændt forhold mellem Europa og Moskva. ”Vi vil ikke styrke vores afhængighed af Rusland og skade vores EU-partnere, Polen og Slovakiets interesser,” lyder det fra en fransk regeringskilde. I går fulgte Richard Grenell sammen med sine ambassadørkolleger Carla Sands i København og Gordon Sondland i EU op med et indlæg i mediet DeutscheWelle. Ifølge ambassadørerne vil gasledningen styrke Ruslands muligheder for at ”afpresse” EU energipolitisk. Betalingen for gassen vil også give Rusland bedre muligheder for at fortsætte sin aggressive kurs i Ukraine og Syrien og til at finansiere disinformation i hele Europa. I skarpe vendinger opfordrer ambassadørerne EU-landene til at vedtage det nye gasdirektiv i dag.
Kilde: Berlingske, s. 8

Arbejdsmarkedspolitik: Nej tak til øremærket barsel fra Bruxelles
Berlingskes leder skriver blandt andet: ”Man behøver ikke betragte Bruxelles som et frådende teknokratisk monster med en umættelig appetit på gennemgribende regulering for at finde unionens nye barselsregler særdeles betænkelige. […] Man kan nøjes med at synes, at det er et betænkeligt skråplan, når Kommissionen uden at kere sig om nærhedsprincippet skrider fremad med hård lovgivning på områder, der bør overlades til de enkelte medlemsstater. […] Ikke desto mindre nåede forhandlere fra EU og Europa-Parlamentet i januar til enighed om at øremærke otte ugers barsel til fædre. Vælger fædrene at opgive deres ret til barsel, skal ugerne ifølge EU-reglerne ikke overføres til moderen. Efter planen skal aftalen endeligt godkendes inden for de næste tre år som en foreløbig kulmination på kommissionsformand Jean-Claude Junckers bestræbelser på at udstyre EUmed en såkaldt ”social søjle” i form af øgede sociale rettigheder. Problemet er i mindre grad nedfældelsen af principper for de sociale rettigheder, der skal fremme ligestilling eller lighed mellem kønnene, men Kommissionens ufortyndede vilje til at tvinge dem ned over hovedet på de enkelte medlemslande.”

Ole Christensen (S), medlem af Europa-Parlamentet, skriver i et debatindlæg på Altinget: ”Som vi så det med de nye regler for social sikring og nu work-life-balance-direktivet, skal vi her i Europa-Parlamentet og i Ministerrådet også forholde os til lovforslag, der overtrumfer den danske model. Sidstnævnte direktiv indeholder blandt andet øremærket forældreorlov, så både far og mor i fremtiden hver får ret til to måneders betalt orlov, som ikke kan overføres forældrene imellem. Det er ikke en nyhed, at den øremærkede barsel længe har været et stort ønske hos flere af de store fagforbund. […] Men kæden hopper af for mig, når fagforbundene bare tager imod den nye øremærkning med kyshånd uden at tænke på, hvad sådan en holdning kan danne af præcedens. Hvis vi tillader, at den danske model skal vige for EU-bestemt øremærket barsel, hvad sker der så, hvis der en dag for eksempel foreslås en EU-bestemt mindsteløn? Den vej, som dele af fagbevægelsen drejer ind på, når de omfavner den EU-bestemte, øremærkede barsel uden skelen til mulige konsekvenser for den danske model, indikerer, at man sætter sin lid til EU, når man ikke kan få sine ønsker igennem ved de hjemlige forhandlingsborde. Den vej er farlig.”
Kilde: Berlingske, s. 2; Altinget

Retlige anliggender: Søren Pape på vej med lov om whistleblowere
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har meddelt EU, at Danmark - trods visse forbehold - støtter det direktiv, som det rumænske formandskab håber at få stemt igennem EU-Parlamentet inden parlamentsvalget i slut-maj. Det skriver Berlingske. Direktivet vil, hvis det bliver vedtaget, betyde en omfattende beskyttelse af whistleblowere, som gør opmærksom på brud på EU's lovgivning om miljøbeskyttelse, fødevaresikkerhed, persondatabeskyttelse og meget mere. Whistleblowerne skal bl.a. beskyttes mod fyring og andre sanktioner, ligesom de skal have mulighed for anonymt at søge retshjælp og juridisk rådgivning. Den udmelding glæder Camilla Gregersen, formand, Dansk Magisterforening. ”Bedre forhold for whistleblowere vil modarbejde, at der er virksomheder i EU, som uhindret kan fuske med miljøet eksempelvis og dermed vinde en konkurrencefordel. Dertil kommer, at EU-Kommissionen har anslået, at afsløringer af ulovligheder og korruption ville medføre en økonomisk gevinst på svimlede 120 mia. euro per år,” siger Camilla Gregersen.
Kilde: Berlingske, .s 14-15

Udenrigspolitik: USA har sat kursen mod konflikt med Kina. Og Europa følger med
Europa og Danmark har været yderst begejstrede og måske ovenud omklamrende i forhold til Kina. Men pludselig ses landet som en trussel. Det sker, da USA forsøger at indrullere Europa i kampen for at stække et fremadstormende Kina. Det skriver Information. Ved 2017-versionen af World Economic Forum, erhvervsledernes og politikernes årlige komsammen i den schweiziske alpeby Davos, blev Kinas leder, præsident Xi Jinping, hyldet som noget nær globaliseringens frelser, da han i en tale lod til at give sin fuldtonede støtte til den liberale økonomiske verdensorden. Men da eliten igen mødtes i Davos i januar i år, blev Kina fremstillet i et ganske andet lys. Nu var det investoren og filantropen George Soros, der skabte overskrifter ved at beskrive Xi Jinping som ”den farligste fjende”, der ”truer de åbne samfunds overlevelse”. I andre europæiske lande bl.a. Storbritannien og Frankrig er der ligeså voksende skepsis over for Kina. Ifølge Bernhard Bartsch, Kina-forsker ved den tyske Bertelsmann Stiftung, skal forklaringen på fremkomsten af den hårde skepsis over for Kina delvist findes i Kinas egen opførsel. På den kinesiske hjemmebane er undertrykkelsen af etniske mindretal og civilsamfundet som helhed blevet endnu mere brutal under præsident Xi Jinping, og på udebane opfører Kina sig stadig mere aggressivt i territorialkonflikter. Samtidig anklages Beijing for at bruge sin økonomiske magt til at udøve politisk indflydelse i store dele af verden, inklusiv i EU-lande. Men mere end Kinas egen opførsel, så er det de vinde, der blæser i USA, som er afgørende for europæernes holdningsskift. ”Det afgørende element er præsident Trump og den relativt brede konsensus, der er i Washington om, at et opgør med Kina er nødvendigt,” siger Bernhard Bartsch og fortsætter: ”Mange europæiske nationer er begyndt at lægge sig i slipstrømmen af den kinakritiske linje, som nu hersker i USA.” USA's ambassadør til EU, Gordon Sondland, der beskriver Kina som ”fremtidens problem” og samtidig landets indflydelse som ”skadelig”, opfordrede i denne uge i et interview med Politico til, at EU og USA står side om side og bruger deres samlede økonomiske styrke til at ”kontrollere Kina”.
Kilde: Information, s. 8-9

Institutionelle anliggender: I dag er EU-skepsis forbeholdt højrefløjen
Et nyt notat fra Tænketanken Europa konkluderer ifølge Information, at før i tiden var EU-skepsis primært at finde yderst på den politiske venstrefløj, men i dag er den skepsis forvandlet til begejstring. I hvert fald ønsker 65 procent af Enhedslistens vælgere at forblive i EU. Anderledes ser det ud på højrefløjen af dansk politik, hvor langt flere mener, at Danmark skal forlade det europæiske samarbejde. Hos Dansk Folkeparti ønsker halvdelen af vælgerne at vende EU ryggen. Henrik Larsen, professor MSO ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, peger på Brexit som en af grundene til den spirende EU-begejstring. ”De historier, der kører i medierne om Brexit og briternes problemer med at finde en aftale, er i høj grad grund til den stigende EU-begejstring. Mange bruger Storbritannien til at se, hvor galt det kan ende, hvis man vælger at stå uden for EU. På den baggrund ser flere EU som en form for beskytter efter Brexit,” siger han. Ifølge Malte Kjems, der er kommunikationschef i Tænketanken Europa, er en af grundene til, at EU-begejstringen på venstrefløjen blomstrer op, at der er en stigende erkendelse af, at Danmark ikke kan løse og styre alle udfordringer alene. Hvis det en dag kommer til en dansk folkeafstemning om medlemskabet af EU, viser notatet, at ikke engang den politiske højrefløj vil kunne mønstre et flertal for at forlade det europæiske samarbejde.
Kilde: Information, s. 7

Konkurrence: Europæisk bilproduktion overlever næppe de næste 10 år
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Nikolaj Møller Hansen og Rune Grøndahl, partnere, KPMG. De skriver blandt andet: ”I 2030 vil mindre end 5 pct. af den globale bilproduktion foregå i Europa. Det vurderer et overvældende flertal af branchens ledere, viser KMPG's årlige rapport om bilindustrien. […] Et så markant fald i antallet af biler, der ruller ud fra de europæiske fabrikshaller, vil betyde en væsentlig reduktion af behovet for arbejdskraft i Europa. […] Særligt den direkte produktion vil lide under den forventende udflytning, og det vil i særdeleshed ramme lande som Tyskland hårdt, hvor ca. 800.000 personer i dag er beskæftiget i den direkte produktion, mens der i Danmark er beskæftiget lidt over 1.000 med autoproduktion. Interessant er det også, at EU-Kommissionen forudser en vækst i branchen - men at hele 80 pct. af væksten hos de europæiske bilproducenter kommer til at ske i lande uden for EU. […] Vi mener, at der er behov for en klar, ensartet og målrettet politik på EU-plan, der udstikker retningslinjer for, hvor branchen skal bevæge sig hen, og under hvilke rammer det kan foregå.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2

Retlige anliggender: Arbejdsløse udlændinge har også ret til børneydelse
Berlingske, Børsen og Jyllands-Posten skriver, at EU-Domstolen i Luxembourg i går slog fast, at udlændinge fra et andet EU-land også har ret til børneydelser, selv om de har mistet deres arbejde. I en offentliggjort afgørelse konkluderer EU-Domstolen nemlig, at et lands pligt til at udbetale børneydelser ikke afhænger af, om modtageren har et arbejde eller ej.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 11; Berlingske, s. 6; Børsen, s. 24

Retlige anliggender: Dansk retsforbehold trues af sag ved EU-domstol
Der tegnes et stadig mere dystert billede af den verserende sag om tusindvis af tyrkiske familiesammenføringer, der skal afgøres ved EU-Domstolen i løbet af foråret. Både det danske retsforbehold og familiesammenføringsreglerne kan stå for skud, lyder det nu i en juridisk vurdering af sagen. Det skriver Kristeligt Dagblad. I et netop offentliggjort indlæg på en juridisk blog på Syddansk Universitets hjemmeside redegør lektor i EU-og udlændingeret Peter Starup for de omsiggribende konsekvenser ved et dansk nederlag ved EU-Domstolen. Han mener, at en væsentlig del af det danske retsforbehold indirekte kan stå for fald, hvis Danmark taber sagen. Som udgangspunkt skal Danmark følge en afgørelse fra EU-Domstolen, men den praksis er Naser Khader, De Konservatives udlændingeordfører, klar til at tage et opgør med, hvis Danmark taber sagen. "Vi er en del af det internationale samfund, og de internationale konventioner er vigtige, men vi skal heller ikke være dukse. Man kan også diskutere domme fra EU-Domstolen. Det er altså en sag, der kan have stor betydning for vores udlændingepolitikog underminere familiesammenføringsreglerne," siger Naser Khader.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 1

Sikkerhedspolitik: Skrækscenarie: Falsk flygtningekaravane går viralt
Embedsmænd i Europa arbejder med et scenarie, hvor internettrolde pisker en stemning op ved hjælp af en falsk flygtningekaravane. Scenariet lyder på en gruppe syriske flygtninge forlader deres lejre, samler sig og bevæger sig nordpå i en karavane mod kurs med EU. Nyheden kommer frem på sociale medier, garneret med skrækkelige billeder og rapporter om vold og røverier, hvor karavanen kommer frem. Scenariet er et tankeeksperiment, men det er ikke Politikens. Europæiske embedsmænd og ngo'er, der arbejder med Europa-Parlaments-valget til maj, har set indikationer på, at en sådan aktion er under forberedelse. De har dog ingen håndfaste beviser. EU-Kommissionen foreslår en fælles variant af den tyske og franske lovgivning, der skal gribe ind mod misinformation. Forslaget indebærer, at hvis et opslag er dømt ude i et land, skal myndighederne i alle andre lande sørge for, at det bliver pillet ned på servere, der står på deres territorium. Og det skal ske inden for en time. Men den lovgivning når ikke at blive klar til forårets valg. I mellemtiden har EU-landene dannet et netværk mellem embedsmænd i medlemslandene, der skal gå så langt som muligt for at nå det samme resultat. Efter nogen tøven blandt medlemslandene er netværket, Rapid Alert System, kommet i gang, oplyste EU's sikkerhedskommissær Julian King på et pressemøde i sidste uge. Men han var utilfreds med indsatsen fra både regeringer og sociale medier. ”Vi er nødt til at gå længere og hurtigere før valget i maj. Vi vil ikke vågne op dagen efter valget til den erkendelse, at vi burde have gjort mere,” sagde han.
Kilde: Politiken, s. 12

Interne anliggender: Farlige franske fristelser
Når franskmændene skal stemme til europaparlamentsvalget 26. maj, vil de sandsynligvis skulle putte mere end én stemmeseddel i boksen. For præsident Emmanuel Macron har nemlig luftet i en række franske dagblade, at han agter at benytte lejligheden til at sætte et demokratisk punktum for le grand débat, den store debat, der - som svar på De Gule Vestes omfattende og til tider ekstremt voldsomme demonstrationer - finder sted for tiden og indtil 15. marts overalt i landet om alle de samfundsemner, der måtte optage franskmændene. Men der er ikke så få problemer forbundet med folkeafstemningsstrategien. For det første er der selve timingen, for det andet er der temaerne og for det tredje opfatter mange både i og uden for regeringen det som decideret farligt at kombinere valget til Europaparlamentet med en fransk folkeafstemning. For som en minister siger til dagbladet Libération, er dette regeringsflertal for en gangs skyld ikke splittet i EU-spørgsmålet, og det er netop en af dets styrker. En folkeafstemning vil lede opmærksomheden væk fra EU-valget og vil derfor ”være en gave til de partier, der ingen linje har i Europaspørgsmålet (læs: Rassemblement National, tidligere Front National, red.)”, som en folkevalgt fra regeringspartiet La République En Marche udtrykker det. For det fjerde risikerer det at få stemmetallet voldsomt i vejret blandt euroskeptikerne fra yderfløjene, der ellers traditionelt bliver hjemme på divaneseren, når der er valg til Europaparlamentet. Valgdeltagelsen til EU-valgene ligger og flagrer dovent nede omkring de 40 procent, og til et valg, hvor EU-skeptikere og populister i forvejen spås en voldsom fremgang, er det i manges øjne en helt unødvendig håndsrækning at give dem. Sidst, men ikke mindst er der franskmændenes generelt ambivalente forhold til folkeafstemninger.
Kilde: Weekendavisen, s. 12

Økonomi: Italienerne flygter fra krisen
Italienerne rejser i massivt omfang ud af landet, og fordi de, der bliver tilbage, ikke sætter mange børn i verden, er befolkningstallet nu faldet for fjerde år i træk, skriver Børsen. “Bnp faldt med 0,2 pct. i de sidste tre måneder i 2018 efter et fald på 0,1 pct. i det forudgående kvartal,” oplyser EU-Kommissionen i en ny prognose, der forklarer nedturen med “træg indenlandsk efterspørgsel, især i investeringerne, fordi der er usikkerhed om regeringens politik samt stigende finansieringsomkostninger.” EU-Kommissionen fastslår ligeledes om Italiens økonomiske udsigter: ”Den fortsatte svækkelse i industrien og et fortsat fald i den økonomiske tillid varsler ilde for den nærmeste fremtid.” Mange italienere stemmer derfor med fødderne og finder bedre levemuligheder i andre lande.
Kilde: Børsen, s. 24

Finansielle anliggender: Ulige skattebetalinger er et ræs mod bunden
Børsen bringer en kronik af Torsten Fels, adm. direktør i Pensam. Han skriver blandt andet: ”I dag er der ikke et krav om, at multinationale selskaber offentligt fortæller, hvor meget og hvor de betaler skat, når de opererer inden for EU's grænser. […] 8. februar 2019 skal regeringen have fornyet den danske linje i EU-forhandlingerne af lovforslaget, som vil skærpe kravene til, hvilke oplysninger multinationale selskaber, der har aktivitet indenfor Europa, skal lægge åbent frem. Et værktøj, der kan udstille, hvem der er knap så villige til at betale skat i de lande, de egentlig har aktiviteter i, og ikke kun de lande, som de kanaliserer overskuddet ud af. […] I Pensam tager vi skridtet videre og indfører nu skattescreening af vores aktie- og kreditinvesteringer for at overvåge, om de selskaber, vi investerer i, har en kontroversiel skattepolitik. Derfor bakker vi op om EU-direktivforslaget. EU-Kommissionens forslag vil gøre den skattescreening lettere at gå til, fordi vi vil kunne få adgang til oplysninger om indtjening og skat, som vi ikke har i dag, og på den baggrund gå i dialog med selskaberne om problemet. Ikke en let løsning Men samtidig skal vi ikke være naive og regne med, at dette forslag med et knipseslag betyder, at de multinationale virksomheder vil holde op med at skatteoptimere indenfor EU's grænser. Det er jo som udgangspunkt ikke ulovligt at kanalisere selskabers indtjening ud via Holland eller Irland, men det betyder, at vi reelt har skattekonkurrence i EU. […] Hvis det nye EU-direktivforslag vedtages, vil det betyde, at vi som forbrugere og investorer kan se, hvem der skatteoptimerer eller udnytter lavskatteområder.”
Kilde: Børsen, s. 4

Klima: EU-revisorerne advarer om nye huller i loven
Altinget skriver, at bilproducenter stadig kan installere 'snydesoftware' i deres biler, så det ser ud, som om de sviner mindre, end de rent faktisk gør. Sådan lyder konklusionen fra Den Europæiske Revisionsret i et nyt notat, der beskriver, hvad EU har gjort for at forhindre 'snydesoftware' i biler siden den såkaldte dieselgate i 2015. EU har siden skandalen sat fuld fart på udviklingen af nye og bedre måder at teste bilerne på, så man får et mere nuanceret billede af, hvor meget bilerne reelt forurener. Og det har hjulpet. Men standarderne er stadig for lave, lyder det fra Samo Jareb, EU-revisor og forfatter til den kritiske rapport. Han foreslår, at Kommissionen udbygger testen, så den i endnu højere grad undersøger, hvor meget CO2 og NOx bilen udleder i "alle potentielle kørselssituationer". For eksempel når den bliver brugt i ekstreme vejrforhold og i svært terræn. I rapporten opfordrer EU-revisorerne også til, at man ændrer arbejdsgangen, så det er op til virksomhederne selv at teste i laboratoriet og herefter skrive under på, at bilerne overholder reglerne i den virkelige verden.
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: DF's nye EP-spidskandidat: Vi skal have en afstemning om EU-medlemskab
Dansk Folkeparti har omsider valgt en spidskandidat til Europaparlamentetsvalget. Det bliver partiets unge profil Peter Kofod, der efter al sandsynlighed de næste fem år skal lede Dansk Folkepartis gruppe i Bruxelles og Strasbourg. I et interview med Altinget, fortæller han blandt andet: ”Hvis jeg skal nævne et par emner, som er væsentlige for de næste fem år, er det ene selvfølgelig at se, hvordan Brexitudvikler sig. Hvordan får vi EU ud på den anden side, og hvordan får vi Storbritannien ud på den anden side, og se, hvad det giver anledning til af opfølgning fra dansk side, når vi på et eller andet tidspunkt kender resultatet af Brexit?,” siger han og fortsætter: "Den anden ting er, at det bliver utrolig spændende at se, hvad der sker i forhold til gruppedannelsen I Europa-Parlamentet. Hvis man kigger rundtomkring i Europa, er der nogle EU-skeptiske kræfter, der har vundet frem over de seneste år. Og det kan forhåbentlig være til at skabe en bedre politisk balance i Europa-Parlamentet mellem EU-tilhængere og skeptikere." Han mener, at vi på et tidspunkt skal have en folkeafstemning om, at Danmark skal forlade EU eller forblive.
Kilde: Altinget