Fredag den 8. november

Tophistorier

Von der Leyen gør nyt forsøg efter snublestart
Politiken og B.T. Metro skriver, at Ursula von der Leyen har fundet sine tre erstatninger, efter de tre første kommissærer blev forkastet af EU-Parlamentet. Den ungarske kandidat er EU-ambassadør Oliver Varhelyi, der er tiltænkt rollen som udvidelseskommissær, den franske kandidat Thierry Breton skal være kommissær for det indre marked og Rumænien har indstillet Adina-Ioana Valean, nuværende medlem af EU-Parlamentet for den borgerlige EPP-gruppe, som ny transportkommissær. Storbritannien er også blevet bedt om at indstille en kandidat, nu hvor Brexit er blevet udskudt. Med de tre nye kandidater er kønsbalancen 15 mænd og 12 kvinder, hvilket betyder, at selv hvis briterne vælger en kvinde, så når von der Leyen ikke sit ligestillingsmål. Hvis EU-Parlamentet godkender de tre nye kommissærer, kan den nye kommission være på plads 1. december, hvilket er en måned senere, end planlagt. Politiken skriver, at Margrethe Vestager, der fortsætter som konkurrencekommissær, men også får ansvar for at koordinere indsatsen med at ruste EU til den digitale tidsalder, mener, at holdet har et ”behov for at vise, at vi kan tage beslutninger. At vi kan få sat gang i tingene”. ”Denne kommission har haft en usikker start, men det, at vi er kommet skævt fra start, skal jo ikke definere de arbejdsmetoder og de ambitioner, vi har,” siger Margrethe Vestager i et interview, der blev foretaget for godt to uger siden med en række udenlandske medier og Politiken. Vestager kan kun se en god ting ved kommissionens forsinkelse: Hun får bedre tid til forberedelse. ”Den eneste fordel, jeg har af, at kommissionen bliver udsat, er, at jeg får lidt længere tid til at tænke over det. Jeg skal prøve at skabe en ramme for noget, der er meget løseligt defineret og meget forskellig fra sektor til sektor. Kunstig intelligens i transport er ikke det samme som kunstig intelligens i sundhedsvæsenet. Det overordnede formål skal være, at kunstig intelligens skal tjene os, for tiltroen til teknologien er på vej ned, og skal vi kunne få det bedste ud af teknologien i vores samfund, skal vi gøre det på en måde, som opbygger tillid,” siger Vestager.

Politiken skriver også, at Socialdemokraternes Christel Schaldemose har ændret holdning til kommende kommissionsformand. ”Jeg var meget begejstret for hende i starten, hun var forfriskende efter Jean-Claude Juncker - det er er måske heller ikke så svært - og hun sagde gode ting om blandt andet klimaet, så jeg tænkte, at det kunne blive godt. Det tror jeg ikke længere,” siger Schaldemose og uddyber: ”Hele forløbet, siden hun blev valgt i juli, har gjort mig mindre begejstret. Og bekymret. Ved hun overhovedet, hvordan hun skal håndtere kommissionen, og hvordan hun skal håndtere samarbejdet med parlamentet?” Christel Schaldemose synes ikke, at Von der Leyen har gjort nok for at vise, at hun vil samarbejde med parlamentet, men tilføjer dog, at hun stemmer for hende, hun er bare ikke imponeret.
Politiken, s. 7; B.T. Metro, s. 14 (08.11.2019)

Prioritede historier

EU vil presse prisen på flybilletter op
I en erklæring fra ni EU-lande, herunder Danmark, fremgår det, at passagerer i højere grad skal betale for den forurening, som de bidrager til, når de rejser med fly. Erklæringen blev underskrevet torsdag og det er en direkte opfordring til EU-Kommissionen om at præsentere forslag, der vil bringe prisen på flyrejser op. Finansminister Nicolai Wammen (S) har underskrevet dokumentet på Danmarks vegne, men han er imidlertid ikke klar til at støtte flyafgifter, skriver Politiken. "Vi har ikke taget stilling til, hvad der vil være de bedste virkemidler," siger han ifølge Altinget, kort før erklæringen skal underskrives i Bruxelles, og fortsætter: "Regeringen har jo ikke forslået flyafgifter, men jeg har set, at en række danske partier opfordrer til det, og at der er en diskussion på europæisk plan."Fra Klimarådet lyder det dog, at der skal indføres flyafgifter. ”Vi er simpelthen nødt til at tage fat på luftfartens klimapåvirkning nu og her,” siger formanden for Klimarådet, Peter Møllgaard, ifølge Information. Klimarådet fastslår, at flyvning til og fra danske lufthavne er økonomisk favoriseret ved ikke at betale moms eller energiafgifter og kun delvist betale for CO2udledningen og alene fritagelsen for energiafgifter svarer til en afgiftsrabat til flyselskaberne på to milliarder kroner årligt for Danmark og 125 milliarder for det samlede EU. Klimarådet anbefaler derfor, at man starter med at indføre den samme slags passagerafgift, som nogle af vores nabolande allerede har. Hvis Danmark indfører en afgift som den tyske, kan det, ifølge beregninger fra EU-Kommissionen, reducere passagertallet og udledningerne med fire procent og samtidig give staten et afgiftsprovenu på 1,3 milliarder fra dem, der fortsætter med at flyve. ”En passagerafgift giver incitament til færre og eventuelt kortere flyrejser, men den giver ikke i sig selv flyselskaberne incitament til at reducere CO2-udledningerne og spare på det fossile brændstof. Derfor er den bedste løsning på sigt en afgift, der bedre afspejler klimabelastningen, for eksempel i form af en brændstofafgift. Dagens internationale aftaler og EU-regler betyder, at dette skal gennemføres på EU-plan eller via direkte bi- eller multilaterale aftaler om brændstofafgifter mellem Danmark og et eller flere andre EU-lande. Det bør Danmark arbejde for,” siger Klimarådet ifølge Information.
Politiken, s. 6; Information, s. 11; B.T. Metro, s. 6; Altinget (08.11.2019)

Markeder jubler over muligt vendepunkt i handelskrigen
En opblødning i handelskrigen de seneste dage, hvor der fra Kina er kommet udmeldinger om, at en delaftale om tilbagerulning af toldafgifter med USA kan være på trapperne, vækker begejstring hos investorerne. Torsdag morgen ramte de europæiske aktier deres højeste niveau i fire år. Det skriver Jyllands-Posten og Børsen. Nyheden falder sammen med udviklingen omkring Brexit, der ifølge analytikere mindsker risikoen for et kaotisk farvel til EU, hvilket ville have ramt regionens økonomi hårdt. ”Det her sender et signal om, at vi nok er ovre det værste i handelskrigen,” siger Allan von Mehren, chefanalytiker i Danske Bank ifølge Jyllands-Posten og tilføjer: ”Der har været meget usikkerhed i de finansielle markeder om, hvor hele denne her konflikt ender. Risikoen for, at den kører helt af sporet, er nu blevet betydelig mindre.” Børsen skriver også, at EU-Kommissionen har nedjusteret sit vækstskøn for indeværende og næste år til i år 1,1 procent og 1,2 procent i 2020. “Hidtil har eurozonens økonomi vist sig modstandsdygtig mod en mindre gavnlig omverden. Men vi kan være på vej mod hårdere tider,” siger EU-Kommissionens viceformand, Valdis Dombrovskis, torsdag ifølge Børsen. Allan Sørensen, der er chefanalytiker i DI, fremhæver i en kommentar, at tilliden til økonomien er dykket kraftigt i løbet af året og den lave erhvervstillid i Tyskland er et varsel om, at aktiviteten fortsat vil være lav. I en analyse i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: ”Trods en overraskende positiv melding fra en kinesisk regeringstalsmand om en udvidet våbenhvile i handelskrigen, så manglede der en officiel amerikansk reaktion for at kunne gøre festen komplet. Investorerne købte ganske vist ind på talsmandens budskab. Aktierne steg i både Asien, Europa og USA. […] I Bruxelles er optimismen p.t. ikke større end at EU-Kommissionen torsdag igen skruede ned for vækst- og inflationsprognosen for 2020. Med henvisning til ’politisk usikkerhed, fald i den globale efterspørgsel og svag handel, der har ramt den europæiske økonomi hårdt.’ Store tyske virksomheder som Volkswagen, Siemens og Rheinmetall taler alle om global tilbagegang i forbindelse med regnskaberne for tredje kvartal. Men når og hvis Trump tweeter, at talsmanden i Beijing har ret, er der hjælp på vej.”
Jyllands-Posten, s. 6-7; Børsen, s. 32, 33 (08.11.2019)

Arbejdsmarkedspolitik

Danmark er på kanten af at tabe EU-opgør om dagpenge
Altinget bringer en analyse af journalist Emma Qvirin Holst. Hun skriver blandt andet: ”Det var en kamp at beskytte det unikke danske socialsystem, og i foråret blev et slag vundet i sidste øjeblik. Men sejrens sødme bliver en kort affære for Danmark. Inden vi skriver 2020, forventes det, at der er faldet en aftale på plads, der blandt andet giver EU-borgere hurtigere adgang til danske dagpenge meget imod regeringens og Folketingets vilje. […] Det finske EU-formandskab er nemlig i fuld gang med at få afsluttet forhandlingerne om revideringen af forordningen 883, der har til hensigt at koordinere de sociale ydelser mellem EU's medlemslande - herunder give hurtigere adgang til danske dagpenge. Det skal ske ved at splitte det blokerende mindretal, som Danmark dannede i foråret sammen med Holland, Tyskland, Belgien og de tre østeuropæiske lande Ungarn, Polen og Tjekkiet. […] Den rumænske regering, som stod i spidsen for EU-forhandlingerne i foråret, havde i modsætning til det nuværende finske formandskab utroligt travlt med at få afsluttet en lang række lovforslag inden europaparlamentsvalget. Finnerne har intet andet tidspres end deres egne ambitioner, og derudover har de langtfra den samme arbejdsmængde, da der kun er to lovforslag, der behandles i øjeblikket. Derfor er det forventningen, at det vil være lettere for dem at fastholde overblikket over de enkelte medlemslandenes holdninger. Det vil de forsøge at gøre mandag, når de mødes til forhandlinger med Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen. Det er endnu usikkert, hvor langt de når ved mandagens møde, men ambitionen er, at der er en aftale på plads, der kan godkendes af medlemslandene ved et ministerrådsmøde 10. december. Mens den danske regering venter på udfaldet af en revidering af forordning 883, kan den samtidig begynde at samle energi til det næste store slagsmål på beskæftigelsesområdet, der lige nu lurer ude i horisonten: tanken om en lovbestemt mindsteløn, der bliver set som en principiel trussel mod den danske arbejdsmarkedsmodel. Her ventes der et forslag fra den nye EU-Kommission næste år.”
Altinget (08.11.2019)

Det digitale indre marked

En af verdens vigtigste techbosser advarer os om overvågningsstaten
Politiken bringer et interview med Microsoft-præsident Brad Smith, der vil have politikerne til at regulere den techindustri, han selv er en af spydspidserne i. Han er i København på et stop mellem den europæiske Webit-techfestival i Lissabon og møder i Oslo og møder denne torsdag den danske techambassadør Casper Klynge, studerende fra IT-Universitetet i København, og Politiken. Brad Smith fører i både USA og Europa en nærmest utrættelig kamp for at rejse en etisk diskussion om techindustriens og politikernes ansvar for dels at regulere sig selv, dels blive reguleret af demokratisk valgte politikere, der påtager sig et ansvar for at styre den teknologiske udvikling. ”De næste fem år (EU-Kommissionen sidder i fem år ad gangen, red.) bliver kritiske for den måde, fremtidens teknologi vil udvikle sig på. Og jeg tror, Europa vil få en helt enestående betydning, fordi det er der, at så mange af vores fundamentale demokratiske rettigheder er blevet skabt. De er vel nærmest alle født i Europa, når man går tilbage til demokratiets fødsel i Grækenland og det 18. århundredes oplysningstid. Og med GDPR-lovgivningen ser vi det igen i forhold til beskyttelsen af vores privatliv, hvor Europa igen er gået forrest. Europa er ikke alene der, hvor beskyttelsen af vores privatliv begyndte, men også vores bedste håb for fremtiden. Efter min opfattelse har EU-Kommissionen en enestående mulighed for at styre teknologien i en retning, hvor vi anerkender dens mange fordele, men udnytter dem på en måde, hvor vi beskytter nogle værdier, der er langt mere tidløse og dermed langt vigtigere end selve teknologien. Det er principper og værdier, der skal beskyttes af alle verdens demokratier. Vi har brug for lederskab fra USA og andre store lande, men intet kan erstatte det europæiske lederskab,” siger han blandt andet.
Politiken, s. 14 (08.11.2019)

Institutionelle anliggender

Svigtet af Boris
Brexit har bragt spørgsmål om identitet og tilhørsforhold tilbage i nordirske Londonderry og dermed de gamle spændinger, men både republikanere og unionister synes dog at være enige om én ting: Johnsons nye Brexit-aftale vil før eller siden føre til et forenet Irland. ”Det er et faktum, at Nordirland nu vil blive separeret fra moderlandet, og det er helt sikkert begyndelsen på et forenet Irland og dermed begyndelsen på enden for Det Forenede Kongerige. Vi føler os voldsomt svigtet. Vi troede ikke, at det ville ske med Boris Johnson, men intet har tilsyneladende forandret sig i Det Konservative Parti. De lader, som om de er dine venner, og så viser det sig i sidste ende, at de ikke er,” siger protestanten Billy, en høj, godmodigt smilende herre i 60erne, som Weekendavisen møder i den nordirske grænseby Londonderry. Republikaneren Eamonn McDermott blev i 1977, som 19-årig, arresteret og dømt for mordet på en officer i den daværende nordirske politistyrke, Royal Ulster Constabulary. Han har altid nægtet sig skyldig, men endte med at sidde fængslet i 15 år og først i 2007 blev dommen omstødt. ”Som følge af Johnsons aftale vil der blive skabt en økonomisk enhed på den irske ø, og når man først har en økonomisk enhed, vil en politisk enhed snart følge efter,” siger McDermott. Brexit-ekspert Katy Hayward fra Queen's University i Belfast, siger, at aftalen med EU betyder, at Nordirland de facto er inkluderet i EUs toldunion og vil følge det indre markeds regler for varer. ”Det betyder, at Nordirlands Brexit ser anderledes ud end det øvrige Storbritanniens Brexit. Hvad det præcis betyder for de varer, der krydser Det Irske Hav, ved vi ikke, før vi kender det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien, men hvad det tillader, er en hård Brexit for det øvrige Storbritannien,” forklarer Hayward.
Weekendavisen, s. 10 (08.11.2019)

Interne anliggender

Fremad skyder knop i borgerligt buskads
Næsten alle dagens landsdækkende aviser skriver om det nye parti Fremad, som er blevet grundlagt af de to tidligere LA’er, Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Christina Egelund. Det nye partis politiske mærkesager er: Et stærkt EU, en mere balanceret udlændingepolitik, fokus på klimaet, lavere skat og borgernes frihedsret. Ifølge Politiken ønsker det nye parti, at EU får en hovedrolle, og de vil gerne have unionen til at arbejde for et nyt asylsystem. Derudover skal rets- og forsvarsforbeholdene afskaffes, og Danmark bør meldes ind i bankunionen, gerne uden en folkeafstemning først, som statsminister Mette Frederiksen har lovet. Mange aviser skriver dog med kritisk ryst om Fremad, da de mener, at der ikke er plads til endnu et borgerligt parti. I Informations leder skrives der blandt andet: ”Nok en knop er skudt i Danmarks borgerlige buskads. 'Fremad' er navnet - en fordanskning af Emmanuel Macrons franske partinavn: En Marche ! […] De to finder EU ’mere relevant’ end de øvrige borgerlige partier, men dog ikke med De Radikales iver. […] Det nye parti kan gøre sig til den myteomspundne 'borgerlige anstændighed' ved at anholde skammelig kynisme, som den kommer til udtryk ved letkøbt kritik af EU og ved nedgørende symbolpolitik over for etniske og andre mindretal. […] Den mest varige virkning af Fremad kan blive, hvad det ved næste folketingsvalg kommer til at betyde for andre partier. Uden at Fremad selv rykker ind.”
Berlingske, s. 2, 4-5, 34; B.T., 4,5; Ekstra Bladet, s. 5; Information, s. 4-5; 16; Jyllands-Posten, s. 4, 24; Kristeligt Dagblad, s. 1-2; Politiken, s. 1, 8, 9; Weekendavisen, s. 2; B.T. Metro, s. 6-7 (08.11.2019)

I Tjekkiet er 1989-jubilæet en højpolitisk affære vendt mod landets korrupte ledere
Information skriver i sin serie ”30 år efter Murens fald” om Tjekkiet. Der står blandt andet: ”I dag er der ikke meget, der kan forbløffe tjekkerne. Hverken når præsident Milos Zeman sammenligner EU med Warszawapagten og kalder flygtningekrisen for en organiseret invasion, eller når Babis bruger nationalistiske provokationer i flæng. […] Andrej Babis - milliardæren, der med øgenavne som 'Tjekkiets Trump' og 'Babisconi' har siddet på posten som tjekkisk ministerpræsident siden 2017, hvor han har skabt en helt ny dimension i sammenblandingen af politik og økonomiske interesser. […] Andrej Babis har aldrig søgt den store konfrontation med EU som de polske og ungarske ledere. Nok fordi han er en mere pragmatisk businessmand, der ikke går så højt op i de identitetsmæssige og kulturelle spørgsmål. Og fordi EU indtil videre ikke tør drage økonomiske konsekvenser af korruptionen. Omvendt er der mange tjekker, der ikke aner, hvad EU betyder for den tjekkiske økonomi. Den manglende viden bruger eliterne til at gøre EU til prygelknabe. […] ’Jeg tror, at de vesteuropæiske lande kraftigt undervurderede, hvad det gør ved en befolkning at leve i næsten 50 år under totalitære regimer som det nazistiske og det kommunistiske. Derfor ser jeg det i bakspejlet som en historisk fejl, at EU holdt de østeuropæiske lande hen i så lang tid før østudvidelsen i 2004. Det bidrog til at gøre Østeuropa til et slaraffenland for korruption, og i mellemtiden nåede der at opstå en stærk nationalisme i Tjekkiet.’ siger Monika MacDonagh-Pajerová, der i dag underviser i litteraturhistorie ved Karls Universitet i Prag.
Information, s. 8-9 (08.11.2019)

Klima

Affaldsforening til ARI: Få styr på fakta og drop de ideologiske grøfter
Altinget bringer et debatindlæg af Mikkel Brandrup, direktør, Dansk Affaldsforening. Han skriver blandt andet: ”De gode resultater har den kommunale affaldssektor skabt i tæt samarbejde med borgerne og med private affaldsvirksomheder. Det er også nødvendigt, da de nye EU-mål for genanvendelse er yderst ambitiøse og vil kræve markant udvikling - også i lande som Danmark, der ligger i den gode ende blandt EU-landene. […] EU's nye og skærpede genanvendelsesmålsætninger betyder derudover, at Danmark har yderligere interesse i, at virksomheder med husholdningslignende affald sorterer markant mere - og i bedre kvalitet. Det skyldes, at EU's mål om 65 procent genanvendelse i 2035 omfatter både husholdningsaffald og husholdningslignende affald fra erhverv som for eksempel restauranter, hoteller, butikker og kontorer. Også af den grund bør virksomhederne have mulighed for igen at vælge den kommunale ordning til. De nye EU-mål for genanvendelse er meget ambitiøse og kræver udstrakt grad af samarbejde. At grave (ideologiske) grøfter, gør kun vejen frem vanskeligere og længere, og det er ingen tjent med. Vi bør gøre det lettere for både borgere og virksomheder at sortere affald, så vi sammen kan sætte fuld skrald på den cirkulære økonomi.
Altinget (08.11.2019)

Vækst og ambitiøse klimamål kan sagtens gå hånd i hånd
Børsen bringer et debatindlæg af Ida Auken (RV), MF, som blandt andet skriver: ”At vores industri flytter til udlandet er en reel risiko, hvis vi ikke laver omstillingen klogt. Men det kan imødegås med tre tiltag: For det første skal vi hjælpe industrien med omstillingen - ikke bare sætte skatterne op uden at forbedre erhvervsforholdene andre steder. For det andet skal vi også presse på for højere EU-mål, så andre lande følger trop. For det tredje vil den nye Kommissionsformand Von der Leyen arbejde for en klimatold, der kan pålægges de lande eller varer, der ikke lever op til klimamålene. På den måde giver vi danske og europæiske virksomheder en jævn spillebane, hvor de kan konkurrere på at være bedst - ikke på at ligge i det rigtige land. […] Radikale Venstre ønsker en bred aftale, men det må ikke blive på bekostning af et udvandet 70-procentmål, som et lækket notat fra forhandlingerne viste i sidste uge. Venstre skal være mere end velkomne, hvis de reelt er ambitiøse på det grønne område. Men vi vil hellere have en bred og ambitiøs aftale med f.eks. Konservative end en udvandet aftale med Venstre.”
Børsen, s. 2 (08.11.2019)

Landbrug

Klimaet er ved at drukne i ord – mens miljøet skriger på hjælp nu
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Ritt Bjerregaard, tidligere minister, EU-kommissær og overborgmester (S). Hun skriver blandt andet: ”Nej tak - måske ikke engang: tak, sagde den svenske klimaaktivist Greta Thunberg, da Nordisk Råd ville tildele hende en miljøpris. Der var ikke brug for priser, men for handlinger, politiske handlinger. Der er for alvor kommet gang i klimadebatten, men mere i debatten end i handlingerne. Det gælder i Folketinget, hvor partiernes lyst til at bruge penge er voldsom, og lysten til at sige, hvor de skal komme fra, tilsvarende mindre. […] Fiskemetoderne driver rovdrift på fiskene i havet, og hvad sker der med tangen, som er et af de fødemidler, der vil udvikle sig fremover. Plastic svømmer rundt i havene, og vi kan næsten ikke kan slippe for den, når vi køber ind. Det har været manende at se, hvor meget det bliver til på en uge. Alt sammen er det noget, der skriger på politiske indgreb og handlinger. Både i Danmark, men også i EU, hvor vi gennem parlamentet og vores kommissær kan sikre, at der sker noget. EU-Parlamentet har været efter landbruget og dets bekæmpelsesmidler, og i den forhenværende regerings tid var der en tilbøjelighed til at sikre en dispensation for Danmark. Det må være let for regeringen at gøre op med det og let at støtte miljøindsatsen i EU-Parlamentet - også selv om landbruget mener noget andet. […] Der er bestemt ingen grund til at se tiden an. Naturen og vi, der lever nu, har brug for handling.”
Jyllands-Posten, s. 20 (08.11.2019)

Naboskabspolitik

Udenrigsminister og kulturminister: Danmark og Tyskland gør 2020 til kulturelt venskabsår
I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad skriver Jeppe Kofod, udenrigsminister (S) og Rasmus Prehn, fungerende kulturminister (S), blandt andet: ”Danmark og Tyskland. To lande med hver sin kultur, historie og nationale identitet, som samtidig er knyttet uløseligt sammen. Vores naboskab bygger på en århundreder lang udveksling af kultur, kunst, sprog, idéer og tanker. Fredelig og inspirerende sameksistens - såvel som perioder med krig - hører til vores fælles historie, som ligger bag fundamentet for vores forhold i dag. Forbindelserne mellem Danmark og Tyskland har måske aldrig været stærkere, end de er i dag. Det er også baggrunden for, at vi har gjort 2020 til kulturelt venskabsår mellem Danmark og Tyskland. […] Med det kulturelle venskabsår vil vi anerkende og belyse vigtigheden af gode og tillidsfulde forhold og naboskab i en verden, hvor mange føler, at vi går en usikker fremtid i møde. For gode naboskaber og forståelse er grundlaget for sammenhængskraften i internationale fællesskaber som EU. De udfordres i disse år af den hastige globale udvikling, der sætter det regelbaserede internationale system under pres. Store udfordringer præger vores verden. Klimaforandringer, voksende ulighed, flygtningestrømme, populisme, Brexit. Trænger det ikke kulturen over i et hjørne? Er kultur ikke en luksus, når verden brænder? Nej, det bør det i hvert fald ikke være. For vi har mere end nogensinde brug for kultur som fundament for grænseoverskridende dialog og gode eksempler på solidarisk og fremadskuende sameksistens.”
Kristeligt Dagblad, s. 10 (08.11.2019)

Sikkerhedspolitik

Jihadisternes genkomst
Weekendavisen skriver, at et NATO-lands invasion af det nordlige Syrien er med til at give verdens farligste jihadister fornyet kampgejst, Europa risikerer at stå over for nok en flygtningebølge, og verden kan imødese en fornyet og stærk terrortrussel. ”Der er ingen tvivl om, at de jihadister, der har indtaget Ras al-Ayn, er gjort af nøjagtig det samme ideologiske stof som Islamisk Stat. De hedder bare noget andet nu. I 2015 flygtede vi fra Islamisk Stat. Nu flygter vi fra jihadister, der taler, handler og fører krig på samme måde som IS, men som har Tyrkiet bag sig. De er som Islamisk Stat med luftvåben,” siger Aram Hanna, 27-årig befalingsmand for de knap 4000 assyriske soldater, der de seneste år har været en del af SDF i kampen mod Islamisk Stat. Abdulkareem Omar er direktør for det kurdiske autonomis udlandssektion og han er kurdernes uofficielle udenrigsminister. Han og resten af den kurdiske ledelse tror ikke et øjeblik på Tyrkiets intention om at løse flygtningeproblemet. Han mener, at de flere end tre millioner syriske flygtninge er værdifulde for Tyrkiet i bestræbelserne på at lægge et fortsat pres på Europa, og den pressionsmulighed ønsker Tyrkiet ikke at give afkald på i nær fremtid.
Weekendavisen, s. 9 (08.11.2019)

Macron: ’NATO i en hjernedød fase’
Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mener, at NATO er inde i en fase, hvor alliancen er ’hjernedød’, hvilket er en følge af manglende koordinering mellem Europa og USA. Ifølge B.T. henviser Macron også til det vigtige NATO-land Tyrkiets aggressive handlinger i Syrien. ”Vi har ingen koordinering overhovedet med hensyn til strategibeslutninger mellem USA og dets europæiske allierede. Ingen overhovedet. Vi ser samtidig en ukoordineret aggressiv aktion udført af en anden NATO-allieret, Tyrkiet, i et område, hvor vore interesser er på spil,” siger Macron i et interview med nyhedsmagasinet The Economist. Ifølge Macron vender USA ryggen til det europæiske projekt og han mener, at det er på tide at vågne op. Macron siger også i et usædvanligt ligefremt interview, at realiteterne omkring NATO bør vurderes på ny på baggrund af USA's ændrede kurs. ”Efter min mening har Europa kapacitet til at forsvare sig selv, ” siger den franske præsident og tilføjer: ”Det kræver en acceleration af det europæiske forsvar. EU har glemt, at det er et fællesskab, fordi det i stadig højere grad har opfattet sig selv som et marked, som udelukkende har udvidelse som mål.”
B.T., s. 13 (08.11.2019)

Nu vil Putin erobre porten til Europa
Langsomt har Vladimir Putin kørt sig selv i stilling som Mellemøstens vigtigste kongemager og som den eneste statsleder i verden kan Ruslands præsident tale med både israelere og palæstinensere, med sunnier og shiaer, med tyrkere og kurdere, med Iran og Golf-landene. Men nu har Moskva kastet blikket på endnu et sted at udvide sin geopolitiske indflydelse - denne gang lige ved porten til Europa. Det skriver Berlingske. Moskva har meldt sig offensivt på banen i Libyens kaotiske borgerkrig og med sig har russerne, ifølge The New York Times, taget avanceret militærkram, hundredevis af lejesoldater og ambitionen om at bestemme fremtiden. Drabet på landets mangeårige diktator, Muammar Gaddafi, i 2011 førte aldrig til det demokrati, som mange libyere havde drømt om og landene i EU kan ikke blive enige om, hvad de skal stille op med det morads, som er vokset ud af magtvakuummet. Libyen råder over enorme oliereserver og med sin kystlinje ud til Middelhavet udgør det nordafrikanske land også et af de vigtigste hotspots for titusinder af migranter, der drømmer om at komme til Europa. Samtidig er Libyens store ørkenområder blevet brugt til udklækningssted for terrorister. For Rusland handler Libyen først og fremmest om adgang til olie- og militærkontrakter, men hvad end resultatet bliver, har Ruslands indblanding ifølge analytikere allerede givet Putin overhånden til at tegne fremtiden. Imens står FN på sidelinjen og kigger på efter i otte år forgæves at have forsøgt at mægle en løsning i konflikten.
Berlingske, s. 10-11 (08.11.2019)

Sundhed

Minister slår alarm: Handelskrige kan true vores forsyning af livsvigtig medicin
Den danske regering frygter, at handelskrige mellem USA, Kina og EU kan ramme syge i Danmark og Europa, fordi der er risiko for, at adgangen til livsvigtig medicin bliver lukket ned. Det har nu fået sundhedsminister Magnus Heunicke til at foreslå en samlet EU-plan, som skal sikre, at mere medicin fremstilles i Europa. ”Vi er alvorligt bekymrede for, at så meget medicin produceres i Kina og andre steder uden for Europa. Vi har sat os i en situation, hvor store dele af vores folkesundhed hviler på, hvordan humøret er i Kina. Det er ret vildt, og derfor bør vi i Europa se på, hvad vi gør i en situation, hvor der er problemer med forsyningen af afgørende medicin,” siger han ifølge Berlingske. Problemet er en del af en bredere debat om adgang til medicin, som gennem flere år har været højt på den sundhedspolitiske dagsorden i EU, hvor der også er fokus på voksende medicinudgifter, incitamenter til udvikling af nye lægemidler og samarbejde i relation til indkøb af medicin. ”Hvis medicinen laves på den anden side af jordkloden, hvem vil man så producere først til? Nok ens egen befolkning. Det er en reel risiko, og derfor er det vigtigt, at EU har et svar på den globale udfordring, vi ser her,” siger Magnus Heunicke.
Berlingske, s. 1, 12-13 (08.11.2019)

Økonomi

SF før ministermøde: Wammen må stille sig i spidsen for nye skattelykriterier i EU
Altinget bringer et debatindlæg af Kira Marie Peter-Hansen (SF) og Lisbeth Bech Poulsen (SF), medlem af Europa-Parlamentet og medlem af Folketinget. De skriver blandt andet: ”Finansminister Nicolai Wammen (S) og resten af EU's finansministre stryger ifølge nyhedsbureauet Reuters på fredag endnu et land fra EU's sortliste over skattely. Ovenikøbet sker det for lukkede døre og uden nogen debat. Og det er faktisk et alvorligt problem. Der er tale om det lille mellemamerikanske land Belize, der har alt, hvad der skal til for at fungere som skattely-land, og udgør et godt billede på, at den er gal med EU's skattely-lister. […] Udvandingerne af skattely-sortlisterne viser, at Europa er alt for nølende og langtfra i mål, når det gælder om at bekæmpe skattely, og derfor skal vi have reformeret EU's skattelyliste med nye og skrappe kriterier. For eksempel skal de lande, hvor selskabsskatten reelt er nul eller lige deromkring, selvfølgelig stå på listen, og så skal listen kunne bruges på EU's egne medlemslande - på den måde vil Luxembourg, Holland, Malta, Cypern og Irland ikke gå fri. […] For få uger siden røg to andre skattelylande uden videre af listen, og i den forbindelse lovede finansminister Nicolai Wammen, at han vil tage sagen op i EU's ministerråd. Vi kommer til at holde ham op på det løfte, for vi kan ikke acceptere, at EU på foruroligende vis fortsætter hvidvask af skattely-lande i stedet for at bekæmpe dem med ambitiøs fælles lovgivning. Wammen må stille sig i spidsen for nye ambitiøse skattelykriterier i EU's ministerråd.”
Altinget (08.11.2019)