Fredag den 9. april

Tophistorier

Merkel vil ikke vente på EU - er nu klar til at købe russisk vaccine
Mens lande, som EU gerne sammenligner sig med og helst vil være foran, tordner derudad med kurs mod at kunne genåbne deres samfund uden smittefrygt, er EU-landene håbløst bagud med et langsommeligt vaccinationstempo. Det skriver Berlingske. Den tyske kansler, Angela Merkel, har fastholdt værdien af, at EU-landene står sammen om at sikre sig vacciner, men nu smuldrer EU-solidariteten, da den tyske regering vil forhandle med Rusland om vacciner. Ifølge flere aviser vil den tyske sundhedsminister, Jens Spahn, selv forhandle indkøb af den russiske Sputnik V-vaccine til befolkningen. Onsdag aften meddelte kommissionen EUs sundhedsministre, at der er bestilt tilstrækkeligt med vacciner til at dække behovet, og at EU derfor ikke vil indgå en kontrakt om Sputnik V-vaccinen. "Derefter erklærede jeg på EU-mødet med sundhedsministrene, at vi for Tysklands vedkommende så bilateralt vil tale med Rusland og først og fremmest om, hvornår og hvilke mængder der kan blive leveret, " sagde Spahn efter mødet. Han og den bayerske selvstyreregering har understreget, at et køb er afhængig af, at Sputnik V-vaccinen bliver godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA. Nyheden har skabt store overskrifter i blandt andet populæravisen Bild, som håbefuldt lancerer ideen om, at Sputnik V kan erstatte den i Tyskland miskrediterede AstraZeneca-vaccine og måske bruges til det andet stik, selvom man fik det første med den britisksvenske vaccine.

Flere aviser skriver om Astrazeneca-vaccinen efter EMA onsdag konkluderede, at der formentlig er en sammenhæng mellem vaccinen og en række tilfælde af blodpropper, men at risikoen er meget lille. Hvis vaccinen genoptages i Danmark, bør den ikke gives til yngre personer, der ikke har udsigt til at blive alvorligt syge af coronavirus. Det vurderer flere eksperter ifølge Jyllands-Posten. "Der er helt klart en risiko, og det kan jeg ikke lide, når det handler om aldersgrupper, som ikke er i risiko for alvorlig sygdom, som f.eks. 30-årige," siger Lone Simonsen, epidemiolog og professor på Roskilde Universitet. Ledende overlæge og professor på Rigshospitalet, Jens Lundgren, siger, at han ikke ville give den til sin egen datter. "Det er, fordi man som 30årig kun vil få et meget mildt forløb, hvis man får corona, og det står ikke mål med den risiko, der samtidig er ved at tage vaccinen fra Astrazeneca, ud fra det vi ved lige nu," forklarer han og tilføjer: "Omvendt ville jeg helt klart selv tage den, fordi jeg som 60-årig risikerer at få et meget voldsommere forløb med covid-19." I EU og Storbritannien er over 34 mio. mennesker vaccineret med Astrazenecas covid-19-vaccine, som blev godkendt af EU i januar 2021.

I Informations leder kan man blandt andet læse: "Det er svært at gennemskue, hvordan man som borger skal forholde sig til AstraZeneca-vaccinen, for udmeldingerne er mange og forskelligartede, og det samme er de enkelte landes politik for brugen af vaccinen. [...] Onsdag skulle der komme øget klarhed, da Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) afholdt en pressekonference med nyt om vaccinen og dens mulige bivirkninger, men nærmest samtidig med at EMA annoncerede, at vaccinen kan bruges til alle, oplyste de britiske myndigheder - som ellers har holdt fast i brugen af AstraZeneca-vaccinen, selv efter mistanken om bivirkningerne er kommet frem - at de fremover vil tilbyde en anden vaccine til unge under 30 år. Så nogen klarhed indfandt sig ikke. [...] Onsdag aften opfordrede EMA og EU's sundhedskommissær, Stella Kyriakides, de europæiske lande til at føre en ens politik i forhold til vaccinen, så tilliden kan blive genoprettet: "Det er vigtigt, at vi følger en koordineret europæisk strategi. En strategi, som ikke forvirrer borgerne, og som ikke afføder vaccineskepsis," sagde hun ifølge Politico. Bagefter valgte den belgiske regering så at sige, at man fremover kun vil give vaccinen til borgere over 56 år - et helt nyt tal, som ingen andre lande arbejder med. Og Italien kvitterede ved at sætte en grænse på 60 år. Med andre ord lykkedes det ikke specielt godt. EMA og EU har sat sig selv i en svær position, og det ser ud til at skyldes et ønske om at kommunikere klart og utvetydigt: Vaccinen er effektiv og sikker. Man vil ikke skabe forvirring og utryghed, jævnfør Stella Kyriakides udtalelse. Problemet er bare, at det netop skaber forvirring og utryghed. [...] Forhåbentlig vil de danske myndigheder uanset strategi fortsætte deres åbne kommunikation og lægge regnestykkerne frem, så den enkelte borger kan træffe et oplyst valg."
Børsen, s. 8, 28; Jyllands-Posten, s. 4; Information, s. 16 (09.04.2021)

Prioriterede historier

Uroen er vendt tilbage til Nordirlands gader
Flere aviser skriver om voldelige optøjer, der har fundet sted i Nordirlands hovedstad, Belfast. Unge nordirere satte onsdag aften ild til en kapret bus og angreb politibetjente med sten. Torsdag aften blev politiet igen mødt af omkring 100 demonstranter, der sendte deres kasteskyts mod kampklædt politi. Optøjerne er de seneste i en række af angreb, der begyndte i den nordirske hovedstad og andre dele af landet i sidste uge. Volden er opstået midt i en voksende frustration blandt de mange nordirere, som ønsker en tæt tilknytning til resten af Storbritannien. De er blandt andet utilfredse med de nye handelsbarrierer, der er opstået efter Storbritanniens udtræden af EU. På Twitter skrev den britiske premierminister, Boris Johnson, onsdag aften: "Jeg er dybt bekymret over de scener, der udspiller sig i Nordirland, særligt angrebene på PSNI (politiet i Nordirland, red.), der beskytter offentligheden og forretninger, angrebet på en buschauffør og overfaldet på en journalist. " Det nordirske parlament Stormont afholdt i går krisemøde, hvorfra alle politiske fløje fordømte urolighederne, skriver Kristeligt Dagblad. "Jeg ved ikke, hvem der startede hvad og hvornår, men hvis vi kommer til det stadie, hvor der bliver gjort gengæld henover fredsmure, så er vi på vej tilbage imod reelle politiske uroligheder," siger lektor og ekspert i konfliktløsning og forsoning ved Trinity College i Belfast, Brendan Browne.
Berlingske, s. 10; B.T., s. 14; Jyllands-Posten, s. 21; Kristeligt Dagblad, s. 7 (09.04.2021)

Oprørsleder: Kun borgerkrig kan vælte militærstyret i Myanmar
Myanmars vigtigste oprørsgruppe siger, at hvis militærkuppet skal bekæmpes, kræver det væbnet kamp. Det skriver Politiken. "Målet er, at alle parter sætter sig sammen og forhandler en løsning. Men for at komme dertil er det nødvendigt at lægge hårdt pres på militæret for at trække det til forhandlingsbordet, og det inkluderer også væbnet kamp. Det er nødvendigt for os at slå igen, og det er også nødvendigt at kæmpe i byerne," siger Taw Nee, såkaldt udenrigsminister for Karen National Union, KNU, som er Myanmars ældste og mest toneangivende etniske oprørsgruppe. Det er vanskeligt at forestille sig, at situationen kan blive værre i Myanmar. Tusindvis af mennesker demonstrerer dagligt mod militærkuppet, som skete, fordi generalerne opfattede den civile regering, der med Aung San Suu Kyi i spidsen havde ledet landet i seks år, som en trussel mod deres magt. Sikkerhedsstyrker og soldater skyder direkte ind i menneskemængder, likviderer vilkårligt folk på åben gade, arresterer demonstranter og gennembanker dem derefter med knipler og ved at sparke dem i hovedet med deres støvler. Hvis det ender med en reel borgerkrig, risikerer det ikke kun at koste tusindvis af menneskeliv, men også at udløse massive flygtningestrømme, som kan destabilisere hele Sydøstasien. En borgerkrig kan desuden blive en lakmusprøve på den øgede rivalisering mellem USA og Kina. Kina har indirekte givet deres opbakning til kuppet og har store politiske og kommercielle interesser i Myanmar, mens USA har vendt sig kraftigt imod militærets overgreb. En borgerkrig kan dermed udløse en international krise, fordi hverken Kina eller USA vil acceptere, at den anden part så at sige vinder i Myanmar. Årsagen til, at Taw Nees straks indvilgede i at mødes med Politiken til interview, skyldes, at han har et budskab, han gerne vil ud med. "EU er en meget betydningsfuld aktør, og vi ser gerne, at EU optrapper sine sanktioner. For eksempel ved at forbyde transaktioner på europæisk jord med dollars og euro fra virksomheder i Myanmar. Det vil ramme militæret hårdt," fortæller Nee med henvisning til, at militæret direkte eller indirekte ejer mange af Myanmars største virksomheder. Forslaget har han allerede drøftet med flere europæiske diplomater, der ifølge ham har været forbeholdne, fordi den slags brede sanktioner også vil ramme civilbefolkningen. "Men det er en pris, som vi er nødt til at betale," udtaler han. Han ønsker desuden, at EU lægger pres på andre sydøstasiatiske lande, der støtter militæret i Myanmar.
Politiken, s. 1, 7 (09.04.2021)

Det digitale indre marked

Facebook: Find selv ud af, om dine data er stjålet
533 millioner Facebook-brugere har fået suget deres personlige data ud af gigantens systemer, skriver Berlingske. Ifølge Facebook er brugernes data blevet indsamlet automatisk af "ondsindede aktører" på et tidspunkt før september 2019, hvilket har været muligt grundet it-huller i Facebooks systemer. Det irske datatilsyn har ansvaret for at følge op på sagen i Europa, idet gigantens europæiske hovedkontor ligger i Irland. Datatilsynet vurderer umiddelbart, at nogle af dataene er indsamlet efter 2018, hvilket er væsentligt, da EU i maj 2018 indførte de nye og skrappere databeskyttelsesregler, som de fleste kender under den engelske forkortelse GDPR. Facebook risikerer dermed betydelige bøder for ikke at have passet ordentligt på folks oplysninger.
Berlingske, s. 10 (09.04.2021)

Trods omfattende manipulation af børn har Datatilsynet ikke rørt en finger
Politiken skriver, at knap tre år efter EU's databeskyttelse trådte i kraft, er børn fortsat ikke beskyttet mod at blive overvåget og profileret af spilfirmaer, som bruger data til at fastholde børnene i spillet, købe mere og gøre dem modtagelige for målrettede reklamer. Det viser rapporten 'Onlinespil gambler med børns data' fra ingeniørforeningen IDA og Dataethics. Datatilsynet, som har ansvar for, at EU's databeskyttelse bliver håndhævet, har endnu ikke taget stilling til, om dataindsamlingen er lovlig. Socialdemokratiets gruppeleder, Christel Schaldemose, vil rejse sagen over for EU-Kommissionen med henblik på at få klarlagt omfanget af onlinespillenes datahøst mod børn og eventuelle brud på allerede eksisterende regler. Hun vil afhængigt af svaret arbejde for en 'børneklausul' i kommende EU-regler om digitale tjenester. "Det er skræmmende, at der er så lidt styr på og kontrol med børns spil. Selv børn over 13 år har ingen indsigt i, hvad det indebærer, når de siger ja til betingelserne: at de bliver overvåget, profileret, manipuleret til at blive i spillet og eksponeret for målrettede reklamer i et enormt omfang," siger hun. Hun forstår, at Datatilsynet mangler ressourcer til at tage store sager op af egen drift. Hun overvejer derfor at foreslå et nyt EU-agentur, som skal sikre, at digitale virksomheder, der opererer på europæisk eller globalt niveau, overholder den europæiske lovgivning. "Et EU-agentur kan få flere muskler end de nationale datatilsyn, og det giver god mening at holde øje med virksomheder, der arbejder europæisk eller globalt, på europæisk niveau," siger Christel Schaldemose.
Politiken, s. 10 (09.04.2021)

Finansielle anliggender

Rentefald tiltog grundet vaccinebekymringer
Torsdag blev renterne presset ned på regionens obligationsmarkeder blandt andet på grund af bekymringer for den langsommelige udrulning af covid-19-vacciner i Europa. Den tiårige danske statsobligation lå ved dansk børslukketid i minus 0,20 procent, hvilket var 2 basispoint lavere end på samme tid onsdag, skriver Børsen og Jyllands-Posten. Torsdag var der også fokus på referatet af det seneste rentemøde i Den Europæiske Centralbank, ECB. Der blev fastslået i forhold til ECB's gigantiske pandemiopkøbsprogram, PEPP, at det er fleksibelt i forhold til at skrue op og ned for opkøbene afhængig af markedsforholdene. "Hårfint vurderet, så er de signaler, som kommer fra ECB, egentlig, at banken ikke er så bekymret. Men ser vi ud over de næste par måneder, så er den faktisk meget fortrøstningsfuld med, at der nok skal komme vækst og inflation," siger valutastratreg Niels Christensen fra Nordea.
Børsen, s. 35, 38; Jyllands-Posten, s. 20 (09.04.2021)

Grundlæggende rettigheder

Danmark er på vej i FN's varme stol
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Ole Olsen, medlem af FN-forbundet, blandt andet: "Den 6. maj skal den danske regering sidde i den varme stol i FN's Menneskerettighedsråd. Det skyldes ikke en helt konkret anledning, men at alle lande skal til ”eksamen” med 4-5 års mellemrum. [...] Meget kort fortalt handler det om at vurdere, om der en rimelig balance mellem hensyn til individet og til samfundet i bredere forstand. [...] I Danmark kan f.eks. den meget udbredte anvendelse af varetægtsfængsel siges at være over grænsen. Varetægtsfængsel fungerer som straf før endelig dom. [...] Når Danmark kommer i den varme stol i FN-bygningerne i Geneve, vil dette emne sikkert komme op med anbefaling om at skrue ned for omfanget af varetægtsfængsling. Et andet emne er den fortsatte masseregistrering af teledata, som EU-Domstolen hele tre gange har vurderet i strid med retten til privatliv, herunder retten til ikke at blive registreret eller overvåget uden særlig grund. Her finder regeringen, også i udkast til en revideret lov, at masseovervågningen er samfundsmæssigt nødvendig. Denne holdning, som minder om den, som Kinas regering har, vil sikkert også blive udfordret 6/5."
Jyllands-Posten, s. 28 (09.04.2021)

En streg i sandet
Dansk Boldspil-Unions (DBU) vigtigste kommercielle samarbejdspartnere, Arbejdernes Landsbank, har anmodet om en øjeblikkelig opsigelse af parternes fælles millionaftale, som ellers var planlagt at løbe til og med VM i november og december næste år. Det skriver Weekendavisen. Ifølge avisen skyldes det, at banken er bekymret for udsigten til at skulle optræde som sponsor ved slutrunden i Qatar, hvis fodboldstadioner hovedsageligt opføres af underbetalte, frihedsberøvede migrantarbejdere fra Vestafrika og Sydasien. Lau Larsen, næstformand i DSU Aalborg, skriver i et debatindlæg i Politiken blandt andet: "Europa skal altid være frihedens og moralens vogter. Omkring 6.500 mennesker er døde under opvarmningen til vores fodboldfest. Jeg har kæmpestor respekt for, at sport samler os i et apolitisk frirum. Men det her handler ikke bare om politiske uenigheder. Det handler om værdisæt, menneskerettigheder og et indirekte massemord. Mange slaveliv er gennem tiderne blevet ofret for bygningsværker, og migrantarbejderne i Qatar er dybest set moderne slaver. Flere europæiske lande har allerede med trøjer med budskaber udtrykt støtte til menneskerettighederne. DBU blev såmænd kritiseret for ikke at vise nok opbakning. Udmeldingen fra DBU om, at det ikke nytter meget, at Danmark f.eks. individuelt boykotter slutrunden, er forståelig. Den eneste måde, hvorpå vi hensigtsmæssigt kan sige klart nej til Qatar og presse korrupte Fifa, er, ved at hele unionen trækker sig. Så følger England og USA forhåbentlig trop. Vi må aldrig spille på bekostning af menneskeliv. [...] Nogle ting er større end fodbold. EU skal derfor i fællesskab meddele Fifa, at en VM-slutrunde i Qatar bliver uden de europæiske lande. Derudover skal Fifa udrenses, når et land som Qatar kan købe sig til fadet. Det klare ønskescenario er, at VM flyttes, fordi Europa, USA og England trækker sig fra den menneskeundertrykkende slutrunde. Hvis det ikke kan lade sig gøre, skal de mennesker, der gav deres liv for en fodboldslutrunde, hyldes inden hver eneste kamp."
Weekendavisen, s. 1; Politiken, s. 7 (09.04.2021)

Kina toner rent flag: National suverænitet er vigtigere end menneskerettigheder
I Jyllands-Posten kan man læse en kronik af Bertel Heurlin, professor, Institut for Statskundskab, KU, leder af China Security Studies, Center for Militære Studier, UCPH, medstifter, KU’s Kina-tænketank. Han skriver blandt andet: "Præsident Biden har sagt det før. Men nu er tonen benhård over for Xi Jinping: "Så længe du og dit land så åbenlyst fortsætter med at krænke menneskerettighederne, vil vi gøre hele verden opmærksom på, hvad der sker. Ingen præsident vil nogensinde undlade at råbe op om, hvad der sker med uighurerne, hvad der sker i Hongkong og i landet selv." [...] I oktober 2020 blev Kina genvalgt til FN's 47 lande store menneskerettighedsråd. Kina fremhævede, at man altid havde lagt stor vægt på udbredelsen og beskyttelsen af menneskerettigheder. Kina havde fulgt fremgangsmåden med ”kinesiske karakteristika” og dermed gjort store fremskridt. Til gengæld hævdede den kinesiske talsmand, "at USA har et frygteligt renomme, hvad angår menneskerettigheder og religiøs frihed". [...] Hvad gør vi? For Danmark er problemet: Hvor er den røde linje for, hvornår landet seriøst skal afbryde relationerne til lande, som man - i Kinas tilfælde - har et omfattende strategisk partnerskab med, eller som man - i USA's tilfælde - har det tættest mulige allianceforhold til? Der er umiddelbart to muligheder: at se snævert på graden af krænkelser af menneskerettigheder eller at koble krænkelser sammen med fordele og ulemper i relation til andre mere vitale relationer. [...] Ulemperne ved at angribe Kina i en sådan grad, at afkobling er en mulighed, kan blive dybt problematiske. Danmark er som udpræget eksportland stærkt afhængig af globaliseringen. Vi skal være til stede for at udnytte det kinesiske og de stadigt stigende asiatiske markeder. Vi skal også vise, at vi værdsætter globaliseringen ved at støtte fastholdelsen af en global orden, bl.a. ved ulandshjælp, globale miljø- og klimaforanstaltninger og ved internationale militære og humanitære interventioner. Derfor må vi ikke afvise Kina som en stor og afgørende global spiller. Vi kan gemme os trygt bag EU og en vekslende koalition af demokratiske stater. Men vi må omhyggeligt gennemtænke mulige internationale scenarier og dermed flere udviklingsmuligheder end det, vi ser nu, et helt stivnet, usmidigt kinesisk hyperautokrati."
Jyllands-Posten, s. 29 (09.04.2021)

Vesteuropas hykleri
Weekendavisen bringer et interview med Tomasz Krawczyk, den mangeårig politisk toprådgiver for den polske regering, som selv er åbent homoseksuel, kristen og konservativ. Han befinder sig langt ude på Europas højrefløj og rådgiver i dag den jødiske interesseorganisation World Jewish Congress. "Jeg er nok lidt svær at blive klog på. Folk ved ikke helt, hvor de skal starte," siger han til avisen, der fanger ham på Zoom. Han har i mange år levet af at rådgive dem, der fører an i det moderne korstog mod homo- og transseksuelle. Et korstog, som er del af et større østeuropæisk, nationalkonservativt og kristent oprør med den vestlige liberalisme og modernisme, EU hviler på. Cirka 100 regioner, kommuner og byer, primært i det sydlige Polen, har udråbt sig som "LGBT-frie zoner". Europa-Parlamentet har i protest mod zonerne erklæret hele EU for en "frihedszone" for ikke-heteroseksuelle. "EU skal ikke blande sig i Polens kulturelle suverænitet. Jeg beder EU og de vestlige medlemslande om at lade være at blande sig i polske anliggender. I skal ikke belære os om, hvad vi skal og ikke skal," siger Krawczyk, der mener, at zonerne er et eksempel på uhensigtsmæssig kommunikation. "Som homoseksuel er det ekstremt sårende at se sådan noget," siger han og tilføjer: "Men hvis man kigger grundigt på zonerne, er de ikke slemme. Begrebet er ubehageligt, men knægter ikke nogens rettigheder. Det er en politisk deklaration, der ikke har praktisk betydning. Og så skal man ikke lade sig påvirke af det." Han mener ikke, at zonerne burde skabe så meget postyr i EU. "Der er mange medlemmer af Europa-Parlamentet, der ikke laver dagens gode gerning, og som i stedet beskæftiger sig med sådan noget vås. Arbejdet i EU kan være kedeligt, og så kaster de sig over mere farverige temaer som det her. Men moralpolitik er ikke EUs opgave," forklarer han. Polen har desuden en af Europas strengeste abortlovgivninger. I foråret blev muligheden for at få fjernet et foster, hvis det var alvorligt misdannet, taget ud af den polske lovgivning, hvilket fik tusindvis af kvinder til at gå på gaden i protest. Politikere i Danmark har blandet sig i debatten. Radikale Venstre og Enhedslisten har foreslået, at Danmark skal yde fri abort til Polens kvinder som hjælp og tak for, at danske kvinder før 1973 kunne tage til det kommunistiske Polen, hvor abort dengang var tilladt. "Det var en stor fejl at ændre loven," siger Krawczyk, der dog mener, at Danmark og EU skal blande sig udenom. Det er faktisk "hyklerisk" at blande sig, siger han.
Weekendavisen, s. 8 (09.04.2021)

Institutionelle anliggender

Fri fra liberalismen
I et læserbrev i Politiken skriver Hans Lou blandt andet: "I en tankevækkende leder af Marcus Rubin bragt 3. april opfordres der til, at centrumvenstre frigøres for liberale dogmer om minimalstaten som løsning på tidens problemer. Denne opfordring kunne med lige stor ret gå til visse dele af højrefløjen. Joe Biden viser vejen for USA med sin gigantiske investering i infrastruktur. Han følger i EU's fodspor, hvor man sidste år vedtog en gigantisk moderniseringspakke med grøn vækst, forbedret elektronisk infrastruktur og forsøg på mindskning af strukturelle uligheder i Europa. Trods de store perspektiver i samspillet mellem stat og erhvervsliv ser vi på begge fløje en dogmatisk liberalisme, der kun kan vanskeliggøre en løsning af vores mest påtrængende problemer."
Politiken, s. 6 (09.04.2021)

Håb og ikke frygt skal forme fremtidens Europa
Mogens Lykketoft, fhv. minister og formand for FN's Generalforsamling, anmelder i Information bogen ”Håbets politik" skrevet af Bjarke Møller, tidligere direktør for Tænketanken Europa og adjungeret professor på Copenhagen Business School (CBS). Bogen omhandler fremtidens Europa, hvor de nordiske velfærdssystemer bliver toneangivende samfundsmodel, og EU kan blive et forbillede for resten af verden, skriver Information. Møllers centrale budskaber er, at EU er godt og nødvendigt, og at samarbejdet skal styrkes, hvis europæerne vil have indflydelse på verdens gang i kapløbet mellem USA, Kina og andre kommende storspillere. Brexit er derfor en fejltagelse, som andre EU-lande forhåbentlig ikke gentager. Mogens Lykketoft skriver, at han ligesom Bjarke Møller mener, at vi skal stræbe efter et Europa, hvor demokratiet står stærkere i forhold til teknokrater og kapitalinteresser. EU skal placeres i førertrøjen for den globale grønne omstilling, og vi får kun det folkelige mandat til den grønne revolution, hvis det sker hånd i hånd med at skabe større social tryghed og et opgør med årtiers stigende ulighed.
Information, s. 4 (09.04.2021)

Storbritannien er på vej ud af de syv magre år
Jyllands-Posten bringer en analyse af Jeppe Skaarhøj, senioranalytiker, EKF. Han skriver blandt andet: "Den politiske og økonomiske udvikling i Storbritannien har mildest talt været intens siden brexitvalget i 2016. Især skilsmissen med EU har skabt røre i andedammen, men også truslen om skotsk løsrivelse og senest en kaotisk coronakrise har givet høj bølgegang i det ellers så stabile kongerige. Men med orden i skilsmissepapirerne med EU og lys for enden af coronatunnellen ser briternes vej lidt mere farbar ud i de kommende år. Samtidig ser dansk eksport til Storbritannien ud til at styre uden om de mest dystopiske spådomme fra den usikre periode omkring brexit. [...] Det forventes, at økonomien vil opleve et kraftigt løft i 2021 og 2022, og at den økonomiske aktivitet vil være tilbage på niveauet fra 2019 i 2023. [...] Et andet fokuspunkt er at udvide paletten af allierede og handelspartnere. Selv om det lykkedes at styre uden om et katastrofalt hårdt brexit, har handelsbetingelserne mellem EU-landene og Storbritannien taget langvarig skade. Det anspændte forhold til EU forventes at fortsætte, men Storbritannien bestræber sig til gengæld på at lave nye handelsaftaler og alliancer rundtom i verden. Med en ny Global Britainstrategi ønsker man at tilnærme sig især USA, landene i Asien og omkring Stillehavet både inden for handel og sikkerhedspolitik. [...] På trods af de hektiske år har dansk eksport til Storbritannien klaret sig udmærket. Ganske vist er Storbritannien faldet fra en placering som Danmarks tredjestørste eksportmarked i 2017 med 54 mia. kr. til det syvendestørste i 2020 med 36 mia. kr. Men det skyldes primært, at eksporten af vindmøller, som klart er den største eksportvare, var usædvanlig høj i 2017 og tilsvarende lav i 2020. Briterne har dog et mål om at nå en kapacitet på 40 GW offshorevind i 2030 - en markant udbygning af de 10 GW i 2020 - så den sidste danske vindmølle er næppe plantet i Nordsøen. [...] Så selv om Storbritannien ikke længere er en del af EU, vil den grønne profil, de 66 mio. indbyggere og udsigt til politisk og økonomisk stabilitet fortsat gøre Storbritannien til en darling for danske eksportører."
Jyllands-Posten, s. 13 (09.04.2021)

Interne anliggender

Den vrangvillige europæer
I en nekrolog skriver Weekendavisen blandt andet: ”Jens Peter Bonde blev personificeringen af den danske EU-debat. Han døde i denne uge, og hans erindringer udgives i hast. […] Det mangeårige danske medlem af Europa-Parlamentet, Jens Peter Bonde, der forleden døde i en alder af 73 år, blev på sin egen måde en personificering af det ambivalente forhold til unionen. Fra glødende modstander til konstruktiv, skeptisk reformator. […] Mette Frederiksen blev forleden i Berlingske udråbt til den mest EU-skeptiske statsminister nogensinde. Der er mange grunde til, at vi er nået dertil. EU-systemet har selv bidraget efter bedste evne ved at fejle i flygtningekrisen og fejle igen i coronakrisen. Men Jens Peter Bondes bevægelse kan ikke fraskrives sin aktie. Uanset om man sympatiserer med den eller ej, må man erkende, at dens vedholdende kritik og udstilling af halve og kvarte sandheder i EU-debatten har haft en afgørende betydning. Og vil man kende hver en detalje i det forløb, er Bondes sidste bog et godt sted at begynde.”
Weekendavisen, s. 2 (09.04.2021)

Niels Ersbøll fylder 95 år, og hans bedste ven bliver snart 100 år
Niels Ersbøll, tidligere ambassadør, fylder i dag 95 år, skriver Jyllands-Posten. Han glæder sig over sit venskab med Udenrigsministeriets tidligere departementschef Jens Christensen, som snart fylder 100 år. De har i de senere år optrådt som skarpe og kritiske iagttagere af europæiske forhold og Danmarks forbeholdne medlemskab af EU. Ersbøll er ikke benovet over EU's håndtering af coronaepidemien: "Det har ikke været imponerende at se, hvordan medlemslandene har håndteret den krise. Det er jo gået bedre i Storbritannien," siger han. Han har selv siddet i toppen af EU-systemet, da han var generalsekretær for EU's ministerråd fra 1980 til 1994.
Jyllands-Posten, s. 30 (09.04.2021)

Migration

Flygtningekortet
Forhandlingerne om en forlængelse af EUs flygtningeaftale med Tyrkiet er nu gået ind i deres sidste fase, skriver Weekendavisen. EU og Tyrkiet er ikke altid enige, men de føler sig nødsaget til at blive sammen. EU ønsker, at Tyrkiet fortsætter med at vogte porten til Europa, og Tyrkiet insisterer på en genforhandling af toldunionen. Men det er meget mere kompliceret end en simpel byttehandel, skriver avisen. EU indgik for seks år siden den omdiskuterede flygtningeaftale med Tyrkiet, der skulle bremse syrernes rejse til Europa. EU ville til gengæld arbejde på at åbne grænserne for tyrkiske borgere og varer samt betale seks milliarder euro i bistandshjælp til det store antal flygtninge i landet. 4,5 milliarder euro har EU udbetalt ind til videre, og i december underskrev EU-Kommissionen de sidste kontrakter og er nu juridisk forpligtet til at udbetale resten af det aftalte beløb. Imens har Tyrkiet overholdt deres del af aftalen. Det har dog kostet mere end bare penge at holde asylansøgerne væk. Den tyriske præsident, Recep Tayyip Erdogan, er klar over, hvor stor politisk betydning tilstrømningen af asylansøgere har for europæerne. Det siger Cecilie Felicia Stokholm Banke, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier med fokus på forholdet mellem EU og Tyrkiet. "Helt kynisk kan man sige, at i forhold til sikkerhedspolitik og migrantspørgsmålet, så er behovet for samarbejde med Erdogan stort. Men han spiller efter nogle helt andre regler end EU, blandt andet fordi han bruger flygtningene til at presse EU," forklarer hun. EU har med andre ord giver præsident Erdogan et stærkt kort på hånden, han kan vifte med, når han er utilfreds. Erdogan har gentagende gange truet med at åbne grænsen til Europa og lade asylansøgere i tusindvis rejse ind i EU. Forholdet mellem Tyrkiet og EU har været anspændt siden kupforsøget mod Erdogan i 2016. Præsidenten har strammet grebet om sit land, pressefriheden er indskrænket, der bliver slået hårdt ned mod demonstranter, og kritikere bliver fængslet med terrordomme. Territoriale spændinger mellem Tyrkiet og Grækenland over store gasfelter i det østlige Middelhav har desuden forværret forholdet. EU tøver alligevel ikke med at arbejde for en forlængelse af flygtningeaftalen, da de europæiske ledere ønsker at undgå endnu en bølge af asylansøgere. I Tyrkiet er man også åben for en ny aftale. Landet har akut behov for en genforhandling af toldunionen, der vil åbne det europæiske marked for over 80 millioner tyrkere og potentielt være det, der redder en tyrkisk økonomi i krise. Men ifølge flere EU-ledere kræver det, at Tyrkiet begynder at respektere demokratiet og stopper provokationerne i det østlige Middelhav.
Weekendavisen, s. 10 (09.04.2021)

Flygtningenævnets formand: Det er ikke et tag-selv-bord at få ret til asyl
Efter godt en uges intenst politisk pres på regeringen for at bremse syriske udvisninger fastslår Flygtningenævnets formand og landsdommer, Henrik Bloch Andersen, at juraen er klar. Han siger, at syriske flygtninge fra hovedstaden Damaskus kan vende hjem, hvis de ikke er individuelt forfulgte. Det skiver Berlingske. "Hvis der ikke er tale om en krænkelse af Menneskerettighedskonventionens artikel tre, og hvis der ikke er individuelle forhold, er der ikke retligt eller konventionsmæssigt grundlag for at give asyl," udtaler han i et sjældent interview. Det er udvisningen af den 19-årige gymnasieelev, Aya Abu-Deher, som har ført til en intens diskussion om de danske myndigheders praksis med at dømme syriske flygtninge til udvisning. "Amnesty fraråder det. FNs flygtningeorganisation fraråder det. USAs udenrigsminister fraråder det. Danmark har endda selv lukket sin ambassade grundet den usikre situation. Ingen andre EU-lande ser Syrien som sikkert," siger Radikale Venstres Kristian Hegaard. Henrik Bloch Andersen peger blandt andet på en rapport fra EASO - en asylmyndighed under EU - fra september 2020 som udtryk for, at de generelle forhold i Damaskus og Rif Damaskus-provinsen ikke er af en karakter, der kvalificerer til at give opholdstilladelse ud fra menneskerettighedskonventionen. Det fremgår af rapporten, at vilkårlig vold finder sted i Damaskus. "Imidlertid ikke på et højt niveau, og det kræver et højere element af individuelle elementer, før der er væsentlige grunde til, at en civil, der vender tilbage til territoriet, vil imødese en reel risiko for skade," står der blandt andet i rapporten. "Jeg synes, det er relevant, at Danmark går enegang: Alle andre EU-lande har truffet et andet valg og vil ikke sende folk til Syrien, og jeg synes, det er vigtigt, at vi lytter til de mange eksperter, der nu engang er på området," siger SFs udlændingeordfører, Carl Valentin, der understreger sin "store respekt" for Flygtningenævnets arbejde.
Berlingske, s. 14-15 (09.04.2021)

Grænserne genindført
Weekendavisen bringer en analyse af journalist Mette Rodgers, som blandt andet skriver: "Brexit er gennemført, og den britiske regering har lovet at tage kontrollen med landets grænser tilbage. I første omgang betød det, at et pointsystem for immigration fra hele verden erstattede den fri bevægelighed, som sikrede EU-borgere lovlig indrejse. Nu har den britiske indenrigsminister, Priti Patel, så fremsat anden del af regeringens immigrationsplan, der sigter mod at tackle den illegale immigration til landet. Planen vil som noget nyt sammenkæde den måde, asylansøgerne kommer til landet på, med den velkomst og status, de vil opnå, hvis deres ansøgning imødekommes. Hvis de da overhovedet når så langt, for hvis asylansøgerne for eksempel kommer til landet via Frankrig eller Holland, vil den britiske regering ikke længere opfatte dem som personer, der søger beskyttelse fra forfølgelse. [...] Formålet med systemet er ifølge Patel at bryde menneskesmuglernes forretningsmodel og redde menneskeliv. [...] De nye strikse regler skal gøre det mindre attraktivt for asylansøgere at vove sig ud på en farlig rejse for at komme illegalt til landet. Samtidig lovede indenrigsministeren, at regeringen vil oprette flere lovlige ruter til landet, så personer, der flygter fra krig eller forfølgelse, kan søge om asyl direkte fra lejre i krigszoner og andre konfliktområder. [...] Den idé stammer efter alt at dømme fra EUs Dublin-forordning, der netop gør det muligt at tilbagesende asylansøgere til det EU-land, hvortil de først ankom. Men Storbritannien er ikke længere medlem af EU og dermed heller ikke af Dublinforordningen, og endnu har landet ikke indgået en eneste bilateral aftale om tilbagesendelse, har Priti Patel erkendt. Men forhandlingerne er i gang, fortalte hun for nylig til BBC og tilføjede, at de europæiske regeringer har en "moralsk forpligtelse" til at indgå en aftale med briterne, som vil redde liv og sætte en stopper for menneskesmugling via deres lande. Spørgsmålet er, om EU-landene - hvoraf flere har taget mange flere flygtninge end Storbritannien i de seneste år - vil være af samme mening? Og selv hvis de er, om de vil være villige til at risikere egne vælgeres vrede ved at tage asylansøgere på gennemrejse tilbage for at hjælpe Storbritannien. Ikke mindst i lyset af den dårlige start på det nye forhold mellem briterne og EU efter Brexit. Der er stadig vrede i de europæiske hovedstæder over, at briterne gik enegang og forlængede overgangsperioden for Nordirland-protokollen, hvilket EU mener er et brud på den nye frihandels- og samarbejdstraktat. For ikke at tale om uoverensstemmelserne i forbindelse med eksport af vacciner. Priti Patels plan skal altså ikke kun overleve menneskerettighedsjuristerne, som utvivlsomt vil bede domstolene vurdere, om reglerne er i overensstemmelse med landets internationale forpligtelser; den skal også overleve mulig modstand fra tidligere EU-partnere."
Weekendavisen, s. 12 (09.04.2021)

Kan ikke udelukke familiesammenføring
S-regeringen er ved at undersøge, hvordan de 19 børn med dansk statsborgerskab kommer fra de syriske fangelejr til Danmark, uden at deres mødre, der har kæmpet for Islamisk Stat, kommer med. Det skriver B.T. Hvis Danmark skulle få de 19 børn til Danmark uden forældrene, kan der efterfølgende opstå en helt ny udfordring. Ifølge et svar fra Udenrigsministeriet til løsgænger i Folketinget, Inger Støjberg, kan Danmark nemlig ikke forhindre, at mødrene - og fædrene for den sags skyld - efterfølgende søger familiesammenføring med børnene i Danmark - også selv om forældrene ikke selv er danske statsborgere. Der står i svaret, at "det ikke kan udelukkes, at en udenlandsk forælder - som følge af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8 og EU-retten - vil kunne opnå familiesammenføring til et herboende dansk barn." Jyllands-Posten skriver, at udenrigsminister Jeppe Kofod (S) risikerer at blive væltet af Syrien-sagen. Forsvarets Efterretningstjeneste har angiveligt rapporteret, at der risiko for, at børn i lejrene bliver kidnappet af Islamisk Stat og trænet til at begå terror i deres hjemlande, hvilket hverken Folketinget eller Udenrigspolitisk Nævn har fået at vide. Det er i stedet blevet beskrevet af Ekstra Bladet i en lækage. "Vi har famlet i blinde. Vi har ikke været i stand til at træffe beslutninger på et oplyst grundlag om noget, der vedrører den danske befolknings sikkerhed," udtaler Enhedslistens udenrigsordfører, Søren Søndergaard, og tilføjer: "Det er dybt utilfredsstillende. Og det objektive ansvar for det - så vidt vi kan forstå - det er Jeppe Kofods, og derfor hænger Jeppe Kofod i en meget tynd tråd." Kofod har ingen kommentarer til spørgsmål om sin fremtid som minister.
B.T., s. 4; Jyllands-Posten, s. 8 (09.04.2021)

Retlige anliggender

På anklagebænken
I sidste uge blokerede den tyske forfatningsdomstol for Tysklands ratifikation af EUs genopretningspakke på 750 milliarder euro, indtil domstolen har haft tid til at vurdere, om genopretningspakken er i strid med den tyske grundlov. Det var tyske euroskeptikere, der klagede til forfatningsdomstolen med henvisning til, at EU-traktaten ikke tillader fælles låntagning, og at projektet indebærer en magtforskydning mod et mere føderalt Europa, skriver Weekendavisen. I en leder minder den liberale britiske erhvervsavis Financial Times om, at sidste år betvivlede den tyske domstol også en afgørelse fra EU-Domstolen om Den Europæiske Centralbanks opkøb af obligationer. At den tyske domstol ikke anerkender EU-Domstolen som øverste fortolker af EU-retten, beklages af avisen, som også skriver, at man må håbe på udpegning af dommere med et mere balanceret syn på den tyske grundlov og Tysklands EU-forpligtelser.
Weekendavisen, s. 10 (09.04.2021)

Udenrigspolitik

Biden er presset af Iran og Israel
I en analyse i Politiken skriver journalist Anders Jerichow blandt andet: "Lige nu udfolder sig dramatiske begivenheder både i Det Røde Hav, på Vestbredden og i Wien. I Det Røde Hav blev den store iranske fragtdamper 'Saviz' tirsdag ramt af en mineeksplosion, som varsler ilde for det spændte forhold mellem Iran og Israel. Flammer og røg stod - ifølge iranske medier - ud fra skibets skrog. [...] Den amerikanske avis kan fortælle, at Israel har underrettet USA om angrebet på 'Saviz'. Det skulle angiveligt være sket som gengæld for tidligere iranske angreb på israelske skibe. De to lande har siden 2019 brugt våben mod hinanden i farvandet. Israel har angrebet iranske fartøjer på vej op mod Suezkanalen med olie til det syriske Assaddiktatur eller våben til den libanesiske Hizbollah-bevægelse. Iran har til gengæld rettet angreb mod israelske skibe. Det kan eller vil USA ikke gøre noget ved. [... ] I Wien, den østrigske hovedstad, forsøger USA og Iran samtidig at genoplive den kæntrede internationale aftale om Irans atomprojekt. Begge erklærer sig enige om hensigten: at redde aftalen fra 2015 mellem Iran og de fem faste medlemmer af FN's Sikkerhedsråd plus Tyskland. Biden kalder det en fejl, at Trump trak USA ud af aftalen i 2018, og tilbyder at vende tilbage, hvis Iran opgiver sin genoptagede berigelse af uran. Men Iran nægter at indstille berigelsen af uran, medmindre USA først opgiver sine økonomiske sanktioner imod præstestyret. [...] USA's sanktioner er ved at lamme den iranske økonomi, fordi USA holder Iran ude af bankernes internationale betalingssystem og presser internationale virksomheder til ikke at investere i Iran. [...] De to lande har været ekstra på kant, siden USA i januar sidste år myrdede revolutionsgardens operative chef i en lufthavn i Irak. I Wien er Biden og USA's forhandlere under stærkt israelsk og saudiarabisk pres for at sætte skruetvinger på det iranske præstestyre. Imens forsøger Netanyahu-regeringen i Vestjerusalem at vende ryggen til Bidens beslutning om igen igen at anbefale en palæstinensisk stat på Vestbredden og i Gaza ved siden af Israel - til gengæld for israelsk opgivelse af de besatte områder. Den israelske regering planlægger ifølge The Jerusalem Post at bygge 540 nye boliger i en bosættelse mellem det besatte palæstinensiske Østjerusalem og den sydlige del af Vestbredden. Det vil i praksis afskære Betlehem og andre palæstinensiske landsbyer på Vestbredden fra Østjerusalem. Det kan kun ses som en israelsk udfordring af Biden for at undersøge USA's reaktion, mener den israelske anti-bosættelses-ngo Ir Amim. Men en talsmand for USA's udenrigsministerium, Ned Price, opfordrer Israel til at holde igen: "Vi mener, når det kommer til bosættelsesaktivitet, at Israel bør afstå fra ensidige skridt, der øger spændingerne og undergraver bestræbelserne på at fremme en forhandlet tostatsløsning". EU er enig i at tage afstand fra nye bosættelser - og enig i at opfordre til israelsk tilbagetrækning og oprettelse af en palæstinensisk stat side om side med Israel."
Politiken, s. 6 (09.04.2021)

Danske styrker til Mali: I krig igen
Ekstra Bladet skriver, at militante islamistiske grupper med forbindelser til al-Qaeda og Islamisk Stat har medvirket til at skabe en stor flygtningestrøm fra Mali. Efter et møde i Udenrigspolitisk Nævn torsdag oplyser udenrigsminister Jeppe Kofod (S), at regeringen vil sende et militært bidrag for at bidrage til at stabilisere Sahel-regionen i Afrika. Regeringen lægger op til at udsende nye militære bidrag til den europæiske specialoperationsstyrke i Mali, Task Force Takuba. Bidraget vil bestå af blandt andet kirurger, stabsofficerer samt specialoperationsstyrker. Sahel-regionen er et af de skrøbeligste områder i verden. Landene i området er præget af voldelige konflikter og udbredt tilstedeværelse af militante islamistiske grupper, hvilket ifølge Udenrigsministeriet har bidraget til, at Mali i 2020 var det 8. største oprindelsesland for flygtninge og irregulære migranter til EU.
Ekstra Bladet, s. 19 (09.04.2021)

Diplomatisk stoleleg
Tirsdag fik Tyrkiets præsident Erdogan besøg af EU-præsident Charles Michel og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. Flere aviser skriver, at der opstod en akavet situation, da der kun var stillet to stole frem. Dem indtog Erdogan og Michel, og tilbage stod en rådvild von der Leyen, inden hun tog plads i en sofa lidt væk fra de to andre. Situationen har siden skabt debat om Tyrkiets kvindesyn, blandt andet har den liberale hollandske europaparlamentariker Sophie in't Veld skrevet på Twitter: "Det var ikke noget tilfælde, det var med vilje." Den tyrkiske udenrigsminister, Mevlüt Çavusoglu, sagde torsdag, at det ikke var Tyrkiets skyld, at det akavede øjeblik opstod.
Weekendavisen, s. 10; B.T., s. 14; Information, s. 16; Ekstra Bladet, s. 9 (09.04.2021)

Indien er det nye Kina
Tidligere satsede Danmark på Kina som verdens vækstlokomotiv, men nu får sikkerhedspolitiske overvejelser regeringen til at vende blikket mod Indien, skriver Weekendavisen. Statsminister Mette Frederiksen havde planlagt et visit til Indien, men grundet en voldsom anden coronabølge vil hun i stedet være virtuelt til stede i landet som hovedtaler på konferencen Raisina Dialogue den 15. april. Derudover har udenrigsminister Jeppe Kofod tidligere på ugen holdt et zoommøde med Indiens udenrigsminister, Subrahmanyam Jaishankar. Freddy Svane, som er den danske ambassadør i Indien, er henrykt. Han var først ambassadør fra 2010 til 2015 og nu igen siden 2019. Han fortæller, at der i hans første periode som ambassadør var kold luft mellem Danmark og Indien, men nu er stemningen vendt, og Danmark er inde i varmen. "Danmark er det første og eneste land, der har et grønt strategisk partnerskab med Indien," fortæller han og tilføjer: "Men jeg er sikker på, at andre også vil følge trop. Det er en fantastisk aftale." Klimadagsordenen fylder mere og mere i Indien. Der er store problemer med luftforurening i storbyerne, og den hastigt voksende middelklasse kræver bedre livskvalitet. Tilnærmelserne til Indien skyldes ikke blot forhåbningerne om et grønt væksteventyr, men nok så meget, at den danske regering og det øvrige Vesten ikke længere tør satse på Kina som verdens vækstcenter, skriver avisen. I USA forlanger administrationen af sine europæiske allierede en større forbeholdenhed over for Kina, og en dansk vækststrategi i forhold til Kina er derfor ikke belejlig.
Weekendavisen, s. 13 (09.04.2021)

Kinas afpresning er et frygteligt dilemma for frie samfund. Derfor må USA og allierede sætte hårdt mod hårdt
The Washington Post-skribent og forfatter til en ny bog om "det vigtigste udenrigspolitiske problem i verden", Josh Rogin, mener, at Joe Biden bør stramme kursen over for det aggressive kinesiske styre og bruge pressionsmidler til at tvinge præsident Xi Jingping til indrømmelser. Det skriver Information. "Jeg tror, Bidens rådgivere vil holde fast i den hårdkogte Kinalinje, Trumps udenrigsminister Mike Pompeo og Kina-rådgiveren Matt Pottinger førte i den anden halvdel af 2020," siger Rogin. Han forudser, at det ikke kun er politikere i vestlige demokratier i USA, Europa, Latinamerika og Asien, der vil føle sig tvunget af en totalitær supermagt med kolossal økonomisk indflydelse til at vælge mellem Skylla og Charybdis (nødvendigt valg mellem to onder, red.). Det vil også gælde for erhvervskoncerner, kapitalfonde og banker. "Desværre er det kinesiske marked så tiltrækkende, og deres selskaber så kapitalstærke, at det kan friste individer og virksomheder i frie og åbne samfund til at underprioritere hensynet til menneskerettighederne, til den nationale sikkerhed og til folkesundheden," forklarer han. Skribenten mener, at det formentligt kun vil være muligt at tvinge Kina i defensiven og til at give indrømmelser, hvis USA, EU, Storbritannien, Canada, Japan, Indien, Sydkorea, Australien og andre lande i Østasien danner en fælles front mod Kina. "Det er noget, USA og andre frie og åbne samfund bør sætte sig ned og diskutere så hurtigt som muligt," siger han.
Information, s. 10-11 (09.04.2021)

Kinas nye oliehane
Tirsdag rakte Kina hånden ud til Iran, skriver Weekendavisen. Det foregik på et møde om den fiaskotruede aftale fra 2015, der skal få den islamiske republik til at afstå fra at udvikle atomvåben til gengæld for økonomiske incitamenter. Ifølge Kina har USA og ikke Iran ansvaret for at redde aftalen fra forlis. Aftalen havnede i limbo for tre år siden, da den amerikanske præsident Donald Trump trak sig ud og genindførte sanktioner mod Iran. Nu forsøger hans efterfølger, Joe Biden, at genoptage aftalen. "USA skal begynde med at fjerne alle sine illegitime sanktioner mod Iran, hvorefter den iranske side skal vende tilbage til at overholde sin del af aftalen," siger Beijings chefforhandler Wang Qun ifølge kinesisk statsfjernsyn. Den kinesiske optræden ved mødet kan være et forvarsel om en mere aktivistisk kinesisk rolle i det kronisk ustabile Mellemøsten. I årevis har Kina og Iran bejlet til hinanden, og forholdet fik sit mest markante udtryk måske nogensinde, da de to landes udenrigsministre i sidste måned underskrev en samarbejdsaftale, som skal vare 25 år ud i fremtiden. Ifølge aftalen lover Kina at investere for 2500 milliarder kroner i alt fra telekommunikation til sundhedsvæsen og banker i Iran, som så til gengæld vil forsyne kineserne med en garanteret uafbrudt strøm af billig olie. Alam Saleh, en Mellemøsten-ekspert ved Australian National University, fortæller, at Vesten bør ærgre sig, for dybest set betyder aftalen med Kina, at Trump-regeringens hårde linje har spillet fallit. "Iran er ikke længere i samme grad som før afhængigt af Vesten økonomisk. Iran kan nu sige til Vesten: Vi kan overleve uden jer. Hvis I vil have os over på jeres side, skal I virkelig arbejde hårdt for det," siger han.
Weekendavisen, s. 12 (09.04.2021)

Økonomi

Bidens udspil kan bremse en global skattekrig, men rammer statskassen
Børsen skriver blandt andet i sin leder: ”Ofte bremses det reelle gennemslag fra nye præsidenter af modvind i Kongressen. Men Biden har også har sikret sig helt snævert flertal. Det har givet ham mulighed for at få vedtaget en enorm stimuluspakke på 1900 mia. dollar. Og rimelige chancer for dertil at få vedtaget job- og infrastrukturinvesteringer for 2-3000 mia. dollar. Blandet andet finansieret ved at hæve selskabsskatten, som Trump sænkede. Det nye syn på selskabsskatter har imidlertid globale konsekvenser. Gennem de seneste døgn har Biden udløst en jordskredslignende udvikling i den ellers fastlåste OECD-diskussion om globale spilleregler for selskabsbeskatning. […] Når der rases over tech-giganters skatteforhold, ser vi typisk os selv som ofre for den gældende tilstand. Men hvor USA har haft fordel af skatteindtægterne fra tech-giganter, som solgte deres tjenester i EU, så har Danmark fordel af skatteindtægterne fra store eksportvirksomheder, der sælger deres varer i bl.a. USA. […] Derfor kan den globale skattereform, der tegner sig, meget vel give Danmark færre penge i statskassen.”
Børsen, s. 44 (09.04.2021)

Wammen har brugt EU’s mia på forhånd
Den danske regering forventer at få 11,5 mia. kr. ud af EU's store genopretningsfond over fem år, men pengene er brugt, skriver Børsen. Fra finansminister Nicolai Wammen (S) lyder det i et svar til Folketingets finansudvalg, at der ikke komme nye vækst- eller investeringstiltag ud af de 11,5 mia. kr., som Danmark står til at modtage fra EU's store krisefond. “Alle initiativer i den danske genopretningsplan forventes at vedrøre allerede indgåede aftaler,” skriver finansministeren, men tilføjer samtidig, at regeringen er i løbende dialog med EU-Kommissionen og der kan komme ændringer til den foreløbige investeringsplan.
Børsen, s. 26 (09.04.2021)