Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information9. februar 2018Repræsentationen i Danmark

Fredag den 9. februar

Dagens EU-tophistorie

Schulz, Scholz og SPD kan give de europæiske reformer mild medvind
Information skriver, at selvom SPD’s afgående leder Martin Schulz, der er tidligere formand for Europa-Parlamentet og kommende tysk udenrigsminister, siden valget har gjort en progressiv EU-politik til partiets vigtigste projekt, skal man ikke tro, at det kun er det socialdemokratiske parti, som har præget regeringsgrundlaget. Det mener Matthias Kullas, som er ekspert i europæisk økonomisk politik ved den liberale tænketank Centrum for europæisk politik (CEP) i Freiburg. Ifølge Kullas indeholder aftalen nemlig “modsatrettede signaler”: “Her understreges det, at den kommende regering vil holde sig strikt til den europæiske stabilitets- og vækstpagt, der betoner, at risikoansvar for hæfte går hånd i hånd. Det ser jeg som modsatrettede udsagn, når regeringen samtidig er villig til at stille penge til rådighed til strukturreformer i andre eurolande, hvormed de altså overtager en del af risikoen for disse lande. Det ser ud til, at alle parter har fået et par ord ind, men samlet giver det ikke en konsistent europapolitik. Derfor er jeg spændt på at se det omsat,” siger Kullas til Information. Weekendavisen skriver, at koalitionsaftalens vigtigste punkt set fra udlandet er ambitionerne om at støtte Frankrigs præsident Macron i hans plan om en “relancering af EU”. “Alle partierne kæmper faktisk for at positionere sig stærkt i forhold til at sikre en ny dagsorden i Europa-politikken. Det kommer antagelig også til at betyde, at Tyskland igen vil overtage den ledende rolle i EU og være Unionens drivende kraft,” siger chefredaktør Albrecht von Lucke fra det venstreintellektuelle Blätter für deutsche und internationale Politik ifølge Weekendavisen. Berlingske skriver, at Hamborgs 59-årige socialdemokratiske borgmester, Olaf Scholz, står til at blive Tysklands næste finansminister. Scholz, som er kendt som stor tilhænger af yderligere europæisk integration, vil blive en nøglefigur, når Angela Merkel og Emmanuel Macron i 2018 tager hul på de vanskelige samtaler om en reform af eurozonen. Politiken bringer et portræt af Andrea Nahles, der står til at afløse Martin Schulz som formand for SPD. Ifølge Politiken har Nahles og den øvrige socialdemokratiske top med Martin Schulz i spidsen udført et fremragende politisk arbejde i de afsluttende forhandlinger om et regeringsgrundlag: “Ikke alene har socialdemokraterne fået væsentlige politiske punkter igennem, partiet har scoret de to væsentligste ministerier i bestræbelserne på at gøre Tyskland - sammen med Macrons Frankrig - til trækdyr i et nyt og mere offensivt, investeringsvilligt EU,” skriver Politiken. I en analyse skriver Berlingske om den mulige nye regerings kommende udfordringer på EU-området: “I Paris venter præsident Macron utålmodigt på regeringsdannelsen i Berlin. Han ønsker grundlæggende reformer af eurozonen, der helst skal udstyres med en fælleseuropæisk finansminister. CSU frygter, at tyske skattemidler skal hæfte for slunkne sydeuropæiske statsbudgetter. SPD sætter turbo på den europæiske integration. Merkel står i midten og skal finde et kompromis. Også Brexit-forhandlingerne vil kræve meget af kanslerens tid.” Berlingskes lederskribent glæder sig over, at der nu endelig er sket et gennembrud i forhandlingerne: “Set med europæiske øjne må man først og fremmest glæde sig over, at der nu er en tysk regering - de sidste fire måneder med et mere eller mindre politisk handlingslammet Tyskland har været det sidste, EU har brug for.” Børsens lederskribent er enig: “Europa har mere end nogensinde brug for stærkt lederskab. […] For Europas skyld må vi derfor håbe, at SPD’s medlemmer nikker ja til regeringsgrundlaget.”
Kilder: Information, s. 12-13; Weekendavisen, s. 8; Berlingske, s. 12, 13, 40; Politiken, s. 2; Børsen, s. 2

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Migration: Socialdemokratiet går længere end resten af Europa med sine asyllejre
Politiken skriver, at det ikke kun er i Danmark, at der spekuleres i at oprette asylcentre i Nordafrika. Frankrig, Tyskland og Østrig taler således også om at oprette modtagecentre, hvor asylbehandlingen skal kunne foregå. Men ifølge generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp, Christian Friis Bach, er de danske socialdemokraters forslag mere vidtgående end de modeller, som andre lande opererer med, da partiet ikke vil give flygtninge dansk asyl, men derimod have FN til at tage sig af dem i lejre uden for Europa. “Helt nøgternt betragtet er det mere vidtgående, fordi det netop fjerner muligheden for, at man kan få asyl i det land, hvor man havde henvendt sig og bedt om asyl. Det har ikke - med det, jeg har kendt til de øvrige forslag - været tilfældet der,” siger Christian Friis Bach ifølge Politiken. Weekendavisen skriver, at det kan vise sig vanskeligt at overtale et andet land til at lægge hus til et dansk asylcenter. Ifølge Søren Jessen-Petersen, som er tidligere vicehøjkommissær i UNHCR, er det i sidste ende et spørgsmål om, hvad Danmark og EU kan tilbyde til gengæld. “Jeg tror ikke, det er helt umuligt, men det kommer til at koste. Tyrkiet gik med til aftalen med EU, fordi de fik løfter om ret massive økonomiske bidrag og et løfte om, at man igen ville kigge på tyrkernes frie bevægelighed i Europa. Og du kan være helt sikker på, at hvis du går ned og spørger Libyen eller andre lande, bliver det ikke gratis,” siger han. Information bringer et interview med to af arkitekterne bag Socialdemokraternes asylplan, de to brødre Morten og Anders Lisborg. “Det migrationspres, vi har set i 2015, og som vi nu har set aftage lidt, vil være et vedvarende pres, hvis man ser på konfliktscenarierne, fattigdomsudviklingen og klimaudviklingen i afsenderlandene. Afrikas befolkning fordobles over de næste 30 år,” siger brødrene ifølge Information.
Kilder: Politiken, s. 14; Weekendavisen, s. 7; Information, s. 4-5

Institutionelle anliggender: Den vej, vinden blæser
Weekendavisen skriver, at et voksende antal briter er begyndt at tvivle på, at den britiske premierminister Theresa May og hendes konservative mindretalsregering vil formå at sikre briterne en tilfredsstillende aftale med EU, og at flere britiske aviser nu er begyndt at tale om muligheden for en ny folkeafstemning. “For første gang siden folkeafstemningen den 23. juni 2016 føler folk, at det kan stoppes. Det var parlamentsvalget, der satte gang i processen, fordi May mistede sit flertal i Underhuset. Brexit er ikke en afgjort sag. Det er meget vigtigt at forstå, hvad der foregår i øjeblikket. De 52 procent, der stemte Leave, var et flygtigt øjebliksbillede; det er ikke det britiske folks endelige beslutning,” siger Andrew Adonis, medlem af Overhuset og tidligere uddannelses- og transportminister i Tony Blairs Labour-regering. Ifølge Tim Bale, som er professor ved Mile End Institute, viser meningsmålingerne dog fortsat dødt løb mellem Leave og Remain, hvis folk skulle stemme om EU-medlemskabet i dag. Men: “Hvis aftalen, regeringen forhandler på plads, enten er rigtig dårlig eller ikke kan forlige de mange uforenelige krav fra de forskellige fraktioner internt i regeringen, er det muligt, at Corbyn vil ende med at støtte en ny afstemning,” vurderer Tim Bale ifølge Weekendavisen.
Kilde: Weekendavisen, s. 9

Andre EU-historier

Handel: Nedbryd handelsbarrierer og styrk frihandlen
Børsen bringer et debatindlæg af Cecilia Malmström, EU-kommissær for handel, og Anders Samuelsen, udenrigsminister (LA). De skriver blandt andet: “EU har i dag indgået frihandelsaftaler med mere end 60 lande. Det er måske en af EU’s største succeshistorier, omend det ofte er overset i den bredere befolkning. Senest er frihandelsaftalen mellem EU og Canada trådt i kraft. […] Siden finanskrisen har vi hvert år været vidne til en tocifret forøgelse af antallet af handelsbarrierer uden for EU. Det kan potentielt koste europæiske virksomheder milliarder hvert år. Det skal vi gøre noget ved. I samarbejde med virksomhederne ønsker vi at styrke arbejdet med at fjerne de helt konkrete handelsbarrierer, vores eksportvirksomheder møder, når de handler rundt om i verden.”
Kilde: Børsen, s. 2

Institutionelle anliggender: EU-parlamentarikere vil genoverveje sommertid
Flere medier skriver, at et flertal af EU-Parlamentets medlemmer har stemt for, at der bør ses kritisk på EU-direktivet om skiftet til sommertid. 384 stemte for en revision af direktivet, 153 imod og 12 stemte blankt. Det er nu op til EU-Kommissionen, om den vil fremsætte et forslag om at revidere direktivet for sommertid.
Kilder: Berlingske, s. 18; BT, s. 18; Jyllands-Posten, s. 11; MX-MetroXpress, s. 12; Altinget

Sikkerhedspolitik: Gør op med forsvarsforbeholdet senest i 2019
Information bringer en kronik af Bjarke Møller, direktør i Tænketanken EUROPA. Han skriver blandt andet: “Det er i klar dansk interesse at gå med i EU's nye forsvarssamarbejde. Problemet er bare, at det kan vi ikke. Det skyldes vores 25 år gamle forsvarsforbehold. […] Denne isolationisme er skadelig for vores sikkerhed, og den kan i sidste ende også koste arbejdspladser. Danske virksomheder risikerer de facto at gå glip af attraktive eksportordrer fra den nye europæiske forsvarsfond. […] EU kan hjælpe os til at tackle nogle af de nye sikkerhedspolitiske udfordringer, der udgår fra terrorisme, hackerangreb, pirateri og flygtningestrømme og så videre. Danmark kan ikke selv forsvare sin suverænitet på disse områder, men kan tværtimod vinde suverænitet ved at samarbejde med de andre EU-lande om et fælles forsvar.”
Kilde: Information, s. 14-15

Det digitale indre marked: Sociale medier skal kontrollere, om brugerne oplyser den rette alder
Weekendavisen skriver, at nye EU-regler, som træder i kraft den 25. maj, betyder, at sociale medier fremover skal kontrollere, om brugerne har oplyst den rette alder. Og noget kan tyde på, at der er god brug for en sådan foranstaltning. Således viste en undersøgelse fra Sex og Samfund i 2016, at 64 procent af de danske børn i 4.-6. klasse har en profil på sociale medier, som de faktisk er for unge til.
Kilde: Weekendavisen, s. 4

Detaljer

Publikationsdato
9. februar 2018
Forfatter
Repræsentationen i Danmark