Fredag den 9. november

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Skal ukendt tysker afløse Juncker?
Den største gruppe i Europa-Parlamentet, den konservative EPP, har på en kongres i Helsinki valgt sin leder, den tyske CSU-politiker Manfred Weber, som spidskandidat til posten som formand for EU-Kommissionen. Det skriver Ekstra Bladet, Jyllands-Posten og Børsen. Berlingske skriver, at det i midlertid er uvist, hvordan selve processen, som Weber nu er de konservatives spidskandidat i, kommer til at forløbe. Det Europæiske Råd, der består af EU-landenes regeringsledere, ønsker nemlig selv at beslutte, hvem der skal sidde på den magtfulde EU-toppost. De Konservatives danske europaparlamentariker og tidligere danske vicestatsminister Bendt Bendtsen er medlem af EPP, og han mener, at Weber er den rigtige mand til jobbet: “Tyskland er den mest magtfulde gruppering i Europa-Parlamentet. De er dygtige, de sidder på de rigtige poster, de har rigtigt meget indflydelse. Weber er en stille fyr, han render ikke og slår så meget med albuerne. Men han er god til at lytte og bygge bro. Han behandler altid de små lande ordentligt, han lader ikke de store lande træde de små ned. Han har altid været en tro allieret af Danmark,” siger Bendtsen. I EU-Parlamentets liberale ALDE-gruppe har Weber dog ikke en høj stjerne: “Al respekt for Weber, men der er jo ikke nogen, der synes, han er noget voldsomt stærkt kort, i forhold til hvad vi skal ind i. Mange vil mene, at skal du være formand for Kommissionen, så skal du også have været minister eller have tung administrativ erfaring. Det vil være et handicap for ham, selv om han måtte komme fra den største gruppering,” siger de Radikales europaparlamentariker, Morten Helveg Petersen, der tilhører ALDE.

Politiken skriver, at stats- og regeringscheferne i Det Europæiske Råd ifølge EU-traktaten ikke er juridisk forpligtigede til at følge den såkaldte Spitzenkandidat-proces, hvor den største partigruppe med et flertal bag sig kan lægge billet ind på formandsposten i EU-Kommissionen. Ifølge EU-traktaten skal rådet således blot “under hensyntagen til” resultatet af valget til Europa-Parlamentet foreslå en formand for Kommissionen til Europa-Parlamentets godkendelse. Hovedpersonen selv er dog fortrøstningsfuld: “Jeg kan ikke forestille mig, at nogen i Det Europæiske Råd efterfølgende siger: Jeg er ligeglad med resultatet af EU-valget,” sagde Manfred Weber efter EPP-afstemningen torsdag, skriver Politiken. Den nuværende kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, blev valgt til posten, da han var EPP’s spidskandidat i 2014. Junckers mandat udløber i 2019.

Altinget bringer et debatindlæg af Pernille Weiss, kandidat til Europa-Parlamentet, Konservative. Hun skriver blandt andet: “Weber er blevet gjort til den tyske, tunge og traditionelle konservative, og hans modkandidat, den tidligere finske statsminister Alexander Stubb, fremhæves som en karismatisk, lycraklædt værdikriger fra Norden, som det nærmest er en naturgiven pligt for os som danskere at stemme på. Kommentatorernes logikker er bekymrende på flere niveauer. Overordnet set føder de ind til en usund idoldyrkelse af politikere, som vurderes på deres ydre, mere end de vejes på deres evne til at levere resultater.”
Kilder: Ekstra Bladet, s. 24; Jyllands-Posten, s. 15; Børsen, s. 32; Berlingske, s. 16; Politiken, s. 2; Altinget

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: May kæmper for opbakning til Brexit-aftale
Børsen skriver, at mens premierminister Theresa May er ved at bringe sig i stilling til at indgå en aftale om Brexit med EU, så fortsætter fløjkrigen i hendes regering om, hvor store indrømmelser briterne skal give for at sikre en åben irsk grænse. Særligt et krav fra en række indflydelsesrige ministre, inklusive miljøminister Michael Gove og Brexit-minister Dominic Raab, om, at det skal være muligt for briterne på egen hånd at opsige et irsk bagstop senere hen, er kontroversielt og afvises af den irske premierminister, Leo Varadkar. Hvis det lykkes for EU og Theresa May at have en aftale klar, kan EU ifølge Børsen indkalde stats- og regeringscheferne i weekenden 24. og 25. november. Det kræver dog et gennembrud i forhandlingerne senest i starten af næste uge. Bliver aftalen godkendt af EU-lederne sidst i november, vil det lige akkurat give May tid nok til at få aftalen gennem Parlamentet inden juleferien, skriver Børsen. Jyllands-Posten skriver, at det såkaldte bagstop er resultatet af forhandlinger mellem EU og premierminister Theresa May tilbage i december. Det betyder, at Nordirland bliver i en toldunion med EU, medmindre man finder en anden løsning, når man i overgangsperioden 2019-2020 skal forhandle det fremtidige handelsforhold mellem EU og Storbritannien. Bagstoppet er imidlertid helt uantageligt for Nordirlands største parti, det protestantiske DUP, da det resulterer i en told-grænse i Det Irske Hav mellem Storbritannien og Nordirland, hvilket betyder, at Nordirland forbliver knyttet til EU og Irland og glider længere væk fra Storbritannien, der vil have andre regler og toldsatser. “For irerne og nordirerne er alt på spil. Ingen ønsker, at briternes udmeldelse af EU fører til en hård grænse mellem Irland og Nordirland, der kan genoplive den blodige nordirske konflikt. Men bagstoppet er også afgørende at have på plads for EU, før forhandlingerne om en handelsaftale går i gang,” skriver Børsen i en analyse. Herhjemme håber Dansk Industri på, at det vil lykkes at forhandle en Brexit-aftale på plads i god tid inden marts næste år. “Uden en aftale bliver det noget frygteligt rod for virksomhederne,” siger Anders Ladefoged, der er europapolitisk chef ved Dansk Industri til Jyllands-Posten.
Kilder: Børsen, s. 32-33; Jyllands-Posten, s. 14-15

Finansielle anliggender: EU kræver undersøgelse af Danske Banks hvidvasksag
Berlingske, Altinget og BT Metro skriver, at Danmark får kritik af EU-Kommissionen for ikke at have implementeret EU’s fjerde hvidvaskdirektiv fuldt ud. EU-Kommissionen har sendt en åbningsskrivelse, som Danmark har to måneder til at svare på, og træffer man “ikke de nødvendige foranstaltninger”, kan sagen ende hos EU-Domstolen, hedder det i skrivelsen. Torsdag kom det ligeledes frem, at EU-Kommissionen har bedt Den Europæiske Bankmyndighed (EBA) om at undersøge Danmark, Estland og Letland for mulige brud på europæiske love i forbindelse med Danske Banks hvidvaskskandale. Det skriver Jyllands-Posten. “For at beskytte europæernes sikkerhed og sikre et pålideligt finansielt system må alle medlemslande overholde EU’s anti-hvidvaskningslovgivning fuldt ud. Vi er parate til at handle, så ethvert brud på loven bliver stoppet, og en bedre overvågningspraksis sikrer, at det ikke sker igen,” siger EU-Kommissionens næstformand, Frans Timmermans. Ifølge erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) har Danmark tænkt sig at samarbejde med EBA. “Jeg mener, at det er naturligt, at det europæiske banktilsyn, EBA, også er interesseret i sagen. De danske myndigheder samarbejder konstruktivt med EBA og udleverer de nødvendige oplysninger,” skriver ministeren i et skriftligt svar. Om Kommissionens åbningsskrivelse angående implementeringen af EU’s fjerde hvidvaskdirektiv siger ministeren ifølge Børsen: “Som jeg har fået det oplyst, har vi implementeret det fjerde hvidvaskdirektiv, men vi svarer selvfølgelig på de spørgsmål, der kommer fra Kommissionen. Hvis de har synspunkter om, at der måtte være noget i det fjerde hvidvaskdirektiv, som ikke er adresseret, så gør vi selvfølgelig det,” siger Rasmus Jarlov.
Kilder: Berlingske, s. 20; Jyllands-Posten, s. 1, 12; Børsen, s. 10-11; BT Metro, s. 8; Altinget

Andre EU-historier

Konkurrence: Ny Google-bøde på vej
Ekstra Bladet skriver, at EU’s danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, er tæt på en ny afgørelse om Googles dominerede dominerede behandling af de firmaer, der vil købe en annonce via Googles Adsense-system. Google mistænkes for ulovligt at forhindre firmaerne i at købe annoncer hos konkurrerende tjenester. Kendes Google skyldig, kan bøden meget vel blive endnu større end den, Google i sommer fik på over 30 milliarder kroner for unfair opførsel på markedet for mobiltelefoner.
Kilde: Ekstra Bladet, s. 14

Klima: Vi når fuldt ud EU’s reduktionskrav i 2030
Information skriver, at energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) torsdag var kaldt i samråd af en samlet opposition, fordi de ønsker svar på, “hvorfor regeringens fremlagte klima- og luftudspil ikke lever op til de krav om CO2-reduktion, som EU har pålagt Danmark?” Lars Christian Lilleholt fastholdt igennem hele samrådet, at han både er stolt og glad for regeringens klima-og luftudspil, der leverer reduktioner på de krævede 32 millioner ton CO2. “Det er uden sammenligning det mest omfattende og konkrete forslag til en klimaplan til dags dato. En plan, der sørger for, at vi kan opfylde vores krav til EU fuldt ud. Vi viser en vej til at nå 32 millioner ton i 2030. Det gør vi allerede nu, tre år før forpligtigelsesperioden går i gang,” sagde Lars Christian Lilleholt.
Kilde: Information, s. 4

Sikkerhedspolitik: Folketinget vil stramme regler for eksport af overvågningsudstyr til diktaturstater
Information skriver, at Forsvarsudvalget torsdag vedtog en beretning, der pålægger regeringen at “søge veje til at skærpe den administrative procedure og praksis på området” og sikre, at Danmark er blandt de mest restriktive lande i EU, når det kommer til eksport af cyberovervågningsudstyr til diktaturstater som for eksempel Saudi-Arabien. Folketinget pålægger desuden regeringen at “arbejde aktivt” for fælles skærpede regler i EU. “Vi håber på, at vi kan blive bannerførerne og samle de andre EU-lande om endnu mere opmærksomhed på det her,” siger Venstres forsvarsordfører Peter Juel-Jensen.
Kilde: Information, s. 1, 5

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Drømmen om grønne højhastighedstog slår sprækker i Europa
Information skriver, at EU har investeret milliarder i højhastighedstog og -skinner for at skabe grøn konkurrence til den voksende flysektor, men at en rapport fra Den Europæiske Revisionsret, EU's finansielle vagthund, vurderer, at det milliarddyre højhastighedsnet er præget af forsinkede og fordyrede projekter, tog der sjældent når tophastigheden og dårlig koordinering mellem medlemslandene. “EU’s nuværende plan er ikke bakket op af troværdige analyser, målene vil sandsynligvis ikke blive nået, og der mangler en solid, bred og strategisk tilgang fra EU,” skriver Den Europæiske Revisionsret.
Kilde: Information, s. 6-8

Udvidelse: Europas fattigste land står over for et valg mellem øst og vest
Information rapporterer fra Moldova, der om få måneder går til valg på det store spørgsmål, om det er EU eller Rusland, der kan hjælpe landet ud af fattigdommen. Ifølge Cristian Vlas, politisk korrespondent for det uafhængige nyhedsmedie Moldova.org, bliver spørgsmålet om europæiske integration valgets hovedemne: “Demokraterne prøver at distancere sig fra EU’s krav om reformer, mens den udenomsparlamentariske opposition kritiserer demokraterne for at høste de økonomiske goder fra frihandelsaftalen med EU uden at gennemføre politiske reformer. På den anden front står den socialistiske præsident Dodon, som kræver genforhandling af associeringsaftalen med EU,” siger han.
Kilde: Information, s. 4

Økonomi: Europæisk økonomi bremser op
Jyllands-Posten og Børsen skriver, at de seneste nøgletal og prognoser fra EU-Kommissionen, Den Internationale Valutafond (IMF) og storbanken UBS peger på, at den europæiske økonomi er på vej mod en brat opbremsning. “Den økonomiske vækst i Europa toppede i 2017. Siden er væksten taget af, og det ser nu mindre favorabelt ud fremover. Vejen frem er fuld af usikkerhed og mange, sammenhængende risici,” skriver Marco Buti, chefen for økonomiske anliggender i EU-Kommissionen, i sin nye prognose.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16; Børsen, s. 32

Økonomi: Underskud vil blive større
Jyllands-Posten og Børsen skriver, at Europa-Kommissionens seneste prognose for økonomien i EU’s medlemslande viser, at Italiens budgetunderskud vil vokse til 2,9 procent i 2019 og 3,1 procent året efter. Ifølge Italien vil underskuddet ikke komme over 2,4 procent i perioden. Kommissionen forventer også, at den økonomiske vækst i Italien bliver mindre, end premierminister Giuseppe Contes regering har vurderet. Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Søren Vestergaard Kristensen, økonom i Sydbank. Han skriver blandt andet: “Situationen virker lige nu fastlåst, da italienerne ikke viser nogen tegn på at føje EU-Kommissionen, samtidig med at EU allerede har slået fast, at man ikke vil acceptere budgettet, som italienerne har spillet ud med. Hvis Italien alligevel gennemfører den finanslov, som man har lagt frem, så kan det ende ud med, at EU giver italienerne en bøde. EU vil dog nok meget gerne undgå at sætte gang i en proces med at stange en bøde ud til italienerne. Det kan nemlig risikere at forværre tilslutningen til EU frem mod valget til Europa-Parlamentet i maj 2019.”
Kilder: Jyllands-Posten, s. 4, 15; Børsen, s. 32

Institutionelle anliggender: Europa - et fredsprojekt
Kristeligt Dagblad bringer en kommentar af professor, forfatter og tysklandsekspert Per Øhrgaard. Han skriver blandt andet: “EU’s karakter af fredsprojekt synes at fortone sig for nye generationer, som tror, at fred i Europa er en given ting, og som også sorgløst tror, at det samme gælder demokratiet. Det er blevet mere og mere populært at skælde ud på EU, og der kan være meget at udsætte på konstruktionen. Men den kan ikke blive bedre, end medlemslandene vil, så det er sig selv, de peger på, når de kritiserer ‘Bruxelles’. Alle lande har et ansvar, men ikke alle synes at ville tage det på sig.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 11

Migration: EU-lande undsiger FN’s nye migrationspagt
Kristeligt Dagblad skriver, at FN’s globale pagt om migration, der blev godkendt af alle regeringsrepræsentanter i FN’s Generalforsamling i juli med undtagelse af USA og Ungarn, møder voksende politisk modstand i Europa. Således kritiserer blandt andre den østrigske kansler, Sebastian Kurz, pagten for at skabe en menneskeret til migration - en melding som har fået det ene land efter det andet i især Østeuropa til at melde fra pagten. FN’s særlige rapportør for international migration, Louise Arbour, understreger, at pagten hverken er bindende eller gør migration til en menneskeret.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 9

Handel: Tak for mad
Weekendavisen bringer et debatindlæg af Jesper Kofoed, kandidatstuderende på CBS. Han skriver blandt andet: “Erhvervsministeriet har for nylig fået udarbejdet en analyse, fra konsulenthuset Højbjerre Brauer Schultz, der dokumenterer det indre markeds økonomiske betydning for Danmark. Det er tale om kontrafaktiske forhold, men analysen fortæller os alligevel, at et LO-ægtepar i ejerbolig forventes at opnå en direkte økonomisk gevinst af det indre marked i form af en årlig merindtægt på 65.000 kroner. Det svarer til, at de danske husholdninger har seks procent højere forbrug på grund af EU’s indre marked, hvilket blandt andet kan forklares med en højere timeløn. Danskernes gennemsnitsløn er steget med, hvad der svarer til 27 kroner i timen.”
Kilde: Weekendavisen, s. 14

Handel: EU skal føre an i frihandelskampen
Børsen bringer en kronik af Anders Samuelsen (LA), udenrigsminister. Han skriver blandt andet: “EU forhandler i øjeblikket med bl.a. Australien, New Zealand og de sydamerikanske Mercosur-lande. Men vi skal også række ud til USA. Juncker og Trump var i juli enige om at se på liberaliseringer af den transatlantiske samhandel. EU har siden foreslået nultold mellem det europæiske og amerikanske marked. Det forslag er jeg helt enig i. Jeg så gerne et ambitiøst sigtemål om en ny bred frihandelsaftale mellem EU og USA. Det ville gøre os begge rigere. Det er næppe realistisk lige nu, men vi må ikke tage muligheden af bordet. Min konklusion: Den frie, liberale verden har brug for et fortsat pres for mere frihandel. Nye toldmure gavner ingen. Derfor skal EU gå forrest for at fremme frihandel i verden. Og vi skal have USA med. Det vinder vi alle på.”
Kilde: Børsen, s. 6

Arbejdsmarkedspolitik: Branchen lider under social dumping
Altinget bringer et debatindlæg af Michael Nielsen, administrerende direktør, Danske Busvognmænd. Han skriver blandt andet: “I EU arbejdes der lige nu på en ændret lovgivning for transportbranchen, som muligvis kan komme social dumping til livs, hvis beslutningstagerne ellers kan blive enige. I skrivende stund er der endnu ikke vedtaget noget i Bruxelles, og sandsynligheden for at få en hurtig løsning derfra er absolut minimal. I stedet vil der højst sandsynligt gå mindst tre til fire år, før en ny EU-lovgivning træder i kraft her i Danmark. Imens vokser det meget nærværende problem med social dumping på busområdet både i Danmark og rundt omkring i resten af Vesteuropa. Vi ved, at flere andre europæiske lande føler sig så pressede, at de har indført regler om, at udenlandske virksomheder og chauffører fra dag 1 skal opfylde de lønkrav, der gælder i det pågældende land.”
Kilde: Altinget

Det digitale indre marked: Danmark afviser skat på techgiganter - men EU-Kommissionen giver ikke op
Altinget skriver, at EU-Kommissionen i marts foreslog at indføre en skat, så techgiganter med milliardomsætning skal betale tre procent af omsætningen i det EU-land, hvor de har tjent pengene. Danmarks finansminister, Kristian Jensen (V), ønsker imidlertid, at aftalen kommer til verden i regi af OECD. Det samme gør EU-Kommissionen, der dog ser det som sin rolle at gå forrest i kampen. “Lad os være realistiske. En global aftale kommer til at tage tid. Derfor er det mere realistisk at lave en aftale på EU-niveau, som også kan være med til at skabe globalt momentum,” siger Valdis Dombrovskis, næstformand for EU-Kommissionen, på et pressemøde tirsdag.
Kilde: Altinget

Grundlæggende rettigheder: Gennembrud i Bruxelles for omfattende handicapregler
Altinget skriver, at et nyt tilgængelighedsdirektiv faldt på plads torsdag. Direktivet forpligter firmaer og myndigheder til at tænke tilgængelighed ind i deres produkter og tjenester fra smartphones og computere til indtjekningsmaskinerne i lufthavnen. Venstres medlem af Europa-Parlamentet, Morten Løkkegaard, er stolt og lettet over, at det lykkedes at finde et kompromis med EU’s ministre.
Kilde: Altinget

Arbejdsmarkedspolitik: EU opfordrer Danmark til at ophæve krav for udenlandske selvstændige
Altinget skriver, at EU-Kommissionen åbner en sag mod Danmark for at have for restriktive regler for udenlandske selvstændige. Ifølge Altinget kan der være tale om endnu et forsøg på et opgør med det såkaldte RUT-register, hvor udenlandske virksomheder skal registrere sig, hvis de udfører midlertidigt arbejde i Danmark.
Kilde: Altinget