Fredag den 9. oktober

Dagens EU-tophistorie

Institutionelle anliggender: Merkels tilbud: Vil I have penge, eller vil I have principper?
Politiken skriver, at et flertal i EU-Parlamentet står fast på kravet om sanktioner mod brud på retsstatsprincipperne. Sådan lød det forleden i et åbent brev i netmediet Politico, der var underskrevet af de fire store grupper i EU-Parlamentet, herunder Konservative i EPP, socialdemokraterne, de liberale i Renew og De Grønne. Meldingen var klar, de lande, der ikke respekterer retsstatsprincipperne, skal kunne mærke det økonomisk, når det gælder EU-budgetterne og den genopretningsfond på 750 milliarder kroner, som blev besluttet i sommer, og som skal hjælpe lande og sektorer, der er hårdt ramt af coronakrisen. På nuværende tidspunkt tilbageholdes pengene af parlamentet. Det åbne brev er skrevet til Tysklands kansler, Angela Merkel, der som fungerende EU-formand forsøger at få pengene ud at arbejde. Hun skal overbevise et kritisk EU-Parlament og stats- og regeringschefer, før EU-Kommissionen kan frigive de mange milliarder euro til særligt landene i Sydeuropa. Tyskerne har tidligere forsøgt sig med et kompromisforslag, som et flertal blandt medlemslande vedtog, men som kritikerne finder alt for udvandet. De prøver derfor med endnu et kompromisforslag, som The Financial Times har set konturerne af. Tyskerne forsøger at lokke med flere penge til klima og forskning, der blev voldsomt beskåret ved topmødet i juli. "Det ser ud til, at slutningen af første halvdel af næste finansielle periode vil være et godt tidspunkt til at styrke visse programmer," står der i forslaget, som den tyske EU-ambassadør, Michael Clauss, har skrevet. Clauss fastslår til gengæld, at det ikke er muligt at lave en retsstatsmekanisme, som via budgettet straffer lande, der forbryder sig mod de grundlæggende principper. Det kan alene den artikel 7-procedure, der kan fratage et land sin stemmeret i EU. "Artikel 7 er etableret for at adressere despekt for retsstatsprincipperne. Den kan ikke omgås eller erstattes. Med andre ord: Retsstatsmekanismen kan ikke blive en 'artikel 7-procedure' på en anden måde," skriver Michael Clauss. Både Polen og Ungarn bliver for tiden undersøgt under artikel 7, men da en mulig straf kræver enstemmighed blandt stats- og regeringscheferne, kan Polen og Ungarn altid dække hinanden ind. Mens tyskerne forsøger at lokke med penge, arbejder EU-Kommissionen ifølge kilder i Bruxelles med tanker om at inddrage parlamentet som en slags ekstra kontrollør i en retsstatsmekanisme. Det er ikke noget nyt, at EU-Parlamentet vil mere end stats- og regeringscheferne, men brevet fra de fire gruppeformænd forpligter, medmindre de vil lade sig ydmyge. Og gruppen står fast på at være klar til at forsinke budgettet og genopretningspakken, selv om alle er under pres.
Kilde: Politiken, side 11

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Forgiftning kan føre til sanktioner mod Rusland
Tyskland og Frankrig mener, at Rusland bør rammes af nye EU-sanktioner på grund af forgiftningen af oppositionspolitikeren Aleksej Navalnyj, skriver Politiken. Den tyske udenrigsminister Heiko Maas og Frankrigs udenrigsminister Jean-Yves Le Drian konstaterer, at Rusland indtil videre ikke er kommet med en troværdig forklaring på forgiftningen. "På den baggrund mener vi, at der ikke er andre plausible forklaringer på hr. Navalnyjs forgiftning end russisk involvering og ansvar," skriver de. Ifølge udenrigsministrene bør EU-sanktionerne ramme "personer, der vurderes at være ansvarlige for denne forbrydelse og bruddet på internationale normer", og at det skal baseres på deres officielle funktioner. Mandag skal EU's udenrigsministre drøfte sagen på et møde. Danmarks udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har tidligere sagt, at Danmark også kan støtte sanktioner som følge af forgiftningen. EU har allerede sanktioner mod Rusland grundet den ulovlige annektering af Krim i 2014 og den bevidste destabilisering af Ukraine. 177 russere har fået forbud mod indrejse i EU og fået indefrosset aktiver i EU.
Kilde: Politiken, side 13

Migration: Camp Kaos
Weekendavisen bringer en kommentar af Mikkel Vedby Rasmussen, dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Han skriver blandt andet: "I sin åbningstale gentog statsminister Mette Frederiksen regeringens ambition om at "behandle asylsager væk fra Danmark - i tredjelande, som kan yde sikkerhed til dem, der har behov for beskyttelse". Det er jo svært at være uenig med statsministeren, når hun ønsker at lukke markedet for menneskesmuglere ved at sørge for, at mennesker ikke behøver at sejle til Europa i faldefærdige både, men i stedet tørskoet kan få deres sag behandlet. Men det er selvfølgelig ikke kun ønsket om en bedre sagsbehandling, som driver regeringens ønske om at etablere lejre i behagelig afstand fra Danmark. Hvis flygtninge og migranter aldrig når frem til Europa, er alle spørgsmål om fordeling af flygtninge mellem EU-landene og alle bekymringerne om, hvordan man får afviste asylansøgere sendt hjem, gjort overflødige. [...] Statsministeren er ikke den eneste, som går med tanker om at bygge asyllejre så langt væk som muligt. Den 30. september kunne den britiske avis The Guardian fortælle, at den britiske regering undersøger mulighederne for at behandle asylansøgeres sager i Moldova, Marokko eller Papua Ny Guinea. [...] Det er ikke umuligt, at de europæiske lande kan overtale Marokko, Libyen eller et Balkan-land til at tage sig betalt for at stille et stykke land med hegn omkring til rådighed i stedet for selv at skulle håndtere de flygtninge og migranter, som strander hos dem. Men konsekvenserne af den beslutning kan hurtigt forvandle drøm til mareridt. Formålet med lejrene er jo ikke, at de mennesker, som ender i dem, skal videre til Europa. De skal afvises og sendes hjem. Men der er ingen grund til at tro, at det ville være nemmere at få dem til at rejse hjem fra en lejr i Marokko end fra lejren på Lesbos.. [...] På sigt vil de destabilisere de lande, som har været så letsindige at lægge territorium til europæernes asyllejre. I den situation vil lejrenes sponsorer ikke have andet valg end at sende soldater for at skabe orden i lejrene og redde "nærområdet" fra at falde til Islamisk Stat, eller hvad lejrens guerillabevægelse nu ellers måtte vælge som nom de guerre. Mon ikke den soldat fra Jydske Dragonregiment, som i fremtiden afpatruljerer en asyllejrs gyder, vil undre sig over, at der ikke var nogen, som havde tænkt over konsekvenserne af at oprette lejren?"

Flemming Bækkeskov, cand.polit., skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten blandt andet: "Kamma Skaarup, sygeplejerske og udsendt af Læger uden Grænser, spørger - med henvisning til flygtninge-/migrantlejren på Lesbos - retorisk i JP (6.10.), hvem der tager ansvaret for flygtningene på Lesbos. Og svarer så selv, at det skal EU-landene ved at ”fordele sølle 12.000 flygtninge mellem sig”. Jeg vil tillade mig det modspørgsmål, hvorfor EU-landenes befolkninger skal påtage sig ansvar for de tusinder, der selv vælger at forlade deres hjemlande og vælger ikke at rejse til deres trosfæller i andre mellemøstlige lande, men til Europa? Svaret er, at det antagelig skyldes, at de - i lighed med så mange millioner før dem - ønsker at nyde godt af de europæiske landes relativt udbyggede skatteyderfinansierede velfærdssystemer. Men den løsning kan ikke vedblive at være acceptabel for os. Den europæiske ”båd” er allerede overfyldt med ikkevestlige migranter, der i meget høj grad tynger velfærdsomkostningerne, truer vores vestlige kultur og med deres voldsomme overrepræsentation i kriminalitetsstatistikkerne medfører en fysisk usikkerhed i vores hverdag. Derfor er det nødvendigt med et klart nej til at modtage flere migranter fra Lesbos. Hvis de ikke vil returnere til deres hjemlande, må de tage andre steder hen, hvor EU-landene evt. kan yde bistand til etablering og drift af lejre."
Kilder: Weekendavisen, side 11; Jyllands-Posten, side 28

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Kofod til Moskva
Udenrigsminister Jeppe Kofod mødes fredag med sin russiske kollega, Sergej Lavrov, i Moskva. Weekendavisen skriver, at ifølge kilder fra Udenrigsministeriet vil Kofod nemlig "tale med store bogstaver" om krænkelsen af dansk luftrum over Bornholm, som et russisk jagerfly stod for i slutningen af august. Det forventes desuden, at der skal tales om Arktis, Østersøen, folkeopstanden i Hviderusland, konflikten i Østukraine, det fængslede danske medlem af Jehovas Vidner, Dennis Christensen, og forgiftningen af den russiske oppositionsleder, Aleksej Navalnyj. Kofod kan forvente en række afvisninger og belæringer, da parterne ikke ser ens på særligt mange af disse sager.
Kilde: Weekendavisen, side 2

Det digitale indre marked: Debat: Tech-ambassadøren skal kæmpe for regulering af tech-giganternes magt
Altinget bringer et debatindlæg af Rikke Frank Jørgensen, seniorforsker, Institut for Menneskerettigheder, som blandt andet skriver: "I sommer mødtes EU's vicepresident på det digitale område, Margrethe Vestager, og Harvard-professor Shoshana Zuboff for at tale om de samfundsmæssige udfordringer, tech-giganter rejser. Her er borgernes mangel på beskyttelse af grundlæggende rettigheder en af de udfordringer, vi ikke kan komme udenom. [...] EU er på vej med ny regulering af digitale platforme, men da Zuboff spurgte, hvor langt EU er kommet - om vi går nøgne ind i den digitale fremtid - svarede Vestager tørt: "Jeg er bange for, at vi kun har en g-streng på. Der er lang vej endnu". [...] I samtalen blev det klart, at de to kvinder deler en tro på, at demokratiet kan og skal bringe tech-giganternes magt under kontrol. Det enkelte individ må aldrig reduceres til et råstof, og det er de demokratiske institutioners opgave at sikre den enkelte borgers kontrol over egne data, egen identitet og frihed til selv at træffe valg. [...] Det er i dette felt af tech-magt og statsdiplomati, at Danmarks nye tech-ambassadør skal navigere. Det er langtfra nogen nem opgave, men til gengæld en opgave med stærke alliancepartnere indenfor EU. En væsentlig opgave for tech-ambassadøren bliver derfor at spille ind i den reguleringsmæssige dagsorden, som Vestager og andre danske og Europæiske politikere sætter. Og derved være med til at sikre, at tech-giganternes magt bringes under demokratisk kontrol."

Digitaliseringspolitisk fagchef i Dansk Erhverv, Janus Sandsgaard, skriver i et debatindlæg i Altinget blandt andet: "Tillykke med jobbet til Anne Marie Engtoft Larsen - og tillykke til Danmark for at have fået en ny tech-ambassadør! [...] Flere virksomheder står på spring for at erobre verden, og gøre den grønnere, sundere og klogere. Tag Radiobotics, som udvikler kunstig intelligens, der klarer det grove forarbejde for radiologen. [...] De viser alle, at man sagtens kan gøre verden bedre, mens man tjener penge, og som gør det efter alle kunstens (og EU's) regler om it-sikkerhed, databeskyttelse og digital ansvarlighed. Lad os få dem og mange flere af samme skuffe ud i verden og blomstre. Det gør verden bedre og Danmark rigere. Er du skeptisk? Så er det måske, fordi du har det lidt, som da jeg første gang læste om tech-ambassadøren for tre år siden og faldt i jante-fælden. Lad os ranke ryggen og slå ud med armene. Lad os markedsføre Danmark digitalt."
Kilde: Altinget

Økonomi: Dollar styrket efter ledighedstal
Efter offentliggørelsen af flere nye ledige i USA end ventet i sidste uge, blev dollaren styrket torsdag eftermiddag. Det skriver Børsen. "Den fornyede modvind på arbejdsmarkedet skal ses i sammenhæng med, at smitten generelt er tiltaget i USA hen over sensommeren. Dertil er en række store hjælpepakker blevet skudt til hjørne her op til præsidentvalget. Det er mildt sagt uheldigt, da de manglende hjælpepakker kan forværre krisen mærkbart nu og her," udtaler Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv. Over for britiske pund lå dollar uændret i 1,2910 dollar. Reuters skriver, at der er håb om, at en aftale om brexit er indenfor rækkevidde. Onsdag udtalte EU-præsident, Charles Michel, og den britiske premierminister, Boris Johnson, at der var sket fremskridt i skilsmisseaftalen mellem de to parter.
Kilde: Børsen, side 40

Klima: Men de skal fældes bæredygtigt
Politiken bringer en analyse af journalist Frede Vestergaard, der blandt andet skriver: "Politikerne ønsker, at Danmark skal være foregangsland og vise andre lande, hvordan CO₂-udledningen kan reduceres. Det er argumentet for, at Danmark ifølge klimaloven skal gå nogle ekstra skridt i forhold til EUs fælles målsætning på 40 procent og nedbringe CO₂-udledningen i 2030 med 70 procent i forhold til 1990. [...] Brugen af biomasse har været noget omstridt på det seneste. EU-lande importerer mere end 20 millioner ton træbiomasse fra ikke-EU-lande. Og der har længe været eksempler på træbiomasse, der kommer fra lande, hvor der ikke altid sker genplantning, eller hvor der fældes gammel skov til skade fra biodiversiteten, også selv om der er tale om træ, der er certificeret som bæredygtigt. [...] Det er en diskussion for sig, men biomassen bliver i EU opfattet som CO₂-neutral. Reelt sker der dog en CO₂-udledning, og sådan bliver det også registreret i Danmarks Statistiks årlige emissionsregnskab. CO₂-udledningen fra biomasse var sidste år 19 millioner ton ifølge Danmarks Statistik. Spørgsmålet er, om Danmark (og EU) kan være foregangsland for resten af verden, når så stor en del af CO₂-reduktionen bliver opnået ved at fyre med biomasse i stedet for kul, olie og gas.”

Lasse Jesper Pedersen, klima- og energipolitisk rådgiver, Danmarks Naturfredningsforening, Annika Lund Gade, projektmedarbejder, Landbrug og Energi, Rådet for Grøn Omstilling, Gry Bossen, politisk koordinator, Verdens Skove og Sofie Tind Nielsen, senior skovrådgiver, Verdensnaturfonden, skriver i et debatindlæg i Altinget blandt andet: " Da aftalepapiret for de længe ventede lovkrav til træbiomasse endelig blev offentliggjort i mandags, var det en aftale, vi havde ventet spændt på, siden planerne om disse blev annonceret i maj 2020. For hvad skal vi egentligt gøre med al den biomasse, der i dag ikke tæller i det nationale klimaregnskab, men i udgangspunktet udleder lige så meget CO2 som kul, hvis der ikke er styr på bæredygtigheden? Efter at have læst aftaleteksten står vi desværre forundrede og skuffede tilbage. Klimaministeren har tidligere meldt ud, at lovkravene skulle implementere bæredygtighedskriterierne fra EU's opdaterede vedvarende energi-direktiv (VEII), at de skulle fastholde niveauet fra brancheaftalen og endda gå længere end disse gennem nye og supplerende krav. På trods af det står vi nu alligevel tilbage med en aftale, der på mange områder er værre end det udgangspunkt, vi kom fra. [...] Lovkravene til træbiomasse er i deres nuværende form utilstrækkelige, og i bedste fald vil de nærmest ingen effekt have. I værste fald vil lovkravene tilmed tilskynde til at forbruge træbiomasse, der er mindre bæredygtigt, end det, der bruges i dag. Vi opfordrer derfor aftaleparterne til, i forbindelse med at lovkravene udformes, at sikre sig, at aftalen får den effekt, man ønsker, ved blandet andet at bede myndighederne om en redegørelse for, hvordan den nye aftale skal styre os uden om nye uheldige sager, og hvordan aftalen vil afspejles i Danmarks samlede biomasseforbrug."

Altinget bringer et debatindlæg af Peter Kofod Kristensen, forstkandidat i Ørsted, Lars Gullev, direktør i VEKS, Jane Egebjerg Andersen, forsyningsdirektør i HOFOR, Bjarne Munk, direktør i AffaldVarme Aarhus, Jørgen Nielsen, adm. direktør i TVIS, Hans-Martin Friis Møller, direktør i Kalundborg Forsyning, Kristine van het Erve Grunnet, branchechef i Dansk Energi, Maria Dahl Hedegaard, konsulent i Dansk Fjernvarme og Rikke Sophie Lassen, sekretariatsleder i DI Bioenergi. De skriver blandt andet: "Folketingets partier er netop blevet enige om faste og ambitiøse bæredygtighedskriterier for biomasse, som nu skal gøres til lovkrav. Dermed kommer der helt klare retningslinjer for, hvilken type biomasse vi må bruge i Danmark, og hvem der er underlagt de nye lovkrav. De danske kriterier er betydeligt strengere end EU's regler på området og strammer markant kravene til den danske energibranche. Men det er fornuftige kriterier, som vi som energibranche vil leve op til. [...] De nye lovkrav sikrer, at vi kun bruger biomasse fra bæredygtigt og moderne drevet skovbrug. [...] Med de nu klare lovkrav til bæredygtig biomasse i Danmark, får vi forhåbentlig en mere saglig diskussion om udviklingen og omstillingen af fjernvarmen og får lagt en dæmper på diverse skræmmekampagner om, at hele skove bliver ryddet for at levere el og varme i de danske stuer."
Kilder: Weekendavisen, side 2; Altinget

Landbrug: Minkavlere i oprør mod aflivning
Torsdag samledes utilfredse nordjyske minkavlere for at protestere mod nedslagtningen af deres dyr, skriver Politiken. Politiet blev tilkaldt, så Fødevarestyrelsen kunne påbegynde slagtning af, hvad der skønnes at være mere end en million mink i Nordjylland. Minkavlerne protesterede, da de ikke mener, at de får tilstrækkeligt i erstatning, og nægtede at underskrive regeringens kompensationsordning. Regeringen har besluttet, at hvis der opstår coronasmitte på en minkfarm, skal alle dyr aflives, og avlerne får 20 procent i kompensation for driftstabet. Minkfarme uden smitte, der er inden for en radius af 7,8 kilometer fra de smittede farme, vil få fuld kompensation. Minkavleren Asbjørn Hans Christiansen fra Sæby får inden længe aflivet sin minkbesætning, selv om hverken han eller minkene er smittet. Han anerkender, at smittede mink skal aflives, men mener, at ordningen er uacceptabel. "Vi har overholdt alle restriktioner, og vi har haft en masse omkostninger med at drive farmen. Så vi er godt trætte af, at vi ikke får ordentlig kompensation. Om lidt er vi alle smittede, og så får vi kun 20 procent kompenseret," siger han. Minkavlerne er ikke tilfredse med forløbet under corona. I juni blev dyrene på tre smittede besætninger aflivet, men myndighederne har siden juli krævet, at det var nok, at avlere brugte værnemidler og overholdt restriktioner. Derfor fortsatte minkavlerne deres avl, og om kun tre uger skulle minkene pelses og skindene sælges. Myndighederne har bedt EU-Kommissionen om dispensation til at lade de raske, færdige mink blive pelset, men afventer stadig svar, hvorfor heller ikke de raske dyr må blive pelset.
Kilde: Politiken, side 17

Sundhed: Otte svenske len bliver orange før efterårsferien
I sin ugentlige opdatering af rejsevejledningerne fraråder Udenrigsministeret nu alle ikkenødvendige til store dele af Sverige. Det skriver Politiken. Rejsevejledningerne fra Udenrigsministeriet for lande uden for EU bliver opdateret løbende, i takt med at EU opdaterer sin liste, hvilket sker hver 14. dag.
Kilde: Politiken, side 2

Klima: Forbrugerrådet Tænk: Danskerne skal ændre forbrugsvaner, hvis vi vil leve op til verdensmålene
I et debatindlæg i Altinget skriver Anja Philip, formand, Forbrugerrådet Tænk, blandt andet: "I Danmark kan vi ofte sole os i positiv omtale af vores bæredygtighedsindsatser. Det er bestemt fortjent. Men det kan måske også bidrage til et indtryk af, at vi som land er tæt på at være nummer ét, når det kommer til at opfylde FN's verdensmål. Det er vi ikke. I handlingsplanen for arbejdet med 2030-målene findes der et overset område - nemlig at vores forbrug udgør en meget stor belastning af jordens ressourcer. [...] I ambitionen om at bringe Danmark og verden i en langt mere grøn retning er det essentielt, at vi forholder os til forbrugeradfærd, forbrugervilkår og forbrugerrettigheder. Vi skal have en ordentlig levestandard - men med en mindre belastning af vores omgivelser. [...] Ét sted at begynde er ved princippet om, at forureneren betaler. I butikkerne møder vi forbrugere stadig flere produkter, som lever op til for eksempel Svanemærket og EU-blomstens kriterier. Det er meget positivt. [...] For os forbrugere er det også vigtigt, at EU's minimumskrav til produkter er høje, så produkterne holder længere og kan repareres."
Kilde: Altinget

Klima: Ekspert: Der er brug for et gedigent teknologiløft i affaldssektoren
Ditte Lysgaard Vind, managing partner, Lendager, skriver i et debatindlæg i Altinget blandt andet: "I Danmark har vi længe haft alt for lidt fokus på efterspørgslen og anvendelsen af vores indsamlede affald. Det er det faktum, at vi indtil nu blot har målt vores genanvendelsesprocent af affald på, hvor meget der blev indsamlet til genanvendelse - og ikke hvor meget, der rent faktisk bliver genanvendt - desværre et godt eksempel på. Men den går snart ikke længere. For med Miljø- og Fødevareministeriets nye affaldsbekendtgørelse, skal EU's nyeste krav og direktiver indarbejdes i eksisterende praksisser. [...] Den nye måde at føre statistik på vil forventeligt give Danmark et dyk på EU-ranglisterne over, hvilke lande der er bedst til at genanvende sit affald. Det må naturligvis give endnu et politisk incitament til at øge mængden af affald, der genanvendes. Men spørgsmålet er, om politikerne også er klar til at fokusere på øget kvalitet i genanvendelsen af vores affald, og dermed også klar til at prioritere de tiltag, der skal til for at sikre dette? [...] Hvis ikke vi begynder at prioritere investeringer og rammevilkår dertil politisk, er jeg bange for, at vi ender med at indsamle affald, som ingen vil bruge, og som derfor genanvendes til en minimal kvalitet, blot for at opnå EU's målsætninger. Til stor ærgrelse, da vi både glipper muligheden for at styrke dansk konkurrenceevne og eksporteventyr, men også fejler i at opnå de konkrete CO2-reduktioner, som vi må og skal opnå for at holde klimaforandringerne nede."
Kilde: Altinget

Klima: Aktører: Forslag til ny elforsyningslov er mangelfuld
Altinget bringer et debatindlæg af Søren Klinge, John Tang og Eleonore Fenne, henholdsvis elmarkedschef i Wind Denmark, chefkonsulent i Dansk Fjernvarme og konsulent i Brintbranchen. De skriver blandt andet: "I dette efterår skal politikerne på Christiansborg tage stilling til en af de største revisioner af lovgivningen for den danske elsektor igennem i hvert fald de seneste ti år. Politikerne skal tage stilling til en revideret udgave af elforsyningsloven, som skal implementere et nyt EU-eldirektiv fra den såkaldte "Clean Energy Package". Lovforslaget er meget omfattende og indeholder ændringer i lovgivningen for en meget stor del af den danske elsektor. […] Desværre vælger man fra dansk side i lovforslaget at frasortere en lang række af de elementer i EU's lovgivning, som skal understøtte den grønne omstilling. På europæisk plan anerkender man, at en af de betydelige barrierer for grøn omstilling er manglende sektorkobling og blandt andet adresserer man dette ved at give mulighed for omkostningsægte tariffering af vedvarende energi, som elforbrugere selv producerer ved såkaldt egenproduktion. [...] Det omfattende lovforslag vil være afgørende for, hvor hurtigt vi kommer i gang med den grønne omstilling. Uden en reel mulighed for elektrificering af flere sektorer via energiintegration på grund af dansk lovgivning, er det tvivlsomt, om Danmark vil være et foregangsland for grøn omstilling og energieffektivisering i Europa om ganske få år."
Kilde: Altinget

Klima: EU's nye klimalov: Parlamentet kræver 60 procent reduktion i 2030
Europa-Parlamentet er klar med deres udspil til, hvordan EU's nye klimalov skal se ud, hvis det står til dem. Det skriver Altinget. Onsdag stemte 392 for den endelige vedtagelse, mens 161 stemte imod det er nu bliver Europa-Parlamentets forhandlingsposition til de videre forhandlinger med Rådet og Kommissionen. Ifølge Jytte Guteland, Europa-Parlamentets klimalovsordfører, sender Parlamentet med sine krav til forhandlingerne et stærkt signal om, at den nye klimalov skal blive en realitet og ambitionerne skal være høje. "Vi forventer, at alle medlemslande opnår klimaneutralitet senest i 2050, og vi har brug for ambitiøse delmål for 2030 og 2040, så EU kan føre dette ud i livet," siger Guteland. EU-Kommissionen har fremlagt et reduktionsmål på minimum 55 procent for drivhusgasser i 2030, men Europa-Parlamentet ønsker det skal hæves til 60 procent. For parlamentarikerne blev et af de andre afgørende spørgsmål, om EU på vejen mod klimaneutralitet i 2050 også skal have et delmål for 2040. "Jeg tror, at vi kommer til at stå svagere i 2030, hvis vi ikke har et meget klart signal om, hvor vi skal hen i 2040. Parlamentet ønsker dog, at Kommissionen laver en konsekvensanalyse, før vi sætter tal på på målet," sagde Jytte Guteland onsdag.
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Boris på bunden
Den britiske premierminister Boris Johnson og hans Konservative Parti vandt for mindre end et år siden en jordskredssejr, og i foråret da coronakrisen gjorde sit indtog i Europa, var 66 procent af briterne tilfredse med ham ifølge en meningsmåling foretaget af YouGov. Siden er lykken mildest talt vendt, skriver Weekendavisen. Den seneste måling fra slutningen af september viser, at antallet af tilfredse briter nu er faldet til 35 procent, mens 57 procent af de adspurgte er utilfredse. Der er usikkerhed om Johnson vil levere den aftale med EU, som han tidligere lovede var "ovnklar" forud for parlamentsvalget sidste år. Det har endda udløst voldsom kritik fra konservative tilhængere af Brexit, at regeringen har besluttet at fremsætte en lov, der vil bryde med sidste års skilsmissetraktat med EU.
Kilde: Weekendavisen, side 12

Udenrigspolitik: Armeniere frygter Erdogan mere end Putin
Søndag den 27. september indledte Aserbajdsjan en militæroffensiv, som har stået på siden da, og som ifølge lokale myndigheder har drevet over 70.000 mennesker på flugt. Det skriver Kristeligt Dagblad. Det er de værste kamphandlinger i og omkring enklaven siden 1994. Armenien og Aserbajdsjan indgik dengang en våbenhvile med Rusland som mægler, og siden har OSCE's såkaldte Minsk-proces med USA, Frankrig og Rusland i spidsen forgæves forsøgt at forhandle om en blivende fred. Aserbajdsjan har Tyrkiet på sin side og landets præsident, Recep Tayyip Erdogan, har udtrykt åben kritik af Minsk-processen. Præsident Erdogans rolle i konflikten udfordrer den rolle, som Rusland og landets præsident, Vladimir Putin, har haft i regionen. Rusland og Armenien har en forsvarstraktat, hvor armenierne kan anmode om russisk bistand, og Putin har bekræftet for nylig, at Rusland vil leve op til sine forpligtelser. "Det, vi har brug for, er en stærkere, international fordømmelse af de forbrydelser, der finder sted i Nagorno-Karabakh og af Erdogan. EU betaler ham penge for at undgå flygtningestrømme, som han delvis selv er skyld i. Det er grotesk. Vi har brug for et stærkere europæisk forsvar af de værdier, der er på spil i øjeblikket," siger Sos Avetisyan, armensk parlamentsmedlem, der også er medlem af parlamentets udenrigsudvalg.
Kilde: Kristeligt Dagblad, side 7

Sundhed: Lande sikrer sig 200 mio. doser af mulig vaccine
Flere aviser skriver, at EU-Kommissionen på vegne af alle EU-lande har indgået en tredje aftale om forhåndsindkøb af en coronavaccine. Der er tale om en mulig vaccine mod covid-19 fra medicinalgiganten Johnson & Johnson, som ejer Janssen Pharmaceuticals. Aftalen sikrer EU-landene vaccinedoser til 200 millioner mennesker, men den kan udvides til 400 millioner doser, fremgår det af en meddelelse fra medicinalgiganten Johnson & Johnson. Børsen skriver, at EU-Kommissionen desuden har indgået en aftale med medicinalselskabet Gilead om salg af 500.000 doser af lægemidlet Remdesivir til til behandling af patienter med covid-19 gennem vinteren.
Kilder: Jyllands-Posten, side 20; Berlingske, side 13; Børsen, side 24

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Hver tredje EU-borger var presset inden corona
En undersøgelse foretaget af EU's statistiske kontor, Eurostat, viser, at hver tredje europæer på arbejdsmarkedet allerede følte sig presset på tid i 2019. Spanien er et af de mest afslappede EU-lande, da under en fjerdedel af befolkningen følte sig presset. Omvendt er briterne de mest pressede, idet mere end hver anden brite i 2019 følte sig presset tidsmæssigt på deres arbejde enten hele tiden eller ofte.
Kilde: Jyllands-Posten, side 10

Migration: De er unge og arbejdsløse og planlægger at rejse væk - men ikke derhen, du tror
Nordafrika og Mellemøsten har, ud over Afrika syd for Sahara, verdens yngste befolkninger og højeste ungdomsarbejdsløshed. Corakrisen har betydet en stigning i antallet af mennesker som planlægger at rejse væk. Det skriver Berlingske. Ifølge en spørgeskemaundersøgelse foretaget af The Arab Youth Survey blandt 4.000 unge i 17 arabiske lande, ønsker fire ud af ti unge arabere på tværs af regionen at forlade deres land. 15 procent af deltagerne er ved at planlægge at migrere, mens 27 procent flere overvejer. Årsagen er særligt skuffelse over regionens ledere, en udbredt korruption og økonomiske problemer såsom massiv ungdomsarbejdsløshed. Undersøgelsen viser, at de europæiske lande ikke i toppen over de unge araberes drømmemål, men i stedet De Forenede Arabiske Emirater, USA og Canada. På en fjerde- og femteplads kommer Tyskland og England.
Kilde: Berlingske, side 19

Konkurrence: Niels Frid-Nielsen: Nu er det sidste chance for at forsvare dansk kultur mod overflod af globalt indhold
Niels Frid-Nielsen skriver i et debatindlæg i Altinget blandt andet: "I perioden efter lanceringen af streamingtjenesten Disney+ i sidste måned, men før verdens største nethandel ankommer til Danmark, har vi en - måske sidste - chance for at forsvare dansk kultur og medieproduktion mod en overflod af globalt indhold. Det er nu, politikerne har mulighed for at vedtage afgifter på de globale kultur- og medietjenester, der i disse år erobrer verden, men som har så svært ved at bidrage lokalt. [...] Bare fordi Disney+ formentlig flopper i Danmark, er det ikke sikkert, at nethandlen Amazon gør det. [...] Nu er Amazon åbnet i Sverige. Nu har man søgt efter en marketingsdirektør til at "ekspandere" i blandt andet Danmark. Vi ved også, at de steder i Europa, hvor Amazon i dag er etableret, har de erobret op imod 20 procent af markedet på nettet. [...] Som international spiller forventes Amazon også at minimalisere sin skattebetaling ved for eksempel at placere lagre i nabolande med lavere skattetryk end det danske. Situationen kalder unægtelig på rettidig omhu fra dansk side. Den danske EU-kommissær, Margrethe Vestager, har i flere omgange i flere år forsøgt at få internationale net giganter til at betale skat. Ikke med held hver gang, men med så stor styrke, at hun for længst er udnævnt til førende fjende af de globale internet-pirater. Det vil være oplagt for den danske kulturminister og regering at tage kontakt til Vestager for mere systematisk at lære af hendes erfaringer. Målet må være at få den lovpligtige skat hjem - også fra Amazon."
Kilde: Altinget

Arbejdsmarkedspolitik: Stor mystik om dato for nyt udspil om europæisk mindsteløn
Et meget omstridt og spændt afventet forslag om mindsteløn skal ikke længere præsenteres i slutningen af denne måned, men i stedet den 5. december. Det skriver Altinget. Den danske fagbevægelse, regeringen og danske arbejdsgivere er dybt bekymrede for, hvad et sådant forslag kan betyde for den danske model, hvor løndannelse ikke er noget lovbestemt, men noget der er lagt ud til arbejdsmarkedets parter. Ifølge kilder i EU-Kommissionen er det dog ikke sikkert, at forslaget først skal komme i december, men måske tidligere.
Kilde: Altinget

Interne anliggender: Ka-tjing og tak, EU
I Groft Sagt i Berlingske skriver debattør og foredragsholder Eva SeIsing blandt andet: "Den skønne Union. Hvad har vi dog ikke fået af gaver fra Bruxelles gennem årene? Åbne grænser og dermed masser af dejlig indvandrervold. Økonomisk kaos i syd, som vi i nord skal betale for. Evigt slukkede glødepærer. Alkoholmarinerede føderalister og oceaner af detaillovgivning, som ingen nogensinde har ønsket. Til listen af velsignelser kan vi nu føje danske skatteborgerpenge, der går til at betale udenlandske studerendes SU. En lille halv milliard, faktisk. SU, gratis uddannelse og studielån, der ofte ikke betales tilbage."
Kilde: Berlingske, side 32

Klima: Forsker: Klimaplan kommer ikke udenom en omlægning af fødevareproduktionen
Altinget bringer et debatindlæg af Christian Bugge Henriksen, lektor og forskergruppeleder ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet. Han skriver blandt andet: "I forbindelse med udarbejdelsen af en klimaplan for landbruget, der skal sikre et væsentligt bidrag til klimalovens målsætning om 70 procents reduktion af drivhusgasudledningerne i 2030, vil det være afgørende at medtænke hele fødevarekæden og befolkningens sundhed. [...] I EU Horizon 2020 projektet FoodSHIFT 2030, som er koordineret af Københavns Universitet, arbejder vi med en ambitiøs transformation af det europæiske fødevaresystem baseret på innovative og bæredygtige løsninger inden for både produktion, distribution, forbrug og recirkulering af fødevarer. Projektet tager udgangspunkt i den seneste forskning, som viser, at en sund kost primært består af plantebaserede fødevarer, og at plantebaserede fødevarer har signifikant lavere drivhusgasudledning. [...] Det er ingen tid at spilde, hvis vi skal nå i mål med en 70 procents reduktion i 2030 og samtidig sikre, at danske tiltag ikke eksporterer drivhusgasudledninger til andre lande. Vi skal derfor hurtigst muligt i gang. [...] Udfasning af støtte samt indfasning af afgifter på produktion og forbrug af klimabelastende fødevarer, der i videst muligt omfang koordineres med de øvrige EU-medlemslande. [...] Internationalt samarbejde i både EU, FAO, WHO, FN og WTO for at fremskynde en global omstilling til et mere plantebaseret fødevaresystem. [...] Forbrugere i hele Europa efterspørger flere plantebaserede og lokale fødevarer. Vi har brug for politikere, der tager lederskab og understøtter omstillingen til et mere plantebaseret fødevaresystem."
Kilde: Altinget