
Kommissionen har givet en positiv vurdering af Danmarks fjerde betalingsanmodning på godt 1,3 mia. DKK (175,4 mio. EUR) fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, som er kernen i NextGenerationEU.
Efter sin vurdering af betalingsanmodningen fandt Kommissionen, at Danmark på tilfredsstillende vis har opfyldt de 5 delmål og 8 mål, der er fastsat i Rådets gennemførelsesafgørelse for fjerde tranche. Betalingsanmodningen vedrører vigtige skridt i gennemførelsen af reformer og investeringer til gavn for danske borgere og virksomheder. De vigtigste fokusområder omfatter bæredygtig energi, økologisk landbrug, cykelvenlig infrastruktur og bæredygtige investeringer.
Denne betalingsanmodning vil bringe de midler, der er udbetalt til Danmark under genopretnings- og resiliensfaciliteten, op på mere end 9,4 mia. DKK, herunder 1,5 mia. DKK i forfinansiering. Dette beløb svarer til 78 % af det totale beløb i den danske plan, og på nuværende tidspunkt er 76 % af alle delmål og mål i planen er opfyldt.
Det er nu op til Rådet at give en vurdering, som - hvis den er positiv - vil udløse en betaling på EUR 175 millioner.
Yderligere oplysninger:
Den danske genopretnings- og resiliensplan
Genopretnings- og resiliensfaciliteten
Projektkort for genopretnings- og resiliensfaciliteten
Resultattavlen for genopretning og resiliens
Forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten
Proceduren for betalingsanmodninger vedrørende genopretning og resiliens
Kilder
Detaljer
- Publikationsdato
- 4. november 2025
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark