Baggrund:
I henhold til dansk lovgivning skal antallet af almene familieboliger reduceres i såkaldte "omdannelsesområder". Et omdannelsesområde forstås som et boligområde, som i de seneste fem år har haft en befolkningssammensætning, hvor mere end 50 % er "indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande", og hvor en række andre kriterier er opfyldt. Der verserer 5 sager for Østre Landret om opsigelse af lejemål på disse områder.
Sag 1-4: Fra 2018 er Schackenborgvænge blevet udpeget som et "omdannelsesområde". I 2020 opsagde udlejer 17 lejemål i Schackenborgvænget, herunder de fem lejere i sagerne for Østre Landsret. De opsagte lejere blev ikke udvalgt ud fra et kriterium om, hvorvidt de er "indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande".
Sag 5: Mjølnerparken har også været udpeget som "omdannelsesområde" siden 2018. På dette grundlag blev der udarbejdet en udviklingsplan i 2019. Planen omfattede salg af visse boligblokke. Herefter er det udlejerens ansvar at opsige lejerne i disse blokke. Alle lejere er blevet tilbudt genhusning.
Østre Landsret har anmodet Domstolen om en fortolkning af direktivet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse. Den ønsker oplyst, om direktivets begreb "etnisk oprindelse" i den foreliggende sag omfatter en gruppe personer, der defineres som "indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande". Og i bekræftende fald, om den danske ordning udgør direkte eller indirekte forskelsbehandling.
(Høringen blev flyttet fra den 1. juli 2024 til denne dag...)
Detaljer
- Publikationsdato
- 30. september 2024
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark