Den offentlige høring, der blev afholdt i perioden mellem den 4. juli til den 16. august 2018, modtog 4,6 mio. besvarelser fra respondenter i alle 28 medlemsstater, hvilket er det højeste antal, der nogensinde er modtaget i forbindelse med en af Kommissionens offentlige høringer. Ifølge de foreløbige resultater (se bilaget) går 84 % af respondenterne ind for at afskaffe de tidsændringer, der finder sted to gange om året.
De foreløbige resultater viser også, at mere end tre fjerdedele (76 %) af respondenternes har en "meget negativ" eller "negativ" oplevelse i forbindelse med de tidsændringer, der finder sted to gange om året. Respondenterne fremlagde forskellige overvejelser vedrørende de negative sundhedsvirkninger, det stigende antal trafikulykker og de manglende energibesparelser som grundlag for at afskaffe tidsændringerne.
De næste skridt
De endelige resultater af den offentlige høring vil blive offentliggjort i de kommende uger. Kommissionen vil nu fremsætte et forslag for Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på at ændre den nuværende sommertidsordning.
Baggrund
Kommissionen afholdt mellem den 4. juli og den 16. august en offentlig høring som led i en igangværende vurdering af den nuværende sommertidsordning i Europa. Den tog form af en onlineundersøgelse med henblik på at indsamle europæernes synspunkter om navnlig deres erfaringer generelt med sommer-/vintertid og om deres foretrukne scenarie blandt de væsentlige alternativer (dvs. at bibeholde det eksisterende system eller at afskaffe det i hele EU). Offentlige høringer er sammen med f.eks. videnskabelige undersøgelser et af de redskaber, som Kommissionen benytter til at vurdere forskellige politikløsninger. Tidligere vigtige høringer har omhandlet bl.a. fugle- og habitatdirektivet (med mere end 500 000 besvarelser) og modernisering af den fælles landbrugspolitik (med mere end 322 000 besvarelser).
Størstedelen af medlemsstaterne har en lang tradition for sommertidsordninger, hvoraf flere stammer helt tilbage fra 1. og 2. verdenskrig eller oliekrisen i 1970'erne. EU begyndte i 1980'erne gradvist at vedtage lovgivning med henblik på, at alle medlemsstaterne skulle koordinere sommertidsperioden, og satte dermed en stopper for de forskellige sommertidsordninger. Siden 1996 har alle europæere stillet klokken en time frem den sidste søndag i marts og en time tilbage den sidste søndag i oktober. Formålet med EU's bestemmelser har ikke været at harmonisere tidsordningen i EU, men at løse de problemer, særligt i transport- og logistiksektoren, som opstår som følge af en ikke-koordineret tidsændring i løbet af året.
Medlemsstaterne anvender samtidig med sommertidsordningen i Den Europæiske Union tre forskellige slags standardtid eller tidszoner. Beslutningen om standardtid er et nationalt kompetenceområde.
Detaljer
- Publikationsdato
- 31. august 2018
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark