International kvindedag den 8. marts

For 60 år siden blev ligestillingen mellem kvinder og mænd forankret i Romtraktaten som en af Den Europæiske Unions grundlæggende værdier. På det tidspunkt var Europas engagement i princippet om lige løn for lige arbejde enestående i verden. EU er sidenhen blevet ved med at gå forrest og har gjort synlige fremskridt på alle fronter. Vi arbejder utrætteligt på at forsvare kvinders rettigheder og styrke dem i kampen mod diskrimination og kønsbaseret vold.

I 2017 er der flere kvinder i arbejde, flere kvinder bliver uddannet fra universiteterne, og flere kvinder er aktive i politik eller findes i toppen af det europæiske erhvervsliv end nogensinde før. I Kommissionen udgør kvinder 55 % af den samlede arbejdsstyrke. Der er dog stadig alt for mange kvinder i EU, navnlig enlige mødre, som har svært ved at være økonomisk uafhængige. Andelen af kvinders beskæftigelse i Den Europæiske Union nåede sit hidtil højeste med 65,5 % i 2016, men der er fortsat langt op til mændenes 77 %.

Der er stadig meget at gøre – både i og uden for Europa. Kvinder er ofte blandt de mest sårbare i konflikter, i situationer med migration og fordrivelse og der, hvor fattigdom og klimaforandringer rammer hårdest. Dertil kommer, at der er en eksponentiel vækst i antallet af kvindelige ofre for menneskehandel, som ankommer til EU med den igangværende migrationsbølge.

Intolerance over for kvinder og kvindehad kommer til udtryk både i det offentlige rum og under dække af internettets kujonagtige anonymitet. Der er stadigt flere angreb på kvinders rettigheder. Alt for mange europæere mener, at sex uden samtykke kan være berettiget. Kvinder er også udsat for diskrimination og vold, især rundt omkring i verdens konfliktområder.

Men kvinder er imidlertid også ofte de første, som søger løsninger, finder modstandsdygtighed under svære forhold og er dem, som har en vision for deres landes fremtid. Det er derfor, EU fortsat samarbejder med kvindegrupper over hele verden, heriblandt under de sværeste omstændigheder som i Afghanistan og Syrien.

Vi vil fortsat gøre en indsats både i og uden for EU. Det gælder især:

• Kommissionen tager gennem sin strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene 2016-2019 hånd om uligheder inden for nøgleområder som beskæftigelse, løn, beslutningstagning og vold.
• Europa-Kommissionen har valgt at gøre 2017 til et år for udryddelse af alle former for vold mod kvinder og piger.
• Kommissionen vil i år fremlægge et nyt initiativ om balancen mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner.
• Gennem den foreslåede reform af det fælles europæiske asylsystem vil migrantkvinder, som kommer til Europa for at søge beskyttelse, og som har lidt skade, blive tilbudt lægehjælp, juridisk rådgivning, traumerådgivning og psykosocial bistand.
• Kommissionen vil fortsat overvåge kønsaspektet af forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel i gennemførelsen af politiske tiltag og lovgivning på området.
• I sine eksterne forbindelser vil Kommissionen via EU's kønshandlingsplan for perioden 2016-2020 fokusere på at hjælpe kvinder og piger rundt om i verden, som er udelukket fra uddannelse, lige adgang til sundhedspleje og familieplanlægningstjenester, arbejdsmarkedet samt det politiske liv, samtidig med at de på grund af diskriminerende lovgivning hverken kan arve, nyde godt af deres borgerrettigheder eller eje jord.
• For at sikre, at bistanden når de mest sårbare rundt omkring i verden, vil Kommissionen fortsat tage højde for kønsaspektet i sin tilgang til humanitær bistand.
• Kommissionen vil fortsat gå forrest i gennemførelsen af FN's mål for bæredygtig udvikling, herunder målet om ligestilling mellem mænd og kvinder.

Vi må ikke – og vi vil ikke – stoppe med at kæmpe for ligestilling mellem mænd og kvinder, sørge for kvinders og pigers sikkerhed og styrke dem, så de kan udnytte deres potentiale fuldt ud. Ligesom det var tilfældet for 60 år siden, er Den Europæiske Union opsat på at sikre lige muligheder for mænd og kvinder verden over.

Underskrivere: Frans Timmermans, Federica Mogherini, Günther Oettinger, Johannes Hahn, Neven Mimica, Dimitris Avramopoulos, Marianne Thyssen, Christos Stylianides og Vera Jourová

Baggrund:

I år er det 106 år siden at den internationale kvindedag blev grundlagt på et internationalt socialistisk kvindemøde i København. Bag forslaget stod den tyske feminist Clara Zetkin, der mente at den internationale kvindedag bl.a. skulle bruges til at agitere for kvinders stemmeret og arbejderkvindernes rettigheder.

I de første mange år blev dagen primært markeret af den socialistiske kvindebevægelse, og i det kommunistiske Østeuropa og Sovjetunionen blev dagen udnævnt til national helligdag. I 1970'erne gav kvindebevægelsen nyt liv og bredde til kvindedagen, og i dag fejres "kampdagen" den 8. marts over det meste af verden med arrangementer, som sætter fokus på ligestilling og kvinders rettigheder.