
Kommissionen har afgivet positive foreløbig vurderinger af Danmarks betalingsanmodning på 128 mio. EUR (953 mio. DKK) under NextGenerationEU, som er kernen i Europas genopretningsindsats for at opbygge en grønnere, mere digital og konkurrencedygtig Union.
Den positive vurdering kommer efter, at Danmark har gennemført to reformer og fem investeringer, der medfører positive ændringer for borgere og virksomheder inden for sundhed, digitalisering, grøn beskatning, rehabilitering af industriområder, CO2-opsamling og -lagring samt investeringer i forskning og udvikling.
Flagskibsforanstaltningerne i denne betalingsanmodning omfatter:
- Nedbringelse af CO2-emissionerne gennem en grøn skattereform: Danmarks nye CO2-afgift dækker nu tidligere fritagne sektorer og balancerer klimaambitioner med økonomisk retfærdighed ved at kombinere målrettet beskatning med incitamenter, der hjælper virksomheder med at investere i renere teknologier.
- Oprydning af årtier gammel industriforurening: Alvorligt forurenede arealer i hele Danmark – herunder Harboøre Tange, Himmark Strand og Grindstedværket – genoprettes efter flere års miljøtrussel. Denne statsstøttede indsats beskytter folkesundheden, genopretter naturen og bekæmper den forurening, der har påvirket lokalsamfundene i generationer.
Næste skridt
Kommissionen har sendt sine foreløbige vurdering til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, som har fire uger til at afgive udtalelse. Efter positive udtalelser vil Kommissionen vedtage betalingsafgørelser, der gør det muligt at udbetale 128 mio. EUR til Danmark.
Kilder
Detaljer
- Publikationsdato
- 17. februar 2025
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark