
Forhandlingsdirektiverne, som blev vedtaget i dag, er baserede på Kommissionens udkast til en henstilling af den 3. februar2020.
De respekterer fuldt ud Det Europæiske Råds eksisterende retningslinjer og konklusioner samt den politiske erklæring aftalt mellem EU og Det Forenede Kongerige i oktober 2019.
De omfattende forhandlingsdirektiver fastlægger omfanget af og betingelserne for det partnerskab, som Den Europæiske Union ønsker at indgå med Det Forenede Kongerige. Forhandlingsdirektiverne dækker alle de områder, der skal forhandles om, bl.a. handel og økonomisk samarbejde, retshåndhævelse og retligt samarbejde i straffesager, udenrigspolitik, sikkerhed og forsvar, deltagelse i EU-programmer og andre tematiske samarbejdsområder. Direktiverne indeholder et særligt kapitel med de overordnede forvaltningsrammer for alle områder af det økonomiske og sikkerhedsmæssige samarbejde.
Detaljer
- Publikationsdato
- 25. februar 2020
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark