Skip to main content
Repræsentation i Danmark logo
Repræsentation i Danmark
Nyhedsartikel2 December 2021Repræsentationen i Danmark

Kommissionen opfordrer Danmark til at styrke EU's indre marked for lovregulerede erhverv

Kommissionen indleder i dag en retlig procedure mod 18 EU-lande, fordi de ikke har sikret en korrekt gennemførelse af EU-reglerne vedrørende proportionalitetsvurdering, når det gælder ny regulering af erhverv.

arbejde_istockphoto_thinkstock_web.jpg

I henhold til direktivet fra 2018 om en proportionalitetstest forud for vedtagelse af ny regulering af erhverv skal EU-landene sikre, at de krav til erhverv, som de indfører, er nødvendige og afbalancerede. Ved direktivet fastsættes et sæt kriterier til forebyggelse af unødigt byrdefulde nationale regler, der kan gøre det vanskeligt for kvalificerede ansøgere at få adgang til eller udøve en lang række erhverv. Manglende korrekt gennemførelse af EU-reglerne om proportionalitetstest kan i sidste ende stille forbrugerne i en ugunstig situation på grund af uforholdsmæssigt høje priser, undergrave udviklingen af innovative tjenesteydelser eller endda medføre utilstrækkelig adgang til vigtige tjenesteydelser. Direktivet er et effektivt redskab til at lette adgangen til og udøvelsen af regulerede aktiviteter for erhvervsudøvere i hele EU. Den procedure, der indledes i dag for at sikre en korrekt gennemførelse af direktivet, vil bidrage til at forebygge eller fjerne uforholdsmæssige hindringer på det indre marked i overensstemmelse med målene i EU's handlingsplan for håndhævelse af reglerne for det indre marked.

Spørgsmålet berører mange europæere: ca. 50 millioner mennesker — eller 22 % af EU's arbejdsstyrke — arbejder i erhverv, hvor adgangen er begrænset til personer med specifikke kvalifikationer, eller hvor brugen af en specifik titel er beskyttet, f.eks. for advokater eller apotekere. Der vil også ofte være specifikke krav til, hvordan erhvervet skal udøves, som f.eks. begrænsninger med hensyn til, hvem der må eje aktier i disse virksomheder, eller hvordan der må reklameres for disse tjenesteydelser. Sikringen af, at sådanne regler er berettigede og forholdsmæssige, skaber konkrete fordele for de europæiske borgere, både for erhvervsudøvere og forbrugere.

Traktatbrudsprocedurer

Efter en grundig vurdering af de nationale gennemførelsesforanstaltninger fandt Kommissionen, at forskellige krav ikke var blevet gennemført korrekt af nogle EU-lande, og at der var risiko for, at direktivet ikke ville være effektivt i praksis. Kommissionen har derfor besluttet at indlede en traktatbrudsprocedure mod Bulgarien, Danmark, Den Tjekkiske Republik, Finland, Frankrig, Grækenland, Kroatien, Litauen, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Sverige, Tyskland, Ungarn og Østrig.

De største problemer, som Kommissionen har konstateret, er:

  • manglende hensyntagen til alle typer af regulering, som f.eks. regler, der vedtages af erhvervssammenslutninger
  • manglende nøjagtig gennemførelse af kriterierne for proportionalitetstesten, som f.eks. behovet for at sikre, at ny regulering er nødvendig i lyset af andre allerede gældende regler
  • manglende sikring af de nødvendige proceduremæssige garantier, som f.eks. objektivitet i vurderingerne, effektive mekanismer til efterfølgende overvågning og effektiv information og inddragelse af interessenter.

Samtlige berørte EU-lande har to måneder til at svare på de argumenter, som Kommissionen har fremført. Sker dette ikke, kan Kommissionen beslutte at sende dem en begrundet udtalelse.

Samarbejde om at forenkle de lovgivningsmæssige rammer for liberale erhvervstjenester

Retlige procedurer er til tider berettiget, men Kommissionen arbejder også sammen med EU-landene for at sikre, at reguleringen af erhverv er "egnet til formålet".

I juli 2021 vedtog Kommissionen ajourførte anbefalinger til reformer af reguleringen af syv liberale erhvervstjenester: arkitekter, ingeniører, advokater, revisorer, patentagenter, ejendomsmæglere og turistguider. Disse anbefalinger hjælper med at identificere mulighederne for reform af den gældende nationale regulering.

Selv om Kommissionen konkluderede, at der kun er sket meget begrænsede fremskridt siden vedtagelsen af de første anbefalinger i 2017, har nogle EU-lande indført nyttige reformer:

  • Polen har afskaffet de minimumstariffer, som polske patentagenter var forpligtet til at opkræve fra forbrugerne.
  • Belgien har reformeret revisionserhvervet og åbnet op for aktiebesiddelse for investorer uden for erhvervet, og revisionsfirmaer vil nu lettere kunne tiltrække finansiering.
  • Kroatien har opgivet sine planer om at pålægge revisorer en forpligtelse til at erhverve en licens baseret på en række forhåndsdefinerede kvalifikationer.

Kommissionen og EU-landene arbejder også sammen inden for rammerne af taskforcen for håndhævelse af reglerne for det indre marked (SMET) med henblik på at håndtere hindringer for det indre marked, herunder bl.a. forudgående kontrol af kvalifikationer i forbindelse med midlertidig levering af tjenesteydelser og overdrevne krav til, hvilke dokumenter der skal fremlægges med henblik på anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.

SMET offentliggjorde i september 2021 sin første rapport, der viste konkrete resultater: kun få måneder efter, at taskforcen havde påbegyndt sit arbejde, var kravene om forudgående kontrol af kvalifikationer blevet afskaffet for mere end 210 erhverv. EU-landene er også i færd med at gennemgå deres gældende regler og gældende praksis for at identificere, hvad der kan afskaffes.

Individuel støtte til borgere og virksomheder

EU-borgere eller -virksomheder, der står over for hindringer i et andet EU-land, kan få konkret hjælp via SOLVIT-netværket. Dette netværk af centre i nationale forvaltninger løser problemer i forbindelse med nationale myndigheders ukorrekte anvendelse af EU-reglerne. På området for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer har SOLVIT i 2019-2020 hjulpet mere end 260 erhvervsudøvere med problemer forbundet med anerkendelse af deres erhvervsmæssige kvalifikationer og er nået frem til en tilfredsstillende løsning i 80 % af tilfældene.

Som et konkret eksempel hjalp SOLVIT for nylig en kvalificeret fødevaretekniker i Estland med flere års erhvervserfaring på dette område. Han havde søgt om anerkendelse af sine erhvervsmæssige kvalifikationer i Cypern, men de cypriotiske myndigheder krævede en akademisk anerkendelse af hans eksamensbevis. SOLVIT understregede, at dette ikke var i overensstemmelse med EU-reglerne om at lette adgangen til arbejdsmarkedet i et andet land. De cypriotiske myndigheder anerkendte dette, accepterede de estiske kvalifikationer og fortsatte med proceduren for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Takket være SOLVIT blev kvalifikationerne anerkendt, og ansøgeren kunne begynde at arbejde i Cypern inden for sit arbejdsområde.

Baggrund

Direktivet om en proportionalitetstest blev vedtaget den 28. juni 2018 som et af de fire initiativer i tjenesteydelsespakken fra 2017. Fristen for EU-landenes gennemførelse af de nye regler var den 30. juli 2020.

Direktivet har til formål at forebygge unødvendige hindringer for erhvervsudøvernes adgang til og udøvelse af lovregulerede aktiviteter ved at pålægge EU-landene at vurdere proportionaliteten af enhver ny regulering af erhverv på grundlag af et fælles sæt kriterier inden vedtagelsen af en sådan regulering. Desuden bidrager direktivet til gennemsigtigheden i lovgivningsprocessen ved at kræve, at disse vurderinger gøres offentligt tilgængelige via databasen over lovregulerede erhverv. I henhold til direktivet skal EU-landene på passende vis informere og inddrage alle relevante interessenter i forbindelse med proportionalitetsvurderingen. EU-landene skal desuden fortsat overvåge proportionaliteten af deres regulering efter vedtagelsen og tage hensyn til enhver relevant udvikling, som f.eks. teknologisk innovation.

Sources

Detaljer

Publikationsdato
2 December 2021
Forfatter
Repræsentationen i Danmark