Ved den nye polske lov om højesteret sænkes pensionsalderen for dommere ved højesteret fra 70 til 65, hvilket indebærer, at 27 ud af de fungerende 72 højesteretsdommere risikerer at blive tvunget til at gå på pension. Denne foranstaltning gælder også for højesterets førstepræsident, hvis embedsperiode på seks år vil blive afsluttet før tid.
Det fremgår af loven, som trådte i kraft den 3. april 2018, at de nuværende dommere, der berøres af den lavere pensionsalder, får mulighed for at anmode Polens præsident om en forlængelse af deres embedsperiode, der kan indrømmes for en periode på tre år og fornyes én gang. Der er ikke fastsat nogen klare kriterier for præsidentens beslutning, og der er ingen mulighed for en retslig prøvelse af hans eventuelle afslag. Endvidere er den eneste beskyttelsesforanstaltning, som de polske myndigheder har tilbudt, en ikkebindende høring af det nationale råd for retsvæsenet, som er et organ, der ikke lever op til de europæiske standarder for retsvæsenets uafhængighed.
Europa-Kommissionen fastholder, at den polske lov om højesteret er uforenelig med EU-retten, da den undergraver princippet om retsvæsenets uafhængighed, herunder princippet om dommeres uafsættelighed, og Polen opfylder således ikke sine forpligtelser efter artikel 19, stk. 1, i traktaten om den Europæiske Union sammenholdt med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
Kommissionen sendte Polen en åbningsskrivelse den 2. juli 2018 vedrørende loven om højesteret, og denne blev fulgt op af en begrundet udtalelse den 14. august 2018. De polske myndigheders svar afbøder i begge tilfælde ikke Kommissionens retlige betænkeligheder.
Gennemførelsen af den omstridte pensionsordning for højesteretsdommere i Polen fremskyndes og medfører en risiko for alvorlig og uoprettelig skade på retsvæsenets uafhængighed i Polen og dermed på EU's retsorden. De nationale domstoles uafhængighed er en forudsætning for, at det retlige samarbejde mellem EU-medlemsstaterne, især ordningen med præjudiciel forelæggelse i henhold til artikel 267 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, kan fungere efter hensigten.
Kommissionen har derfor indledt næste fase af traktatbrudsproceduren og besluttet at indbringe sagen for EU-Domstolen. Kommissionen har i den forbindelse også anmodet EU-Domstolen om at træffe foreløbige forholdsregler, der fører Polens højesteret tilbage til situationen før den 3. april 2018, hvor de omstridte nye love blev vedtaget. Endelig har Kommissionen besluttet at anmode om en fremskyndet procedure ved EU-Domstolen, således at der hurtigst muligt kan træffes en afgørelse i sagen.
Baggrund
Retsstatsprincippet er en af de fælles værdier, som Den Europæiske Union bygger på. Det er forankret i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union. Europa-Kommissionen er ifølge traktaterne ansvarlig for sammen med Europa-Parlamentet og Rådet at sikre, at retsstatsprincippet overholdes som en af Unionens grundlæggende værdier, og at EU-retten samt Unionens værdier og principper efterleves.
Begivenheder i Polen fik Europa-Kommissionen til i januar 2016 at indlede en dialog med den polske regering inden for retsstatsrammen. Processen er baseret på en løbende dialog mellem Kommissionen og den pågældende medlemsstat. Kommissionen holder Europa-Parlamentet og Rådet løbende informeret.
Den 29. juli 2017 indledte Kommissionen en traktatbrudsprocedure vedrørende den polske lov om de almindelige domstoles organisation, som også angik lovens pensionsbestemmelser og deres indvirkning på domstolenes uafhængighed. Kommissionen indbragte denne sag for EU-Domstolen den 20. december 2017. Sagen verserer stadig for Domstolen.
På grund af manglende fremskridt inden for retsstatsrammen indledte Kommissionen den 20. december 2017 for første gang proceduren efter artikel 7, stk. 1, idet den indgav et begrundet forslag til rådsafgørelse, hvorved det fastslås, at der er en klar fare for, at Polen groft tilsidesætter retsstatsprincippet. Det fremgår af artikel 7, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, at Rådet med et flertal på fire femtedele af sine medlemmer kan fastslå, at der er en klar fare for, at en medlemsstat groft overtræder de fælles værdier, der er nævnt i traktatens artikel 2.
På samlingen i Rådet for Almindelige Anliggender i Polen den 26. juni 2018, i forbindelse med proceduren efter artikel 7, stk. 1, gav de polske myndigheder ingen tilsagn om forestående foranstaltninger til imødegåelse af Kommissionens fortsatte betænkeligheder. På denne baggrund og grundet de manglende fremskridt på dette område inden for rammerne af dialogen med Polen om retsstatsprincippet fremsendte Kommissionen en åbningsskrivelse til Polen den 2. juli 2018, hvori den tydeligt beskriver sine retlige betænkeligheder. De polske myndigheder besvarede åbningsskrivelsen den 2. august 2018, idet de afviste Kommissionens betænkeligheder. Kommissionen sendte derefter en begrundet udtalelse til de polske myndigheder om spørgsmålet den 14. august 2018 og modtog svar den 14. september, som igen ikke fjernede dens retlige betænkeligheder.
Den 18. september blev anden høring om retsstatsprincippet i Polen afholdt i Rådet for Almindelige Anliggender som led i proceduren efter artikel 7, stk. 1. De polske myndigheder fastholdt deres synspunkt og afviste at foreslå foranstaltninger, der kunne fjerne Kommissionens og de øvrige medlemsstaters betænkeligheder.
Traktatbrudsproceduren er ikke til hinder for den fortsatte dialog med Polen om retsstatsprincippets overholdelse, hvilket fortsat er Kommissionens foretrukne metode til at afhjælpe den systemiske trussel mod retsstatsprincippet i Polen.
Detaljer
- Publikationsdato
- 24. september 2018
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark